• Denne anvisning forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18) gældende fra 1. juli 2018 (Bekendtgørelse nr. 1615, 2017 & Bekendtgørelse nr. 606, 2018). Anvisningen erstatter SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen, 2017).

    Bygningsreglement 2018 bygger på en række områder ligesom Bygningsreglement 2015 (BR15) på funktionskrav frem for detailkrav, hvilket har medført behovet for en SBi-anvisning i direkte tilknytning hertil.

    Anvisningsteksten til BR18 er opdateret på flere områder som en konsekvens af ændringer i bygningsreglementet, nye SBi-anvisninger og standarder m.m. samt nye erfaringer fra praksis. Med overgangen til BR18 er bygningsreglementet ændret markant, dels fordi de byggetekniske bestemmelser er opdelt på væsentlig flere kapitler (emner), dels fordi BR18 i modsætning til de tidligere bygningsreglementer ikke indeholder vejledningstekst. I stedet er udarbejdet en række selvstændige vejledninger fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der kan tilgås på www.bygningsreglementet.dk. Vejledningerne er på flere områder mere detaljerede end det kendes fra BR15. På brandområdet er en række af vejledningerne fortsat under udarbejdelse. Det fremgår af bygningsreglementet.dk, hvordan dette skal håndteres.

    Desuden er bygningsreglementets administrative bestemmelser ændret på en lang række punkter, idet byggesagsmyndigheden (kommunen) efter en overgangsperiode ikke længere skal sagsbehandle de byggetekniske bestemmelser. I stedet er indført en stikprøvekontrol, hvor dokumentationen skal eftergås i 10 procent af de byggesager, der har fået ibrugtagningstilladelse. Samtidig er indført en certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet med tilhørende vejledning (Bekendtgørelse nr. 1616, 2017 & Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018å). Certificeringsordningen er tæt knyttet til BR18, men ikke en del af denne og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i denne anvisning.

    Ændringerne i BR18 udtrykkes især ved den ændrede myndighedsbehandling samt den ændrede struktur af bygningsreglementet. Konkrete ændringer i de byggetekniske bestemmelser er relativt få, men medfører på en række områder præciseringer i form af, hvad der skal til for at kunne dokumentere, at bygningsreglementet er overholdt. Det betyder i visse tilfælde, at vejledende værdier er løftet op og blevet til krav, fx hvad angår gangbredde internt i en bolig (kap. 9, § 209-210), eller at henvisninger til standarder indgår i kravteksten frem for vejledningsteksten (kap. 16). I andre tilfælde er funktionskravet bibeholdt, men beskrevet mere detaljeret (fx i kap. 7, § 164, og kap. 9, § 205). Anvisningsteksten er tilpasset sådanne ændringer.

    Med indførelsen af certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet skal al byggeri indplaceres i en konstruktions- og brandklasse. Anvisningsteksten for brand, kapitel 5, og konstruktioner, kapitel 15, er opdateret i forhold til dette.

    I forhold til adgangsforhold, brugerbetjente anlæg, bygningers indretning m.m. er begrebet ’tilgængelighed for alle’ erstattet af ’brugerne ved egen hjælp’ (kap. 2, 3, 6, 9, 10 og 20). Der er udarbejdet en BR-vejledning om brugerbegrebet, ligesom anvisningsteksten er opdateret.

    Det er i BR18 præciseret, at der forbindelse med al byggeri skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for bygningens faste installationer (kap. 4, 12, 19, 21 og 22), ligesom en række driftsmæssige bestemmelser for hoteller, plejehjem, forsamlingslokaler, undervisnings- og daginstitutioner m.m. er overført fra beredskabslovgivningen (kap. 5).

    Energifaktorerne, der indgår i beregningen af, hvor meget energi boligen må bruge, er ændret; primært for at afspejle, at andelen af vedvarende energi i el-produktionen er stigende. Kravet til det dimensionerende transmissionstab omfatter fremover også vinduer og døre og et beregningsudtryk er indført (kap. 11 og 25). Desuden er kravene til den laveste af de to frivillige renoveringsklasser (klasse 2) strammet (kap. 11). Renoveringsklasserne kan anvendes som alternativ til komponentkravene til dokumentation af, at energikravene er opfyldt ved renovering. Endelig omdøbes bygningsklasse 2020 (kap. 25) til ’lavenergiklasse’ og kravene til sådanne bygninger er lempet på flere områder, fx hvad angår lufttætheden. Lavenergiklassen forventes fortsat at være frivillig efter 2020. Anvisningsteksten til de pågældende kapitler er tilpasset disse ændringer.

    Krav til faste installationer i bygninger er langt hen ad vejen beskrevet i EU-forordninger. BR18 indeholder kun i et vist omfang henvisninger til specifikke forordninger. Anvisningsteksten vil henvise til specifikke forordninger og trække de væsentligste bestemmelser frem.

    Det redaktionelle arbejde er forestået af seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Ernst Jan de Place Hansen i samarbejde med en række andre SBi-medarbejdere, særligt arkitekt Niels Samsø Nielsen.

    Kapitel 1 og 16 indeholder udelukkende krav- og vejledningstekst. Forfatterne til anvisningens øvrige kapitler, som medmindre andet er anført, er fra SBi:

    • – Indledning samt kapitel 8 og 23: Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen

    • – Kapitel 2, 6, 10 og 20: Seniorrådgiver Søren Ginnerup og specialkonsulent Lone Sigbrand

    • – Kapitel 3: Seniorforsker Ole Michael Jensen

    • – Kapitel 4 og 21: Seniorforsker Erik Brandt og seniorforsker Martin Morelli

    • – Kapitel 5 og 29: Lektor Lars Schiøtt Sørensen (DTU Byg, tidl. SBi)

    • – Kapitel 7: Seniorforsker Thomas Cornelius og seniorforsker Eva B. Møller

    • – Kapitel 9: Seniorrådgiver Søren Ginnerup, specialkonsulent Lone Sigbrand og seniorforsker Inge Mette Kirkeby

    • – Kapitel 11 og 25: Seniorforsker Jesper Kragh og forskningschef Søren Aggerholm

    • – Kapitel 12: Seniorforsker Jesper Kragh, forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Kim B. Wittchen, samt René Dahl Nielsen (Formand for Fagteknisk udvalg i Skorstensfejerlauget)

    • – Kapitel 13: Professor Lars Gunnarsen og seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen

    • – Kapitel 14: Seniorforsker Eva B. Møller, seniorforsker Erik Brandt og seniorforsker Martin Morelli

    • – Kapitel 15: Seniorforsker Thomas Cornelius samt institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard (DTU Byg, tidligere forskningschef SBi)

    • – Kapitel 17: Seniorforsker Birgit Rasmussen

    • – Kapitel 18: Seniorforsker Kjeld Johnsen

    • – Kapitel 19: Professor Lars Gunnarsen og seniorforsker Jesper Kragh

    • – Kapitel 22: Seniorforsker Niels C. Bergsøe.

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

    Afdelingen for Byggeteknik og Proces

    Ruut Peuhkuri

    Forskningschef

    • Læsevejledning

      Denne anvisning præsenterer baggrund og begrundelse for samt tolkning af bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18) med ændringer fra 1. juli 2018 (Bekendtgørelse nr. 1615, 2017 & Bekendtgørelse nr. 606, 2018).

      BR18 adskiller sig fra tidligere bygningsreglementer ved, at bekendtgørelsen alene indeholder kravtekst, mens eventuel vejledningstekst fremover findes i separate BR-vejledninger, der kan tilgås fra www.bygningsreglementet.dk.

      Anvisningen følger samme kapitelvise struktur som BR18 og er opbygget, så bygningsreglementets kravtekst står øverst umiddelbart efterfulgt af eventuel tilhørende vejledningstekst, hvorefter SBi’s anvisningstekst følger til sidst. I modsætning til vejledningen til tidligere bygningsreglementer, der var tæt knyttet til specifikke bestemmelser i kravteksten, forholder vejledningsteksten til BR18 sig i højere grad til en gruppe af sammenhørende bestemmelser eller til bestemmelserne som helhed, ofte samlet under en overskrift. I så fald placeres vejledningsteksten, hvor det falder mest naturligt. Eventuel anvisningstekst vil følge denne struktur. Eksempler på denne opbygning ses i BR18, kapitel 1, Administrative bestemmelser.

      Bygningsreglementets krav- og vejledningstekst samt SBi’s anvisningstekst markeres i denne anvisning med overskrifter. Krav- og vejledningstekst skiller sig desuden ud ved at stå med gråbrun baggrund. Både vejledningstekst og SBi’s anvisningstekst kan indeholde illustrationer.

      Som udgangspunkt foreligger mindst én BR-vejledning pr. kapitel i BR18, der forholder sig til alle bestemmelser i det pågældende kapitel. Teksten fra disse ’hovedvejledninger’ vil i de fleste tilfælde være gengivet i anvisningen og det vil være anført indledningsvist i hver enkelt kapitel, hvilken vejledning, der er tale om. De kan være suppleret af yderligere, fagligt mere snævre vejledninger, der ikke vil være gengivet i denne anvisning, men kan tilgås fra www.bygningsreglementet.dk.

      SBi-anvisningen om bygningsreglementet adskiller sig fra SBi’s øvrige anvisninger, fordi indholdet er mere generelt beskrivende. Der anvises kun eksempler på løsninger i begrænset omfang, og hvor der ikke i øjeblikket findes relevante, mere detaljerede anvisninger på området. Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information.

      For tekniske installationer findes en lang række krav til energiforbrug, emissioner m.m. i EU-forordninger. BR18 henviser som udgangspunkt ikke til specifikke forordninger, men forventer, at bygherre/ejer holder sig opdateret på eksisterende og nye krav i disse dokumenter. De specifikke forordninger vil ofte være nævnt i de tilhørende vejledninger, og SBi-anvisningen gengiver centrale krav, fx i kapitel 12 energiforsyningsanlæg.

      Anvisningen har samme relation til lovgivningen som andre anvisninger fra SBi.

      Som en væsentlig nyskabelse introduceres med BR18 en certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (Bekendtgørelse nr. 1616, 2017) med tilhørende vejledning (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018å). Certificeringsordningen fastsætter krav til personer, der ansøger om og opnår certificering som statiker eller brandrådgiver. Ordningen stiller kompetence- og kvalifikationskrav til personer, der skal dokumentere og kontrollere overholdelse af bygningsreglementets krav til henholdsvis statiske forhold og brandforhold ved byggesagsbehandling af byggeri i konstruktions- og brandklasse 2-4. Certificeringsordningen er tæt knyttet til Bygningsreglement 2018, men er ikke en del af dette og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i denne anvisning.

    • Funktionskrav

      Bygningsreglementets krav er overvejende udformet som ’funktionskrav’, hvilket kan medføre nogen usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde og opfyldelse. Modsat ’detailkrav’, der er umiddelbart lette at forstå og rette sig efter, fordi de angiver en præcis grænse under veldefinerede omstændigheder. Detailkravene er imidlertid begrænset til at gælde for traditionelt byggeri og rummer derfor ikke samme muligheder for nye typer løsninger.

      • Historisk udvikling væk fra detailkrav

        Indførelsen af funktionskrav er en proces, der startede for mere end 40 år siden. Med det første bygningsreglement fra 1961 (Boligministeriet, 1961) tog kravene udgangspunkt i, hvordan huse traditionelt blev bygget. Kravene var fastlagt ud fra erfaring om god byggeskik og anviste detaljerede krav med angivelse af mindstemål m.m. I et vist omfang adskilte disse detaljerede målkrav (detailkrav) sig ikke fra håndværksmesters regler for, hvordan huse skulle bygges.

        Indførelsen af nye materialer og byggeskikke under industrialiseringen af byggeriet i 1960’erne lod sig vanskeligt sammenligne med det traditionelle byggeri. Ved revisionen af bygningsreglementet i 1972 (Boligministeriet, 1972) ændredes derfor en række af detailkravene til mere åbne krav – såkaldte ’funktionskrav’ – der beskrev, hvad den givne bygningsdel skulle yde frem for, hvordan den skulle være bygget op. I de efterfølgende revisioner af bygningsreglementet er andelen af funktionskrav øget på bekostning af detailkravene.

        Som noget nyt ses funktionskrav i BR18 ofte i sammenhæng med formuleringen ’Kravet anses som opfyldt, når …’, ’Bestemmelsen anses som opfyldt , når …’ eller ’For … er bestemmelsen opfyldt, når …’, efterfulgt af specifikke mål eller en henvisning til en BR-vejledning eller lignende. Eksempler kan findes i § 57, § 159 og § 374. Det skyldes, at byggesagsmyndigheden (kommunen) i langt mindre grad vil kunne vejlede bygherren i forhold til, om bygningsreglementet er overholdt, da behandling af de byggetekniske bestemmelser i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse, afskaffes helt med BR18. Sagsbehandlingen af de byggetekniske bestemmelser blev 1. januar 2009 afskaffet for fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse. For rækkehuse og simple avls-, drifts-, industri- og lagerbygninger i 1 etage blev alene sagsbehandling af brandforhold bibeholdt. Den tekniske dokumentation skal fortsat afleveres til kommunen, men først i forbindelse med bygherrens færdigmelding af byggeriet.

        Samtidig er det tydeliggjort, at det er bygherrens ansvar at overholde bygningsreglementet, idet der ved færdigmelding af alle byggesager, der kræver byggetilladelse, skal vedlægges en blanket, hvor bygherre skriver under på, at bygningsreglementet er overholdt (BR18, § 40), svarende til den blanket, der siden 1. januar 2009 har været anvendt for enfamilie- og dobbelthuse, rækkehuse samt simple avls-, drifts-, industri- og lagerbygninger, senest repræsenteret ved bilag 5 til Bygningsreglement 2015. For at tydeliggøre, hvordan bygherre påviser, at det er tilfældet, angiver mange af bestemmelserne i BR18 derfor et referenceniveau, jf. ovenfor, som bygherre kan henvise til i sin dokumentation. På den måde sikrer BR18’s brug af funktionskrav muligheden for at anvende nye løsninger samtidig med, at den bygherre, som ikke har ambition om at anvende nye løsninger i forhold til materialevalg, design eller lignende, får hjælp til at overholde bygningsreglementet.

      • Højere abstraktionsniveau

        Funktionskrav er baseret på et højere abstraktionsniveau end detailkrav. Det kan derfor være svært at tolke og vurdere funktionskrav med mindre, at man er specialist. Der findes i dag en række tekniske anvisninger og andet informationsmateriale med klare forskrifter for, hvordan bygninger kan udføres, så de opfylder de gældende funktionskrav. Disse tekniske vejledninger udgives af SBi, diverse oplysningsråd, Teknologisk Institut og andre.

        Funktionskrav åbner mulighed for at udvikle og anvende nye løsninger. Det kræver ofte fagteknisk viden at vurdere, hvordan den nye løsning kan udformes, så den opfylder funktionskravet i bygningsreglementet. Til gengæld skal der ikke søges om særlige dispensationer hos bygningsmyndigheden, sådan som der skal ved detailkrav.

      • Ydeevne

        Der stilles almindeligvis mange samtidige og forskelligartede funktionskrav til en bygning eller dele heraf. Det kan være krav til sikkerhed, holdbarhed, brug, æstetik, tilgængelighed m.m. Tilsvarende skal der tages højde for forskellige påvirkninger, fx temperatur, fugt, statiske og dynamiske belastninger samt slid. Som en sammenfattende betegnelse for bygningsdelens samlede funktionsevne under påvirkninger bruges udtrykket ’ydeevne’ (fra engelsk: ’performance’).

        Det kan være svært at skelne mellem funktionskrav og ydeevne. Overordnet set skal ydeevnen mindst opfylde de funktionskrav, der er relevante for den konkrete bygningsdel under de påvirkninger, der må forventes inden for bygningsdelens levetid.

        Fastlæggelse af en bygningsdels ydeevne er særlig vigtig som grundlag for at vurdere, om en given byggevare kan indgå for eksempel i klimaskærmen på en måde, som der ikke er opnået erfaring med i Danmark.

    • Kvalitet

      Bygningsreglementets krav bygger på en række hensyn til både brugere og ejere af byggeriet og til samfundet. Det omfatter på den ene side sikkerhed med hensyn til sundhed, brand, konstruktiv styrke og bæredygtighed, og på den anden side betyder det, at bygningsreglementets krav skal være økonomisk forsvarlige og bidrage til at beskytte det byggede miljø. Formålet med bygningsreglementets krav er først og fremmest at fastlægge en nedre grænse for sådanne ydeevner i danske bygninger.

      Bygningsreglementets krav udstikker derfor ikke nødvendigvis retningslinjer for høj kvalitet. Det kan være ønskeligt at sætte et højere kvalitetsniveau eller en højere standard for visse typer byggeri. Det kan være byggeri rettet mod bestemte anvendelser, fx museumsbyggeri, hvor et højere kvalitetsniveau på områder som adgangsveje for publikum og slidstyrke af gulve og vægge vil være at foretrække.

      Brugere af for eksempel eksklusive boliger vil typisk have højere forventninger til kvalitetsniveauet på en lang række grundlæggende områder som lyd, ventilation og adgangsforhold. Disse grundlæggende egenskaber er ofte så tæt knyttet til bygningsbasen, at det vil kræve omfattende indgreb i bygningen at forbedre forholdene efter ibrugtagning.

      Derfor bør brugernes eller ejerens forventninger altid vurderes forud for planlægning af et byggeri, og der bør formuleres tilsvarende krav til det færdige byggeri.

      Den forventede kvalitet og opfyldelse af de stillede forventninger til et byggeri skal almindeligvis kunne dokumenteres. Den projektspecifikke dokumentation af byggeriet består af tegninger, beskrivelser, beregninger, it-modeller og andre lignende oplysninger. Der kan henvises til almindelig god praksis og byggeskik, se for eksempel kapitel 15, Konstruktioner, og 7, Byggepladsen og udførelse af byggearbejder.

      • Kvalitetsbegrebet

        Kvalitet behandles i bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bekendtgørelse nr. 1179, 2013) og den tilhørende Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bygningsstyrelsen, 2013). Her nævnes, at kvalitet i byggeriet omfatter en række forskellige områder:

        • – Arkitektonisk kvalitet, der dækker oplevelsen, herunder designmæssigt udtryk, proportionering, udseende, farvesætning m.m.

        • – Brugsmæssig kvalitet, der vedrører selve bygningens indretning og funktionaliteten af de enkelte bygningsdele og installationer.

        • – Byggeteknisk kvalitet, der omhandler styrke og holdbarhed over for de påvirkninger, som bygningsdelen udsættes for i den forventede levetid.

        • – Andre kvaliteter, fx inden for bæredygtighed, der dækker bygningens belastning på ressourcer og miljø før, under og efter opførelsen; og klimatilpasning, der dækker hensyn til ændringer af fremtidige klimaparametre.

        Det bemærkes, at kvalitet i denne sammenhæng ikke dækker kvalitet i betydningen ’indfrielse af forventninger’, som det for eksempel defineres i DS/ISO-standarder, fx DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015g).

      • Kvalitetsniveauer

        Det kan ofte være en udfordring at få afstemt forventningerne mellem parterne i et byggeri. For at tilbyde byggeriets parter et redskab til forventningsafstemningen blev en skelnen mellem tre kvalitetsniveauer: A, B og C introduceret med SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Stang, 2008). Kvalitetsniveau A er højest og C er lavest, svarende til bygningsreglementets krav og almindelig god byggeskik. De tre kvalitetsniveauer er knyttet til udvalgte ydeevner, og et byggeri behøver derfor ikke have samme niveau på alle områder. På tilgængelighedsområdet kan kvalitetsniveau A være rettet mod forskellige anvendelser, se efterfølgende afsnit om Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer.

        En systematisk anvendelse af kvalitetsniveauer i byggeriet er i denne sammenhæng tænkt i relation til de områder og krav, der vedrører bygningsreglementet, og der er lagt vægt på, at de formulerede kriterier er objektive. Det vil derfor primært være relevant at forholde sig til kvalitetsniveauer i relation til funktionskvalitet og byggeteknisk kvalitet. Kvalitet i denne betydning omtales undertiden også som ’byggeteknisk standard’.

        Formålet med kvalitetsniveauer er derfor at gøre det nemmere at formulere krav til en højere kvalitet end den, der anvises i bygningsreglementet; samt at differentiere denne højere kvalitet, fordi der kan aftales én kvalitet på nogle områder og en anden på andre områder.

        Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at definere et højt kvalitetsniveau på alle områder, fordi et højt niveau på ét område kan være hindrende for opnåelse af et højt kvalitetsniveau på et andet område. Kvalitetsdifferentiering kan blive aktuel både i forbindelse med tilfredsstillelse af kræsne brugeres forventninger og i forbindelse med valg af løsninger til bygninger med stort slid, fx offentlige bygninger. Et andet eksempel på kvalitetsdifferentiering kan være ønsket om lavt energiforbrug. I BR18 indgår den frivillige lavenergiklasse, se kapitel 25, hvilket i denne sammenhæng svarer til kvalitetsniveau B, mens energirammen i BR18 svarer til kvalitetsniveau C, se kapitel 11.

        Anvendelse af kvalitetsniveauer kan øge synligheden af ellers oversete kvaliteter i byggeriet og dermed give større gennemsigtighed i for eksempel markedsføring og kommunikation. Værdsættelsen af, at disse krav er opfyldt, er imidlertid individuel, og det er op til byggeriets parter at indbygge højere kvalitet i byggeriet i den udstrækning, at det bliver værdsat af bygherren eller brugerne.

        Kvalitetsniveau A, B og C er defineret således:

        Kvalitetsniveau A

        Kvalitetsniveau A beskriver en særlig høj kvalitet. Kvalitetsniveau A er aktuel, hvor der ønskes:

        • – Tilfredsstillelse af alle brugere

        • – Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed

        • – Opnåelse af en ekstraordinær lang levetid med yderst beskeden vedligeholdsindsats.

        Og/eller

        • – Opnåelse af stor fleksibilitet samt opfyldelse af forventninger til fremtidige anvendelser.

        For at opnå den bedste funktion er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik. Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger.

        Kvalitetsniveau B

        Kvalitetsniveau B beskriver en høj kvalitet. Kvalitetsniveau B er aktuel, hvor der ønskes:

        • – Tilfredsstillelse af næsten alle brugere

        • – Opnåelse af en høj grad af anvendelighed

        • – Opnåelse af en lang levetid med beskedent vedligeholdsindsats.

        Og/eller

        • – Opnåelse af en vis fleksibilitet samt opfyldelse af visse forventninger til fremtidige anvendelser.

        Ligesom ved kvalitetsniveau A er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik.

        Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger.

        Kvalitetsniveau C

        Kvalitetsniveau C beskriver en god kvalitet. Kvalitetsniveau C er aktuel, hvor der ønskes:

        • – Tilfredsstillelse af flertallet af brugerne

        • – Opnåelse af anvendelighed.

        Og/eller

        • – Opnåelse af en tilfredsstillende levetid med begrænset vedligeholdsindsats.

        Kvalitetsniveau C markerer en nedre grænse for acceptabel kvalitet, som skal kunne opfyldes i hele bygningens forventede levetid. Selv ved kvalitetsniveau C kan det være nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet. Det vil være gældende på de områder, hvor ydeevnekrav ikke er specificeret i bygningsreglementet. Krav til kvalitetsniveau C svarer til almindelig god byggeskik.

        Ved anvendelse af kvalitetsniveauer bør de så vidt muligt foreskrives, dokumenteres, udføres og kontrolleres i henhold til gældende danske standarder inden for det pågældende område.

        På visse områder opereres med yderligere kvalitetsniveauer, der dækker ældre, eksisterende byggeri, beskrevet ved klasse eller kvalitetsniveau D, E og F. Et eksempel er lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2018b), som beskrevet i anvisningsteksten til § 369, se kapitel 17, Lydforhold.

      • Acceptgrænser

        Indtil videre er der i denne anvisning kun få områder, hvor retningslinjer for fastsættelse af kvalitetsniveauer er angivet. Ovenfor er de differentierede krav til energiforbrug i bygningsreglementet nævnt som et eksempel. Et andet eksempel er de krav, der er formuleret for lydisolation, fordi bygningsreglementet henviser til DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2018), hvor tillægskravene er formuleret. Yderligere eksempler kan findes i anvisningsteksten, fx til kapitel 2, Adgangsforhold, og kapitel 9, Bygningens indretning.

        De fleste kvalitetsniveauer vedrørende brugertilfredshed kan, hvis der ikke findes noget bedre at lægge til grund, formuleres ud fra ’acceptgrænser’. Det vil sige en vurdering af andelen af personer, der finder de tilsvarende løsninger tilfredsstillende. Kvalitetsniveau C svarer i denne forbindelse til bygningsreglementets mindstekrav, men der foreligger endnu ikke undersøgelser, der viser hvor stor en andel af brugerne, der på de forskellige områder finder dette kvalitetsniveau tilfredsstillende.

        Derfor kan der ikke gives absolutte acceptgrænser. Som et eksempel opererer man på lydområdet med acceptgrænser, der svarer til, at andelen af personer, der finder løsningen tilfredsstillende, øges fra ca. 57 % for løsninger i kvalitetsniveau C til henholdsvis ca. 77 % og 95 % for tilsvarende løsninger i kvalitetsniveau B og A, jf. DS 490 (Dansk Standard, 2018).

      • Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer

        På området for handicaptilgængelighed opereres med tre kvalitetsniveauer A, B og C, der er defineret ved henholdsvis:

        Kvalitet A

        • – Tilfredsstillelse af alle brugere

        • – Opnåelse af tilfredsstillende forhold for arbejde med personer med stort plejebehov. I særlige tilfælde sigtes på arbejde i sundheds- og plejeorienteret byggeri, der skal fungere for stærkt overvægtige (bariatriske) personer.

        • – Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed.

        I blandt andet kapitel 2, Adgangsforhold, og kapitel 9, Bygningers indretning, er fremhævet, når kvalitet A mest er relevant, da kvaliteten ikke er hensigtsmæssig i alle byggerier.

        Kvalitet B

        • – Tilfredsstillelse af næsten alle brugere

        • – Opnåelse af høj grad af anvendelighed.

        Kvalitet B svarer i de fleste tilfælde til det lidt højere kvalitetsniveau i standarder og anvisninger om tilgængelighed.

        Kvalitet C

        • – Tilfredsstillelse af flertallet af brugerne

        • – Opnåelse af anvendelighed.

        Bygningsreglementets tilgængelighedskrav og vejledning fordeler sig både på kvalitet C og den højere kvalitet B.

    • Relation til lovgivning

      • BR18

        Bygningsreglementet har til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeriet i Danmark. Denne grænse er principielt politisk fastsat og skal blandt andet sikre en nedre grænse for acceptabel kvalitet af nye boliger, institutioner og arbejdspladser.

        Bestemmelserne i bygningsreglementet suppleres af vejledninger, som relaterer sig til de enkelte kapitler i bygningsreglementet. En vejledningstekst kan for eksempel indeholde minimumsværdier for forhold, hvor funktionskravet er formuleret i almene vendinger. Ofte er vejledningsteksten en god, kortfattet vejledning for den rutinerede fagperson. I denne anvisning vises vejledningsteksterne i umiddelbar forlængelse af bestemmelserne i bygningsreglementet; se også afsnittet Læsevejledning.

        Tegninger i BR-vejledninger skal alene opfattes som eksempler. Disse vejledninger kan findes på hjemmesiden om Bygningsreglement 2018 [www.bygningsreglementet.dk] samt for hovedvejledningernes vedkommende i denne anvisning, jf. afsnittet Læsevejledning.

      • Standarder

        Formålet med anvendelse af standarder er at opnå ensartede specifikationer, fremgangsmåder og terminologier inden for et bestemt område eller produkt. Den europæiske standardiseringsorganisation Comité Européen de Normalisation (CEN) udarbejder europæiske standarder på næsten alle områder. Moderne standardisering retter sig især mod krav til ydeevne for ikke at bremse innovation og udvikling.

        Læs mere om danske og internationale standarder hos Dansk Standard [www.ds.dk].

      • CE-mærkning

        Det er obligatorisk at forsyne byggevarer med CE-mærke, hvis de er omfattet af en harmoniseret, europæisk standard, jf. byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013). Byggevareforordningen introducerer blandt andet bæredygtighed, som et væsentligt krav ved udarbejdelse af produktstandarder. Desuden skal alle CE-mærkede byggevarer ledsages af en ’ydeevnedeklaration’ (ofte forkortet DoP, Declaration of Performance), der indeholder de deklarerede værdier.

        Selvom en byggevare er CE-mærket, kan der godt være nationale byggebestemmelser, der bevirker, at varen kun kan anvendes i begrænset udstrækning.

        Byggevareinfo.dk er en hjemmeside med en oversigt over harmoniserede produktstandarder. Listen indeholder standardernes navne, numre, tidspunktet for, hvornår CE-mærkning er mulig, og hvornår CE-mærkning er obligatorisk [www.byggevareinfo.dk].

      • MK- og VA-godkendelser

        Der er i bygningsreglementet ikke længere krav om MK-godkendelse af materialer og konstruktioner. VA- og MK-godkendelser fungerer derfor fremtidig som frivillige ordninger til dokumentation af, at bygningsreglementets krav er opfyldt.

        For byggevarer i kontakt med drikkevand, fx vandhaner, gælder særlige regler, se § 416-418 i kapitel 21, Vand.

      • Anden lovgivning

        Arbejdsmiljølovgivningen indeholder i visse/flere tilfælde krav til forhold, der ikke håndteres af bygningsreglementet eller krav, der supplerer bestemmelserne i bygningsreglementet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne anvisning er det tilstræbt at henvise til arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er fundet relevant.

        Særligt kapitlet om bebyggelsesregulerende bestemmelser har overlap med planloven (Bekendtgørelse nr. 287, 2018), der administreres af Miljøministeriet. Planloven tilsigter at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.

