Spørgsmål og svar om satspuljemidler til SBi's indsats inden for tilgængelighed

Indhold



Download printvenlig pdf


Hvorfor har SBi hidtil fået satspuljemidler?

Satspuljen betegner de penge, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt reserveres til særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Formålet med satspuljen er at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet. I 2009 bestod satspuljen af 846 mio. kroner. 2017-puljen er på cirka en milliard kroner. Lige siden satspuljen blev oprettet i 2003, har en del af puljen været anvendt på at forbedre tilgængeligheden for handicappede.

Da Dansk Center for Tilgængelighed i 2006 blev nedlagt, flyttede man størstedelen af centrets tilgængelighedsrådgivning til SBi, der samtidig overtog en tilhørende satspuljebevilling. Denne bevilling blev fornyet i 2009 og 2013, begge gange for en fireårig periode, fortsat med det formål at forske i og rådgive om øget tilgængelighed.

Hvorfor skal SBi have satspuljemidler til at yde rådgivning om tilgængelighed og universelt design?

SBi er afhængig af bevillingen fra satspuljen for at kunne rådgive om tilgængelighed og universelt design, da ingen andre betaler SBi for dette.

SBi er en del af Aalborg Universitet og har sine indtægter fra forsknings-, uddannelses- og formidlingsaktiviteter. Aktiviteterne skal hvile økonomisk i sig selv, og tilgængelighedsindsatsen er udelukkende mulig at finansiere med midler fra satspuljen.

Hvorfor kan SBi's finanslovsbevilling ikke finansiere rådgivning om tilgængelighed og universelt design?

En del af SBi's indtægter kommer fra en finanslovsbevilling. Denne finanslovsbevilling er øremærket SBi's forskningsbaserede myndighedsbetjening af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden for en række specifikke områder. Hvis SBi – helt hypotetisk – brugte en del af finanslovsbevillingen på at yde tilgængelighedsrådgivning, ville instituttet ikke leve op til sine forpligtelser over for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Bør der gives en mere permanent bevilling til SBi's rådgivning om tilgængelighed og universelt design i stedet for satspuljemidler?

I begyndelsen blev satspuljemidlerne til SBi's tilgængelighedsrådgivning givet til en midlertidig indsats, men problemerne med tilgængelighed for handicappede har vist sig at være mere omfattende end oprindeligt antaget. Det kan ikke afvises, at der er brug for en mere permanent indsats. I givet fald forudsætter dette en politisk beslutning, der dog i den aktuelle finansielle situation ikke anses for realistisk.

Hvor meget har SBi's tilgængelighedsrådgivning hidtil fået fra satspuljen?

I perioden 2006 til 2009 fik SBi's tilgængelighedsrådgivning 4,0 mio. kroner årligt fra satspuljen, i 2010 blev bevillingen øget til 5,5 mio. kroner årligt frem til 2013, og i perioden 2014-2017 fik SBi en bevilling på 3,5 mio. kroner om året.

Hvor lidt kan SBi nøjes med fremover at få fra satspuljen?

Satspuljemidlerne til SBi's rådgivning om tilgængelighed og universelt design anvendes til en kombination af konkret rådgivning, forskning, formidling og regelarbejde. Disse aktiviteter hænger sammen og støtter hinanden indbyrdes, og det vil ikke være muligt at løfte den samlede opgave for en mindre bevilling end den nuværende.

Hvilke aktiviteter har SBi gennemført som led i tilgængelighedsrådgivningen?

Den nuværende satspuljebevilling dækker fire indsatsområder.

  1. Formidling: Udvikling og vedligeholdelse af en digital formidlingsplatform ( sbi.dk/tilgaengelighed), som formidler viden og information om tilgængelighed i byggeriet til primært rådgivere, bygherrer og brugere. Desuden afholdes kurser og anden mundtlig formidling til fagmiljøet.
  2. Forskning: Fokus på nye løsninger, ny teknik, udenlandske erfaringer og afdækning af de vigtigste barrierer for at opnå øget grad af tilgængelighed for alle.
  3. Rådgivning: Telefonrådgivning samt generel rådgivning med afsæt i hjemmesiden.
  4. Myndighedsbetjening: Efter aftale med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udføres der årligt en række forskningsbaserede myndighedsprojekter.

SBi yder hvert år forskningsbaseret rådgivning og formidling vedrørende tilgængelighed til et stigende antal aktører fra byggeriet.

SBi's rådgivere inden for tilgængelighed får henvendelser fra virksomheder, myndigheder og organisationer, heriblandt lokale handicapråd. Mange henvendelser handler om konkrete projekter og problemer med at opfylde bygningsreglementets tilgængelighedskrav. Rådgivningsindsatsen er baseret på SBi's forskning i tilgængelighed og universelt design.

SBi's hjemmeside har et højt besøgstal og formidler anvisnings- og regelbaseret viden, samt forskningspublikationer og -indsatser. Her findes et stort antal nye anvisninger og tjeklister, der bredt favner efterspørgslen hos byggeriets parter.

Både telefonrådgivning og hjemmeside er baseret på forskningsindsatsen, der har fokuseret på undersøgelser af byggeriets forståelse og behov ift. bygningsreglementets tilgængelighedskrav og på mulighederne i et revideret fremtidigt bygningsreglement.