      • Alment teknisk fælleseje

        Alment teknisk fælleseje omfatter summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder.

        Med til alment teknisk fælleseje hører blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene.

        Det er god byggeskik at følge indholdet i alment teknisk fælleseje.

        Byggeriets parter har pligt til at være bekendt med indholdet af alment teknisk fælleseje. Man kan vælge at bruge andre løsninger end beskrevet heri, men skal da kunne dokumentere de valgte løsningers ydeevne og holdbarhed. Man har dermed en særlig bevisbyrde, såfremt der viser sig at være problemer med de løsninger, man har valgt.

    • Byggeteknisk dokumentation

      I forbindelse med at byggesagsbehandlingen af de byggetekniske bestemmelser afskaffes, indføres med BR18 en stikprøvekontrol, hvor kommunen gennemgår den byggetekniske dokumentation i 10 % af de byggesager, der har fået ibrugtagningstilladelse (BR18, § 46). På den måde er det muligt at se, om omlægningen af byggesagsbehandlingen har betydning for kvaliteten af den byggetekniske dokumentation.

       

      Vejledningen til § 46 indeholder en liste over en række tekniske forhold, som afhængigt af byggearbejdets karakter kan indgå i stikprøvekontrollen. Listen kan også anvendes i bygherrens vurdering af, hvad der er relevant dokumentation for byggesagen (§ 40, stk. 2, nr. 3).

      Byggeteknisk vejledning indenfor de fleste af de tekniske forhold kan for eksempel findes i SBi-anvisningerne angivet i tabel 1, der alle er en del af det almene tekniske fælleseje.

      Tabel 1. Tekniske forhold og referencer til SBi-anvisninger.

      BR kap.

      Emne

      SBi-anvisning

      2

      Adgangsforhold

      253, Småhuse – indretning og funktion

      4

      Afløb

      255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering
      256,
      Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter
      257,
      Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse
      265,
      Småhuse – vådrum, vand- og afløbsinstallationer

      5

      Brand

      253, Småhuse – indretning og funktion

      6

      Brugerbetjente anlæg

      SBi tjeklister

      7

      Byggepladsen

      224, Fugt i bygninger

      9

      Boligens indretning

      249, Tilgængelige boliger - indretning
      250,
      Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål
      253,
      Småhuse – indretning og funktion

      10

      Elevatorer

      SBi tjeklister

      11

      Energiforbrug

      213, Bygningers energibehov
      214,
      Klimaskærmens lufttæthed
      220,
      Lysstyring
      266,
      Småhuse – indeklima og energi

      13

      Forureninger fra byggematerialer

      241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger
      268,
      PCB i bygninger – afhjælpning, renovering og nedrivning

       

      Radonsikring

      233, Radonsikring af nye bygninger
      247,
      Radonsikring af eksisterende bygninger
      270,
      Måling af radon i bygninger

      14

      Fugt

      224, Fugt i bygninger
      267,
      Småhuse – klimaskærmen
      SBi 2015:19,
      Niveaufri adgang under hensyntagen til forventede klimaændringer

       

      Vådrum

      252, Vådrum
      265,
      Småhuse – vådrum, vand- og afløbsinstallationer

      15

      Konstruktioner

      231, Fundering af mindre bygninger
      254,
      Småhuse – styrke og stabilitet
      223,
      Dokumentation af bærende konstruktioner

      271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner

      17

      Lydforhold

      218, Udførelse af bygningsakustiske målinger
      237,
      Lydisolering mellem boliger – nybyggeri
      243,
      Lydisolering mellem boliger – eksisterende byggeri
      244,
      Lydisolering af klimaskærmen
      245,
      Lydisolering af bygninger – teori og vurdering
      253,
      Småhuse – indretning og funktion

      18

      Lys og udsyn

      203, Beregning af dagslys i bygninger
      219,
      Dagslys i rum og bygninger
      220,
      Lysstyring
      238,
      Lys i daginstitutioner
      264,
      Solafskærmninger

      19

      Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg

      266, Småhuse – indeklima og energi

      21

      Vand

      234, Vandinstallationer – funktion og tilrettelæggelse
      235,
      Vandinstallationer – dimensionering
      236,
      Vandinstallationer – installationsdele og anlæg
      265,
      Småhuse – vådrum, vand- og afløbsinstallationer

      22

      Ventilation

      266, Småhuse – indeklima og energi

      Byggeteknisk vejledning kan for eksempel også findes i følgende SBi-anvisninger, der beskæftiger sig med en række byggetekniske forhold på tværs af ovenstående emner:

      • – SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger

      • – SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger

      • – SBi-anvisning 226, Tagboliger – byggeteknik

      • – SBi-anvisning 239, Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning

      • – SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger.

  • Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18 gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).

    • Vejledning

      • Vejledning (Forord)

        Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18 dækker over vejledning om de bestemmelser i bygningsreglementet, som er relevante ved kommunalbestyrelsens behandling af en byggesag. Byggesagsbehandlingen er reguleret i bygningsreglementets første afsnit i §§ 1-47.
         

        Bygningsreglementet indeholder ikke længere vejledningstekst. I stedet udarbejder styrelsen en række vejledninger, som løbende lægges på styrelsens hjemmeside. 
         

        Der er ikke længere bestemmelser om servicemål og eksempelvis henvisninger til arbejdsmiljøregler i bygningsreglementet. Det betyder alene, at eksempelvis servicemålene hviler på en aftale mellem KL og regeringen, og at en række tidligere henvisninger i vejledningsteksten til anden lovgivning, herunder arbejdsmiljøregler ikke længere fremgår af bygningsreglementet.

         

      • Vejledning (Introduktion til bygningsreglementet 2018)

        Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i byggeloven. Ud over de administrative bestemmelser, der gælder for et byggearbejde, regulerer bygningsreglementet 21 forskellige tekniske emner, som dækker alt fra krav om adgangsforhold, brand og ventilation. Derudover er der en række krav, som særligt knytter sig til den certificerede brandrådgivers eller statikers virke.

         

        Du kan finde en indholdsfortegnelse for bygningsreglementet her.

         

        Overgangsperiode

        Overgangsperioden mellem BR15 og BR18 udløb den 1. juli 2018. Det betyder, at det pr. 1. juli 2018 alene er muligt at anvende BR18 ved opførelse af byggeri.

         

        Det er det bygningsreglement, der er gældende på ansøgningstidspunktet for byggetilladelsen, der er gældende indtil byggesagen afsluttes. Hvis byggearbejdet kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, er det de regler, der er gældende på tidspunktet for påbegyndelse af byggearbejdet, der skal overholdes.

         

    • §1 - §3 Bygningsreglementets anvendelsesområde

      • § 1 

        Bygningsreglementet gælder for al bebyggelse, medmindre andet følger af §§ 4-6.

      • § 2 

        Bygningsreglementet finder anvendelse ved følgende typer af byggearbejder:

         

        1) Opførelse af ny bebyggelse.

        2) Tilbygning til bebyggelse.

        3) Ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller bygningsreglementet.

        4) Ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller bygningsreglementet.

        5) Nedrivning af bebyggelse.

        6) Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen.

         

      • § 3 

        Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, og som træffer afgørelse efter bygningsreglementet.

         

      • Vejledning (Bygningsreglementets anvendelsesområde)

        Det følger af § 1, at bygningsreglementet gælder for al bebyggelse, medmindre andet følger af §§ 4-6. Hovedanvendelsesområdet for bygningsreglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse, kolonihavehuse, campinghytter, telte og andre transportable konstruktioner samt garager, carporte, udhuse og andet sekundært byggeri.
         

        De former for bebyggelse, der kan være omfattet af bygningsreglementet, er ikke udtømmende defineret. Det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndighed,

        træffer afgørelse om, hvorvidt et konkret byggearbejde er omfattet af bygningsreglementet.
         

        Kommunalbestyrelsen som  bygningsmyndighed
        Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og træffer afgørelse i sager omfattet af byggeloven og bygningsreglementet om f.eks. ansøgning om byggetilladelse og ansøgninger om dispensation fra byggeloven eller bygningsreglementet. Ved spørgsmål om fortolkning af bygningsreglementet, f.eks. om bygningsreglementets anvendelsesområde, indplacering af byggearbejder i konstruktions- og brandklasser eller ved tvivl om opfyldelse af et konkret krav, træffer kommunalbestyrelsen ligeledes afgørelse. Det fremgår ikke direkte af BR18, hvilke tekniske forhold, der ikke skal byggesagsbehandles. Det fremgår derimod af bestemmelserne §§ 36 og 10 i BR18, hvilke forhold kommunalbestyrelsen skal byggesagsbehandle. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kun skal tage stilling til og vurdere den dokumentation, der indsendes med ansøgningen efter kravene oplistet i § 10, jf. § 36 inden de kan give en byggetilladelse. 

      • Vejledning (Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser)

        Kommunalbestyrelsens afgørelser, der er truffet i henhold til byggeloven eller regler, der er fastsat i medfør af byggeloven, herunder bygningsreglementet, kan påklages til statsforvaltningen, jf. byggelovens § 23, s tk. 1. Det er alene retlige spørgsmål, der kan indbringes for statsforvaltningen. Retlige spørgsmål kan være spørgsmål om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har forstået byggeloven eller bygningsreglementet korrekt, eller om de almindelige forvaltningsretlige regler er overholdt, f.eks. partshøring, klagevejledningen mv. Statsforvaltningen kan ikke behandle klager over kommunalbestyrelsens skøn.
         

        Afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat eller andre, der har en væsentlig, individuel interesse i klagen, jf. byggelovens § 23, stk. 3. Blandt de klageberettigede er derfor andre fysiske og juridiske personer, der berøres væsentligt og individuelt på baggrund af afgørelsens retlige eller faktisk virkninger. Det kan f.eks. være en nabo, der bliver berørt af, at der efter en helhedsvurdering gives tilladelse til at bygge højere eller tættere på skel. Derudover er Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold, jf. § 23, stk. 3, 2. pkt.
         

        Afgørelsen skal påklages til statsforvaltningen inden fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt rette vedkommende, jf. byggelovens § 24. Kommunalbestyrelsen afgørelser skal indeholde klagevejledning om, hvilken myndighed klage kan ske til, og hvornår klagen senest skal være indgivet. Hvis klagefristen overskrides, har klageren ikke krav på, at statsforvaltningen behandler den påklagede afgørelse.
         

        En klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter byggeloven har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. byggelovens § 24, stk. 3, 1. pkt. Statsforvaltningen kan dog beslutte, at et påbud skal have opsættende virkning, jf. 2. pkt. Det betyder, at påbuddet ikke skal efterkommes, før statsforvaltningen har truffet afgørelse.
         

        Det er statsforvaltningen, der afgør, om betingelserne for klage efter byggeloven er opfyldt.

         

        Der er ikke anden administrativ klageadgang efter byggeloven, og kommunalbestyrelsens og statsforvaltningens afgørelser kan derfor ikke påklages til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Der kan anlægges en civil sag ved domstolene inden for seks måneder efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt sagens parter, jf. byggelovens § 25, stk. 1.

         

    • §4 - §6 Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelsesområde

      • § 4 

        Bygningsreglementet gælder ikke for:

         

        1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet, samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for disse byggearbejders udførelse.

        2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg.

        3) Læskærme ved stoppesteder og lignende.

        4) Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og trykforøgeranlæg for vand-, afløbs- og fjernvarmesystemer samt radio- og blokhytter og relæhuse til offentlig trafik med et areal på højst 30 m² og en højde, der ikke overstiger 3,0 m.

        5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Beredskabsstyrelsen.

        6) Hegnsmure ved skel mod nabo, vej og sti på højst 1,8 m.

      • § 5 

        Følgende typer af byggearbejder skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse:

        1) Opførelse af og tilbygninger til garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m².

         

        2) Ombygninger af garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende.

         

        3) Ombygninger og forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet.

         

        4) Ombygninger og andre forandringer i andet eksisterende byggeri, som ikke ændrer eller påvirker de bærende konstruktioner, forudsætningerne for bygningens brandstrategi samt bygningens fælles installationer. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. For etagebyggeri er det alene ombygninger og forandringer inden for den enkelte enhed, der er omfattet af bestemmelsen.

         

        5) Udendørs svømmebassiner og havepejse i tilknytning til enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse.

         

        6) Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, samt transportable konstruktioner, der opsættes i forbindelse med et byggearbejde til andre formål end selve udførelsen, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende arbejde inden for den almindelige arbejdstid, der ikke er egentligt byggearbejde.

         

        7) Transportable telte omfattet af følgende liste:

        a) Telte i 1 etage kun til privat brug.

        b) Telte i 1 etage, der ikke er til privat brug med et samlet areal på højst 50 m².

        8) Transportable konstruktioner omfattet af følgende liste:

        a) Scener, herunder automobilscener, uanset om scenen opstilles indendørs eller udendørs, der er højst 1 m og uden overdækning.

        b) Tribuner, herunder automobiltribuner, der er højst 1,0 m og uden overdækning.

        c) Gangbroer, der er højst 1,0 m over terræn og uden overdækning.

        d) Skurvogne, letvogne, containere og lignende, konstruktioner med ydervægge af fast materiale, uanset om konstruktionen er på hjul eller ej, og uanset om konstruktionen anvendes til overnatning eller ej.

         

        9) Opførelse af og om- og tilbygninger til campinghytter, mobilehomes og lignende, der er omfattet af campingreglementet.

         

        10) Opførelse af og om- og tilbygninger til kolonihavehuse, der er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed.

         

        11) Opførelse af og om- og tilbygninger til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m².

         

        12) Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.

         

        13) Antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. § 2, nr. 4 og 5 i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur.

         

        14) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation.

         

        15) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.

         

        16) Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder.

         

        Stk. 2

        Følgende konstruktioner må alene opstilles uden forudgående byggetilladelse, såfremt de er certificeret i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner:

         

        1) Transportable telte:

        a) Alle telte i mere end 1 etage.

        b) Telte, der ikke er til privat brug med et samlet areal på mere end 50 m².

         

        2) Transportable konstruktioner:

        a) Alle konstruktioner i mere end 1 etage.

        b) Scener, herunder automobilscener, uanset om scenen opstilles indendørs eller udendørs, der er mere end 1,0 m i højden.

        c) Alle overdækninger over scener, uanset scenens højde, hvis overdækning er mere end 50 m².

        d) Tribuner, herunder automobiltribuner, der er mere end 1,0 m i højden.

        e) Alle overdækninger over tribuner, uanset tribunens højde, hvis overdækningen er mere end 50 m².

        f) Portaler, med og uden inddækning, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade.

        g) Gangbroer, der er over 1,0 m i højden og med eller uden færdsel under gangbroen uanset om gangbroen er med eller uden overdækning.

        h) Alle overdækninger over gangbroer.

        i) Tårne, storskærme, mobilantenner, højtalertårne, skillevægge og lignende selvstående konstruktioner, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade.

        j) Truss-systemer, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved svigt kan være risiko for væsentlig personskade.

        Stk. 3 

        Såfremt der skal foretages en helhedsvurdering efter kapitel 8 for byggearbejder omfattet af stk. 1, skal der søges om byggetilladelse efter § 10.

        Stk. 4

        Stk. 2 omfatter også modulopbyggede konstruktioner, hvis udformning og størrelse medfører, at konstruktionen overstiger de i stk. 2 anførte grænser.

        Stk. 5 

        Såfremt de i stk. 2 oplistede konstruktioner ikke er certificeret, er de omfattet af krav om ansøgning om byggetilladelse, jf. § 7.

        Stk. 6 

        Undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse efter bygningsreglementet undtager ikke fra overholdelse af og ansøgning om tilladelse eller registrering efter anden lovgivning.

      • § 6 

        Følgende typer af bebyggelse er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse:

         

        1) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m² kan udføres uden at styrke og stabilitetsforhold eftervises ved beregning.

         

        2) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse er omfattet af følgende krav i afsnit II:

        a) Afløb i kapitel 4.

        b) Brandforhold i kapitel 5. Med undtagelse af dyrestalde er jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger undtaget fra §§ 88-90, §§ 99-103 og §§ 121-123.

        c) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.

        d) Byggeret i §§ 184-186 og højde- og afstandskrav i §§ 191 og 194.

        e) Arbejdssteders indretning i §§ 221-227.

        f) Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.

        g) Konstruktioner i kapitel 15.

        h) Vand i kapitel 21.

        i) Indeklima i rum, hvor ansatte udfører kontorarbejde eller lignende. I disse rum skal kravene om forureninger i kapitel 13, om lydforhold i kapitel 17, om lys og udsyn i kapitel 18 samt de indeklimamæssige krav om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg i kapitel 19 og om ventilation i kapitel 22 overholdes.

         

        3) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget fra bestemmelserne om bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 8.

         

        4) Kolonihavehuse, hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, er omfattet af følgende krav i denne bekendtgørelse:

        a) Afløb i kapitel 4.

        b) Røgalarmanlæg i § 90, nr. 14.

        c) Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.

        d) Vand i kapitel 21.

         

        5) Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, er omfattet af følgende krav i afsnit II Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.

         

        6) Transportable konstruktioner, der anvendes som en fast arbejdsplads til at udføre tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende arbejde inden for den almindelige arbejdstid, og som opsættes i forbindelse med et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, er omfattet af følgende krav i denne bekendtgørelse:

        a) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.

        b) Brandforhold i kapitel 5.

        c) Energiforbrug for midlertidige, flytbare pavilloner i §§ 287-292.

         

        7) Transportable telte og konstruktioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, og § 5, stk. 2, er omfattet af følgende krav i afsnit II:

        a) Byggeret i kapitel 8. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder kun for transportable telte og konstruktioner, der opstilles med en varighed på over 6 uger.

        b) Adgangsforhold ved bygningen i §§ 52-55 [red. §§ 51- 54].

        c) Værn i §§ 59-61 [red. §§ 58 – 60].

        d) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.

        e) Brandforhold i kapitel 5.

         

      • Vejledning (Begrænsninger i bygningsreglementets anvendelsesområde)

        Der følger visse generelle undtagelser til bygningsreglementet efter §§ 4-6, som indebærer at visse typer af byggearbejder kan være helt eller delvist undtaget fra bygningsreglementet.

         

        § 4: Byggearbejder, der er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde

        Bygningsreglementet gælder ikke for de typer af byggearbejder, der er nævnt i § 4. Det betyder, at de nævnte byggearbejder kan opføres og nedrives uden tilladelse, og at der ikke er fastsat særlige krav i bygningsreglementet til disse byggearbejder.

         

        De pågældende byggearbejder er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde, fordi de er omfattet af anden lovgivning. Der kan dog være fastsat regler i anden lovgivning om, at dele af bygningsreglementet finder anvendelse for det pågældende byggearbejde. Det gælder f.eks. større anlægsarbejder, hvor der ligeledes opføres bygninger i forbindelse med, og som den ansvarlige myndighed finder bør overholde bestemmelser i bygningsreglementet.

         

        § 5: Byggearbejder, der er undtaget fra krav om byggetilladelse

        I BR18 § 5, er oplistet en række byggearbejder, som kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse. Bestemmelsen omfatter både nyopførelse af visse bygningstyper og ombygningsarbejder i eksisterende byggeri. Det er dog vigtigt at bemærke, at de omfattede byggearbejder ikke er undtaget fra bygningsreglementets tekniske bestemmelser. Det betyder, at de byggearbejder, der er omfattet af § 5, i udgangspunktet skal overholde regler om byggeret og samtlige tekniske bestemmelser i bygningsreglementet, der er relevante for det pågældende byggearbejde, medmindre andet følger af § 6.

         

        Opførelse af og tilbygninger til garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m². 

        Bestemmelsen indebærer, at man har ret til at opføre i alt 50 m² sekundært byggeri på grunden uden ansøgning om byggetilladelse. Bestemmelsen omfatter dog ikke sekundært byggeri, der er integreret i den primære bygning, f.eks. en integreret garage, og det kræver derfor ansøgning om byggetilladelse at bygge en integreret garage. Når man opfører sekundært byggeri på sin grund uden ansøgning om byggetilladelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at bygningen fortsat skal leve op til relevante bestemmelser i bygningsreglementet, herunder regler om byggeret i kapitel 8 og beregningsreglerne i kapitel 23. Hvis ikke byggeriet kan opføres inden for byggeretten, skal der søges om byggetilladelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering af byggeriets samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, og om byggeriet kan tilladelses.

        Ved opførelse af bebyggelse uden ansøgning om byggetilladelse har bygningsejeren ansvaret for at sikre, at anden lovgivning overholdes, f.eks. lokalplaner fastsat for det pågældende område.

        Læs mere i vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m² 

        Ombygninger i garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende. 

        Der kan foretages ombygninger i allerede opført sekundært byggeri, også i integrerede bygninger. Det kan f.eks. være en carport, der ændres til en garage ved at sætte en port i. Disse ombygninger kan foretages uden ansøgning om byggetilladelse. Ombygningen må ikke medføre en anvendelsesændring, f.eks. en ombygning, hvor en garage inddrages i den primære bebyggelse og fremadrettet bruges til beboelse. 

        Ombygninger og forandringer i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet. 

        Der kan foretages ombygninger og andre forandringer i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, så længe der ikke sker en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. Bestemmelsen omfatter vedligeholdelsesbyggearbejder, der er af betydning for energiforbruget i bygningen, f.eks. udskiftning af et vindue eller en installation, der er af betydning for energiforbruget, jf. byggelovens § 2, stk. 1, litra e. Bestemmelsen indebærer, at vedligeholdelsesbyggearbejder, der er af betydning for energiforbruget, skal leve op til relevante bestemmelser i bygningsreglementet, der er gældende på tidspunktet for byggearbejdet. Etablering af kælder anses for at være nybyggeri eller tilbygning og er ikke omfattet af ombygningsbestemmelsen.
         

        Ombygninger og andre forandringer i andet eksisterende byggeri, som ikke ændrer eller påvirker de bærende konstruktioner, forudsætningerne for bygningens brandstrategi samt bygningens fælles installationer. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. For etagebyggeri, er det alene ombygninger og forandringer inden for den enkelte enhed, der er omfattet af bestemmelsen. 

        Bestemmelsen omfatter alene ombygninger og andre forandringer, der ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Ombygningerne og forandringerne skal forsat opfylde de tekniske bestemmelser i reglementet, medmindre andet følger af § 6.

        Ombygninger i etagebyggeri, der påvirker bebyggelsens fælles installationer, herunder nyetablering af badeværelser eller ændringer i ventilationsanlægget, er ikke omfattet, og der skal derfor søges om byggetilladelse.

        En ændring af en erhvervsenhed til beboelse eller ændring af beboelse til erhverv er en væsentlig anvendelsesændring, der ikke er omfattet af bestemmelsen, og der skal derfor søges om byggetilladelse 

        Udendørs svømmebassiner og havepejse i tilknytning til enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse. 

        Bygningsejeren er selv ansvarlig for, at det pågældende byggearbejde ikke udgør en fare, f.eks. i form af indhegning af et svømmebassin, der hindrer, at forbipasserende falder i. 

        Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, samt transportable konstruktioner, der opsættes i forbindelse med et byggearbejde til andre formål end selve udførelsen, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende arbejde inden for den almindelige arbejdstid, der ikke er egentligt byggearbejde. 

        Bestemmelsen indebærer, at transportable konstruktioner, der opsættes til brug for udførelsen af byggearbejder er undtaget fra krav om ansøgning om byggetilladelse. Bestemmelsen omfatter f.eks. kraner, stilladser, skure og velfærdsforanstaltninger til brug i arbejdstiden samt konstruktioner til brug for byggeledelsen, der alene anvendes lejlighedsvist.

        De transportable konstruktioner må ikke anvendes til overnatning. 

        Opførelse af og om- og tilbygninger til campinghytter, mobilehomes og lignende, der er omfattet af campingreglementet. 

        Det er alene campinghytter, mobilehomes og lignende ferieboligformer som f.eks. trætophytter, der er omfattet af campingreglementet, der er undtaget fra byggesagsbehandling. Campinghytter, mobilehomes og lignende, der opstilles uden hjemmel i campingreglementet, må ikke opstilles uden ansøgning om byggetilladelse, jf. § 7.

        Campinghytter, mobilehomes og lignende sidestilles med sommerhuse i forhold til krav til energiforbrug, jf. kap. 11. 

        Opførelse af og om- og tilbygninger til kolonihavehuse, der er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed. 

        Bestemmelsen betyder, at hvis et kolonihavehus er tilladt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration, der er godkendt af en offentlig myndighed, kan det opføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det er dog en betingelse, at kolonihavehusets størrelse og placering er fastlagt.

        Hvis ikke størrelse og placering følger af lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration, der er godkendt af en offentlig myndighed, skal der søges om byggetilladelse, inden der må ske opførelse af, om- eller tilbygning. Der vil dog kunne foretages ombygninger i kolonihavehuset uden byggetilladelse inden for rammerne af § 5, stk. 1, nr. 4.

        Kolonihavehuse er ligeledes undtaget fra en række tekniske bestemmelser efter

        § 6, stk. 1, nr. 4. Det betyder, at kolonihavehuse, der kan opstilles uden byggetilladelse efter § 5, stk. 1, nr. 10, alene skal leve op til krav om afløbsinstallationer i kapitel 8, krav om røgalarmanlæg i § 95, stk.1, nr. 14, krav om energiforsyningsanlæg i kapitel 16 og krav til vandinstallationer i kapitel 25. Der stilles ikke andre krav til kolonihavehuse i bygningsreglementet. 

        Opførelse af og om- og tilbygninger til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m². 

        Bestemmelsen indebærer, at der kan opføres teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, når bygningerne har et areal på højst 50 m² pr. stk. Der kan ligeledes foretages ombygninger i allerede opførte bygninger, dog må ombygningerne ikke medføre, at bygningen bliver større end 50 m². 

        Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder. 

        Bestemmelsen omfatter gylletanke, gyllelaguner, møddingspladser, ensilagepladser, foderpladser, vaskepladser, siloer til korn- og foder- opbevaring og lign.

        De omfattede konstruktioner skal leve op til bygningsreglementets tekniske bestemmelser, ligesom der kan være anden lovgivning, der skal iagttages ved opførelsen. 

        Antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, § 2, nr. 4 og 5, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur. 

        Bestemmelsen omhandler alene antenner, der anvendes til radiokommunikation. Lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester definerer elektroniske kommunikationsnet som enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester. Derudover er offentlige elektroniske kommunikationsnet defineret som elektroniske kommunikationsnet, der stilles til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller – tjenester. Som eksempler på antennesystemer i elektroniske kommunikationsnet kan nævnes offentlige mobilnet, SINE-nettet og til- hørende radiokæder.

        Bestemmelsen undtager ikke antenneejeren fra at indhente tilladelser, der er påkrævet i henhold til anden lovgivning, eksempelvis landzonetilladelse i henhold til planloven. 

        Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation. 

        Undtagelsen gælder alene anlægselementer, der indgår i signal- og radiokommunikationssystemer langs offentlige baner.

        Ved jernbanekommunikation forstås sikkerhedssamtaler mellem lokoførere og personalet i fjernstyringscentralerne, overførelse af sikkerhedsdata mellem togene og de faste anlæg, samt anden nødvendig kommunikation for at sikre jernbanens drift, herunder passagerinformation og rangering. 

        Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner. 

        De pågældende konstruktioner og anlæg kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det er dog vigtigt særligt at være opmærksom på, at de pågældende konstruktioner og anlæg lever op til krav om tilgængelighed, så de kan tilgås af alle relevante brugere. 

        Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder. 

        F-gasanlæg og F- gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas, kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. For installation af F- gastanke henvises endvidere til bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser.

        Der henvises endvidere til bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Opstilling af F-gastanke er tillige omfattet af beredskabslovgivningen. 

        Undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse efter bygningsreglementet, undtager ikke fra overholdelse af og ansøgning om tilladelse eller registrering efter anden lovgivning. Der kan eksempelvis være regler fastsat i medfør af planloven, der forhindrer opførelse af byggeri, der kan opføres efter § 5. Registrering i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) skal ligeledes ske uanset undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse. 

         

        Byggearbejder, der er undtaget helt eller delvist fra overholdelse af tekniske bestemmelser

        Efter BR18, § 6, er der visse typer af bebyggelse, der er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af de tekniske bestemmelser. Al bebyggelse, der er omfattet af bygningsreglementet, skal som udgangspunkt leve op til de tekniske bestemmelser i afsnit II. § 6 indebærer dog, at de typer af bebyggelse, der nævnes, kan opføres eller ændres, uden at skulle leve op til dele af de tekniske krav, og dermed også uden dokumentation for overholdelse af disse krav ved færdigmelding af byggearbejdet.

         

        Bestemmelsen betyder ikke, at de omfattede typer af bebyggelse er undtaget fra krav om ansøgning om byggetilladelse. Undtagelse fra krav om ansøgning om byggetilladelse følger af § 5.

         

    • §7 - §15 Ansøgning om byggetilladelse

      • § 7 

        Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt i §§ 4 og 5.

        Stk. 2 

        Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for behandling af ansøgninger om byggetilladelse, jf. § 39.

         

      • § 8 

        Kommunalbestyrelsen kan afholde en forhåndsdialog med ansøger med henblik på at afklare rammerne for byggeprojektet og forhold til anden lovgivning.

      • § 9 

        Ansøgning om byggetilladelse skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren.

         

        Stk. 2 

        Er ansøgningen ikke signeret af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.

         

      • § 10 

        En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde:

        1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

         

        2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.

         

        3) Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8 og kapitel 20.

         

        4) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

         

        5) Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner.

         

        6) Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold.

         

        7) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

         

        8) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.

         

        Stk. 2 

        Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1, nr. 1-8.

        Stk. 3

        For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 19 og 25.

        Stk. 4 

        For byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 23 og 29.

         

        Stk. 5 

        Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.

      • § 11 

        Ansøgning om byggetilladelse til opstilling af en vindmølle samt byggearbejder herved skal indeholde:

         

        1) en tydelig beskrivelse af det arbejde, der udføres,

        2) tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser vindmøllens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel samt afstand til andre bebyggelser på grunden og

         

        3) nødvendige tilladelser efter anden lovgivning.

         

      • § 12 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til at give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg, skal der indsendes redegørelse for sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold, som gennemføres.

         

      • § 13 

        Ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at bevare et ulovligt forhold signeres af ejeren personligt.

         

        Stk. 2 

        Kommunalbestyrelsen kan meddele en ansøger dispensation til at fravige bestemmelser, som er fastsat i bygningsreglementet, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, der søges dispensation fra, jf. byggelovens § 22.

         

        Stk. 3 

        Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning, som er nødvendig for at kunne meddele dispensation.

         

        Stk. 4 

        En dispensation er alene gyldig, når det fremgår eksplicit af byggetilladelsen eller på anden måde er meddelt skriftligt til ansøgeren.

        Stk. 5 

        For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.

      • § 14 

        Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde:

         

        1) Når det er nødvendigt for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund.

        2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom.

         

        Stk. 2 

        Arbejde omfattet af stk. 1 skal varsles senest 14 dage før arbejdets påbegyndelse.

         

        Stk. 3 

        Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er afsluttet, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før.

        Stk. 4 

        Hvis ny bebyggelse eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel mod nabo medfører, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer det.

      • § 15 

        Inden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal der indsendes meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

         

      • Vejledning (Ansøgning om byggetilladelse)

        Byggearbejder, der ikke er undtaget efter §§ 4 og 5, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.

        Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve gebyr for behandling af en ansøgning. Læs mere om opkrævning af gebyr her
         

        Ansøgning om byggetilladelse skal ske ved den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed. Kommunernes digitale selvbetjeningssystem hedder Byg & Miljø. Al kommunikation i forbindelse med byggesagen foregår igennem Byg & Miljø.
         

        Udgangspunktet er, at det er bygningsejeren, der indsender ansøgning om byggetilladelse. Bygningsejeren kan dog lade en anden ansøge ved at give denne person fuldmagt til at søge på vegne af bygningsejeren. Bygningsejeren kan oprette sagen i Byg & Miljø selv og så tilknytte en rådgiver eller en anden person, der skal have adgang til byggesagen.

         

        Forhåndsdialog

        Inden der søges om byggetilladelse, er det en god idé at kontakte den lokale bygningsmyndighed for at afklare rammerne for byggeprojektet. Dette kaldes en forhåndsdialog. Forhåndsdialogen er frivillig, men kan være en god hjælp i mange byggesager, hvor der til at starte med kan være mange uafklarede spørgsmål. Det kan f.eks. være, hvilke krav i bygningsreglementet, der gælder for byggearbejdet, spørgsmål om, hvorvidt der skal tilknyttes en certificeret statiker eller brandrådgiver, om det er nødvendigt at søge om dispensation til at fravige bestemmelser i bygningsreglementet, krav til dokumentation eller om der er anden lovgivning, man skal være opmærksom på. Ved forhåndsdialogen kan kommunalbestyrelsen også invitere repræsentanter fra andre afdelinger i kommunen, hvis det er relevant for byggesagen.
         

        Forhåndsdialogen kan bidrage til en hurtigere og mere smidig byggeproces, ved at afklare væsentlige spørgsmål, inden de kommer til at udgøre hindringer for byggeriet eller forsinker processen.

         

        Forhold til anden lovgivning

        Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse til byggearbejder, der er i strid med anden lovgivning. Inden der kan meddeles byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen derfor undersøge, om byggearbejdet er omfattet af anden lovgivning, og om den anden lovgivning er en hindring for udførelsen af det ønskede byggearbejde.

         

        Der kan f.eks. være vedtaget en lokalplan i det område, hvor byggearbejdet ønskes udført, der er til hinder herfor, og hvor det ikke er muligt at opnå en dispensation fra lokalplanen til det ansøgte byggeri.

        Der er en lang række love, der kan være relevante i forbindelse med byggesager, herunder:

         

        • – Lov om planlægning

        • – Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

        • – Lov om naturbeskyttelse

        • – Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

        • – Lov om skove

        • – Lov om miljøbeskyttelse

        • – Lov om forurenet jord

        • – Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.

        • – Lov om arbejdsmiljø

        • – Lov om offentlige veje

        • – Lov om private fællesveje

        • – Lov om sanering

        • – Lov om byfornyelse og udvikling af byer 

        • – Lov om varmeforsyning

        • – Lov om midlertidig regulering af boligforholdene

        • – Beredskabsloven

        • – Museumsloven

        • – Lov om vandforsyning

        • – Lov om fremme af energibesparelser i bygninger

         

        Listen over lovgivning, som skal undersøges, er ikke udtømmende, og der kan være anden lovgivning, der ikke følger af ovenstående liste, men som ikke desto mindre er relevant i forbindelse med en konkret byggesag.

         

        Kommunalbestyrelsen kan bede om dokumentation for anden lovgivning, hvis ikke det fremgår af ansøgningsmaterialet, f.eks. ved indretning af faste arbejdspladser. Det er bygningsejeren selv, der er ansvarlig for, at byggearbejdet er lovligt.

         

        Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kontrol med et forhold af teknisk karakter i henhold til anden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv., skal kommunalbestyrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion.

         

        Dispensation

        Byggelovens § 22 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at dispensere fra byggelovgivningens bestemmelser, såfremt bygherren ansøger herom i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Der kan alene gives dispensation, hvis dispensationen ikke tilsidesætter de hensyn, som den pågældende bestemmelse skal varetage. Kommunalbestyrelsen skal derfor i den enkelte byggesag foretage en konkret vurdering af, om der i forbindelse med byggesagen kan dispenseres fra bygningsreglementets bestemmelser, og om der eventuelt i forbindelse med dispensationen skal knyttes særlige vilkår til byggetilladelsen.
         

        Der kan ikke dispenseres fra formelle krav, det vil sige krav om ansøgning om byggetilladelse, gebyr mv.
         

        Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen give lov til at fravige opfyldelsen af enkelte krav i bygningsreglementet, såfremt dispensationen kan begrundes sagligt, og såfremt at hensynet bag den pågældende bestemmelse kan opfyldes på en tilsvarende måde. Det overordnede formål med de tekniske bestemmelser følger af den første bestemmelse i de enkelte kapitler. Det er dette formål kommunalbestyrelsen kan henholde sig til ved behandlingen af en ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet.
         

        Det skal fremgå eksplicit af en ansøgning om byggetilladelse, hvis der er bestemmelser i bygningsreglementet, der ikke kan opfyldes, og der derfor søges om dispensation herfra.

         

        For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.

         

        Dokumentation ved ansøgning om byggetilladelse

        Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af den dokumentation, der indsendes ved ansøgning om byggetilladelse.

         

        Kravene til dokumentation ved ansøgning om byggetilladelse følger af BR18 § 10, og det er den dokumentation, der som minimum skal indsendes for, at kommunalbestyrelsen kan behandle en ansøgning. Følgende dokumentation skal indsendes ved ansøgning:

         

        • – Dokumentation til identifikation af den ejendom, bygning eller enhed, hvortil der søges om byggetilladelse. Det kan f.eks. være i form af matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen for at kunne konstatere, hvor byggearbejdet ønskes udført. Denne dokumentation er ikke genstand for selvstændig behandling af kommunalbestyrelsen, men den er afgørende for kommunalbestyrelsens identifikation af sagen, og det er derfor afgørende, at den er fyldestgørende ved ansøgning.

         

        • – Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen til at konstatere, hvilket type arbejde, der ønskes udført, og hvad omfanget heraf er, f.eks. om det er nybyggeri eller en ombygning af eksisterende byggeri.

         

        • – Oplysning om forhold vedrørende byggeret og helhedsvurdering, jf. kap. 8, og de ubebyggede arealer, jf. kap. 20. Dokumentationen omfatter f.eks. oplysning om bygningens placering på grunden og i forhold til andre bygninger samt højdeforhold. Helhedsvurderingen er en del af sagsbehandlingen, som bygningsmyndigheden skal lave, når byggeretten ikke kan overholdes. Derudover omfatter den oplysning om indretning af de ubebyggede arealer, herunder antal af og placering af parkeringspladser, indretning af opholdsarealer på terræn samt eventuel indretning af arealer til opbevaring af affald. Særligt for så vidt angår byggeret og helhedsvurdering, kan der være anden lovgivning, herunder lokalplaner, som skal iagttages af kommunalbestyrelsen, ligesom det i mange tilfælde vil være nødvendigt at foretage partshøring af naboer eller andre relevante parter i forbindelse med behandlingen af denne dokumentation.

         

        • – Oplysning om den planlagte anvendelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse af bebyggelsen ligeledes oplysninger om den hidtidige anvendelse. Oplysning om bebyggelsens anvendelse er afgørende for kommunalbestyrelsens behandling, da der er krav i bygningsreglementet, der afhænger af, hvad bygningen skal anvendes til. Denne dokumentation er også relevant i forhold til anden lovgivning, da der f.eks. kan være fastsat bestemmelser i en lokalplan om, hvad et bestemt område må anvendes til.

         

        • – Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 26 om konstruktionsklasser og kap. 28 om dokumentation af bærende konstruktioner. Læs mere om dette nedenfor.

         

        • – Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 27 om brandklasser og kap. 29 om dokumentation af brandforhold. Læs mere om dette nedenfor.

         

        • – Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

         

        • – Erklæring om, hvilke tekniske bestemmelser i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af. Omfanget af den tekniske dokumentation vil variere alt efter, hvilken type byggearbejde, der er tale om. Ved ansøgning om byggetilladelse, skal ansøger derfor erklære, hvilke tekniske bestemmelser i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af. Dette sker af hensyn til kommunalbestyrelsens behandling ved ansøgning, da erklæringen giver kommunalbestyrelsen et mere tydeligt billede af omfanget af byggearbejdet. Det sker dog også af hensyn til kommunalbestyrelsens behandling ved færdigmelding, hvor erklæringen om omfanget af byggearbejdet skal stemme overens med den dokumentation, der indsendes ved færdigmelding.
           

        Det tidligere krav om tæthedsprøvning fremgår ikke længere af kapitel 1 i BR18. I stedet fremgår det af BR18 § 263, stk. 3, at kravet kan dokumenteres ved at der foretages en trykprøvning.

         

        Hvis byggeriet er omfattet af krav om byggeskadeforsikring, skal der indsendes dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på byggeskadeforsikring. Læs mere om byggeskadeforsikring her.

         

        Hvor et byggearbejde indplaceres i konstruktions- eller brandklasse 2-4 gælder der supplerende dokumentationskrav. Krav om certificeret statiker og certificeret brandrådgiver er to selvstændige krav. Et byggearbejde kan derfor være omfattet af krav om en certificeret brandrådgiver, men ikke af krav om certificeret statiker. Det kan f.eks. være et ombygningsarbejde i et etagebyggeri, som påvirker de bærende konstruktioner og derfor bliver omfattet af krav om en certificeret statiker, hvorimod byggearbejdet ikke ændrer på forudsætningerne for brandstrategien.

         

        Indplacering i konstruktionsklasse

        Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse. Hvis byggearbejdet er indplaceret i konstruktionsklasse 2-4, gælder der supplerende dokumentationskrav efter §§ 16-19 eller §§ 24-27. Dokumentationskravene afhænger af, om ansøger har en certificeret statiker tilknyttet eller om ansøger vælger en teknisk byggesagsbehandling af de statiske forhold ved kommunalbestyrelsen og en anerkendt statiker.
         

        Kommunalbestyrelsen skal konstatere, om forudsætningerne for den indsendte dokumentation for konstruktionsklasser, er korrekt for at konstatere, om der er valgt korrekt konstruktionsklasse.

         

        Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal følge § 503. Det følger heraf, at dokumentationen som minimum skal omfatte de for byggearbejdet relevante dele af konstruktionsgrundlag, jf. § 501, stk. 1, nr. 1, statiske beregninger – bygværk, jf. § 501, stk. 1, nr. 2, litra a, konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3, statisk projektredegørelse, jf. § 502, stk. 1, nr. 1, statisk kontrolplan, jf. § 502, stk. 1, nr. 2. Dokumentationen vil variere i indhold og omfang alt efter, hvilken type byggearbejde, der er tale om. Du kan læse mere om den statiske dokumentation i SBi-anvisning 223 om dokumentation af bærende konstruktioner [red. SBi-anvisning 271].

         

        Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i konstruktionsklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.


        For byggearbejder i konstruktionsklasse 1 er der ikke supplerende dokumentationskrav. Dokumentationskravene for indplacering i konstruktionsklasse 1 er ikke udspecificerede. Dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplaceringen i klasse, men hvor der f.eks. er tale om et enfamiliehus, vil det øvrige dokumentationsbehov være begrænset.

        Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder at dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne behandle sagen eller til at konstatere, om byggearbejdet er indplaceret i den rigtige konstruktionsklasse, kan kommunalbestyrelsen anmode om supplerende dokumentation.
         

        Indplacering i brandklasse

        Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasse. Hvis byggearbejdet er indplaceret i brandklasse 2-4, gælder der supplerende dokumentationskrav efter §§ 20-23 eller §§ 28 og 29. Dokumentationskravene afhænger af, om ansøger har en certificeret brandrådgiver tilknyttet eller om ansøger vælger en kommunal teknisk byggesagsbehandling af brandforholdene.
         

        Kommunalbestyrelsen skal konstatere, om forudsætningerne for den indsendte dokumentation for brandklasser er korrekt for at konstatere, om der er valgt korrekt brandklasse.


        Dokumentationen for indplacering i brandklasse 1-4 skal følge § 511. Det følger heraf, at dokumentationen skal indeholde en overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning, og som underbygger, at den valgte brandstrategi kan indarbejdes i byggeriet. Du kan læse mere om den brandtekniske dokumentation i Bygningsreglementets vejledning om dokumentation af brandforhold.
         

        Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i brandklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.
         

        For byggearbejder i brandklasse 1 er der ikke supplerende dokumentationskrav.
         

        Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder at dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne behandle sagen eller til at konstatere, om byggearbejdet er indplaceret i den rigtige brandklasse, kan kommunalbestyrelsen anmode om supplerende dokumentation.

         

    • §16 - §19 Anvendelse af certificeret statiker i konstruktionsklasse 2-4

      • § 16 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret statiker, der skal dokumentere eller kontrollere overholdelse af kapitel 15.

         

        Stk. 2 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder omfattet af konstruktionsklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling, jf. §§ 24-27.

         

        Stk. 3 

        Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation, så dokumentationen udgør et hele, jf. kapitel 31. Oplysning om den bygværksprojekterende skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

         

      • § 17 

        For de enkelte konstruktionsklasser gælder følgende:

         

        1) For byggeri i konstruktionsklasse 2 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 12 i bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

        2) For byggeri i konstruktionsklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 13 i bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

        Stk. 2 

        For byggeri i konstruktionsklasse 4 er der et krav om påtegning af én statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 14.

         

      • § 18 

        Ansøgeren udpeger en certificeret statiker. Oplysning til identifikation af den certificerede statiker skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

         

        Stk. 2

        For byggeri i konstruktionsklasse 4 udpeger ansøgeren en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af statikeren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

         

      • § 19 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes følgende dokumentation godkendt af den certificerede statiker:

         

        1) Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, jf. kapitel 28.

        2) Starterklæring, jf. § 498, stk. 1.

         

        Stk. 2 

        For byggeri i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 498, stk. 2.

         

      • Vejledning (Anvendelse af certificeret statiker i konstruktionsklasse 2-4)

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 er der krav om, at der skal være tilknyttet en certificeret statiker. Den certificerede statiker skal være certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §§ 12-14. Certificeringen skal følge den konstruktionsklasse, som byggearbejdet, der søges om byggetilladelse til, kan indplaceres i. Det betyder, at såfremt der søges om byggetilladelse til et byggearbejde, der kan indplaceres i konstruktionsklasse 3, skal den certificerede statiker ligeledes være certificeret til konstruktionsklasse 3, jf. bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 13.
         

        Ved byggearbejder, der indplaceres i konstruktionsklasse 4, er der ligeledes krav om certificeret tredjepart, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 14.
         

        Der kan kun være én certificeret statiker tilknyttet sagen, medmindre byggearbejdet indplaceres i konstruktionsklasse 4, og der derfor er krav om en certificeret tredjepart. Der er dog mulighed for at skifte certificeret statiker undervejs i byggearbejdet, jf. § 544.
         

        Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret statiker på byggesagen for byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal reglerne i §§ 24-27 anvendes.

         

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4, skal der indsendes dokumentation, der er godkendt af den certificerede statiker. Dokumentationen omfatter indplacering af byggearbejdet i konstruktionsklassen, jf. kap. 28, og en starterklæring fra den certificerede statiker, der er tilknyttet byggesagen. Er byggearbejdet indplaceret i konstruktionsklasse 4, skal der ligeledes indsendes en starterklæring fra en certificeret tredjepart. 
         

        Bygværksprojekterende

        For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal ansøgeren udpege en bygværksprojekterende. Der kan kun være én bygværksprojekterende tilknyttet en byggesag. Den bygværksprojekterende skal samle og koordinere den statiske dokumentation ved at udføre de opgaver, der følger af § 530.
         

        Den bygværksprojekterende vil typisk være en organisation givet omfanget af opgaven. Den certificerede statiker kan godt være en del af denne organisation og udføre dele af de opgaver, der følger af § 530.

         

        Yderligere oplysning om den bygværksprojekterende fremgår af SBi-anvisning 223 om dokumentation af bærende konstruktioner [red. SBi-anvisning 271].

         

    • §20 - §23 Anvendelse af certificeret brandrådgiver i brandklasse 2-4

      • § 20 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i brandklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, der skal dokumentere eller kontrollere overholdelse af kapitel 5.

         

        Stk. 2 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder omfattet af brandklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret rådgiver, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling, jf. §§ 28 og 29.

         

      • § 21 

        For de enkelte brandklasser gælder følgende:

        1) For byggeri i brandklasse 2 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 19.

        2) For byggeri i brandklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 20.

         

        Stk. 2 

        For byggeri i brandklasse 4 er der et krav om påtegning af én brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 21.

      • § 22 

        Ansøgeren udpeger en certificeret brandrådgiver. Oplysning til identifikation af den certificerede brandrådgiver skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

        Stk. 2 

        For byggeri i brandklasse 4 udpeger ansøgeren en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af brandrådgiveren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

         

      • § 23 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes følgende dokumentation godkendt af den certificerede brandrådgiver:

        1) Dokumentation for indplacering i brandklasse, jf. kapitel 29.

        2) Erklæring om, hvorvidt bygningen er indsatstaktisk traditionel, jf. § 510.

        3) Starterklæring, jf. § 508, stk. 1.

         

        Stk. 2 

        For byggeri i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 508, stk. 2.

        Stk. 3 

        Er bygningen ikke indsatstaktisk traditionel, skal bygningens indsatstaktiske løsninger godkendes af kommunalbestyrelsen, inden der kan meddeles byggetilladelse.

         

      • Vejledning (Anvendelse af certificeret brandrådgiver i brandklasse 2-4)

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i brandklasse 2-4 er der krav om, at der skal være tilknyttet en certificeret brandrådgiver. Den certificerede brandrådgiver skal være certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §§ 19-21. Certificeringen skal følge den brandklasse, som byggearbejdet, der søges om byggetilladelse til, kan indplaceres i. Det betyder, at såfremt der søges om byggetilladelse til et byggearbejde, der kan indplaceres i brandklasse 3, skal den certificerede brandrådgiver ligeledes være certificeret til brandklasse 3, jf. bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 20.
         

        Ved byggearbejder, der indplaceres i brandklasse 4, er der ligeledes krav om certificeret tredjepart, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 21.
         

        Der kan kun være én certificeret brandrådgiver tilknyttet sagen, medmindre byggearbejdet indplaceres i brandklasse 4, og der derfor er krav om en certificeret tredjepart. Der er dog mulighed for at skifte certificeret brandrådgiver undervejs i byggearbejdet, jf. § 551.
         

        Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver på byggesagen for byggeri i brandklasse 2-4 skal reglerne i §§ 28 og 29 anvendes.
         

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i brandklasse 2-4, skal der indsendes dokumentation, der er godkendt af den certificerede brandrådgiver. Det omfatter dokumentation for indplacering af byggearbejdet i brandklassen, jf. kap. 29, og en starterklæring fra den certificerede brandrådgiver, der er tilknyttet byggesagen. Er byggearbejdet indplaceret i brandklasse 4, skal der ligeledes indsendes en starterklæring fra en certificeret tredjepart.

         

    • §24 - §27 Byggesagsbehandling i konstruktionsklasse 2-4 indtil 31. december 2019

      • § 24 

        Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret statiker for byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af de statiske forhold, jf. kapitel 15.

         

        Stk. 2 

        Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation, så dokumentationen udgør et hele, jf. kapitel 31. Oplysning om den bygværksprojekterende skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

      • § 25 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker, skal der indsendes dokumentation for, at byggeriet overholder bestemmelserne i kapitel 15 til kommunalbestyrelsens behandling. Dokumentationen skal udføres i overensstemmelse med § 505.

      • § 26 

        For konstruktioner, der er omfattet af § 24, stk. 1, og som henregnes til høj konsekvensklasse (CC3), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2013, skal den statiske dokumentation bilægges en erklæring udformet og underskrevet personligt af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35. Erklæringen skal omfatte den statiske dokumentation som helhed.

        Stk. 2 

        Ansøger udpeger den anerkendte statiker. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

         

      • § 27 

        For konstruktioner omfattet af § 26, stk. 1, og som henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2013, skal der foruden en erklæring udformet og underskrevet personligt af en statiker gennemføres en tredjepartskontrol af en anerkendt statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som hverken direkte eller indirekte må være økonomisk forbunden med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen.

        Stk. 2 

        Ansøger udpeger den anerkendte statiker. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen godkender valget af den anerkendte statiker.

         

      • Vejledning (Byggesagsbehandling i konstruktionsklasse 2-4 indtil 31. december 2019)

        Der kan i en periode indtil 31. december 2019 foretages teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforhold ved byggeri i konstruktionsklasse 2-4 af kommunalbestyrelsen. Der skal foretages teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforholdene for byggeri, der indplaceres i konstruktionsklasse 2-4, jf. BR18, § 24, stk. 1, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker.


        Dokumentation for de statiske forhold i byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal følge § 505. Dokumentationen af de bærende konstruktioner skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner.
         

        For byggeri i konstruktionsklasse 3 og 4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker, skal den statiske dokumentation bilægges en erklæring, der er udformet og underskrevet personligt af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kap. 35. Erklæringen skal omfatte den statiske dokumentation som helhed.
         

        For byggeri i konstruktionsklasse 4, skal der gennemføres en tredjepartskontrol af den statiske dokumentation. Tredjepartskontrollen skal gennemføres af en statiker, der ligeledes har anerkendelse efter reglerne i kap. 35. Tredjepartskontrollanten må hverken direkte eller indirekte være økonomisk forbundet med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen.

         

        Bygværksprojekterende

        For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal ansøgeren udpege en bygværksprojekterende. Der kan kun være én bygværksprojekterende tilknyttet en byggesag. Den bygværksprojekterende skal samle og koordinere den statiske dokumentation ved at udføre de opgaver, der følger af § 530.
         

        Den bygværksprojekterende vil typisk være en organisation givet omfanget af opgaven. Den anerkendte statiker kan godt være en del af denne organisation og udføre dele af de opgaver, der følger af § 530.
         

        Yderligere oplysning om den bygværksprojekterende fremgår af SBi-anvisning om dokumentation af bærende konstruktioner.

         

    • §28 - §29 Byggesagsbehandling i brandklasse 2-4 indtil 31. december 2019

      • § 28 

        Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret rådgiver for byggearbejder i brandklasse 2-4, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af brandforhold, jf. kapitel 5.

         

      • § 29 

        Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation for, at byggeriet overholder bestemmelserne i kapitel 5 til kommunalbestyrelsens behandling. Dokumentationen omfatter:

         

        1) Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning, jf. § 522.

        2) Grundlaget for de valgte brandsikringstiltag.

        3) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af brandsikringstiltag og bygningsdele vil blive gennemført.

        Stk. 2 

        Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 1, nr. 1-3. Udgifterne hertil afholdes af ansøger.

         

      • Vejledning (Byggesagsbehandling i brandklasse 2-4 indtil 31. december 2019)

        Der kan i en periode indtil 31. december 2019 foretages teknisk byggesagsbehandling af brandforhold ved byggeri i brandklasse 2- 4 af kommunalbestyrelsen. Der

         

        skal foretages teknisk byggesagsbehandling af brandforholdene for byggeri, der indplaceres i brandklasse 2-4, jf. BR18, § 28, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver.

        Dokumentation for brandforholdene i byggeri brandklasse 2-4 skal følge § 522.

         

        Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, hvis det grundet sagens kompleksitet bliver nødvendigt. Udgifterne hertil skal afholdes af ansøger.

         

    • §30 - §32 Transportable telte og konstruktioner

      • § 30 

        De transportable telte og konstruktioner, der er nævnt i § 5, stk. 2, og som ikke er certificeret i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, må ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.

        Stk. 2 

        Transportable telte og konstruktioner omfattet af § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, eller § 5, stk. 2, der opstilles med en varighed på mere end seks uger på den samme placering, må ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Ved byggesagsbehandling af en certificeret konstruktion omfattet af § 5, stk. 2, der ønskes opstillet i mere end seks uger, kan certifikatet lægges til grund for opfyldelse af de tekniske krav, og det er alene de bebyggelsesregulerende forhold, der skal byggesagsbehandles.

      • § 31 

        Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er alene omfattet af byggeloven efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, jf. byggelovens § 2, stk. 3. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er derfor ikke omfattet af § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, samt § 5, stk. 2.

      • § 32 

        For transportable telte og konstruktioner, der anvendes af mere end 150 personer, skal meddelelse med oplysning om det transportable telts eller konstruktions indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, konstruktionen tages i brug.

    • §33 - §34 Camping-, festival- og salgsområder

      • § 33 

        Campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende til flere end 150 overnattende personer skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med § 157.

        Stk. 2 

        For campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende med et areal på mellem 1.000 m² og 3.000 m² til flere end 150 overnattende personer skal meddelelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug.

        Stk. 3 

        For campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende med et samlet areal på over 3.000 m² til flere end 150 overnattende personer skal ansøgning om byggetilladelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug.

      • § 34 

        Festival- og salgsområder med et samlet areal på indtil 1.000 m² skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med § 157.

        Stk. 2 

        For festival- og salgsområder med et samlet areal på over 1.000 m² skal ansøgning om byggetilladelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger, før området tages i brug.

    • §35 - §38 Byggetilladelse

      • § 35 

        Meddelelse om byggetilladelse skal ske skriftligt til ansøger.

        Stk. 2 

        Inden der kan gives byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning.

        Stk. 3 

        Krav i byggetilladelsen, der er fastsat i medfør af anden lovgivning, skal fremgå særskilt af tilladelsen.

      • § 36 

        Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter §§ 10 og 11, er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.

      • § 37 

        En byggetilladelse er bindende.

        Stk. 2 

        Sker der ændringer undervejs i byggearbejdet, som ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen, har ansøgeren pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen herom.

        Stk. 3 

        Kommunalbestyrelsen vurderer, om ændringerne i byggearbejdet giver anledning til at stille ændrede vilkår i tilladelsen eller træffe afgørelse på ny.

        Stk. 4 

        Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om byggetilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.

      • § 38 

        Såfremt der ikke er foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen, inden der meddeles byggetilladelse, vurdere, om planen eller projektet vil påvirke et habitatområde negativt.

        Stk. 2 

        Hvis der foreligger helt særlige og bydende nødvendige nationale hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke er andre alternativer, kan der, uanset stk. 1, meddeles byggetilladelse.

         

      • Vejledning (Byggetilladelse)

        Kommunalbestyrelsens meddelelse om byggetilladelse skal ske skriftligt til ansøger. Meddelelsen sker igennem Byg & Miljø.

         

        Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der er indsendt ved ansøgning byggetilladelse, er i overensstemmelse med bygningsreglementet.
         

        Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med meddelelse om byggetilladelse være opmærksom på en eventuel underretningsforpligtelse efter anden lovgivning, f.eks. museumslovens § 24.
         

        En byggetilladelse er bindende. Ansøger må ikke fravige fra det, der fremgår af byggetilladelsen. Hvis vilkårene i byggetilladelsen ikke kan overholdes, skal ansøger rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, så denne får lejlighed til at vurdere ansøgningen på ny. Det er alene forhold vedrørende den dokumentation, der er indsendt ved ansøgning om byggetilladelse, der er bindende for ansøger, herunder også ansøgninger om dispensation. Ansøger har derfor mulighed for at vælge forskellige metoder til opfyldelse af de enkelte tekniske bestemmelser uden, at kommunalbestyrelsen skal vurdere disse forhold.
         

        Bliver ansøger opmærksom på undervejs i byggearbejdet, at det er nødvendigt at søge om dispensation, skal kommunalbestyrelsen behandle dette og vurdere, om det er muligt at give dispensation, inden arbejder vedrørende dette forhold kan fortsætte.

         

    • §39 - §40 Byggesagsgebyr

      • § 39 

        Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr for behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse. Gebyr kan også opkræves, hvor en ansøgning om byggetilladelse trækkes tilbage, hvor der meddeles afslag på ansøgningen, samt ved kommunalbestyrelsens behandling af lovliggørelsessager og dispensationsansøgninger.

        Stk. 2 

        Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræves gebyr, kan gebyret opkræves efter tidsforbrug eller som et fast gebyr. Beslutter kommunalbestyrelsen at opkræve et fast gebyr for ansøgninger om byggetilladelse, kan der ikke opkræves gebyr efter tidsforbrug i de sagstyper, hvor der opkræves et fast gebyr.