Forskning og myndighedsbetjening har undersøgt kendskab og holdning til eksisterende regelbaserede krav i forskellige bygningstyper, samt hvilket vidensbehov der er i byggebranchen. Med denne indsats er centrale barrierer og muligheder ift. en fremtidig indsats for universelt design og tilgængelighed i Danmark således kortlagt.

Hvilke resultater er der kommet ud af den hidtidige bevilling af satspuljemidler til SBi's rådgivning om tilgængelighed og universelt design?

Gennem en årrække er SBi's forskningsbaserede rådgivning blevet kendt, brugt og anerkendt blandt byggeriets virksomheder, organisationerne på handicapområdet og de statslige og kommunale myndigheder. Alle parter ved, hvor de skal henvende sig, når de har brug for uvildig rådgivning og ekspertviden om universelt design og tilgængelighed. Og de henvender sig i stigende grad. Hvert år modtages godt tusind henvendelser. Med rådgivningen bidrager SBi i afgørende grad til at forbedre tilgængeligheden i byggeriet. Det gælder fx SBi-anvisningen om plejeboliger for personer med demens og evalueringerne af både DH-huset og Egmonthøjskolens Vandhalla. Det er eksempler på en forskningsindsats, der bidrager med viden til konkret rådgivning, der er efterspurgt af praksis.

SBi's rådgivning om tilgængelighed er ikke afgrænset til bygninger, men omfatter også tilgængelighed til det byggede miljø. Som eksempel kan nævnes de to tjeklister, der giver et samlet overblik over krav og vejledninger i forhold til, om færgeterminaler og passagerskibe opfylder behovene hos passagerer med nedsat funktionsevne.

På hjemmesiden har SBi's tilgængelighedsrådgivning opnået stor succes med tjeklister, som det seneste år er blevet vist 75.000 gange, og de syv satspuljestøttede anvisninger om henholdsvis tilgængeligt byggeri og plejeboliger for personer med demens har haft knap 25.000 visninger.

Den forskning, der er gennemført i regi af satspuljebevillingen, angår blandt andet forståelsen af tilgængelighed, og mulighederne for at fremme tilgængelighed og inklusion. Det gælder især brugen af løsninger i form af universelt design, som i stigende grad anvendes som kvalitetsparameter for løsninger, som både fagorganisationer og brugerorganisationer kan tilslutte sig. Forskningen påviser her et igangværende paradigmeskift fra handicaptilgængelighed til universelt design, og dermed et skift i forståelsen af, hvad den rigtige/gode designløsning er og for hvem. Forskellige brugerbehov kræver forskellige designløsninger, en bredere forståelse for hvem brugerne er, og hvilke behov de har. Repræsentanter for byggeriets aktører og fra brugerorganisationer anser det nu for værdiskabende, at man med en nuanceret brugerforståelse og universelt design kan fremme tilgængelighed i byggeriet. SBi's forskningsindsats udgør her en central funktion i arbejdet med at fremme universelt design i byggeriet i Danmark, og byggesektoren anvender de gennemførte forskningsprojekter som kernereferencer. Både design-, planlægnings- og byggeproces er afgørende for i hvor høj grad et byggeri i sin endelige form er udtryk for universelt design og dermed tilgængeligt. Designløsning kan ikke adskilles fra byggeriets proces og metode, som derfor er afgørende elementer i en fremtidig indsats for et mere inkluderende bygget miljø.

Universelt design som et værdibaseret designbegreb inkluderes i stigende grad som et kvalitetsparameter ift. fx inklusion, arbejdsmarked, uddannelse, ungdomsliv, demens, sundhed og helende arkitektur.

Hvem benytter SBi's tilgængelighedsrådgivning?

SBi's rådgivning benyttes af en bred gruppe af forskellige aktører: Statslige og kommunale myndigheder, branche- og interesseorganisationer, handicapråd, offentlige og private bygherrer, praktiserende arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og byggematerialeleverandører. Hertil kommer en række privatpersoner, typisk brugere af bygninger og anlæg, som efterspørger uvildig rådgivning i konkrete sager.

Hvad vil der ske, hvis Folketinget ikke giver en ny bevilling af satspuljemidler til SBi's rådgivning om tilgængelighed og universelt design?

Hvis satspuljemidlerne til SBi's rådgivning ophører, vil SBi være tvunget til at afvikle rådgivningen om tilgængelighed og universelt design, omfattende både konkret rådgivning, forskning, formidling og internationalt regelarbejde, pr. 1. januar 2018.

Er der ikke andre end SBi, der kan yde rådgivning om tilgængelighed og universelt design?

SBi rummer landets eneste forskningsmiljø inden for universelt design og tilgængelighed til det byggede miljø, og har samtidig et veletableret samarbejde med de relevante parter på feltet. Hvis man fortsat ønsker en forskningsbaseret tilgængelighedsrådgivning, kan ingen andre end SBi løfte opgaven.


Alt om tilgængelighed og universelt design samlet ét sted

Sbi.dk/tilgaengelighed
Formidler viden og information om tilgængelighed i byggeriet til primært rådgivere, bygherrer og brugere. SBi-anvisninger, forskning og nyheder.

Publikationer om tilgængelighed
Anvisninger, tjeklister og rapporter.

Anvisninger om tilgængelighed støttet af satspuljemidler under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

Anvisninger om demens støttet af satspuljemidler under Sundheds- og Ældreministeriet:


22. september 2017