        Stk. 3 

        Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper, er det alene udgifter forbundet med behandlingen af disse gebyrpålagte sager, som kommunalbestyrelsen kan dække via gebyrindtægterne.

        Stk. 4 

        Opkræves gebyret efter tidsforbrug, fastsætter kommunalbestyrelsen selv sin timepris. Kommunalbestyrelsen skal opkræve samme timepris i de sagstyper, hvor der opkræves gebyr efter tidsforbrug.

        Stk. 5 

        Betaling af gebyr efter tidsforbrug forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til at tage bygningen i brug.

        Stk. 6 

        Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gebyret efter stk. 5 skal forfalde til betaling i to rater. Første rate forfalder i det tilfælde til betaling ved meddelelse om byggetilladelse. Anden rate forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til at tage bygningen i brug.

        Stk. 7 

        Ved opkrævning af gebyr efter tidsforbrug skal kommunalbestyrelsens tidsopgørelse for sagsbehandlingen udspecificeres i den enkelte byggesag.

        Stk. 8 

        Opkræves gebyret som et fast gebyr, jf. stk. 2, må gebyret ikke overstige det beløb, der er fastsat i bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet. Betaling af det faste gebyr forfalder ved meddelelse om byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde byggetilladelsen, indtil gebyret er betalt.

    • §40 - §45 Afslutning af byggesag

      • § 40 

        Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

        Stk. 2 

        Ved færdigmelding skal følgende fremsendes:

        1) Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A.

        2) Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet.

        3) Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes.

        4) Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452.

        Stk. 3 

        Bygningsejeren har pligt til at meddele forhold, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR i overensstemmelse med bekendtgørelse om ajourføring af bygnings- og boligregistret.

        Stk. 4 

        Transportable konstruktioner, der opstilles midlertidigt, er undtaget fra krav om færdigmelding.

      • § 41 

        For byggeri omfattet af konstruktionsklasse 2-4, jf. kapitel 26, skal der indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede statiker, som er udpeget af ansøgeren.

        Stk. 2 

        For byggeri konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 2, der er udarbejdet af den statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, som er udpeget af ansøgeren.

      • § 42 

        For byggeri omfattet af brandklasse 2-4, jf. kapitel 27, skal der indsendes en sluterklæring, jf. § 509, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede brandrådgiver, som er udpeget af ansøgeren.

        Stk. 2 

        For byggeri brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. §§ 509, stk. 2, der er udarbejdet af den brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, som er udpeget af ansøgeren.

      • § 43 

        Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens ibrugtagningstilladelse.

        Stk. 2 

        Inden kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til ibrugtagning af byggeriet, skal kommunalbestyrelsen kontrollere, at ansøgeren har indsendt dokumentation for overholdelse af de krav i bygningsreglementet, som byggearbejdet er omfattet af, samt krav til dokumentation stillet ved byggetilladelsen.

        Stk. 3 

        Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om ibrugtagningstilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren.

        Stk. 4 

        Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af stk. 1 og kan derfor tages i brug uden tilladelse.

        Stk. 5 

        Nedrivningsarbejder, der kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. § 47, er ikke omfattet af stk. 1.

      • § 44 

        Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelse kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, kan byggeriet færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed.

      • § 45 

        Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen eller lignende anlæg.

         

      • Vejledning (Afslutning af byggesag)

        Ved afslutning af en byggesag, skal ansøger indsende dokumentBranation til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af denne dokumentation meddele ibrugtagningstilladelse.

         

        Færdigmelding

        Ved afslutning af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen. Færdigmelding af byggearbejde sker gennem Byg & Miljø. Ved færdigmeldingen indsendes dokumentation for det færdige byggeri.

         

        Ved færdigmelding skal der indsendes en erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Ved færdigmelding af et byggearbejde skal ansøger indsende følgende:

         

        • Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A. Læs mere om byggeskadeforsikring her.

         

        • Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at det færdige byggeri er lovligt. Ved afslutning af byggesagen skal det derfor erklæres, at byggeriet er udført i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet, hvilket sker igennem Byg & Miljø. Denne erklæring giver ikke bygningsejeren et større eller mindre ansvar, end der allerede følger af byggeloven.

         

        • Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes. Dokumentation for det færdige byggeri afhænger af byggearbejdets karakter og vil derfor variere meget fra sag til sag. Den dokumentation, der indsendes ved færdigmelding, skal svare til det, ansøger har erklæret, at byggearbejdet var omfattet af ved ansøgning om byggetilladelse. Det forudsættes, at der ikke er foretaget væsentlige ændringer i forhold til den meddelte byggetilladelse undervejs, da dette ville kræve fornyet behandling af kommunalbestyrelsen. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over dokumentation, der skal indsendes for det færdige byggeri. Der kan dog vejledende henvises til oversigten over den dokumentation, som kommunalbestyrelsen skal påse ved stikprøvekontrollen. Se mere om dette nedenfor.

         

        • Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, herunder afløbsinstallationer, jf. § 80, energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger, jf. § 328, termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg, jf. § 392, vand, jf. § 419, og ventilation, jf. § 452.

         

        • Byggeri i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen foretager byggesagsbehandling af brandforholdene, jf. § 28, er undtaget fra §§ 507-521, men er omfattet af kravene til dokumentation i § 522, herunder krav om fremsendelse af funktionsafprøvninger til kommunalbestyrelsen.  

         

        Ibrugtagningstilladelse

        Ved ibrugtagningen skal kommunalbestyrelsen foretage en gennemgang af dokumentationen og konstatere, at der foreligger dokumentation for de tekniske bestemmelser, som byggearbejdet er omfattet af, inden der kan gives tilladelse til ibrugtagning. Kommunalbestyrelsen skal ikke efterprøve dokumentationen eller foretage en behandling af det, men derimod gennemgå dokumentationen med henblik på at konstatere, om ansøgeren har indsendt dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i bygningsreglementet, som byggearbejdet er omfattet af.
         

        Kommunalbestyrelsens meddelelse om tilladelse til at tage et byggearbejde i brug forudsætter ikke, at kommunalbestyrelsen foretager et færdigsyn af det færdige byggeri, da kommunalbestyrelsens behandling af sagen forud for ibrugtagningstilladelsen er en kontrol af, at dokumentationen for byggearbejdet er indsendt. Der er dog ikke noget forbud mod, at kommunalbestyrelsen går færdigsyn.
         

        Generelt er der krav om ibrugtagningstilladelse for byggearbejder, som kræver byggetilladelse. Disse byggearbejder må ikke tages i brug, før der er givet tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen.
         

        Visse byggearbejder er dog undtaget fra krav om ibrugtagningstilladelse, selvom de kræver byggetilladelse. Undtaget fra ibrugtagningstilladelse er følgende:
         

        • Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

        • Nedrivningsarbejder

        Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at et byggeri tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Det kan f.eks. være, hvor der er tale om et større byggeri, hvor dele af det står færdigt og kan tages i brug, eller hvor byggeriet skal tages i brug til et bestemt enkeltstående formål. Kommunalbestyrelsen kan stille betingelser til ansøgeren, hvor der gives sådan en tilladelse. Det kan f.eks. være, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der skal tages visse forholdsregler ved brugen af byggeriet.
         

        Kommunalbestyrelsen kan give en frist for færdiggørelse af byggeriet, hvor der gives tilladelse til at tage det i brug, før det er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan kræve sikkerhedsstillelse, når der gives en frist for færdiggørelsen, og hvis ikke byggearbejdet færdiggøres inden for denne frist, kan kommunalbestyrelsen færdiggøre byggearbejdet for den stillede sikkerhed.

         

    • §46 Stikprøvekontrol

      • § 46 

        Kommunalbestyrelsen skal i 10 pct. af de byggesager, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, foretage stikprøvekontrol med den samlede dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding af et byggearbejde, som dokumenterer overholdelse af bygningsreglementets krav i det færdige byggeri. Ved stikprøvekontrollen skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeriet overholder de for byggearbejdet relevante krav i bygningsreglementet.

         

        Stk. 2

        Kommunalbestyrelsen skal igangsætte stikprøvekontrollen indenfor en måned efter, der er meddelt ibrugtagningstilladelse og meddele bygningsejeren, at byggesagen er udtaget til stikprøvekontrol.

        Stk. 3 

        Ved byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel 15.

        Stk. 4 

        Ved byggearbejder i brandklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel 5.

        Stk. 5 

        Byggesager vedrørende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt byggesager vedrørende garager og carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af krav om stikprøvekontrol, jf. stk. 1.

         

      • Vejledning (Stikprøvekontrol)

        Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen skal foretages stikprøvekontrol i 10 pct. af alle byggesager, hvor kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse efter BR18. 

        Undtaget fra stikprøvekontrol er dog følgende:

        • Enfamiliehuse

        • Dobbelthuse

        • Rækkehuse

        • Sommerhuse

        • Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende
         

        I byggesager i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke lave stikprøvekontrol af den statiske dokumentation. Det samme gælder for byggesager i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen ikke skal lave stikprøvekontrol af den brandtekniske dokumentation. Disse byggesager er dog i øvrigt ikke undtaget, og en byggesag kan derfor godt blive udtaget til stikprøvekontrol, selvom der har været tilknyttet en certificeret statiker eller brandrådgiver eller der er foretaget teknisk byggesagsbehandling af konstruktions- og brandforhold. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen lave stikprøvekontrol af den dokumentation, der er indsendt for overholdelse af alle de øvrige tekniske kapitler.
         

        Byggeret og helhedsvurdering samt de ubebyggede arealer er behandlet af kommunalbestyrelsen ved ansøgning om byggetilladelse, og dokumentationen for disse forhold er derfor som udgangspunkt heller ikke en del af stikprøvekontrollen, da det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at det er dokumentationen, der indsendes ved færdigmelding, der skal foretages stikprøvekontrol af.

         

        Der kan både foretages stikprøvekontrol i byggesager, der omhandler nyopførelse af et byggeri og i sager om ombygninger eller anvendelsesændringer. Kommunens egne byggesager kan ligeledes blive udtaget til kontrol. Det afgørende er, at der er tale om byggesager, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse.

         

        Denne vejledning beskriver hvordan kontrol af dokumentation, som skal gennemføres af kommunerne, når en sag udtages til stikprøvekontrol, kan udføres, så der sikres et ensartet niveau og omfang på tværs af kommunerne samt beskriver de forvaltningsretlige rammer for udtagelse til stikprøvekontrol.

        Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold, der er i strid med anden lovgivning, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på en eventuel underretningspligt herefter.

         

        Formålet med stikprøvekontrollen er at kontrollere, om det er dokumenteret, at bygningsreglementet er overholdt, og det er dette hensyn, der skal varetages, når kommunalbestyrelsen tilrettelægger stikprøvekontrollen. Sager må ikke udtages til stikprøvekontrol på baggrund af forhold, der i den kontekst er usaglige, f.eks. kommunalbestyrelsens eller privatpersoners økonomiske interesser.

        Bestemmelsen fastlægger ikke en metode for udtagelse af sager til stikprøvekontrol, og det er derfor kommunalbestyrelsen selv, der beslutter, hvordan sagerne udtages. Det kan f.eks. ske ved at foretage stikprøvekontrol af hver 10. sag1, hvortil der meddeles ibrugtagningstilladelse.

         

        Udtagelse af en byggesag til stikprøvekontrol er ikke en afgørelse, der kan påklages, da det har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Udtagelse af sager til stikprøvekontrol skal ikke desto mindre ske på baggrund af saglige hensyn. Hvis en person mener, at udtagelse ikke er sket på baggrund af saglige hensyn, kan vedkommende bede kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udtagelsen til stikprøvekontrol, hvorefter afgørelsen vil kunne påklages.
         

        Såfremt stikprøvekontrollen fører til en lovliggørelsessag, hvor kommunalbestyrelsen giver påbud om lovliggørelse, vil denne afgørelse kunne påklages. Læs mere i afsnittet om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser.
         

        Kontrol med dokumentationen ved stikprøvekontrol

        Når en byggesag udtages til stikprøvekontrol er det den samlede tekniske dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding, der skal kontrolleres.

         

        Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv i hvert enkelt tilfælde af stikprøvekontrol, hvilke forhold det i lyset af det konkrete byggearbejdes nærmere karakter er relevant at påse.

        Stikprøvekontrollen skal sikre, at bygningers tekniske forhold er tilstrækkeligt dokumenteret, og at bygninger er opført i overensstemmelse med gældende bygningsreglement, jf. § 40, stk. 2, nr. 3.

         

        Under stikprøvekontrollen skal kommunen kontrollere overensstemmelsen med bygningsreglementet i forhold til de specifikke niveauer, som er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og i forhold til beskrivelser, forudsætninger, tegningsmateriale, prøvninger samt drift og vedligeholdelsesmanualer, i det omfang de er relevante for de enkelte bestemmelser.

         

        Stikprøvekontrollen omfatter kun kontrol af beregninger, i det omfang, at der er mistanke om, at beregningerne er behæftede med fejl.

         

        Hvor der i dokumentationen for det konkrete byggeri er henvist til, at kravene eftervises ved brug af en af vejledningerne til BR 18, kan disse vejledninger tillige lægges til grund for de niveauer, der eftervises.

         

        Ved stikprøvekontrollen skal dokumentationen sammenholdes på tværs af fagområderne i bygningsreglementets kapitel 2-22, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem dokumentationen og beregningsforudsætningerne for det færdige byggeri. Det kan f.eks. være kontrol af, at de værdier som indgår i energiberegningen er de samme, som benyttes i indeklimaberegningen.

         

        Nedenstående liste angiver en række tekniske forhold, som afhængigt af byggearbejdets karakter kan indgå i stikprøvekontrollen. Listen er vejledende og ikke udtømmende.

         

        Kapitel 2: Adgangsforhold

        • Adgangsforhold frem til bygningen

        • Bredder

        • Niveauforskelle

        • Trapper/ramper

        • Adgangsforhold ved bygningen

        • Niveauforskelle

        • Dørbredder

        • Fælles adgangsveje

        • Direkte og uhindret adgang

        • Bredder

        • Udligning af niveauforskelle

        • Trapper

        • Fri højde

        • Bredde

        • Stigning

        • Værn

        • Højder

        • Sikkerhed

        • Håndlister

        • Højder

        • Information: læselighed og forståelighed
         

         Kapitel 3: Affaldssystemer

        • Den valgte løsning for affaldshåndtering

        • Sundhed

        • Støj- og lugtgener

        • Kildesortering

        • Energiforbrug
         

        Kapitel 4: Afløb

        • Valg af afløbsløsning også i relation til anden lovgivning

        • DS 432

        • Højvandslukker/pumper

        • Udskillere

        • Udluftning

        • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual
         

        Kapitel 5: Brand for byggeri i brandklasse 1

        • Bygningens størrelse i relation til brandklassen

        • Afstandsforhold til andre bygninger, skel, vej

        • Brandmæssigt egnede materialer, konstruktioner og bygningsdele
         

        Kapitel 6: Brugerbetjente anlæg

        • Adgangsareal og højde

         

        Kapitel 7: Byggepladsen og udførelse af byggearbejder
        • Byggepladsens indretning

        • Byggepladsen i forhold til naboer
         

        Kapitel 9: Bygningers indretning  

        • Hvordan er boligen indrettet, størrelse og udformning

        • Køkkener

        • Wc-rum

        • Wc-rum i adgangsetage

        • Loftshøjder

        • Hemse

        • Indretning af offentligt tilgængelige bygninger

        • Handicap Wc

        • Teleslynge

        • Indretning af bygninger med arbejdspladser

        • Rumhøjder

        • Wc-rum

        • Handicap-wc

        • Spiserum

        • Indretning af normalklasserum

        • Areal

        • Placering i forhold til terræn

        • Indretning af hoteller

        • Antal handicapindrettede rum

        • Sikkerhed ved glaspartier, f.eks. ved niveauspring

        • Risikovurdering
         

        Kapitel 10: Elevatorer

        • Elevatorkrav påkrævet ved 3 etager eller derover

        • Elevatorstols dimensioner

        • Funktionsafprøvning

         

        Kapitel 11: Energiforbrug

        • Valg af dokumentationsmetode

        • Energiberegning

        • Forudsætninger

        • Værdier for de tekniske anlæg er i overensstemmelse med det udførte og med resultaterne af funktionsafprøvning

        • Dokumentation af tæthed

        • Indregning af tæthed for det trykprøvede areal

        • Bygningsopvarmning
         

        Kapitel 12: Energiforsyningsanlæg

        • Aftrækssystemer

        • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

         

        Kapitel 13: Forureninger

        • Radonsikring

        • Dokumentation for at formaldehydafgivende materialer, der er omfattet af DS/EN 13986, opfylder klasse E1

        • Beskrivelse af fugtsikring, herunder beskrivelse af sikring mod fugt fra indeklima, jord, grundvand, overfladevand og fugtskader fra byggefasen

        • Vådrumssikring

         

        Kapitel 14: Fugt

        • Beskrivelse af fugtsikring, herunder beskrivelse af sikring mod fugt fra indeklima, jord, grundvand, overfladevand og fugtskader fra byggefasen

        • Vådrumssikring

         

        Kapitel 15: Konstruktioner for byggeri i konstruktionsklasse 1

        • Dokumentation af bærende konstruktioner

         

        Kapitel 16: Legepladser mv.

        • DS/EN 1176 – serien

        • Motionsredskaber og andre legeredskaber mv. iht. relevante standarder
         

        Kapitel 17: Lydforhold

        • Overholdelse af DS490 for boliger

        • Fastlagte projekteringsværdier for andre bygninger end boliger

        • Luftlydsisolation

        • Trinlyd

        • Støj indendørs fra trafik

        • Støj fra tekniske installationer

        • Rumakustik

         

        Kapitel 18: Lys og udsyn

        • Dagslys

        • Anvendt dokumentationsmetode

        • Korrektionsfaktorer ved dokumentation ved glasareal ift. gulvareal

        • Beregninger/simuleringer ved dokumentation ud fra den indvendige belysningstyrke fra dagslys

        • Udsyn, herunder evt. solafskærmnings indflydelse herpå

        • Belysning

        • DS/EN 12464-1

        • Dagslysstyring

        • Bevægelsesmeldere og zoneopdeling

        • Funktionsafprøvning
         

        Kapitel 19: Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg

        • Dokumentation for bygningens termiske indeklima

        • Isolering af installationer i henhold til DS 452

        • Installationers overensstemmelse med DS 469

        • Sikring mod legionella

        • Målere på serverrum

        • Funktionsafprøvning

        • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

         

        Kapitel 21: Vand

        • (DS 439)

        • Vandmængde/vandstrøm

        • Vandtemperaturer

        • Sikring mod legionella

        • Sikkerhed for udsivning og udstrømning

        • Sikkerhed mod tilbagestrømning

        • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

         

        Kapitel 22: Ventilation

        • Ventilationskoncept

        • Overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452

        • Placering af luftindtag og afkast

        • Træk i opholdszonen

        • Energikrav

        • Målere på ventilationsanlæg

        • Ventilationsmængder

        • Funktionsafprøvning

        • Behovstyring

        • Overensstemmelse mellem det udførte ventilationsanlæg og forudsætninger i energibehovsberegningen

        • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual
         

        Gebyr for stikprøvekontrol

        Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve gebyr for stikprøvekontrollen. Udgifterne hertil skal indregnes i overheadomkostningerne til byggesagsbehandlingen. Læs mere om dette i Gebyrvejledningen.

         

        Lovliggørelse på baggrund af stikprøvekontrol

        Ved stikprøvekontrollen kan kommunalbestyrelsen blive opmærksom på ulovlige forhold i byggesagen, som fører til en lovliggørelsessag. Når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, der ikke er af ganske underordnet betydning, skal kommunalbestyrelsen søge forholdet lovliggjort. Det sker ved, at kommunalbestyrelsen retter et påbud mod bygningsejeren om at udbedre det ulovlige forhold.

         

        Et ulovligt forhold kan både bestå i en materiel mangel, altså at byggeriet ikke er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet, eller en formel mangel, f.eks. at der ikke er ansøgt om dispensation, eller der mangler dokumentation for dele af byggearbejdet.

         

        Læs mere om lovliggørelse af ulovligt byggeri her.

         

        Der kan opkræves gebyr for behandling af en lovliggørelsessag, som er opstået på baggrund af en stikprøvekontrol, jf. BR18 § 39, stk. 1. Læs mere om dette i Gebyrvejledningen.
         

        Frist for igangsættelse af stikprøvekontrol
        Med ændringen af BR18, den 1. juli 2018, er der i § 46, stk. 2, indført en frist for, hvornår kommunalbestyrelsen skal igangsætte stikprøvekontrollen. Bestemmelsen foreskriver, at kommunalbestyrelsen skal igangsætte stikprøvekontrollen indenfor en måned fra der er meddelt ibrugtagningstilladelse. Kommunalbestyrelsen skal meddele bygningsejeren, at byggesagen er udtaget til stikprøvekontrol. Bestemmelsen er indført under hensyn til bygningsejerens mulighed for at indhente eventuelt manglende dokumentation og at udbedre mangler i byggeriet hurtigst muligt. 

         

    • §47 Nedrivning af bebyggelse

      • § 47 

        Nedrivning af bebyggelse, der kræver byggetilladelse at opføre, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

        Stk. 2 

        Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, der er opført i tilknytning til enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, kan nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

        Stk. 3 

        En ansøgning om nedrivning skal indeholde oplysning om identifikation af bygningen, herunder ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, og oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade, og skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren.

        Stk. 4 

        Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for nedrivning af bebyggelse.

        Stk. 5 

        Afslutning af en byggesag, hvor der er meddelt tilladelse til nedrivning af bebyggelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

         

      • Vejledning (Nedrivning af bebyggelse)

        Et byggeri, der kræver byggetilladelse, før det må opføres, må som udgangspunkt ikke nedrives uden en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. BR18, § 47.

         

        Ved ansøgning om nedrivning af bebyggelse skal ansøger indsende oplysninger til identifikation af bygningen, herunder ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, og oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade.

         

        Kommunalbestyrelsen skal bruge disse oplysninger til at vurdere, om der skal fastsættes retningslinjer for nedrivning af den pågældende bebyggelse. Det kan f.eks. være nødvendigt at tage særlige forholdsregler, f.eks. i forhold til bygningens vandinstallationer eller fordi bygningen er placeret tæt på anden bebyggelse, ligesom der kan være anden lovgivning, der skal påses, inden der kan gives tilladelse, herunder regler om håndtering af byggeaffald eller regler for nedrivning af fredede eller bevaringsværdige bygninger.

         

        Ansøgning om nedrivning skal ske gennem Byg & Miljø.

         

        Når bygningen er revet ned, skal nedrivningsbyggearbejdet færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Dette skal ske for, at kommunalbestyrelsen kan ajourføre BBR og afslutte byggesagen.

         

        Undtagelser til ansøgning om nedrivning

         

        Følgende typer af bebyggelse, der er opført i tilknytning til enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, er dog undtaget fra ansøgning om nedrivningstilladelse:

         

        • Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse

        • Udhuse

        • Hønsehuse

        • Drivhuse

        • Overdækkede terrasser

         

        Bebyggelse i forbindelse med enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, der har tilsvarende formål, som de oplistede ovenfor, f.eks. et brændeskur eller et legehus, kan ligeledes nedrives uden tilladelse. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om den pågældende bygning er omfattet af undtagelsen.

         

        Ved nedrivning af bebyggelse uden ansøgning om tilladelse, har bygningsejer selv pligt til at undersøge, om nedrivningsarbejdet er i strid med anden lovgivning.

         

        Ved nedrivning af bebyggelse, der ikke kræver tilladelse, har ejer pligt til indberette oplysninger til BBR (Bygnings- og Boligregisteret).

         

  • Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Vejledning til brugerbegreb gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018æ).

    • §48 Adgangsforhold

      • § 48 

        Bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner.

        Stk. 2 

        Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold.

        Stk. 3 

        Fritliggende enfamiliehuse, der udelukkende anvendes til boligformål, er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold med undtagelse af § 51, stk. 3, og § 52.

      • Vejledning (0.0.0 Baggrund og målgruppe)

        Bygningsreglementet 2018 (BR18) stiller krav til bygningers adgangsforhold og

        indretning. I kapitel 6 [red. kapitel 2] om adgangsforhold stilles der krav til, at brugere ved egen hjælp kan komme frem til og ind i bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer samt disses funktioner. I kapitel 13 [red. kapitel 9] om indretning stilles der krav til, at bygninger projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til anvendelse, funktionalitet, sikkerhed og sundhed for alle. Kapitlernes formålsparagraffer tilsigter ligeværdighed i adgangsforhold og indretning for brugere, herunder ved de detailkrav, der beskrives.

        Denne vejledning beskriver brugerbegrebet set i forhold til BR18 og den konkrete anvendelse af en bygning.

         

        Vejledningen retter sig mod,

        1) bygherrer og rådgivere, der planlægger, projekterer og udfører de påkrævede foranstaltninger under hensyn til brugerne og bygningens anvendelse, og

         

        2) kommuner, der i forbindelse med forhåndsdialog, byggetilladelser, dispensationsansøgninger og stikprøvekontroller behandler løsninger i konkrete byggerier.

         

      • Vejledning (1.0.0 Generelt)

        Det er bygherrens ansvar at dokumentere, at de tekniske løsninger i byggeriet overholder bygningsreglementets bestemmelser, herunder kravene til adgangsforhold og indretning. I praksis vil dette typisk ske i samarbejde med bygherrens rådgivere. Kommunen skal ikke foretage en teknisk byggesagsbehandling af dokumentationen, men det fritager ikke bygherre og rådgivere for kravet om udarbejdelse af dokumentation for, at byggeriet overholder kravene i BR18. Dokumentationen skal indsendes til kommunen i forbindelse med færdigmelding i de sager, hvor kravene finder anvendelse, og hvor der er krav om byggetilladelse. Det afhænger af den konkrete sag, hvad dokumentationen skal indeholde. Dokumentationen kan indeholde tegninger, beskrivelser, udregninger og testresultater bag de valgte løsninger for indretning og adgangsforhold. Dokumentationen skal påvise hvordan byggeriet opfylder bygningsreglementets krav. Kommunerne skal i 10 pct. af sagerne foretage en stikprøvekontrol af dokumentationen for, at byggeriet overholder kravene i BR18. Desuden skal kommunerne påse anden lovgivning, som fx arbejdsmiljølovgivning eller bygningsfredningslovgivning, inden der meddeles byggetilladelse. 

        Bygningsreglementets bestemmelser om adgangsforhold og indretning stiller visse krav, der som udgangspunkt ikke kan opfyldes på andre måder end med de detailløsninger, der står beskrevet. I nogle byggesager kan der være et ønske om at fravige disse krav, fordi bygningens udformning gør, at byggearbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med kravene, eller fordi bygherren ønsker at afstemme foranstaltningerne med, hvilken funktion bygningen har, og dermed på en anden måde end kravene foreskriver. Bygherrer kan også have et ønske om at anvende løsninger, der kan dække en brugergruppe, som ikke følger af de specifikke løsninger, der beskrives i detailkravene.

        Bygherrer skal ansøge om dispensation, hvis de ønsker at fravige kravene om adgangsforhold og indretning. Som bygningsmyndighed er det kommunerne, der på vegne af kommunalbestyrelserne behandler dispensationsansøgninger. Der kan meddeles dispensation, hvis det dokumenteres, at hensynene bag kravene opfyldes igennem andre løsninger, jf. byggelovens § 22. Disse hensyn skal bl.a. afstemmes i forhold til hvilke brugere, der vil anvende bygningen. Endvidere fremgår det direkte af visse bestemmelser (bl.a. om indretning), at kommunalbestyrelsen afgør, i hvilket omfang specifikke regler kan fraviges i et byggeprojekt, fx bygningsreglementets §§ 13, stk. 5, og 197. 

        Kommunen kan give dispensation fra enkelte krav i bygningsreglementet, såfremt dispensationen er begrundet sagligt og ikke tilsidesætter de hensyn, bestemmelserne skal varetage. Kommunen kan i forbindelse med dispensation knytte særlige vilkår til byggetilladelsen. Kommunens afgørelse i byggesager kan påklages af afgørelsens adressat, og i tilfælde hvor afgørelsen vedrører handicapforhold, er Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer også klageberettiget, jf. §23, stk. 3, i byggeloven. Statsforvaltningen er klageinstans, jf. §23 i byggeloven. 


        Læs mere om dispensation i vejledningen om byggesagsbehandling efter BR18. [red. se www.bygningsreglementet.dk]


        Enfamilieshuse er undtaget fra kravet om niveaufri adgang, dog med et krav om, at mindst en yderdør skal være forberedt til niveaufri adgang, så der uden unødig ulempe kan etableres niveaufri adgang ved en af boligens yderdøre. Sommerhuse er helt undtaget fra bestemmelserne om indretning og adgangsforhold. 

      • Vejledning (2.0.0 Brugerbegrebet set i forhold til BR18 og bygningens anvendelse)

        Bygningers adgangsforhold og indretning kan projekteres med udgangspunkt i samspillet mellem flere elementer for at skabe ligeværdig mulighed for adgang til det byggede miljø, herunder funktion, brugernes behov, det fysiske miljø, hjælpemidler, og teknologier. Brugerbegrebet anlægger en bred ramme for dette samspil, da forskellige brugere kan have forskellige behov, hvorfor der må være forskellige løsninger. Et snævert fokus på én løsning kan potentielt medføre begrænsninger for nogle personer.

         

        Når brugerne ses i forhold til den konkrete bygnings funktion, vil bygningen kunne designes ud fra hvilke brugere, der måtte have et behov og antages at kunne anvende den på tidspunktet for byggearbejdet i forhold til det gældende bygningsreglement. Det vil bl.a. kræve, at løsningen opfylder bygningsreglementets detailkrav, eller at der som resultat af en dispensationsansøgning er givet tilladelse til, at byggeriet udføres med andre løsninger, som opfylder hensynene bag bestemmelserne, der søges dispensation fra.

         

        Brugerbegrebet åbner for mere fleksible muligheder for bygherrerne og rådgiverne til at skabe løsninger, der baserer sig på, at det konkrete byggeri kan anvendes ligeværdigt, fremfor generelle løsninger, der anvendes på alle bygninger, og dermed bliver ufleksible og potentielt ikke tilgodeser bredden i brugerbehovene i bygningen. Detailløsninger kan udgøre en barriere for, at der tænkes flere brugergrupper ind i projekteringen, da de angiver et minimumsniveau for adgangsforhold og indretning. Detailløsninger kan ligeledes forhindre andre designløsninger, der er baseret på det konkrete byggeri og dennes brugere og funktioner. Fremvoksende metodikker inden for arkitekturen såsom universelt design muliggør en bred brugeranskuelse, der knytter sig til den konkrete bygning. Ifølge artikel 2 i FN’s Handicapkonvention udelukker universelt design ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor i forbindelse med udformningen af de fysiske omgivelser.

         

        Hvis bygherren er i tvivl om, hvorvidt de planlagte foranstaltninger overholder bygningsreglementets krav, kan det være en god idé at indlede en forhåndsdialog med kommunen for at afklare rammerne for byggeriet og hvad det videre forløb i byggeprojektet skal være, fx om der skal ansøges om dispensation. Dette uanset om bygherren med den planlagte løsning agter at forbedre adgangsforhold og indretning for flere, end detailkravene forestilles at kunne. Hvis løsningen består af et tilvalg, der supplerer de foranstaltninger, der er etableret ud fra detailkravene, kan bestemmelserne som udgangspunkt vurderes opfyldt. Hvis løsningen består af nye metoder for fx adgangsforhold, kan det være nødvendigt at ansøge om dispensation. Denne situation kan opstå, hvis bygningen projekteres således, at der sikres adgang og anvendelse for alle, og dermed opfylder hensynet bag bestemmelserne, men uden at følge specifikke detailløsninger. For at afklare dette i den enkelte byggesag, og hvorvidt der skal ansøges om dispensation, bør bygherren benytte muligheden for forhåndsdialog med kommunen.

         

        Læs mere om forhåndsdialog i vejledningen om byggesagsbehandling efter BR18. [red. se www.bygningsreglementet.dk]

      • Vejledning (3.0.0 Brugerbegreb)

        Brugerne kan være alle mennesker, med ingen, mindre eller større funktionsnedsættelser. I begrebsafklaringen af universelt design under FN’s Handicapkonventions artikel 2 forstås brugere som alle, herunder også personer med handicap. Brugerne i henhold til bygningsreglementet kan være alt fra kørestolsbrugere og gangbesværede, personer med ADHD, syns- eller hørehandicappede, psykisk udviklingshæmmede, børn og ældre, personer med midlertidige funktionsnedsættelser, eller små og meget store personer. Disse brugergrupper, der på ingen måde er udtømmende, kan ofte overlappe. Forskelle blandt mennesker kan påvirkes af alder, køn, størrelse, helbred, træning, kultur, opdragelse og erfaring.

         

        En bygning kan med fordel designes, så der sikres mulighed for anvendelse på tværs af brugergrupperne. En bygnings tilsigtede funktion kan medføre, at kun visse brugergrupper, eller kombinationer heraf, vil have et ønske om og mulighed for anvendelse af bygningen eller dele af dens funktioner. Det kan fx være tilfældet ved visse industri- og produktionsbygninger. Bygningens funktioner og forholdet til brugerbegrebet skal vurderes i den konkrete sag.

         

        Detailkravene i bygningsreglementets kapitler om indretning og adgangsforhold er overvejende udformet med henblik på kørestolsbrugere, gangbesværede og synshandicappede. Der vil dog sjældent være én, enkeltstående løsning, der vil virke for alle. De optimale løsninger vil være afhængige af de specifikke brugergrupper og konteksterne for brug, da der kan være mange brugergrupper og flere bygningsfunktioner i et byggeri. Rådgivere og bygherrer kan derfor med fordel overveje at tænke i universelle løsninger eller løsninger, der på lignende vis dækker en bred vifte af potentielle brugerbehov og forskellige funktioner og anvendelser af bygningen.

         

        Der kan også hentes mere viden om særlige udfordringer og behov for de enkelte brugergrupper i den internationale standard, DS/ISO 21542:2012, Bygningskonstruktion – Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø, og vejledningen om tilgængelighedskrav i BR18, når de er holdt op imod DS/ISO 21542, DS-håndbog 186:2018.

         

      • Vejledning (4.0.0 Eksempler på bygningsfunktioner set i forhold til brugere)

        Nedenstående eksempler illustrerer, hvordan hensynene bag bestemmelserne om adgangsforhold og indretning kan opfyldes på anden vis end de specifikke detailkrav. I alle eksempler vil en forhåndsdialog kunne benyttes til at afklare rammerne for byggeprojektet, herunder bygningsfunktioner set i forhold til brugere.

         

      • Vejledning (4.1.0 Eksempel 1)

        Bygherrer ved offentlige tilgængelige bygninger, der anvendes af alle personer (fx koncertsale, biografer, konferencesale, skoler, museer, restauranter eller biblioteker), er på grund af bygningernes offentlige funktion forpligtigede til at udføre foranstaltninger, der sikrer adgang og anvendelse for alle, hvilket betyder, at foranstaltninger kan skulle varetage potentielle brugerbehov, der ikke i udgangspunktet varetages af de i detailkravene beskrevne løsninger. Når en bygning er offentlig tilgængelig vil alle brugere som udgangspunkt kunne antages at have et ønske om eller behov for at få adgang til bygningen og dennes funktioner, og foranstaltningerne kan udføres med udgangspunkt i denne brugerforståelse. I offentligt tilgængelige lokaler i eksempelvis koncert-, teater-, konference-, undervisningslokaler m.v. skal der etableres et antal pladser, der sikrer at alle brugere, også kørestolsbrugere, ligeværdigt kan deltage i de aktiviteter, der foregår i lokalet.

          

        De valgte løsninger i byggeriet skal derfor som minimum opfylde bygningsreglementets detailkrav, men der kan også være tilfælde, hvor adgang til og anvendelse af bygningsfunktioner ikke nødvendigvis sikres fuldt ud med detailløsningerne, og hvor der kan foretages yderligere foranstaltninger. Brugerbegrebet i formålsparagrafferne ansporer til at tænke alle brugere ind i projekteringen, herunder også personer med handicap.

         

      • Vejledning (4.2.0 Eksempel 2)

        Bygherrer ved fabrikations-, produktions- og transportarbejdspladser, hvor arbejdet fx af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan udføres af alle personer, ville med henvisning til brugerbegrebet potentielt have mulighed for at tilpasse sit bygningsdesign til den specifikke brugergruppe. Den tilsigtede anvendelse og hvilke brugere, der måtte have et ønske eller behov, bliver afgørende for bygningens design.

         

        Er bygningens funktion tilsigtet en bestemt type arbejde, hvor det fx vil medføre en uhensigtsmæssig fare for specifikke brugergrupper at opholde sig, kan adgangsforholdene bygges tilsvarende hertil. Hensynene bag, at bygningers adgangsforhold ikke udføres for alle tænkbare brugere, skal være rimelige og kunne dokumenteres og begrundes. Interesserne bag differentieringen skal kunne forenes med generelle hensyn og de enkelte kravs formål. Hvis brugere kan færdes og anvende funktioner andre steder i bygningen, uden risiko for personfare (fx i kontorer eller kantinen), skal mulige løsninger for adgangsforhold og indretning findes.

         

        Det vil som udgangspunkt ikke være et rimeligt forhold, at de fysiske foranstaltninger udelades, hvis begrundelsen er, at de ville besværliggøre og fordyre byggeprojektet, men en brugergruppe samtidigt har mulighed for eller ønske om at anvende bygningen og dens funktioner. Det er kommunen som bygningsmyndighed, der på foranledning af fx dispensationsansøgning eller stikprøvekontrol vil skulle vurdere rimeligheden af tilpasningerne.

         

      • Vejledning (4.3.0 Eksempel 3)

        Fredede eller bevaringsværdige bygninger vil være omfattet af andre regler end bygningsreglementet, som de kommunale byggesagsbehandlere er forpligtigede til at påse. Det kan ske, at bygningsreglementets krav til adgangsforhold ikke kan forenes med eksempelvis fredningsværdien af en bygning og dermed bygningsfredningsloven. Bygningsreglementet kan fx stille krav til indretning af wc-rum ved ombygning, mens fredningen af bygningen kan sætte begrænsninger i forhold til adgangsforholdene. I de tilfælde hvor regelsættende ikke understøtter hinanden, bør der undersøges løsninger, der tager hensyn til bygningsfredningsloven (fx hvorvidt bygningen er fredet eller bevaringsværdigt) og dispensationsmulighederne i bygningsreglementet.

         

        Hensynet for fredningsværdien kan nødvendiggøre, at der lempes fra bygningsreglementets bestemmelser om adgangsforhold og at indretning designes ud fra de deraf følgende behov. Brugerbegrebet muliggør sammen med kravene i andre regelsæt en begrundelse af dette behov. Begrundelsen skal kunne dokumenteres. I dette eksempel betyder det, at det bl.a. skal dokumenteres, hvordan bygningen er omfattet af fredningsreglerne, hvorfor adgangsforhold ikke kan etableres efter bygningsreglementets kapitel 6 [red. kapitel 2], og hvorfor det dermed kan medføre en uforholdsmæssig byrde, at wc-rum indrettes efter bygningsreglementets kapitel 13 [red. kapitel 9].

         

        Bygherre og rådgiver kan undersøge, om der findes løsninger, der både tilgodeser fredningsværdien og tilgængeligheden af bygningen, som måske ikke lever op til bygningsreglementets detailløsninger, men opfylder hensynene bag adgangsforhold. Det er kommunen som bygningsmyndighed, der på foranledning af fx dispensationsansøgning vil skulle vurdere rimeligheden af løsningerne. 

         

         

      • SBi-anvisning (§ 48, stk. 1)

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 2 Adgangsforhold\Figur adgangsforhold\Figur-Adgangsforhold.jpg

        Figur 1. Generelt skal bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner. Det sætter brugerne af et bygget miljø mere i centrum end tidligere.

        Generelt

        Funktionskravet i § 48, stk. 1, fordrer, at man har afklaret, hvilke funktioner, der kan være tale om i det aktuelle byggede miljø. Der findes ikke en liste over funktioner, der kan henvises til, så det er derfor op til bygherre og rådgiver at opnå en fælles forståelse, herunder også med kommunen, fx om det drejer sig om brugerrettede servicefunktioner, brugsmæssige grundfunktioner, tekniske funktioner eller andre typer funktioner, der skal være adgang til ved egen hjælp. Det kan afhænge meget af, hvem brugerne af et bygget miljø er, og hvem de kan blive i bygningens levetid. Bygherre og rådgiver bør også få afklaret, hvad der gælder, når et enkelt sted har flere funktioner, flere steder har samme funktion, og når en funktion tilføjes, flyttes eller ændres. Vær desuden opmærksom på, at opholdsarealer er omfattet af kravet.

        Hvis brugere generelt skal kunne komme frem ved egen hjælp til en funktion, peger vejledningen til BR18 på brugerbeskrivelserne i DS/ISO 21542, Bygningskonstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø, samt de funktionsopdelte emner i standardens tabel 1 til inspiration (Dansk Standard, 2012e). Emnerne er:

        • – Ligeværdige adgangsforhold frem til en bygning

        • – Ligeværdig adgang via de samme indgange

        • – Ligeværdig brug af samme adgangsveje til vandretgående færdsel

        • – Ligeværdig brug af samme adgangsveje til lodretgående færdsel

        • – Ligeværdig brug af samme rum

        • – Ligeværdig brug af samme udstyr og faciliteter

        • – Ligeværdig brug af toiletter og sanitære faciliteter

        • – Ligeværdige udgange og flugtveje, nødberedskabsplanlægning

        • – Vigtig information via to eller flere sanser.

        Hvert emne indeholder i standarden eksempler på primære virkemidler, som bør tages i anvendelse, og standarden uddyber disse i de mere detaljerede afsnit.

        Kvalitetsniveauer for brugertilpasning

        Denne del af anvisningen graduerer for oversigtens skyld krav og anbefalinger i fire kvalitetsniveauer:

        • – Bygningsreglementets krav, som kan være relevante på alle kvalitetsniveauer

        • – Kvalitetsniveau B, som kan være relevant på steder, hvor man kan være forpligtiget ud over BR’s krav. Som nævnt i bygningsreglementets vejledning om brugerbegreb (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018æ) kan dette være aktuelt i for eksempel offentligt tilgængeligt byggeri, hvor alle brugere uanset forudsætninger og funktionsevner kan tænkes at ville færdes, fx indkøbscentre, borgerservice, større museer samt dele af sundheds- og plejeorienteret byggeri. Anvisningens B-niveau vil typisk være konkretiseringer baseret på DS/ISO 21542, DS/EN-standarder og SBi-anvisninger.

        • – Kvalitetsniveau A, som er mere specifikt for sundheds- og plejeorienteret byggeri, hvor også arbejdsmiljøhensyn for eksempel i forbindelse med brug af hjælpemidler skal tages i betragtning.

        • – Kvalitetsniveau D, fx hvor bygningsreglementets vejledning til brugerbegrebet nævner, at det i særlige tilfælde kan være relevant at gå lavere end bygningsreglementets krav. Det kan være relevant i blandt andet farlige dele af produktionsfaciliteter, hvor der kun er adgang for særligt personale, eller i dele af ombygninger i bevaringsværdigt byggeri.

      • SBi-anvisning (§ 48, stk. 2)

        Det kan anbefales at følge bestemmelserne i stk. 1 for sommerhuse til udlejningsformål.

      • SBi-anvisning (§ 48, stk. 3)

        Forberedelse til niveaufri adgang kræver normalt:

        • – Begrænset højdeforskel mellem terræn og gulv indenfor

        • – Plads til et tilstrækkeligt stort manøvreareal udenfor.

    • §49 - §50 Adgangsforhold frem til bygningen

      • § 49 

        Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra vej frem til alle adgange til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen.

        Stk. 2 

        For grundens adgangsarealer skal følgende være opfyldt:

         

        1) Adgangs- og tilkørselsarealerne skal belyses. Trapper og ramper skal belyses stærkest.

        2) Adgangsforhold fra vej og parkeringsarealer til ejendommen skal være mindst 1,3 m bredt og med jævn fast belægning.

        3) Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, der kan suppleres med trin med en stigning på højst 0,15 m og en grund på mindst 0,3 m. For hver ende af rampen skal der være en vandret plads på mindst 1,3 x 1,3 m.

        4) Ramper må højst have en hældning på 1:20 (5 cm pr. m.) Ramper med en hældning på mere end 1:25 (4 cm pr. m.) skal have reposer for hver 12 m.

        5) Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper.

        6) Gangarealerne til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer.

        7) Ovenfor trapper skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,90 m før trappens begyndelse. Det yderste af trinflader og trinkanter skal markeres med kontrastfarve.

      • SBi-anvisning (§ 49)

        Billede 5

        Figur 2. Det overordnede sigte er, at brugerne ved egen hjælp skal kunne komme fra vej frem til alle adgange til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen.

        Bestemmelsen i § 49, stk. 1, er et selvstændigt funktionskrav, som kan betyde, at der skal gøres mere end blot at opfylde de efterfølgende tekniske krav i stk. 2-7, hvis alle brugere skal ’kunne komme frem ved egen hjælp’. Vejledningerne om brugerbegrebet i BR18 og DS 186, Vejledning – Tilgængelighedskrav i BR18 – holdt op mod DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2017g) guider blandt andet til inspiration i DS/ISO 21542, Bygningskonstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø (Dansk Standard, 2012e). For emnet ’Ligeværdige adgangsforhold frem til en bygning’ nævner standardens tabel 1 en række virkemidler, fx:

        • – Markerede parkeringspladser

        • – Tydelige adgangsveje adskilt fra biler og cyklister

        • – Ingen trin eller forhindringer

        • – Korte afstande fra parkeringsplads og offentlig transport

        • – God skiltning

        • – God belysning

        • – God kontrast.

        Anbefalinger til, hvordan disse virkemidler kan omsættes i praksis, findes i standardens mere detaljerede kapitler.

        Belysning

        For brugerne kan belysningsarmaturer opsat med relativ lille afstand fungere som retningsorientering frem mod indgangen, især for personer med nedsat syn. Afskærmede lyskilder kan være med til at sikre, at lyset ikke blænder. For at øge sikkerheden skal trapper og ramper belyses stærkest. Forslag til værdier findes i DS/ISO 21542.

        Tilkørselsveje

        Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i Færdselsarealer for alle – Håndbog i Tilgængelighed (Vejdirektoratet, 2013). Der bør sikres en frihøjde på mindst 2,6 meter på til- og frakørselsveje samt på selve handicapparkeringspladserne, da mange kassebiler udføres med forhøjet tag.

        Bemærk, at adgangsarealer ifølge bygningsreglementet altid skal være uden trin. Trin og trapper kan supplere, men ikke erstatte ramper og udligninger.

        Belægninger

        Plane, faste og skridhæmmende belægninger på adgangsarealet er med til at nedsætte risikoen for faldulykker, og egenskaberne er også vigtige for personer med gangbesvær, synshandicap eller kørestol. En belægning lagt efter for eksempel DS/EN 1136, Brolægning og belægningsarbejder, og afsnittet om flisebelægninger (Dansk Standard, 2013h) kan anvendes. Her angives mål for blandt andet jævnhed og maksimal fugebredde.

        For at sikre, at belægninger har en tilstrækkelig skridhæmmende effekt i både våd og fedtet tilstand, kan værdier R10 til 12 anbefales målt efter DIN 51130 (Deutsches Institut für Normung, 2014) og DIN 51097 (Deutsches Institut für Normung, 1992).

        En fri gangbredde på mindst 1,5 meter anbefales generelt, så man kan vende med de fleste kørestole (kvalitetsniveau B). Ved bygninger med mange brugere anbefales mindst 1,8 meter (kvalitetsniveau A).

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 2 Adgangsforhold\Figur adgangsforhold\Figur-Adgangsforhold 1-4 samlet-03.jpg

        Figur 3. Kravet om jævn fast belægning hænger sammen med generelle brugerbehov som at kunne bevæge sig på hjul, kunne gå sikkert og hurtigt uden at hænge fast, snuble over ujævnheder eller skride på glatte underlag.

        Udligning af niveauforskelle

        Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (40 mm pr. meter), skal disse udføres med vandrette hvilereposer på mindst 1,3 × 1,3 meter og håndlister. Det anbefales dog at udføre reposerne større, hvis selvkørende palleløftere skal kunne vende 180 grader, fx ved ramper med flere parallelle løb.

        Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen, bør afsluttes på en måde, så facade- og overfladevand ledes væk fra bygningen og ikke ledes ned til for eksempel omfangsdræn.

        Små niveauspring

        Opkørsler ved kantsten kan i følge vejreglerne (Vejdirektoratet, 2013) udføres med hældning 1:10, der er det maksimale, som mange kørestole er godkendt til. Et eksisterende, enkelt trin vil ofte kunne accepteres udlignet med en rampe på 1:12 (83 mm pr. meter) udført i overensstemmelse med DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e), men det kræver en lempelse fra kommunen begrundet i, at hældningen 1:20 (50 mm pr. meter) ellers ville betyde indgribende ændringer.

        Trappers hældning

        Trapper på adgangs- og tilkørselsarealer kan have en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trindybde målt vandret fra forkant til forkant) på mindst 300 mm. En håndregel er, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng:

        1 grund + 2 stigning = 650 - 700 mm

        Det anbefales, at trapper udføres med lav hældning, hvis der er mange brugere, fx i offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder. Her kan stigningen for eksempel være ca. 160 mm og grunden ca. 355 mm. Trapper bør have samme grund og stigning over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde større risiko for, at brugerne falder. Trapper bør desuden have få løb, da hver skift fra repos til trin eller omvendt øger sandsynligheden for, at en bruger snubler. Trinflader bør være vandrette, men lukkede trapper og trapper i terræn bør dog have et lille, udadgående fald på højst 1:40 (25 mm pr. meter) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren.

        Begreberne ganglinje, stigning og grund refererer til ISO 3880-1 om terminologi for trapper (ISO, 1977).

        Håndlister

        I figureksemplet anbefales en afstand på 50 mm fra væg til håndliste og en diameter på mellem 40-50 mm.

        Figur 4. Eksempel på tværsnit af håndliste. Stor afstand mellem understøtninger anbefales.

        Særligt for jernbanestationer

        Der gælder særlige EU-regler for adgangsarealer til stationsbygninger på det transeuropæiske netværk. Der er blandt andet tale om større bredder af de såkaldte hindringsfri strækninger, dobbelte håndlister ved trapper, konkrete krav til skiltning og kontrastmarkeringer. Bestemmelserne er opsamlet i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet). Se også DS/EN 16584, Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Krav til infrastrukturen for forhindringsfri ruter (Dansk Standard, 2017h).

        Følbar adskillelse af trafikformer

        Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer, skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres og at gøre det lettere at orientere sig. Shared space-løsninger er principielt ikke tilladte på bygningsmatrikler med mindre, der findes et separat gangareal, der er taktilt adskilt herfra. Kantsten, mure, værn, græsrabatter og vandrender er eksempler på taktile adskillelser.

        På åbne pladser kan der med fordel anlægges en såkaldt ledelinje, som kan understøtte personer med synstab i at finde over pladsen. Arkitektoniske elementer som mure og værn såvel som specielle fliser og elementer kan fungere som ledelinjer. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og tydeligt kan ses af svagsynede. De kan anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og for eksempel angive retningen til indgange, taxa-holdepladser og busstoppesteder. Ledelinjer bør ligge i en plan belægning. Hvis ledelinjen placeres i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt.

        For udformning af ledelinjer i belægninger henvises DS/ISO 23599, Hjælpemidler til blinde og svagsynede personer - Taktile indikatorer på fodgængerarealer (Dansk Standard, 2012h) og DSB’s standard.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 2 Adgangsforhold\Figur adgangsforhold\Figur-Adgangsforhold 1-4 samlet-04.jpg

        Figur 5. Eksempler på taktilt, adskilt gangareal, så fodgængere kan gå sikkert på areal uden cykler og biler.

        Markering af trappe og forkant

        Oven for en trappe skal der være et belægningsskift, som adskiller sig markant både synligt og følbart fra den øvrige belægning. Ligesom for ledelinjer er der udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes til formålet.

        Forkanter på trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til DS/ISO 21542, kapitel 13.5, med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Det anbefales at anvende forkanter, som er skridhæmmende.

        Sikring af fritstående trapper

        Områder under fritstående trapper anbefales afskærmet med værn, så for eksempel personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside. Se DS/ISO 21542.

        Trinflader af gitterriste

        Trinflader af gitterriste kan gøres egnede for personer med høje hæle og brugere af blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 10 mm, der er lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med for eksempel drænhuller i metalplader kan give risiko for, at hundes kløer rives af. Problemet kan eventuelt reduceres ved at montere trædeplader.

        Lukkede stødtrin

        Trapper med lukkede stødtrin uden fremspring er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, fx brugere, som har mindre kraft i den ene side af kroppen, er halvsidigt lammede eller har svært ved at forstå omgivelserne, fx personer med demenssygdomme.

      • § 50 

        Porte eller passager i adgangs- og tilkørselsarealer, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer.

    • §51 - §54 Adgangsforhold ved bygningen

      • § 51 

        Ved alle adgange til bygninger skal det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind i bygningen.

        Stk. 2 

        For bygningens adgangsforhold skal følgende være opfyldt:

         

        1) Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til bygningen. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen, herunder til elevatorer i bygningens adgangsetage. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Der kan anvendes ramper.

         

        2) Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der i adgangsvejen være yderligere 20 cm langs bygningsfacaden.

         

        3) Dørtrin må højst være 2,5 cm.

         

        4) Arealet ud for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv.

         

        5) Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning.

      • SBi-anvisning (§ 51)

        Generelt

        Som guide til, hvordan DS/ISO 21542 kan bruges i sammenhæng med bygningsreglementet, er udgivet DS-håndbog 186 (Dansk Standard, 2017g). Vejledningen henviser fra bestemmelserne i BR18 til konkrete løsningsmuligheder i DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e).

        I byggeri med for eksempel en form for offentlig adgang kan man ifølge vejledningen om brugerbegrebet være forpligtiget til at gøre mere end de tekniske krav nævnt i § 51, stk. 2, for at brugerne ved egen hjælp kan komme ind (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018æ). Inspiration til hvilke emner, der bør arbejdes med, kan for eksempel findes i DS/ISO 21542, tabel 1, for ligeværdig adgang via de samme indgange:

        • – Indgange lette at finde

        • – Ingen trin eller forhindringer

        • – Brede åbninger

        • – Plads til at manøvrere

        • – Lille betjeningskraft

        • – God skiltning

        • – God belysning

        • – God visuel kontrast.

        Niveaufri adgang

        En lokal terrænhævning eller rampe er den anbefalede måde til at opnå niveaufri adgang, i begge tilfælde kombineret med et vandret areal foran indgangsdørene. Arealet skal være så stort, at personer i kørestol har plads til at åbne døren, og det opnås normalt ved et areal på 1,5 × 1,5 meter foran indadgående døre. Arealet måles fra den side, hvor hængslerne sidder. En udadgående dør kræver et større areal, så personen kan trække døren forbi sig, når den åbnes. Her skal bredden være 1,7 meter langs bygningens facade. Dobbeltdøre og meget brede døre kræver en udvidelse af arealet langs facaden, svarende til den ekstra dørbredde.

        Sikring mod frosthævning

        Hvis der er tale om udadgående døre, fx flugtvejsdøre, have-, terrasse eller hoveddøre, kan frosthævning, is, sne eller mindre emner blokere for, at døren kan åbnes. Derfor bør der sørges for en passende afstand mellem dørbladet og arealet uden for døren. Brug for eksempel en kort, skråtstillet rist fra det hævede areal over til dørtrinnet, så brugerne af bygningen fortsat kun skal overvinde maksimalt 2,5 cm. Arealet udenfor vil komme til at ligge lidt under gulvniveauet indenfor og er derfor principielt i modstrid med BR18, men anbefales af hensyn til praktisk funktionalitet. Se eksempel på sbi.dk/tilgaengelighed.

        Lokale terrænhævninger

        Hvis der skal sikres mod mere ekstreme mængder af nedbør, bør bygninger ikke sænkes ned i terrænet. Der bør være min. 150 mm fri sokkelhøjde, og render mellem sokkel og lokalt hævede arealer bør have afløb ud over det omliggende terræn. Det giver den bedste indbyggede sikkerhed mod vandindtrængning ved soklen, fx når der forekommer opstuvning i kloaknettet. Løsninger alene baseret på nedsivning til dræn har ikke altid tilstrækkelig kapacitet og er oftest ikke i overensstemmelse med normer for afløbsinstallationer og dræning af bygværker (Dansk Standard, 2009 &1993).

        Bygninger med terrændæk og eksisterende bygninger, der får tilføjet niveaufri adgang, er særlig vigtige at sikre mod indtrængen af vand ved soklen. Render kan ved indgange overdækkes med en rist i en bredde på 1,5 eller 1,7 meter, der samtidig kan fungere som taktil (følbar) belægning og til justering af dørtrinshøjde. Hvis terrænet af særlige grunde vælges hævet langs hele soklen, bør renden forbindes direkte til afløbssystem. Husk at sikre adgang til at vedligeholde fuger under dørtrin og lavtsiddende vinduer for at kunne bevare klimaskærmens tæthed.

        En hensigtsmæssig konstruktion er for eksempel vist i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 7.4.1 Niveaufri adgang (Brandt, 2013). Andre løsninger kan for eksempel findes i SBi-anvisning 267, Småhuse – klimaskærmen (Møller, Brandt & Pedersen, 2016).

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 2 Adgangsforhold\Niveaufri adgang\BR18-fig-Niveaufri adgang-bortledning-X-01.jpg

        Figur 6. Nedsivning af facade- og overfladevand til omfangsdræn omkring terrændæk er i modstrid med normer, som bygningsreglementet kræver opfyldt (Dansk Standard, 2009 &1993). Vandet skal ledes bort fra bygningen eller til afløb.

        Belægningsskift foran indgange

        Et skift i belægningen foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for ved egen hjælp at finde indgangen. Belægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. Et skift i belægningen kan for eksempel etableres med:

        • – En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led bør være højst 10 mm, så en markeringsstok ikke går igennem risten.

        • – En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedsfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper eller eventuelt chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, fx som beskrevet i anvisningstekst til § 49, stk. 2, vedrørende belægninger. Opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på mindst 30, svarende til ca. 0,4 i lyshed.

        Udformning af opmærksomhedsfelter og ledelinjer kan for eksempel ske som vist i DS/ISO 23599 (Dansk Standard, 2012h).

        Dørtrin

        Dørtrin bør tillade, at brugere ved egen hjælp kan forcere indgangen. Højden af dørtrin må ikke overstige 2,5 cm, jf. § 51, stk. 2, og et lavt bundstykke anbefales. Der bør samtidig sikres adgang til jævnlig udskiftning af fugerne under bundstykket. Tabel 1 angiver højder på dørtrin afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed. Af hensyn til brugernes sikkerhed anbefales det at gøre dørtrin nemme at se, fx ved at vælge et materiale, der afviger fra gulvbelægningen.

        Billede 29

        Figur 7. Eksempel på lavt bundstykke med plads til fuge.

        Tabel 1. Højde af dørtrin afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

        Tilgængelighed

        Højde af dørtrin

        Kvalitetsniveau C

        Maks. 2,5 cm

        Kvalitetsniveau B

        1,5 cm, anvendes fx ved indgangsdøre i tilgængeligt boligbyggeri, som skal være egnet for personer med gangbesvær, i kørestol eller med rollator

        Kvalitetsniveau A

        0 cm, anvendes fx indendørs i tilgængelige boliger og ved alle døre i plejeorienteret byggeri

        Stk. 3 

        For fritliggende enfamiliehuse er der alene krav om forberedelse til niveaufri adgang ved en af bygningens yderdøre i stueetagen.

      • SBi-anvisning (§ 51, stk. 3)

        Forberedelse til niveaufri adgang kan opfyldes ved at sikre tilstrækkelig plads foran en yderdør til etablering af et vandret repos på 1,5 × 1,5 meter samt udligning i terræn med svage hældninger, fx 1:25, op til denne. Desuden bør yderdørens bundstykke være maks. 2,5 cm højt således, at dette ikke skal udskiftes ved en senere etablering af niveaufri indgang.

      • § 52 

        Yderdøre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden.

         

      • SBi-anvisning (§ 52)

        Fri passagebredde

        Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm. En fri bredde på 0,77 meter tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 meter anbefales, da for eksempel personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe.

        Dørens konstruktion og tykkelse betyder jævnligt, at 9M- og 10M-døre giver en mindre passagebredde end 0,77 og 0,87 meter, særligt ved yderdøre, lyddæmpende døre og branddøre. Derfor skal man ved projekteringen være opmærksom på dette, og eventuelt gå et modulmål op. Ved skydedøre skal der på samme måde ofte regnes med et murhul på 10M for at opnå 0,77 meter fri passagebredde.

        Døre, som skal kunne passeres af almindelige plejesenge, bør have en fri passagebredde på mindst 1,07 meter. I nogle byggerier bør fri passagebredder helt op til 1,5 meter overvejes, fx i sundheds- og plejeorienteret byggeri til svært overvægtige personer. For at undgå, at meget brede døre bliver for tunge at håndtere, kan de opdeles i asymmetriske, tofløjede døre, hvor åbning af det ene dørblad opfylder kravet om 0,77 eller 0,87 meter fri passagebredde.

        Tabel 2. Fri passagebredde afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

        Tilgængelighed

        Fri passagebredde

        Kvalitetsniveau C

        Min. 0,77 meter

        Kvalitetsniveau B

        Min. 0,87 meter. Tillader bl.a. at drivringe på manuelle kørestole kan bruges i døråbningen.

        Kvalitetsniveau A

        Min. 1,07 meter. Anvendes, hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Meget bred dør deles evt. op i asymmetrisk, tofløjet dør, hvor ene dørblad opfylder krav om 0,77 eller 0,87 meter fri passagebredde
        Min 1,5 meter. Anvendes i sundheds- og plejeorienteret byggeri for svært overvægtige (bariatriske) personer.

         

        Plads ved siden af dør

        For at en kørestolsbruger siddende ved egen hjælp kan åbne en dør mod sig og trække den forbi kørestolen, skal der være mindst 0,5 meter ved siden af døren modsat dens hængselside.

        Karruseldøre

        Karruseldøre kan være vanskelige at passere for personer med demens, i kørestol, med synshandicap, gangbesvær og med førerhund. Karusseldøre bør for at kunne bruges sikkert ved egen hjælp af alle opfylde DS/EN 16005, Automatiske døre - Sikkerhed ved brug - Krav og prøvningsmetoder (Dansk Standard, 2012i), som sikrer en lang række sikkerhedsfunktioner. Rent fysisk bør dørene normalt planlægges med en stor diameter og et lille antal fløje, så der er plads nok til brug med barnevogne, kørestole, rollatorer, indkøbsvogne m.m. Supplerende sidehængslede døre eller selvåbnende skydedøre anbefales for de mange, der er bange for karusseldøre.

        Betjeningskraft

        For at sikre, at brugere generelt ved egen hjælp kan komme frem til en funktion i en bygning, bør døres maksimale åbningskraft være 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg). Greb og betjeningsorganer bør kunne betjenes med en lukket hånd, se tabel 3. Selvåbnende døre anbefales, særligt ved yderdøre og branddøre. For at opnå et passende sikkerhedsniveau bør automatiske døre opfylde DS/EN 16005.

        Tabel 3. Åbningskraft for døre afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

        Tilgængelighed

        Åbningskraft

        Kvalitetsniveau C

        Åbningskraft som brugerne kan præstere ved egen hjælp.

        Kvalitetsniveau B

        DS/ISO 21542: Maks. 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg). Evt. dørpumpe justeres til så lav lukkekraft som muligt. Alternativt automatisk dør efter DS/EN 16005, aktivering ned kontakt.

        Kvalitetsniveau A

        Selvåbnende dør efter DS/EN 16005, aktivering ved berøringsløs føler

      • § 53 

        §§ 51 og 52 gælder også for døre ved flugtveje i stueetagen, have-, altan- og terrassedøre samt døre til fælles tagterrasser, hvortil der er adgang fra elevator eller lignende.

      • § 54 

        Ved opholdsarealer, parkeringsarealer samt eventuelle arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal der være adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende deres funktioner.

      • SBi-anvisning (§ 54)

        Adgangsarealet foran anlæg til kildesortering og bortskaffelse af affald, fx affaldsbeholdere, affaldscontainer, affaldsøer, affaldsskure m.m., skal indrettes så de kan benyttes af alle; herunder personer, hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsarealet frem til skal være mindst 1,3 meter bredt, ligesom niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes, jf. § 49. Et adgangsareal på min. 1,5 ×1,5 meter øger brugervenligheden.

        Højden på underkant af affaldsindkast/-låg bør være mellem 0,70 og 0,85 meter over terræn.

        Information om indretning af arealer til opbevaring af affald kan for eksempel findes i SBi-rapport 326, Brugervenlig affaldssortering (Jensen & Woetmann Nielsen, 2000).

    • §55 - §56 Fælles adgangsveje i bygningen

      • § 55 

        Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra det fri eller via fælles adgangsveje i bygningen og frem til bygningens funktioner.

      • § 56 

        Fælles adgangsveje, der fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler, udstillinger, salgsarealer eller andre enheder og funktioner på de enkelte etager, og som omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden for bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder, skal projekteres og udføres således, at:

         

        1) Der er direkte og uhindret adgang til elevatorer, beboelsesenheder og funktioner i erhvervsbyggerier samt til fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne.

         

        2) De har en tilstrækkelig bredde i forhold til anvendelsen, og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde. Den fri bredde skal være mindst 1,30 m.

         

        3) De er markeret ved forskellige materialer, farver eller belysning.

         

        4) Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,30 m x 1,30 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,60 m, skal desuden forsynes med en vandret repos for hver 0,60 m stigning. Ramper skal forsynes med håndlister. Ved ramper med en hældning på 1:25 (4 cm pr. m) eller mindre kan håndlister udelades.

         

        5) Døre i fælles adgangsveje skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden.

         

        6) Dørtrin må maksimalt være 2,50 cm i højden.

      • SBi-anvisning (§ 56)

        Vær opmærksom på, at fælles adgangsveje også kan føre frem til funktioner af forskellig art og ikke kun regnes som førende til to eller flere enheder. Hvis en enhed eller et lokale på et tidspunkt kan komme til at indeholde flere forskellige funktioner, bør adgangsveje hertil måske udformes efter reglerne for fælles adgangsveje. Vær også opmærksom på, at fælles adgangsveje kan omfatte arealer uden for bygninger.

        Markering af fælles adgangsveje kan gøre disse lettere at opfatte og mere sikre at færdes ad. For virkemidler som belysning og kontrast henvises til DS/ISO 21542, kapitel 33 og 35 (Dansk Standard, 2012e). I standarden omtales emnerne også mange steder. Anbefalede værdier til fx lysrefleksionsværdier og beregningsmetoder findes i Annex B7. For fælles adgangsveje kan de anbefalede forskelle i lysrefleksionsværdier passes ind i intervallerne for gulve og vægge nævnt i DS/EN 12464-1, Lys og belysning (Dansk Standard, 2015e).

        Større dørbredder anbefales generelt, så passage med større hjælpemidler bliver mulig. Se desuden anbefalinger i Annex C i DS/ISO 21542 ved forskellige kombinationer af døropslag, ankomstretning og plads foran døre. Under hensyntagen til bygningers brug kan der også være behov for stærkt øgede fri bredder, fx op til 1,5 meter i plejeorienteret byggeri.

        Bredder

        Fælles adgangsveje med en større bredde end 1,3 meter øger brugervenligheden, og de kan med fordel gøres bredere, hvor der forventes at passere mange personer, se tabel 4. De fleste fælles adgangsveje udgør samtidig flugtveje, der skal opfylde særlige krav, blandt andet til bredden. Krav til flugtveje er omtalt i § 94-96 i kapitel 5, Brand.

        Tabel 4. Bredde af fælles adgangsveje afhængig af kvalitetsniveau for tilgængelighed.

        Tilgængelighed

        Bredde af fælles adgangsveje

        Kvalitetsniveau C

        Min. 1,3 meter

        Kvalitetsniveau B

        Min. 1,5 meter, tillader en gående og en kørestolsbruger at passere hinanden. Tillader omkring 80 % af alle kørestolsbrugere at vende på adgangsvejen

        Kvalitetsniveau A

        Min. 1,8 meter. Tilgodeser hyppigere trafik af gående i begge retninger Desuden kan to kørestolsbrugere nemt passere hinanden

        Fælles adgangsveje bør foran elevatorer være mindst 1,5 meter brede. Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være mindst 2,0 meter. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv, eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

        Markering med farver og belysning

        Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på for personer med synshandicap og orienteringsvanskeligheder. Farver kan for eksempel gøre dørkarme, døre og fodlister m.m. mere synlige, hvis de er i kontrast til væggenes farve, se tabel 5. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, fx trinforkanter og kanter på siddetrin. Bredden af markeringerne bør være 40-50 mm brede, jf. DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e).

        Tabel 5. Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver.

        Område

        Forskel i lysrefleksionsværdi (LRV)

        Forskel i lyshed

        Dørkarme, døre og fodlister

        Min. 30

        Min. 0,4

        Steder med fare, fx trinforkanter

        Min. 60

        Min. 0,75

        Belysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp for synshandicappede, fx lamper med kort indbyrdes afstand. Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer m.m. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved afskærmning af lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås.

        For forhold vedrørende markering af glaspartier og -døre i fælles adgangsveje henvises til § 238-§ 241 i kapitel 9, Bygningers indretning.

        Indendørs ledelinjer

        Retningsforløb i haller og andre åbne rum kan med fordel angives med ledelinjer, som både giver taktil (følbar) og synlig kontrast til det omgivende gulv. Den synlige kontrast i forhold til gulvet anbefales til mindst 30 målt i lysrefleksionsværdi, se tabel 5. En tilstrækkelig taktil kontrast kan opnås ved at benytte langstrakte elementer, som er hævet op til 5 mm over den omgivende gulvbelægning. Der er udviklet specielle ledelinjefliser og -elementer, som opfylder disse krav, men for eksempel en tæppeløber på et gulv af træ, fliser eller anden gulvbelægning kan også bruges. Dimensioner på ledelinjer og opmærksomhedsfelter kan for eksempel findes på [www.sbi.dk/tjeklister].

        Seende har normalt vanskeligt ved at vurdere, om den taktile forskel er tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikke afprøvede ledelinjer anbefales det at kontakte Dansk Blindesamfund [www.dkblind.dk] eller Statens Byggeforskningsinstitut [www.sbi.dk].

        Det er ikke altid nødvendigt at markere en gangretning i gulvbelægningen, hvis vægge uden fremspring og forhindringer kan udgøre en naturlig ledelinje, fx i gangområder.

        Ledelinjer anbefales i offentligt tilgængeligt byggeri, fx kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre, jernbanestationer og busterminaler. Her kan de forbinde centrale funktioner, fx indgang og reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre.

    • §57 Trapper

      • § 57 

        Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og fri loftshøjde i forhold til den tilsigtede brug samt have en hældning, der gør dem lette og sikre at gå på. Bestemmelsen anses som opfyldt, når:

         

        1) Trappens fri bredde er mindst 1,0 m, og den fri højde målt i trappens ganglinje er mindst 2,10 m.

         

        2) Trappens stigning (lodrette højde på trinnet) må ikke være større end 0,18 m.

         

        3) Grunden (trinnets vandrette dybde) på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper ikke er mindre end 0,28 m. I beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m.

         

        4) På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 0,20 m.

         

      • SBi-anvisning (§ 57)

        En fri bredde på min. 1,5 meter kan give plads til at evakuerende personer og brandfolk kan færdes samtidig i hver sin retning på en trappe. En øget bredde kan også give plads til brug af trappen med en ambulancebåre. Se kapitel 13 i DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e).

        Det er vigtigt, at grunden måles vandret fra trinforkant til trinforkant og ikke ind under disse. En grund på min. 0,3 meter anbefales, så mere af foden kan støtte på trinfladen, når personer bevæger sig ned ad trapper. Dette kan reducere antallet af fald. For byggeri med mange brugere kan en lavere stigning også anbefales. Som vejledning til en gangvenlig trappe henvises til trappeformlen for indendørs trapper. Varierende grunde og stigninger reducerer normalt sikkerheden ved færdsel på trapper. Se DS/ISO 21542, kapitel 13.1.

        Valget af trappetype kan have betydning for, hvor sikker den opleves af brugerne. Spindeltrapper anbefales for eksempel ikke, da de har stærkt varierende grund og kan være svære at anvende, bl.a. når to personer skal passere hinanden. Ligeløbstrapper anses for mere sikre, da de kan udføres med samme grund og stigning i hele forløbet. Ønskes det at anvende buede trapper anbefales det at udføre disse med en meget stor diameter, så forskellene i trinenes grund reduceres.

        Vær opmærksom på, at trapper, som er del af fælles adgangsveje, også skal markeres ved lys, farver eller materialer. For anbefalede belysningsværdier og kontrastmarkeringer se DS/ISO 21542, kapitel 13.1 og 13.5.

        I større rum anbefales det, at der oven for trapper udføres et areal med belægningsskift i farve og følbarhed, der starter 0,9 meter før trappens begyndelse og strækker sig i hele trappens bredde på samme måde som for udendørs trapper se § 49.

        Hvis personer kan passere under fritstående trapper, anbefales det at afskærme undersiden af disse, så en passende frihøjde sikres. Se DS/ISO 21542, kapitel 13.6. Se flere trappedetaljer på sbi.dk/tilgaengelighed.

    • §58 - §60 Værn

      • § 58 

        Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer, skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, således at deres højde, udformning, frie åbninger i værnet mv. sikrer personer mod at falde ud over eller igennem dem. Bestemmelsen anses som opfyldt, når:

         

        1) Højden på værn eller rækværker er mindst 1,0 m.

         

        2) Højden på værn ved trapper og ramper er mindst 0,80 m og over trappereposser er mindst 0,90 m.

         

        3) Højden på værn ved trapper med bredere lysning end 0,30 m, altangange og luftsluser er mindst 1,20 m.

         

        4) Højden på værn skal måles over trinforkanter og ramper samt fra overkant af gulv/dæk.

         

        5) Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.

      • SBi-anvisning (§ 58)

        Højde af værn

        Da tyngdepunktet for 95 %-fraktilen af høje mandlige personer ligger omkring 1,2 meter, kan værnhøjder generelt i samme størrelsesorden være anbefalelsesværdige, også for altaner.

        Vær opmærksom på, at trapper med mere end 0,3 meter fri lysning til en af siderne skal have værn i en højde på mindst 1,2 meter, hvorimod håndlister skal placeres i en højde på ca. 0,8 meter over trinforkanterne.

        Afskærmning af fritstående trapper

        Af sikkerhedshensyn bør undersiden af fritstående trapper afskærmes med en form for værn, så uopmærksomme personer og synshandicappede ikke støder hovedet mod trappen. Se DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e).

      • § 59 

        Værn skal udføres, så den indbyrdes afstand mellem alle typer balustre, både lodrette og vandrette ikke giver anledning til personskader. I den forbindelse skal der i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme mellem balustre.

      • SBi-anvisning (§ 59)

        For at sikre børn mod at komme i klemme bør åbninger i værn og rækværk dimensioneres, så en lille barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i DS/EN 1176 (Dansk Standard, 2008-2014), hvor en dorn på 89 × 157 mm forsøges trykket gennem åbningerne. Ved et tryk på op til 222 N må dornen ikke passere helt igennem. For eksempel bør lodrette balustre anbringes mindre end 89 mm fra hinanden og være stive nok til at bestå ovennævnte prøve. Åbninger mellem trappetrin bør sikres på samme måde. Se eksempler på sbi.dk/tilgaengelighed.

        Værns udformning skal desuden gøre det svært for børn at kravle op på dem, og det kan kræve anvendelse af lodrette elementer, helt eller delvist lukkede værn.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 2 Adgangsforhold\Figur adgangsforhold\Figur-Rækværk-01.jpg

        Figur 8. Eksempel på udformning af værn og rækværk, der både gør det svært for små børn at presse kroppen igennem åbningerne, og for børn generelt at klatre på værnet. Udformningen sikrer personer mod at falde ud over eller igennem dem.

      • § 60 

        Værn udført af glas skal udføres i overensstemmelse med §§ 238-241.

      • SBi-anvisning (§ 60)

        Markering af glasdøre og glasvægge anbefales udformet efter DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012e), hvor for eksempel bånd med kontrast til baggrunden eller med egenkontrast sættes i flere højder. Se DS/ISO 21542, kapitel 18.1.5, og eksempler på sbi.dk/tilgaengelighed.

        Retningslinjer for anvendelse af glas som værn er beskrevet i anvisningstekst til § 238-§ 241 i kapitel 9, Bygningers indretning.

    • §61 Håndlister

      • § 61 

        Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje, hvor der ikke er opsat værn, skal forsynes med håndlister i begge sider under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Håndlisterne skal være nemme at gribe om og holde fast i. Håndlister skal føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret.

        Stk. 2 

        Håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,80 m.

      • SBi-anvisning (§ 61)

        Hvis der er værn i begge sider af en trappe, er der også håndlister, med mindre det vurderes, at de kan undværes i den ene side. Det kan være tilfældet i erhvervsbyggerier eller boligbebyggelser. Dette fremgår af punktet ’Spørgsmål og svar om adgangsforhold’, som en del af vejledningen til kapitel 2, Adgangsforhold, på www.bygningsreglementet.dk.

        Håndlister i begge sider giver mulighed for noget at holde fast i for personer, der skal passere hinanden på trapper, også i situationer, hvor for eksempel indsatspersoner bevæger sig modsat flowet af evakuerende. For halvsidigt lammede personer kan håndlister i begge sider betyde, at vedkommende ikke skal gå baglæns ned ad en trappe.

        Håndlister ført ubrudt hen over repos kan gøre evakuering mere sikker for alle, der skal finde vej i mørke eller røgfyldte rum, særligt trapper. I daglig brug viser ubrudte håndlister og vandrette afslutninger desuden vej for blinde og svagsynede, ligesom håndlister forlænget ud over første og sidste trin kan hjælpe gangbesværede til at overvinde trinene.

        Håndlister med et cirkulært eller afrundet tværsnit, som både børn og voksnes hænder kan gribe helt om, giver bedre mulighed for at holde godt fast og afværge et fald. Se DS/ISO 21542, kapitel 14, og eksempler på sbi.dk/tilgaengelighed.

        Vær opmærksom på, at der nu er krav til den højde, håndlister sættes i, og at de derfor ikke kan placeres ovenpå høje værn. Der skal i disse tilfælde afsættes omkring 0,1 meter mere plads i bredden af hvert trappeløb. Hvis man følger DS/ISO 21542 med hensyn til afslutning af håndlister vandret samt ubrudt føring hen over reposer, skal der desuden også afsættes ekstra plads til dette på reposerne.

    • §62 Information

      • § 62 

        I offentligt tilgængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion, skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig.

        Stk. 2 

        Stk. 1 omfatter information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje mv.

        Stk. 3 

        Informationen skal, under hensyn til bygningens anvendelse, være i form af punktskrift, lyd, piktogrammer, skrift og grafik i relief og ledelinjer.

      • SBi-anvisning (§ 62)

        Arkitekturen i en bygning kan for mange være det primære orienterede element. Herudover giver DS/ISO 21542 i kapitlerne 39 og 40 vejledning til, hvordan letlæselig information i form af skiltning kan udformes.

        Det kan ske ved hjælp af for eksempel:

        • – Orienteringsskilte ved indgange, henvisningsskilte til wc-rum, handicaptoiletter, elevator, trapper og vigtige fælles adgangsveje, skilte ved døre til udvalgte rum som wc-rum og handicaptoiletter er relevante.

        • – Skilte og information i passende højde for siddende og stående.

        • – God kontrast mellem skilt og baggrund, god kontrast mellem skrifttyper og skilte samt god belysning på skilte og information.

        • – Relativ store skrifttyper med størrelse tilpasset læseafstand.

        • – Brug af genkendelige symboler.

        • – Følbar skrift på vigtige skilte, følbare etageangivelser på håndlister.

        • – Eventuelt ledelinjer frem til vigtige punkter i større forhaller eller adgangsveje.

        Digital information om orientering og brug af bygninger med en offentlig funktion kan være omfattet af bestemmelser om tilgængelighed til hjemmesider, apps og dokumenter, jf. lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (Bekendtgørelse nr. 692, 2018).

         

    • Vejledning

      Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementets vejledning om affaldssystemer gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018f).

      • Vejledning (Forord)

        For at opnå en større grad af fleksibilitet ved indretning af affaldssystemer og mulighed for eksempelvis at indrette systemer, der passer til det konkrete byggeri i nybyggeri, blev de tidligere detailkrav om etablering af affaldsskakte i boligbyggerier på mere end tre etager ændret. Dette skete med virkning fra den 1. juli 2017, hvor de hidtidige krav blev erstattet af funktionskrav om etablering af affaldssystemer.

         

        Ændringen medfører, at kravet ikke længere nødvendigvis skal opfyldes med en specifik løsning, men nu er et funktionskrav, der kan opfyldes med forskellige typer affaldssystemer, der lever op til hensynet til kildesortering, sundhed, komfort og energiforbrug.

         

        Etablering af affaldsskakte vil være blandt de løsninger til bortskaffelse. Dette sker ofte i forbindelse med restaffald. Denne løsning kan vælges i det enkelte etageboligbyggeri, hvis løsningen lever op til målsætningerne og hensynene i funktionskravet.

         

        Med indførelsen af et funktionskrav sikres balance mellem hensynet til, at alle borgere kan bortskaffe deres affald, samt fleksibiliteten for bygherrer til at vælge de løsninger, som bedst tilgodeser behovet i netop deres byggeri, herunder også hensynet til kommunernes krav til eksempelvis kildesortering. 

      • Vejledning (1. Generelt)

        Reglerne på affaldsforsyningsområdet findes i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og affaldsregisterbekendtgørelsen. Mange af bestemmelserne udspringer af EU-lovgivning.

         

        Yderligere information om affaldshåndtering kan findes på følgende link:

        https://ens.dk/ansvarsomraader/affald/nstar

         

        Bygningsreglementets krav (BR18) til etablering af affaldssystemer fremgår af Kapitel 3, Affaldssystemer.

         

        Bestemmelserne findes nærmere bestemt i §63 til §68. 

         

        Det betyder, at design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til:

         

        •  at der ikke opstår risiko for personers sundhed.

        •  at der ikke opstår komfortmæssige gener, f.eks. støj- og lugtgener. 

        •  at det er muligt at foretage kildesortering.

        •  at der ikke sker unødigt forbrug af energi.

         

        Af § 65 fremgår det, at affaldssystemerne skal indrettes, så det er muligt for brugerne at benytte dem ved egen hjælp. Her henvises i den forbindelse til kapitel 6 og kapitel 20 om indretning og etablering af henholdsvis brugerbetjente anlæg samt om ubebyggede arealer ved bebyggelse.

         

        Det betyder, at kravene til opsætning af brugerbetjente anlæg også omfatter indkast til affaldssystemer. Desuden er der indført et krav om, at der ved arealer til opbevaring af affald i tilknytning til boligerne skal være adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind i arealerne og anvende funktionerne.

         

        Bygherren skal efter de nye regler forsat tage hensyn til, at der ikke opstår sundhedsmæssig risiko eller unødige gener som følge af etablering af eksempelvis affaldsøer i det konkrete byggeri.

         

      • SBi-anvisning (1. Generelt)

        Pr. 1. juli 2017 indeholder bygningsreglementet ikke længere krav om, at bestemte løsninger til indretning af affaldssystemer skal anvendes. Dette gælder ikke mindst kravet om affaldsskakte i ejendomme med tre etager og derover.

        I stedet er der fokus på affaldssystemers funktion, hvilket betyder, at der kan vælges frit mellem en række løsninger, hvis de funktionskrav, som bygningsreglementet opstiller, bliver opfyldt. Kravene kan altså opfyldes på flere måder, ligesom funktionskrav fremfor detailkrav fremmer udviklingen af nye affaldssystemer, fx i forbindelse med, at samfundet og dermed kommunerne skærper kravene om øget kildesortering og genbrug.

        Derfor er det også vigtigt, at man tidligt i projekteringsfasen undersøger de ordninger, som den aktuelle kommune tilbyder.

        Kendskab til de gældende kildesorteringsordninger kan fås ved at se nærmere på den aktuelle kommunes affaldsregulativ på deres hjemmeside. Kendskab til aktuelle og kommende kildesorteringsordninger kan også opnås ved at kontakte den enkelte kommunes affaldssektion og her rekvirere relevant oplysningsmateriale, fx planer og nye affaldsfraktioner.

        Lokale regler for kildesortering m.m. kan også findes ved at søge i Den nationale regulativdatabase NSTAR, administreret af Energistyrelsen: https://ens.dk/ansvarsomraader/affald/nstar.

        Bestemmelserne i bygningsreglementet om affald dækker i praksis over to hensyn:

        • – Hensynet til brugerne

        • – Hensynet til de personer, der skal håndtere affaldet videre frem.

        Hensynet til brugerne, dvs. de kommende husejere/beboere, behandles i §§ 63-65, mens hensynet til de personer, der skal tage sig af affaldet indtil afhentning, eller når affaldet afhentes, behandles i §§ 66-68.

    • §63 - §68 Affaldssystemer

      • § 63 

        Bygninger og bygningers udenomsarealer skal indrettes på en sådan måde, at det er muligt for brugerne at bortskaffe husholdningsaffald fra de enkelte enheder i bygningen eller på terræn i umiddelbar nærhed af bygningens hovedindgange.

         

      • Vejledning (5. Affaldsskakte i eksisterende byggeri)

        Hvis bygherre ønsker at nedlægge affaldsskakte i eksisterende byggeri, skal det dokumenteres, at de hensyn, der fremgår af kapitel 3 i BR18 imødekommes.

         

        Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, og derfor træffer afgørelse i sager omfattet af byggeloven, herunder ved spørgsmål om udførelse af affaldssystemer i etagebyggeri.

         

        Kommunalbestyrelsen kan nægte at give tilladelse, hvis ikke hensynene i bygningsreglementet vurderes at være opfyldt.

         

        Ved ombygning af eksisterende byggeri, afhænger det af de konkrete omstændigheder, om det vil kræve en byggetilladelse. Isoleret set kan nedlæggelse af en affaldsskakt foretages uden en byggetilladelse. Dog vil det i praksis formentlig kræve byggetilladelse i langt de fleste tilfælde, da nedlæggelsen enten vil indebære væsentlige ombygninger i byggeriet, eksempelvis ved at inddrage arealet til beboelse, en overskridelse af bebyggelsesprocenten på grunden, der kræver en helhedsvurdering efter ansøgning ved kommunalbestyrelsen eller, at inddragelse af et friareal til at anlægge en affaldsø, hvilket vil være i strid med den byggetilladelse, der er givet, og derfor også kræve ansøgning om byggetilladelse. 

      • Vejledning (2. Eksempler på affaldssystemer)

        Mange kommuner har etableret ordninger for sortering af organisk affald, plast, papir, pap, metal, glas, restaffald, småt elektronik, farligt affald og storskrald m.v. Det er ikke er ualmindeligt, at der skal opstilles materiel til kildesortering af mellem 5 og 10 affaldsfraktioner.

         

        Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan affaldsordningen skal administreres.

         

        Affaldssystemerne fordeler sig overordnet set på følgende typer:

         

        •  Affaldsskakte

        •  Central og mobilsug

        •  Nedgravede beholdere, nedgravede containere og kuber

        •  Affaldsøer/affaldsskure til beholdere på hjul
         

        Affaldsskakte

        Affaldsskakte kan etableres i etageejendomme og etableres oftest udelukkende til en affaldsfraktion, restaffald (dagrenovation), ligesom det også er muligt at etablere systemer, der kan håndtere flere affaldsfraktioner i samme skakt.

        Etageejendomme med affaldsskakte har et skaktindkast på hver etageadskillelse. Denne løsning kombineres oftest med en affaldsø til de resterende affaldsfraktioner. Affaldet fra affaldsskakte kan opsamles med mobilsug, centralsug eller med beholdere.

         

        Central- og mobilsug

        Centralsug, kan etableres med flere indkastmuligheder. Derved muliggøres kildesortering af flere affaldsfraktioner kan finde sted. Centralsug etableres oftest i nybyggeri, med etageboliger. Systemet kan kombineres med skakt, men indkast til flere affaldsfraktioner kan også etableres i terræn, og affaldet kan derved afleveres samlet, et centralt sted i bebyggelsen, eksempelvis i gårdanlægget.

        Ved centralsug suges affaldet til en eller flere containere, der derefter hentes af en lastbil.

         

        Ved mobilsug suges affaldet af en specialindrettet renovationsvogn, der suger affaldet fra de etablerede tanke. Renovationsvognen kan være stor (12-meter og 4-akslet), og kræver derfor typisk gode tilkørselsforhold.

         

        Nedgravede beholdere og nedgravede containere

        Nedgravede beholdere og nedgravede containere har en mindre top i terræn med et eller flere indkastmuligheder og kildesortering af flere fraktioner er derfor mulig. Forskellen mellem nedgravet beholder og nedgravede containere er størrelsen/volumen, og hvordan de fylder i gadebilledet.

         

        Nedgravede beholderne tømmes med kranbil, så det er vigtigt, at beholderne etableres med gode tilkørselsforhold.  Kuber er overjordiske større beholdere (ca. 2 m3) der tømmes med kranbil.

         

        Affaldsøer/affaldsskure til beholdere på hjul

        Affaldsbeholdere på hjul findes i mange forskellige varianter og størrelser, med et eller flere rum, til indsamling af en eller flere affaldsfraktioner. Nogle kommuner benytter denne beholderløsning til indsamling af kildesorteret eller kildeopdelt affald fra husholdningerne.

         

        Beholdere på hjul kan placeres tæt på boligen og er en enkel og fleksibel, men en pladskrævende, affaldsløsning. I etageboliger med affaldsskakte, etableres affaldsøer/affaldsskure med beholdere i terræn, til borgernes genanvendelige affald som for eksempel kan være plast, pap, papir, metal og organisk m.v. 

         

        Samtlige typer af affaldssystemer stiller visse krav til opbevaring på matriklen.

         

        Det kan være i form af opbevarings- og opsamlingstank, underjordiske rørsystemer samt selve opsamlingsstedet. Etableringen af affaldssystemerne vil være omfattet af bygningsreglementets bestemmelser samt den enkelte kommunalbestyrelses krav og anbefalinger.

         

      • Vejledning (3. Pladskrav)

        Der er varierende pladskrav forbundet med de enkelte indsamlingssystemer. De enkelte indsamlingssystemer og heraf kommuners krav til kildesortering af husholdningsaffaldet, er ligeledes varierende.

         

        Enfamiliehuse skal reservere et givent areal på matriklen, til placering af affaldsbeholdere.  Da tømningen skal ske fra offentlig vej, er det blevet et almindeligt krav i kommunerne, at disse beholdere skal stå i forhaven med en maksimumafstand til kantsten.

         

        I fællesbebyggelser (etagebyggeri og tæt/-lav-bebyggelse), skal der afhængig af bebyggelsens omfang og antal boliger indrettes én eller flere - store eller små - affaldsgårde, hvor et antal (fra 5 til 10) affaldsfraktioner skal kunne indsamles.

         

        Hertil kommer, at de fleste fællesbebyggelser har behov for opsamling af storskrald, som til dels er ”stort brændbart”, men også f.eks. kan være rent træ til genanvendelse, tekstiler eller lign. Samtidig anbefaler man i reglen fra affaldsselskabets/kommunens side, at der opføres skure til opsamling af farligt affald samt stort elektronikaffald. 

         

        Ved byggeri i tætte byområder, er det almindeligt, at kommune og bygherre indgår aftale om, at indsamling og kildesortering af husholdningsaffald m.v. kan ske i over- eller underjordiske beholdere placeret på offentlig vej, placeret i umiddelbar nærhed af den bebyggelse, der genererer affaldet.

         

      • SBi-anvisning (§ 63)

        For den enkelte bruger, dvs. hver enkelt husholdning, der producerer affald, skal det være nemt at komme af med affaldet. Det er vigtigt, at brugerne ikke skal gå en stor omvej for at komme af med affald. Kravet om umiddelbar nærhed til bygningens hovedindgange kan være svært at opfylde i kommuner med mange indsamlingsfraktioner.

        For større samlede bebyggelser kan en løsning være at placere affaldsskure, affaldsøer og affaldsindkast centralt i gården eller nær et parkeringsareal. I den forbindelse bør der sørges for, at planlægning og disponering af affaldsanlæg tænkes sammen med planlægning og disponering af bebyggelsens havearealer, parkeringspladser og friarealer i øvrigt.

        § 63 skal ses i sammenhæng med §54 (BR18, kap. 2 om adgangsforhold), der mere overordnet beskriver krav til adgangsforhold ved opholdsarealer, parkeringsarealer samt arealer til opbevaring af affald.

        Inspiration til indretning af affaldssystemer i nye og eksisterende bebyggelser kan for eksempel findes i Idekatalog til mere brugervenlige affaldsordninger (Københavns Kommune, 2017). Eksempel på placering af affaldsanlæg i karrébebyggelse er vist i figur 9.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 3 Affaldssystemer-KLAR\Figur affaldsskur\Figur Affaldssystemer.jpg

        Figur 9. To måder at placere et affaldsanlæg på i en ny boligbebyggelse.

      • § 64 

        Husholdningsaffald skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt i bygningen eller på grunden indtil afhentning.

        Stk. 2 

        Design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til, at:

         

        1) Der ikke opstår risiko for personers sundhed.

        2) Der ikke opstår komfortmæssige gener, f.eks. støj- og lugtgener.

        3) Det er muligt at foretage kildesortering.

        4) Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

         

      • SBi-anvisning (§ 64)

        Husholdningsaffald skal opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette indebærer, at design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til ikke bare sundhed, men også under hensyn til eksempelvis støj- og lugtgener. I praksis betyder det, at fraktioner med madaffald og andet let nedbrydeligt affald skal være afdækket og sikret mod rotter. Støjgener refererer til, at låger og affaldsindkast m.m. ikke må afgive unødig støj, når affaldsanlægget anvendes.

        Endvidere skal det skal være muligt at foretage kildesortering, ligesom det ikke må ske ved overdreven brug af energi. Det betyder blandt andet, at der i projekteringsfasen skal vælges de mindst energikrævende løsninger.

        Sikring mod unødigt brug af energi kan ske ved overslagsberegning af det årlige energiforbrug, der er knyttet til de mulige affaldssystemer. Generelt vil hyppig tømning, lange og indviklede transportveje, nedgravning i underjordiske tankanlæg og brug af affaldssug medføre et stort energiforbrug sammenlignet med overjordiske containerløsninger med optimeret afhentning og eventuelt afhentning efter behov.

      • § 65 

        Affaldssystemerne skal indrettes, så det er muligt for brugerne at benytte dem ved egen hjælp.

         

      • Vejledning (4. Brugerhensyn)

        Bygningsreglementets bestemmelser om affaldssystemer indeholder foruden kravet om etablering af affaldssystemer også en række præciseringer, der skal sikre, at alle brugere kan betjene affaldssystemerne.

         

        Hensynet til ældre, gangbesværede og til personer med handicap varetages ved, at der stilles krav om, at der ved indkast til restaffald i tilknytning til opgangen og ved arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal være adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende funktionerne.

         

        Det betyder, at bygherren og dennes rådgivere i forhold til de konkrete løsninger i byggeriet skal foretage en konkret vurdering af, hvordan dette opfyldes. Desuden skal de kunne dokumentere, at kravet er opfyldt.

         

        Det kan for eksempel betyde, at hvis der etableres en affaldsø i et gårdareal, skal der være niveaufri adgang frem til indgangen og til den enkelte affaldsbeholder. I disse tilfælde vil der også skulle tages hensyn til, at brugerbetjente anlæg, såsom indkast til affaldssystemer, opsættes på en måde, så de kan bruges af mennesker med nedsat funktionsevne.

         

        For at leve op til hensigten med bestemmelsen skal følgende brugerhensyn inddrages:

         

        Adgangsveje

        Adgangsveje frem til affaldssystemers indkast eller til affaldsøer bør markeres med ledelinjer og tilstrækkelig belysning samt med fast belægning. Det bør ligeledes sikres, at adgangsvejen har en sådan bredde, at det er muligt for personer i kørestol at komme frem til affaldsbeholderen og vende, når man skal ud af arealet igen eller fortsætte tværs igennem.

         

        Afstande fra bolig til affaldssystemets indkast

        I overvejelserne skal indgå, hvordan man sikrer kort afstand frem til affaldssystemet. Det kan ske ved at placere affaldssystemet centralt i bebyggelsen eller flere steder i denne for at sikre nærhed til boligerne. Indkast til affaldssystemer kan eksempelvis placeres i bygningen eller i tilknytning til opgangsdøre eller andre hovedindgange til bygningen ligesom affaldsøer kan placeres i overensstemmelse med naturlige bevægelsesmønstre rundt i eller ud af bebyggelsen.

        Af hensyn til genanvendelsen skal det tilstræbes, at beboerne kan aflevere alle typer affald på det samme sted.

         

        Højder på indkast

        I forbindelse med indkast til affaldssystemer skal disse udformes og opsættes i en højde, så det er muligt for en bred variation af brugere at benytte dem, herunder eksempelvis kørestolsbrugere samt både mindre og høje personer.

        Dette kan ske ved at udforme og placere selve indkastet, så det er fleksibelt eller ved at regulere terrænet omkring indkastet.

         

        Ved affaldsøer med containere skal det ligeledes være muligt for en varierende gruppe af brugere både at kunne komme til de enkelte affaldsbeholdere samt åbne dem ved egen hjælp og aflever affaldet direkte i beholderen.

         

        Det kan fx sikres ved, at der etableres niveaufri adgang til affaldsøerne eller, at det gennem terrænregulering eller udformning af ramper mv. sikres, at alle brugere kan komme til selve beholderne.

         

        Afmærkning og skiltning

        Afmærkning og skiltning i forbindelse med affaldssystemer kan med fordel ske således, at informationen, der videregives, er både letlæselig og let forståelig. Informationen kan eksempelvis være i form af punktskrift, lyd, piktogrammer, skrift og grafik i relief. I den forbindelse skal afmærkning og skiltning placeres sådan, at man som blind eller svagtseende kan finde informationen. Informationen kan således placeres på beholderens låg eller ved indkastet.

         

        For nærmere information om brugergrupperne og de hensyn, der skal tages for de enkelte grupper henvises til:

        Vejledning om brugerbegrebet TBST 

         

        Vejledning om BR18 tilgængeligheds krav. Dansk Standard håndbog 186. 

         

      • SBi-anvisning (§ 65)

        Affaldssystemer skal indrettes, så det er muligt for brugerne at benytte dem ved egen hjælp. Dermed slår bygningsreglementet fast, at tilgængelighed er vigtigt ved planlægning af affaldsanlæg, Med andre ord skal affaldsanlæg på lige fod med andre brugerbetjente anlæg kunne benyttes af mennesker med nedsat funktionsevne.

        Der kan opnås høj grad af tilgængelighed ved i design- og planlægningsfasen at iagttage anbefalede betjeningshøjder og afstande, som gør det muligt for kørestolsbrugere at benytte anlægget. Tilgængelighed indebærer også, at syns- og hørehæmmede personer samt personer med nedsat muskelkraft kan benytte anlægget, og at brugere, som benytter sig af handicapkompenserende udstyr, kan deltage.

        Udover anbefalede højder og afstande i anlægget kan god og tydelig skiltning, fx i form af punktskrift, lyd, piktogrammer m.m., være med til at give optimal tilgængelighed.

        Forhold vedrørende tilgængelighed ved indretning af affaldssystemer er beskrevet i § 54 i kapitel 2, Adgangsforhold.

      • § 66 

        Affaldsbeholdere, bokse mv. skal være placeret i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen, eller så affaldet kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.

         

      • SBi-anvisning (§ 66)

        Det skal sikres, at de renovationskøretøjer, som benyttes til afhentning af de enkelte affaldsfraktioner, rent faktisk kan nå frem til affaldsanlægget med henblik på regelmæssig tømning. Deraf kravet om niveaufri forbindelse mellem affaldsbeholderne og de køretøjer, som afhenter affaldet.

        Dernæst skal de enkelte fraktioner kunne afhentes ved hjælp af et teknisk egnet hjælpemiddel. Det skal derfor både sikres, at et sådant hjælpemiddel findes, og at det hører til blandt de hjælpemidler, som kommunen eller kommunens renovatør i forvejen anvender. Det er vigtigt at se valg af afhentningsmetoder i sammenhæng med valg af affaldssystem, da den samlede løsning skal passe med de metoder/løsninger, der i forvejen benyttes i kommunen.

        Indretning af affaldssystemer er desuden underlagt Arbejdstilsynets regler vedrørende arbejdsmiljø, se for eksempel At-vejledningen, Indretning og brug af dagrenovationssystemer (Arbejdstilsynet, 2015).

      • § 67 

        Affaldsrum skal designes og udføres, så de er tilstrækkelig ventileret. Kravet anses for opfyldt, når:

         

        1) Der er tilførsel af udeluft enten via rist eller anden åbning til det fri ved gulv. Åbningsarealet skal kunne tilføre en volumenstrøm svarende til den udsugede volumenstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlæg skal den indblæste volumenstrøm svare til den udsugede volumenstrøm.

         

        2) Udsugningen har en volumenstrøm på i alt 1 l/s pr. affaldsbeholder, dog mindst 15 l/s.

      • § 68 

        Affaldssystemer, herunder affaldsskakte, skal projekteres og udføres, så de under hensyn til det valgte system er tilstrækkelig ventileret.

      • SBi-anvisning (§ 67-68)

        Ved indretning af affaldsrum inde i en bygning skal det sikres, at de medarbejdere, der arbejder i affaldsrummene, har et godt arbejdsmiljø uden helbredsskadelige påvirkninger. Dette sker blandt andet ved at sikre, at der er en tilstrækkelig ventilation, jf. § 67.

        Behovet for tilstrækkelig ventilation vedrører også affaldsskakte og rum i øvrigt, der benyttes til affaldssystemet. Dette også af hensyn til det personale, der skal forestå rensning og afhjælpning af tilstoppede rør m.m.

         

  • Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementets vejledning om afløb gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018o).

    • §69 Afløb

      • § 69 

        Bygninger og udenomsarealer skal have afløb for spildevand, regnvand og vand fra tekniske installationer. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske under hensyn til, at:

         

        1) Der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare.

        2) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

        3) Der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele.

        4) Der ikke sker forurening af jord, grundvand, af andre ledningsanlæg eller anden uhensigtsmæssig vandudsivning.

        5) Der ikke sker unødigt energiforbrug.

         

      • SBi-anvisning (§ 69)

        Afløbsinstallationer skal kunne fungere tilfredsstillende i hele deres forventede levetid. De materialer eller komponenter, som indgår i en afløbsinstallation, skal være af en kvalitet, der opfylder de overordnede funktionskrav med hensyn til funktionsevne og sundhed.

        Tilfredsstillende tryghed kan opnås ved at følge alment anerkendte anvisninger for den tekniske udformning og udføre arbejdet i henhold til byggetraditioner og god håndværksmæssig praksis.

        Detaljeret beskrivelse af projektering og udførelse af afløbsinstallationer kan for eksempel findes i:

        Anvisningerne er udarbejdet til brug sammen med DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009c).

        Yderligere information findes for eksempel i Byg-Erfa-blade [www.byg-erfa.dk], Rørcenter-anvisning 011, Vacuumsystemer i bygninger (Teknologisk Institut, 2006) og SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer (Brandt, 2009).

        Generelle krav og anbefalinger til afløbsinstallationer målrettet nybyggede enfamiliehuse og rækkehuse kan for eksempel findes i SBi-anvisning 265, Småhuse - vådrum, vand- og afløbsinstallationer (Brandt et al., 2016).

        Brand og gennemføringer

        Afløbsinstallationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare. Ved rørgennemføringer, installationsskakte og lignende skal der træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af ild, røg og gasser.

        Rørgennemføringer, som passerer gennem en brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer brandsikkerheden, jf. § 114 i kapitel 5, Brand. Derfor kan det være nødvendigt at anvende brandmanchet eller andre foranstaltninger for at hindre brand- og røgspredning. Yderligere information kan for eksempel findes i:

         

        Sikkerhed og skader

        Afløbsinstallationer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forkert udførte installationer kan for eksempel medføre risiko for brand eller forgiftning.

        Ud over risikoen for personskade er det også nødvendigt at forebygge, at bygningen beskadiges.

    • §70 - §74 Generelt for afløbsinstallationer

      • § 70 

        Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så det tilførte afløbsvand bortledes fra bygningen og de tilhørende udenomsarealer. Dette skal ske under hensyn til tilslutningsforhold og omgivelser samt til installationens, grundens og bygningens anvendelse.

        Stk. 2 

        Afløbsinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 432 Norm for afløbsinstallationer, afsnit 3 eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, jf. stk. 1.

        Stk. 3 

        §§ 69-81 kan opfyldes ved at følge DS 432 Norm for afløbsinstallationer.

         

      • Vejledning (1.1 Generelt for afløbsinstallationer)

        Afløbsinstallationer skal dimensioneres i henhold til DS 432, Norm for afløbsinstallationer eller på en måde, så der opnås en tilfredsstillende bortledning. Hvis man vælger at følge afløbsnormen i dens fulde omfang kan man forvente, at bestemmelserne i kapitel 4 er opfyldt. Der kan dog være installationer, som falder uden for DS 432, som fx forsinkelsesbassiner, regnbede og faskiner, og disse skal dimensioneres og dokumenteres særskilt.

         

        Sikring mod opstemning kan ske ved:

         

        - Betryggende højdeforskel mellem højeste opstemningskote i hovedafløbsledningen og overkant af lavest beliggende installationsgenstand. Højeste opstemningskote i hovedafløbsledningen oplyses af forsyningen og vil ofte være terræn.

        - Pumpning

        - Højvandslukker

         

        Dæksler og riste skal vælges ud fra de belastninger de påføres, og det skal sikres, at skadelige belastninger ikke overføres til afløbsinstallationen (brønde og ledninger).

         

        Der henvises i øvrigt til arbejdstilsynets regler for dæksler.

         

        Der henvises til rørcenteranvisning 011 Vacuumsystemer i bygninger

         

      • SBi-anvisning (§ 70)

        Dimensionering skal ske under hensyntagen til både spildevand, regnvand og eventuelt drænvand. Hvor der anvendes separate systemer for spildevand og regnvand, skal disse dimensioneres hver for sig. Det er også et krav, at afløbsledningerne skal udføres med et sådant fald og på en sådan måde, at de er selvrensende under alle forhold.

        Beskrivelser og retningslinjer for dimensionering af forskellige afløbssystemer er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (Brandt & Faldager, 2015a).

      • § 71 

        Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så:

         

        1) Der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse.

        2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.

        3) De beskyttes mod frost.

        4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås.

        5) Rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger.

        6) Der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen.

        7) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.

        8) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.

        9) der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer, eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand.

        10) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.

        11) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

        12) De holdes inden for ejendommen.

        13) Dækslers og afdækningers materialeegenskaber, styrke og bæreevne kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på andre afløbsinstallationer.

      • SBi-anvisning (§71)

        Gener

        Installationsgenstande må ikke overføre vibrationer til bygningen i generende omfang. Det kan undgås ved:

        • – Anvendelse af eftergivelige materialer til at fastgøre eller ophænge de pågældende installationsgenstande.

        • – Montering af installationsgenstande på svingningsdæmpende bygningsdele, fx tunge betonplader.

        Frostsikring

        Afløbsinstallationer skal anbringes, så de sikres mod frostsprængning.

        Ind- og udsivning

        Afløbsinstallationer skal være tætte, så der ikke er risiko for blanding af rent og forurenet vand. Der må for eksempel ikke ved udsivning fra afløbsrør ske forurening af grundvandet.

        Opstemning

        Ved 'opstemning' forstås den hævning af vandstanden i afløbssystemet, der kan ske ved store vandtilførsler, fx kraftige regnskyl. Afløbssystemer skal udføres, så opstemning i hovedafløbssystemet ikke medfører skadelig oversvømmelse.

        Sikring mod opstemning sker normalt ved at etablere en betryggende højdeforskel mellem højeste opstemningskote og overkanten af den lavest beliggende installation. Er det ikke tilstrækkeligt, kan sikring ske på anden vis, fx ved etablering af højvandslukker, der forhindrer, at der trænger vand ind i bygningen, når der er højvande i hovedafløbssystemet. Oplysninger om de maksimale opstemningshøjder kan fås hos de lokale myndigheder. Eksempler på løsninger til sikring mod opstemning beskrives for eksempel i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 6 Højvandslukker (Brandt & Faldager, 2015b).

        Støj

        Bygningsreglementets krav til installationers støjniveau fremgår af kapitel 17, Lydforhold. Detaljeret beskrivelse af støj fra installationer i boliger samt løsninger til reduktion af installationernes støjniveau kan for eksempel findes i SBi-anvisning 237, Lydisolering af boliger – nybyggeri (Rasmussen, Petersen & Hoffmeyer, 2011).

      • § 72 

        Ved lægning af afløbsinstallationer i jorden skal underlaget placeres i frostfri dybde og på bæredygtig bund, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden.

      • SBi-anvisning (§ 72)

        Afløbsledninger skal placeres, så de ikke udsættes for mekanisk overlast under brug. Ved gennemføringer i fundamenter skal det sikres, at installationerne ikke udsættes for utilsigtet belastning. For at undgå risiko for skader, fx ødelæggelse af samlinger eller lunker på afløbsledninger, skal afløbsinstallationer fastgøres til eller ophænges i konstruktioner, som ikke sætter sig.

      • § 73 

        Afløbsinstallationer skal udføres som separatsystem, hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, eller hvor der af myndighederne stilles krav om separatsystem.

      • SBi-anvisning (§ 73)

        Et separatsystem er et afløbssystem, som afleder spildevand gennem ét ledningssystem og regn- og drænvand gennem et andet.

      • § 74 

        Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation.

    • §75 - §76 Spildevand

      • § 75 

        Vandinstallationer med aftapning samt tekniske installationer med f.eks. aftræk og køleflader, som kan afgive skadelige mængder kondensvand og overløb fra sikkerhedsventiler, skal forsynes med afløbsmulighed.

         

      • Vejledning (1.2 Spildevand)

        Der henvises til rørcenter-anvisning 021 Kælderoversvømmelser – Sikring mod opstigende kloakvand.

         

      • SBi-anvisning (§ 75)

        Der skal udføres afløb på en sådan måde og i et sådant omfang, at der ikke sker skadelig oversvømmelse.

        DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009c), stiller også krav om afløb fra lokaliteter uden egentlig vandinstallation, hvis der tilledes spildevand, fx i garageanlæg og køle- og fryserum.

        Der bør også installeres afløb for kondensvand fra køleflader og varmegenvindingsaggregater. Hvis omgivelsestemperaturen under drift kommer under frysepunktet, bør afløbet frostsikres. Frostsikring kan om nødvendigt ske ved opvarmning af afløbet

      • § 76 

        Højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, der installeres i eller uden for bygningen, skal udføres i overensstemmelse med tabel 4.6.1 i tillæg 1 til DS 432 Norm for afløbsinstallationer.

      • SBi-anvisning (§ 76)

        Beskrivelser og retningslinjer for anvendelse af højvandslukker er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 6 Højvandslukker (Brandt & Faldager, 2015b).

    • §77 Regnvand

      • § 77 

        Afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik.

        Stk. 2 

        Tagvand skal holdes på egen grund.

         

      • Vejledning (1.3 Regnvand)

        Regnvandsinstallationer skal dimensioneres ved den dimensionsgivende regnintensitet og med den overbelastningshyppighed, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

         

      • SBi-anvisning (§ 77)

        DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009c) stiller krav om, at regnvand, der falder inden for grundens grænser, skal bortledes gennem et ledningssystem, hvis der ellers ville opstå gener i form af dryp eller oversvømmelser. Normalt vil bortledning ske i afløbsledninger til det offentlige kloaknet, men i visse tilfælde – typisk ved mindre bygninger – kan bortledning ske ved nedsivning af regnvand i faskiner på grunden.

        Information om LAR-anlæg kan blandt andet findes i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 4 Lokalafledning af regnvand (LAR) (Brandt & Faldager, 2015b).

        Med tagvand menes nedbør, der falder på taget og typisk ledes til tagrender og nedløbsrør.

        I kapitel 14, Fugt og vådrum, findes yderligere krav og anvisninger om sammenhængen mellem fugt og holdbarhed af konstruktioner.

    • §78 Drænvand

      • § 78 

        Installationer til dræning af bygninger mv. skal udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker mv.

    • §79 Byggematerialer og produkter

      • § 79 

        Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika:

         

        1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller

        2) have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel 24.

      • SBi-anvisning (§ 79)

        Bestemmelserne skal sikre, at de anvendte installationsgenstande er i overensstemmelse med relevante krav til mekaniske og fysiske egenskaber.

        Afløbsinstallationer skal udføres af materialer, som kan modstå de mekaniske påvirkninger fra last og de termiske påvirkninger fra høje temperaturer og temperaturskift, fx fra skiftevis påvirkning af varmt og koldt vand, som forekommer under brug. Installationerne skal også udformes, så der er mulighed for at optage de bevægelser, der fremkommer ved dimensionsændringer under brug, fx på grund af temperaturskift.

        Installationer skal være bestandige over for korrosion.

    • §80 - §81 Drift og vedligehold af afløbsinstallationer

      • § 80 

        Drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 70-78.

        Stk. 2 

        Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning af bygningen. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

        Stk. 3 

        Ubenyttede dele af en afløbsinstallation skal sikres mod indtrængen af rotter ved afpropning. Afpropning skal ske så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del af afløbssystemet.

         

      • Vejledning (1.4 Drift og vedligehold af afløbsinstallationer)

        Hvis der i forbindelse med bygningens drift skal tilføres stoffer til afløbssystemet, der kan skade eller forringe funktionen af afløbssystemet, renseanlæg eller recipienter skal stofferne tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres. Dette kan fx være olie-, benzin- eller fedtholdige væsker.

         

        Ved benyttelsesændringer af eksisterende bygninger skal der rettes særlig opmærksomhed på etablering af de nødvendige udskillere, fx ved anvendelsesændring fra butik til restaurant.

         

      • SBi-anvisning (§ 80)

        Afløbsinstallationer skal udføres, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold. Afløbsinstallationer skal udformes, så der er mulighed for at rense dem. Renseadgange, dvs. adgang til afløbsinstallationens indre, skal findes i passende omfang og være lettilgængelige. Øvrige komponenter, som kræver vedligehold, fx gulvafløb, skal også være let tilgængelige.

        For afløbsinstallationer drejer forebyggende vedligehold sig om rensning eller tømning, fx af gulvafløb, nedløbsbrønde, tagrender og benzin- og olieudskillere.

        Generelle informationer om drift og vedligehold af afløbsinstallationer kan for eksempel findes i SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse, 8 Drift og vedligehold (Brandt & Faldager, 2015c).

      • § 81 

        Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbsinstallationer, hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient.

      • SBi-anvisning (§ 81)

        Hvis spildevand indeholder skadelige stoffer, fx fedt, benzin eller olie, skal disse tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres, se fx Rørcenter-anvisning 005, Fedtudskillere (Teknologisk Institut, 2000) og Rørcenter-anvisning 006, Olieudskilleranlæg (Teknologisk Institut, 2004).

    • Vejledning

      Den indsatte vejledningstekst indledningsvist i dette kapitel er et uddrag af Vejledende udtalelse om bygningsreglementets brandkrav efter 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018y). Dokumentet, der kan tilgås via bygningsreglementet.dk, gør rede for, hvordan man som bruger af BR18 forholder sig til den situation, at Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand fortsat (august 2018) er under udarbejdelse. Der henvises således til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c) og Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004), da indholdet i disse fortsat anses for at kunne danne grundlag for et forsvarligt brandsikkerhedsniveau.

      • Vejledning (Vejledende udtalelse om bygningsreglementets brandkrav [uddrag])

        Brandkravene i BR18 indebærer ikke ændringer af det personsikkerhedsniveau, som er beskrevet i BR15, og der er fortsat tale om funktionskrav, som kan overholdes på forskellig vis, forudsat at det kan dokumenteres, at det krævede personsikkerhedsniveau er opfyldt.

         

        Vejledning til brandkravene i BR18 vil fremgå af selvstændige vejledninger til de nye bestemmelser, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsender løbende i 2018.

         

        Dokumentation af, at bygningen opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt. Når man søger om byggetilladelse efter BR18, skal det besluttes, hvilken dokumentation der er relevant at lægge til grund for udformningen af bygningens brandsikkerhed. Som det fremgår af BR18, § 82, kan denne dokumentation enten baseres på:

        de vejledninger, der er udarbejdet til bygningsreglementets brandkrav, eller

        på andet relevant dokumentationsmateriale, der dokumenterer, at brandkravene i BR18 er overholdt.

         

        Overholdelse af bygningsreglementets brandkrav kan således dokumenteres på forskellige måder, præcis som det er tilfældet, når man søger om byggetilladelse efter BR15.

         

        Andet relevant materiale kan fx være Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri og Informationen om brandteknisk dimensionering, da indholdet i disse fortsat anses for at kunne danne grundlag for et forsvarligt brandsikkerhedsniveau.

    • §82 - §83 Sikkerhed ved brand

      • § 82 

        Bygninger skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i bygninger med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid.

        Stk. 2 

        Design, projektering, udførelse, drift og vedligehold af bygninger skal ske under hensyn til bygningens anvendelse og under hensyn til, at:

         

        1) De anvendte materialer, bygningsdele, konstruktioner og installationer er brandmæssigt egnede i relation til deres placering og anvendelse.

        2) Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved bygningen.

        3) Konstruktioner har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.

        4) Det sikres, at der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund, at brand- og røgspredning til andre bygninger på egen grund begrænses, og at brand- og røgspredning i bygningen, hvor branden er opstået, begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering af bygningen.

        5) Det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.

        6) Det sikres, at driften af bygningen sker på en sådan måde, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid.

        7) Det sikres, at konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

      • SBi-anvisning (§ 82)

        Brandkravene kan enten opfyldes gennem brug af traditionelle løsninger (præaccepterede løsninger) eller brandteknisk dimensionering.

        Traditionelle løsninger

        Eksempler på traditionelle løsninger gives i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c), dvs. løsninger for bygninger, der er delt op i mindre brandmæssige enheder (brandceller og brandsektioner), og hvor der er udlagt beskyttede flugtvejsgange og -trapper.

        Traditionelle løsninger på, hvordan kravene om brandsikkerhed i BR18 kan opfyldes for enfamiliehuse m.m. findes i vejledningen Præaccepterede løsninger – Enfamiliehuse (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018k).

        Desuden kan Håndbog om brandsikring af byggeri (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2017) eventuelt være en hjælp ved indretning af byggeri. Håndbogen omhandler primært traditionelt byggeri.

        Brandteknisk dimensionering

        For mere komplekst byggeri vil det ofte være nødvendigt at udføre en brandteknisk dimensionering. Retningslinjer for, hvordan brandteknisk dimensionering kan udføres, gives i Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004). Det er muligt at kombinere anbefalinger i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri med en brandteknisk dimensionering.

        Det vil ofte være nødvendigt at anvende supplerende faglitteratur i forbindelse med en brandteknisk dimensionering.

        Der benyttes ofte en bestemt procedure i forbindelse med en brandteknisk dimensionering. Et eksempel på en procedure, der kan være en støtte ved projektering af brandsikkerhed, er vist i figur 10.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\Figur Brandstrategi\Procesdiagram brandstrategi-01.jpg

        Figur 10. Eksempel på procedure ved projektering af brandsikkerhed.

        Tilfredsstillende sikkerhed

        Det fremgår af § 82, stk. 1, at bygninger skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand. Dette indebærer, at man må være i stand til at vurdere ’tilfredsstillende sikkerhed’. I internationalt regi er der på brandområdet opstillet en række acceptkriterier for personer i tilfælde af brand. Disse er opdelt i maksimalt tilladelig temperatur, stråling, røgintensitet m.m. under evakuering. Det vil sige, at kriterierne ikke må overskrides i den tid, som det tager at evakuere alle personer fra bygningen. Det samme gælder i princippet for dyr, men der er ikke opstillet egentlige værdier for dyr. For personer er følgende acceptkriterier normalt anvendt:

        Temperatur: Personer kan kun tåle en vis temperatur over et bestemt tidsrum. Tiden for evakuering er normalt under ca. 15 minutter, og der anbefales en maksimal temperatur på 60 °C, som undersøgelser har vist er tålelig for stort set alle personer i et begrænset tidsrum. I relativt tør luft kan personer måske klare op til 80 °C, men en brandsituation medfører ofte vand fra slukningen, og derfor er 60 °C et sikkert, konservativt valg.

        Varmestråling: Personer kan udstå en begrænset mængde varmestråling, som i høj grad afhænger af den tid, de udsættes for strålingen. Det er almindeligt accepteret og valideret gennem forsøg, at personer kan klare 1,5 kW/m2 i strålingsintensitet over en rimelig lang tid og tilstrækkelig tid til en evakuering.

        Røg: Røg i flugtveje har en negativ virkning på personer. Derfor stilles normalt krav til, hvor langt et røggaslag må komme ned i rummet, altså til hvilket niveau, for at sikre, at personer kan evakuere sig i rimeligt røgfrit miljø. Kravet er ofte sat til 1,6 + 0,1 ·H, hvor H er højden af rummet. Hvis et rum har en loftshøjde på 2,5 meter, så giver kravet en røgfri højde på 1,6 + 0,1 · 2,5 = 1,85 meter.

        Sigtbarhed: Sigtbarhed under en evakuering er afgørende for, om personer kan finde vej ud af bygningen til et sikkert sted. Dårlig sigtbarhed på grund af røgintensitet gør evakuenter utrygge og kan resultere i dårligt valg af flugtretning m.m. Der er ofte forskellige krav til sigtbarhed for egentlige flugtvejsgange og -rum i forhold til øvrige rum, som ikke er udlagt til flugtvej. For flugtvejsområder større end ca. 200 m2 bør sigtbarheden være 10 meter, og for mindre rum kan man nøjes med en sigtbarhed på kun ca. 5 meter.

        Toksikologi: En sidste parameter, som også har med personers sikkerhed at gøre, er koncentrationen af forskellige giftige eller bedøvende gasser (toksiske forbindelser). Det kan være CO, CO2 og HCN-koncentrationer, men også nitrøse gasser ved brand i særlige typer materialer. Der er gennem forskning på internationalt niveau fundet en række acceptable koncentrationer, som kan benyttes som rettesnor ved vurdering af personers evne til at klare toksiske forbindelser, se tabel 7.

        Tabel 7. Acceptable koncentrationer af toksiske forbindelser ved brand. (Sørensen, 2014).

        Toksiske forbindelser

        Acceptable koncentrationer

        CO-koncentration, CCO

        CCO ≤ 0,10 %

        CO2-koncentration, CCO2

        CCO2 ≤ 4,0 %

        HCN-koncentration, CHCN

        CHCN ≤ 0,005 %

        SO2-koncentration, C SO2

        C SO2 ≤ 0,003 %

        NO2-koncentration, CNO2

        CNO2 ≤ 0,002 %

        HCI-koncentration, CHCI

        CHCI ≤ 0,10 %

        HBr-koncentration, CHBr

        CHBr ≤ 0,02 %

        HF-koncentration, CHF

        CHF ≤ 0,012 %

        Akrolein-koncentration, Cakrolein

        Cakrolein ≤ 0,0002 %

      • § 83 

        Dokumentation af, at bygningen opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt.

      • SBi-anvisning (§ 83)

        Brandteknisk dokumentation

        Dokumentation af brandforhold er beskrevet i BR18, kapitel 29 (§ 506-§ 522).

        Se også kapitel 1.1 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

        Beredskabslovgivningen

        Med Bygningsreglement 2015 (Bekendtgørelse nr. 1028, 2016) blev brandkrav til højlagre og lignende industri- og lagerbygninger, der er i én etage og kan henføres til anvendelseskategori 1, flyttet fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen.

        Højlagre er lagerbygninger med en stablingshøjde over 8 meter.

        Begrebet ’lignende lagerbygninger’ omfatter bygninger med oplag af produkter, hvor produkterne i sig selv ikke har farlige brand- eller eksplosionsmæssige egenskaber, men godt kan være brændbare.

        Følgende oplag i bygning er eksempler, der falder ind under begrebet ’lignende lagerbygninger’ (Beredskabsstyrelsen, 2016):

        • – Oplag af træ, bortset fra oplag af mere end 3.600 m³ eller 600 m² uemballerede høvlspåner eller uemballeret savsmuld eller træstøv,

        • – Oplag af forarbejdet plast, færdigvarer af plast i form af store emner samt emballeret, uforarbejdet plast,

        • – Oplag af emballeret korn og emballerede foderstoffer,

        • – Oplag af emballeret mel,

        • – Oplag af kolonialvarer, papirvarer, tekstiler, tæpper, tovværk samt emballeret tobak og emballeret sukker,

        • – Oplag, der i dag er omfattet, fordi det oplagres i en godsterminal, postterminal eller lagerhotel

        • – Oplag af gummi og tagpap.

        Detaljeret beskrivelse og eksempler på indretning af denne type bygninger, så brandkrav i BR18 er opfyldt, kan findes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

        Tekniske forskrifter og bekendtgørelser

        For bygninger, hvor der indrettes brandfarlig virksomhed eller brandfarligt oplag, stilles der skærpede krav til brandsikkerhed i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 314, 2017). De skærpede krav er bl.a. formuleret i følgende bekendtgørelser og tekniske forskrifter:

        • – Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (Bekendtgørelse nr. 1339, 2014).

        • – Bekendtgørelse om korn- og foderstofvirksomhed (Bekendtgørelse nr. 77, 1981).

        • – Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel. Visse brandfarlige virksomheder og oplag (FSK nr. 11050, 1990).

        • – Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel (Bekendtgørelse nr. 614, 1982).

        • – Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 613, 1982), herunder lagerhoteller, postterminaler m.m.

        • – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 37, 1984), herunder højlagre.

        • – Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser (Bekendtgørelse nr. 1444, 2010), herunder oplag af F-gas i flasker og tanke samt anlæg, hvor der benyttes F-gas. F-gas er gasser, der under tryk opbevares på væskeform. Desuden oplagring af andre gasser end F-gas i beholdere.

        • – Bekendtgørelse om brandfarlige væsker (Bekendtgørelse nr. 1639, 2016), om oplag af brandfarlige væsker herunder produktionsvirksomheder, hvor der forarbejdes eller benyttes brandfarlige væsker i produktionen. En brandfarlig væske er en væske med et flammepunkt på under 100 °C.

        • – Bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Bekendtgørelse nr. 1423, 2009), herunder opbevaring, salg og håndtering af fyrværkeri. Se også information om fyrværkeri hos Sikkerhedsstyrelsen [http://www.brs.dk].

        Information om virksomheder og oplag omfattet af beredskabsloven kan findes på Beredskabsstyrelsens website [http://www.brs.dk].

    • §84 - §86 Anvendelseskategori og risikoklasse

      • § 84 

        Ved fastlæggelse af, hvilken brandsikring der er nødvendig for at opfylde kravene i kapitel 5, skal en bygning opdeles i ét eller flere bygningsafsnit med en sammenlignelig brandmæssig risiko.

        Stk. 2 

        Ethvert bygningsafsnit skal henføres til en anvendelseskategori, jf. bilag 1, tabel 1, og en risikoklasse, jf. bilag 1, tabel 2.

      • SBi-anvisning (§ 84)

        Brandmæssig enhed

        En bygning kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Opdeling af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning og dermed påfører en uacceptabel risiko for personers sikkerhed, eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. Udførelsen af den brandmæssige opdeling afhænger af bygningens størrelse og anvendelse.

        Opdelingen i brandmæssige enheder skal hindre brandspredning i det tidsrum, som kræves til evakuering og redningsberedskabets indsats. For traditionelt byggeri er en brandmæssig enhed normalt en eller flere brandceller, men kan også være en eller flere brandsektioner, se § 111.

        Bygningsafsnit

        Ofte vil en større bygning med forskellige anvendelser skulle opdeles, så anvendelsen inden for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Et sådant område kan benævnes et bygningsafsnit. Et bygningsafsnit kan altså være en del af en bygning med den samme anvendelse, eller det kan være en del af et større område i en bygning med et så stort areal, at det er hensigtsmæssigt at opdele det brandmæssigt for at begrænse en brands omfang.

        Et bygningsafsnit består af et eller flere rum med en brandmæssigt sammenlignelig risiko. Til et bygningsafsnit hører også gange, trapper og rum, som har direkte tilknytning til det pågældende afsnit, fx mindre kontorer, depotrum og toiletter. Et bygningsafsnit kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Et bygningsafsnit udgør ofte en selvstændig brandsektion.

        Brandsektion

        En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. En brandsektion er adskilt fra omkringliggende enheder med bygningsdele i brandklasse REI 60 A2-s1,d0 for bærende bygningsdele eller EI 60 A2-s1,d0 [tidligere BS-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.

        Brandcelle

        En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og redningsberedskabets redning af personer i tilstødende brandceller. En brandcelle udgør en selvstændig brandmæssig enhed og er adskilt fra omkringliggende rum med bygningsdele i brandklasse REI 60 for bærende bygningsdele eller EI 60 [tidligere BD-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.

        Brandsikkerheden skal opretholdes i hele bygningens levetid. Det betyder blandt andet, at brandtekniske installationer samt bygningsdele skal vedligeholdes og kontrolleres.

        For bygninger, hvor mange mennesker er samlet, fx butikker, daginstitutioner, forsamlingslokaler, hoteller eller skoler, stilles der i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 314, 2017) supplerende krav til drift og vedligehold af bygningens brandsikring og regler for bygningens brug. Kravene er formuleret i Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. (Bekendtgørelse nr. 212, 2008).

        Kolonihavehuse

        For at minimere risikoen for brandspredning mellem kolonihavehuse anbefales det at følge eksempelsamlingens retningslinjer for afstand til skel, se § 125 om brandspredning til bygninger på anden grund.

        Væksthuse

        Der kan hentes inspiration til projektering af væksthuse i for eksempel publikationen Brandsikring af væksthusgartnerier (DEG Green Team & Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2003).

      • § 85 

        Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som det enkelte rum er indrettet til. Fastlæggelse af anvendelseskategorien for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 1.

      • Bilag 1. Tabel 1 – Anvendelseskategorier.

        Anvendelseskategori

        Bygningsafsnittet er indrettet med sovepladser

        Personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje

         

        Personers mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed

        Maksimalt antal personer, som rummet er indrettet til

        1

        Nej

        Ja

         

        Ja

        Ingen begrænsning

        2

        Nej

        Nej

         

        Ja

        Højst 50

        3

        Nej

        Nej

         

        Ja

        Ingen begrænsning

        4

        Ja

        Ja

         

        Ja

        Ingen begrænsning

        5

        Ja

        Nej

         

        Ja

        Ingen begrænsning

        6

        Ja/Nej

        Nej

         

        Nej

        Ingen begrænsning

         

      • SBi-anvisning (§ 85)

        Formålet med anvendelseskategorierne er at afpasse brandsikringen til bygningens anvendelse og antallet af personer, der risikerer at blive udsat for en brand.

        Et bygningsafsnits anvendelseskategori afhænger af, om:

        • – Bygningsafsnittet er til dag- eller natophold.

        • – Brugerne har kendskab til flugtveje og selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed.

        • – Indretningen er til få eller mange personer.

         

        Normalt vil personer, der ofte færdes i en bygning, eller som har kendskab til en evakueringsinstruks for området, have kendskab til flugtvejene. Det gælder typisk boliger og arbejdspladser.

        Der skelnes mellem bygningsafsnit, der er indrettet med rum til få eller mange personer. Begrebet 'rum' skal i denne sammenhæng forstås som en brandmæssig enhed (brandcelle eller brandsektion). Ved 'få personer' forstås mindre end 50 personer pr. brandmæssig enhed.

        Ved bygningsafsnit til dagophold forstås bygningsafsnit, hvor brugerne er vågne. Sondringen mellem dag- og natophold følger brugernes tilstand og ikke døgnets rytme. For eksempel skal bygningsafsnit med operationsstuer og opvågningsstuer på hospitaler regnes som bygningsafsnit med natophold, selvom bygningsafsnittene kun benyttes i dagtimerne.

        Personer er selvhjulpne, hvis de ved opdagelse af en brand er i stand til selv at påbegynde en evakuering og derefter ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Børn i børnehavealderen vil måske nok være i stand til selv at bringe sig i sikkerhed, men vil ofte reagere på en brand ved at gemme sig eller fortsætte deres leg uforstyrret. De kan derfor ikke regnes for selvhjulpne. Personer, der ikke er i stand til at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp, fx som følge af fysiske handicap eller generel aldersbetinget svækkelse, er ikke selvhjulpne.

        I mange bygninger færdes både selvhjulpne og ikke-selvhjulpne personer. Det er afgørende for anvendelseskategorien om andelen af ikke-selvhjulpne personer er normal, eller om bygningsafsnittet overvejende benyttes af ikke-selvhjulpne personer.

        Industri- og lagerklasser

        Med Bygningsreglement 2015 (Bekendtgørelse nr. 1028, 2016) blev industri- og lagerbygninger i én etage indføjet som et nyt eksempel på en bygningskategori, der normalt kan klassificeres til anvendelseskategori 1. Hvis bygningerne anvendes på anden måde, fx hvor der indrettes salgsafsnit i en lagerbygning, foretages en konkret vurdering af anvendelseskategorien(r).

        Industri- og lagerbygninger i én etage kan indeholde en række forskellige brandrisici afhængig af virksomhedens og oplagets karakter. For at give differentierede eksempler på, hvordan disse bygninger kan brandsikres, opdeles industri- og lagerbygninger i én etage i anvendelseskategori 1 yderligere i fem industri- og lagerklasser (ILK 1-5). Klasserne adskiller sig fra hinanden ved den forventede brandbelastning og brandudviklingshastigheden i brandens vækstfase. Specifikationer for de fem industri- og lagerklasser fremgår af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

      • § 86 

        Risikoklassen for et bygningsafsnit bestemmes på baggrund af anvendelsen af bygningen, kompleksiteten af evakuering af personer under hensyntagen til bygningens udformning samt på baggrund af brandbelastningen i bygningsafsnittet, hvor dette er relevant, jf. bilag 1, tabel 2.

        Stk. 2 

        Hvor en bygning er indrettet i flere bygningsafsnit med fælles flugtveje, skal personantallet ved fastlæggelse af risikoklassen bestemmes som det samlede antal personer i de bygningsafsnit, som har fælles flugtveje.

        Stk. 3 

        Hvor en bygning har flere bygningsafsnit, som indplaceres i forskellige risikoklasser, og bygningsafsnittene har fælles flugtveje, skal den højeste risikoklasse, som et af bygningsafsnittene placeres i, gælde for alle de bygningsafsnit, som flugtvejene betjener.

         

      • Bilag 1. Tabel 2 - Risikoklasser.

        Risikoklasse

        Bygningsafsnit i
        anvendelseskategori

        Bygningens udformning, samlet antal personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje og brandbelastning

        1

        1

        Generelt

        Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

        og

        Brandbelastningen i bygningsafsnittet må ikke overstige 1.600 MJ/m² gulvareal

        4

        Generelt

        Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

        eller

        Fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse og sommerhuse med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn

        2

        1

        Generelt

        Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og højst 1 etage under terræn

        eller

        Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet kan være større end 1.600 MJ/m² gulvareal

        4

        Generelt

        Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og højst 1 etage under terræn

        2, 5, 6

        Generelt

        Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

        3

        Generelt

        Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

        og

        Antallet af personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje må højst være 1000

        3

        1 og 4

        Generelt

        Bygninger med gulv i øverste etage mellem 9,6 m og 45 m over terræn og højst 1 etage under terræn

        2 og 5

        Generelt

        Bygninger med gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn og højst 1 etage under terræn

        3

        Generelt

        Bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn, højst 1 etage under terræn, og højst 150 personer i bygningsafsnittet

        eller

        Bygninger med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn, og højst 1000 personer i bygningsafsnittet

        6

        Generelt

        Bygninger med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn

        4

        1 til 6

        Generelt

        Bygninger, der ikke er omfattet af risikoklasse 1 - 3

         

      • SBi anvisning (§ 86)

        Når anvendelseskategorien er fastlagt, og bygningens højde over/under terræn samt antal personer er kendt, skal risikoklassen vælges på baggrund af tabel 2 i Bilag 1.

        Brandklassen (BK1-BK4) fastlægges på grundlag af den valgte risikoklasse og metode for dokumentation, se tabel 8 og kapitel 27, Brandklasser (§§ 490-493).

        Tabel 8. Brandklasser i Bygningsreglement 2018.

        Brandklasse

        Risikoklasse

        Kompleksitet

        Præaccepterede
        løsninger

        Afvigelser fra præaccepterede løsninger

        Brandteknisk
        dimensionering

        BK1a)

        1

        x

        -

        -

        BK2

        2

        x

        -

        -

         

        3

        x

        -

        -

        BK3

        1-3

        x

        x

        x

        BK4

        1-3

        x

        x

        xb)

         

        4

        x

        x

        xb)

        a) Der må kun skulle anvendes simple brandtekniske installationer, såsom røgalarmanlæg, og bygningens areal skal være mindre end 600 m2.
        b) Den brandtekniske dimensionering kan afvige fra
        Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004).

    • §87 Materialer, konstruktioner og bygningsdele

      • § 87 

        Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til bygningens brandsikkerhed, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

      • SBi-anvisning (§ 87)

        Brandspredning via udvendige overflader og tagdækninger skyldes normalt varmestråling og konvektion. For at undgå, at tagdækninger bidrager væsentligt til brandspredning, bør tagdækning udføres med en brandteknisk klassifikation som mindst klasse Broof(t2). Man bør være opmærksom på, at ovenlys udført i brændbare materialer kan give anledning til brandspredning. Vægoverflader kan udføres med materialer, som opfylder følgende klassifikationer:

        Tabel 9. Eksempler på brandmæssig klassifikation for udvendige vægoverflader.

        Udvendige vægoverflader - anvendelseskategori 1-6

        Bygninger med 1 etage

        Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2

        Højde til gulv i øverste etage
        mindre end 22 m over terræn

        Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0
        Indtil 20 % af facadens areal kan normalt udføres med beklædning klasse K
        1 10 D-s2,d2 eller som ydervægge med udvendig overflade klasse D-s2,d2.
        Partierne placeres, så risikoen for brandspredning minimeres, og beklædningen ikke medfører brandspredning i bygningen. Der bør ikke være sammenhængende partier med materiale klasse D-s2,d2 mellem over hinanden liggende vinduer. Tilsvarende skal man være opmærksom på risikoen for brandspredning til tagudhæng.

        Højde til gulv i øverste etage
        mere end 22 m over terræn

        Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0

        Facadebeklædninger

        Facadebeklædninger (regnskærme) med et bagvedliggende ventileret hulrum kan medføre øget risiko for brandspredning. Normalt vil sikkerheden mod brandspredning være tilfredsstillende, hvis regnskærmen udføres i materiale klasse B-s1,d0 samtidig med, at overfladen på ydervæggen bag regnskærmen udføres efter anbefalingerne i tabel 9. Se også § 115 om krav om brandstop i ventilerede hulrum.

        Det bør også sikres, at underlag for regnskærmen ikke bidrager væsentligt til brandspredning. Eksempler på typiske løsninger, hvor træ er anvendt som underlag for regnskærmen, findes for eksempel i Træ 71, Brandsikre bygningsdele (Træinformation, 2015b).

        Eksempler på løsninger til sikring mod brandspredning mellem boliger i sammenbyggede enfamiliehuse behandles blandt andet i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion, 4 Boligadskillende vægge (de Place Hansen et al., 2015)

        For bygninger med store glaspartier skal der foretages en særskilt vurdering af risikoen for brandspredning via facaden og brandspredning til andre bygninger. Det kan for eksempel ske ved en strålingsberegning som beskrevet i Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004).

    • §88 - §90 Brandtekniske installationer

      • § 88 

        Brandtekniske installationer, installeret i og ved bygninger, skal bidrage til bygningens brandsikkerhed. Valg af brandtekniske installationer skal ske under hensyn til behovet for, at:

         

        1) Branden detekteres på et tidligt tidspunkt i brandforløbet.

        2) Redningsberedskabet alarmeres hurtigt.

        3) Personer i bygningen varsles således, at evakuering kan påbegyndes hurtigt.

        4) Evakuering af personer, der opholder sig i bygningen kan ske på sikker vis via flugtveje.

        5) En brands udvikling kontrolleres.

        6) Røg og varme bortledes fra bygningen.

        7) Personer i og ved bygningen kan overskue flugtveje, og at de har mulighed for at orientere sig i forbindelse med evakuering.

        8) Redningsberedskabet har forsvarlige rednings- og indsatsforhold.

        Stk. 2 

        Brandtekniske installationer skal projekteres og installeres, så de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid.

      • SBi-anvisning (§ 88)

        Brandtekniske installationer skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold.

        Fremtidige behov

        Historisk set har der været en stor vækst i antallet og omfanget af tekniske installationer i bygninger, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte. Allerede fra den tidlige projektering er der derfor mange fordele i at arbejde med en systematisk og struktureret distribution af installationernes føringsveje.

      • § 89 

        §§ 90-133, der vedrører brandtekniske installationer, kan fraviges, hvis sikkerhedsniveauet, som fremgår af § 82, er overholdt, og dette dokumenteres.

      • SBi-anvisning (§ 89)

        Kravene om brandtekniske installationer kan fraviges, hvis det kan dokumenteres, at det ikke forringer sikkerheden, jf. det overordnede krav i § 82. Dokumentationen kan ske i form af en brandteknisk beregning som beskrevet i Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004). Ved mindre afvigelser vil sikkerhedsniveauet ofte kunne vurderes ud fra en saglig argumentation.

      • § 90 

        Bygningers brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel skal projekteres og installeres efter følgende eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten:

         

        1) Automatisk brandalarmanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        2) Automatisk branddørlukningsanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        3) Automatisk sprinkleranlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        4) Automatisk tryksætningsanlæg: DS/EN 12101-6 Brandventilation – Del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer – Komponenter samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        5) Branddasker: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        6) Brandmandselevator: DS/EN 81-72 Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for person- og godselevatorer – Del 72: Brandmandselevatorer samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        7) Brandmandspanel: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        8) Brandtæppe: DS/EN 1869 Brandtæpper samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        9) Brandventilation: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        10) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg: DS/EN 1838 Belysning - Nødbelysning samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        11) Håndildslukker: DS/EN 3-7 Håndildslukkere – Del 7: Karakteristika, ydeevnekrav og prøvningsmetoder; DS/EN 3-8 Håndildslukkere – Del 8: Yderligere krav til EN 3-7 vedr. konstruktion, modstandsevne over for tryk og mekaniske prøvninger af ildslukkere med et maksimalt tilladt tryk på 30 bar eller derunder; DS/EN 3-9 Håndildslukkere – Del 9: Yderligere krav til EN 3-7 for CO2-ildslukkeres modstandsdygtighed over for tryk samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        12) Iltreduktionsanlæg: DS/EN 16750 Design af iltreducerende systemer til brandforebyggelse samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        13) Kommunikationsanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        14) Røgalarmanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        15) Røgudluftning: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        16) Stigrør: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        17) Trykforøgerpumpe: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        18) Slangevinder: DS/EN 671-1 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 1: Slangevinder med formfast slange; DS/EN 671-2 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 2: Brandslangesystemer med flad slange; DS/EN 671-3 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 3: Vedligeholdelse af slangevinder med formfast slange og brandslangesystemer med flad slange samt Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        19) Varslingsanlæg: Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer.

        Stk. 2 

        Automatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg skal udføres med automatisk alarmoverførelse til redningsberedskabet.

        Stk. 3 

        Hvis der i bygningen er installeret et varslingsanlæg, og der er installeret et automatisk brandalarmanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget aktiveres heraf.

      • SBi-anvisning (§ 90)

        Brandtekniske installationer tilgodeser:

        • – Muligheder for evakuering.

        • – Forhold vedrørende brandmodstandsevne, især konstruktioners bæreevne.

        • – Begrænsning af brandspredning.

        • – Mulighed for redningsberedskabets gennemførelse af slukning.

        Installationer, som har indflydelse på evakueringsmulighederne, kan for eksempel være varslingsanlæg, automatiske brandalarmanlæg samt flugtvejs- og panikbelysning. Installationer som sprinkleranlæg installeres af hensyn til redningsberedskabets indsatsmulighed og for at hindre branden i at sprede sig. For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, se § 84, udføres sprinkling dog også af hensyn til personsikkerhed, fordi evakueringen kræver længere tid.

        Installationstyper

        De forskellige typer af brandtekniske installationer og krav til deres udførelse gennemgås i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c). Mere uddybende information om brandtekniske installationer kan for eksempel findes i Brandfysik og brandteknisk design af bygninger (Sørensen, 2004). I de efterfølgende afsnit berøres enkelte af installationerne kort.

        Automatisk brandalarmanlæg

        Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) afgiver alarm til redningsberedskabet og kan også aktivere andre brandtekniske anlæg. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor evakuering er afhængig af personalets hjælp, bør ABA-anlægget udføres, så det også afgiver alarm til personale. ABA-anlæg specifikt er nærmere omtalt i for eksempel DBI retningslinie 232, Automatiske brandalarmanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2016b) samt DBI retningslinie 005, Automatiske brandsikringsanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2008).

        Automatisk vandsprinkleranlæg

        Et automatisk vandsprinkleranlæg (AVS-anlæg) skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

        I bygningsafsnit med både AVS-anlæg og automatisk brandventilation skal man være opmærksom på, at brandventilationen kan virke til ugunst for sprinklingen og omvendt, se efterfølgende afsnit om brandventilation.

        Automatisk sprinkleranlæg er nærmere omtalt i blandt andet DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2016a).

        Varslingsanlæg

        Varslingsanlæg kan enten være automatiske eller manuelle. Et automatisk varslingsanlæg aktiveres enten af et ABA-anlæg eller AVS-anlæg. Ved et automatisk varslingsanlæg vil der derfor også afgives alarm til redningsberedskabet.

        Et manuelt varslingsanlæg igangsættes ved aktivering af et brandtryk. Et manuelt varslingsanlæg varsler kun internt i bygningen. Det er derfor væsentligt, at der i bygninger med manuelt varslingsanlæg gøres opmærksom på, at redningsberedskabet skal alarmeres telefonisk.

        Varslingsanlæg er nærmere omtalt i for eksempel DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2015a).

        Varslingsanlæg udføres traditionelt med et akustisk signal, hvor en indtalt besked eller en live-meddelelse er et mere effektivt varslingssignal end en ringetone eller lignende. Det anbefales dog, at der ved valg af varslingssignal tages hensyn til den aktuelle brug af bygningen. Det kan for eksempel være ældreboliger, hvor mange beboere har nedsat hørelse. Her anbefales en anden type varslingssignal, fx en kombination af både akustisk og visuelt varslingssignal.

        Hvis der anvendes varslingsanlæg med talende besked, bør der benyttes standarderne DS/EN 54-16, Brandalarmsystemer – Del 16: Talevarsling, kontrol og indikeringsudstyr (Dansk Standard, 2008b) samt DS/EN 54-24, Brandalarmsystemer – Del 24: Komponenter til stemmealarmsystemer - Højttalere (Dansk Standard, 2008c).

        Brandventilation

        Brandventilation tilgodeser et eller flere formål:

        • – Personsikkerhed, fordi sigtbarheden forbedres og temperaturen forbliver acceptabel.

        • – Røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje.

        • – Minimering af risiko for overtænding og brandspredning.

        • – Beskyttelse af bygningsdele.

        Hvor brandventilation udføres af hensyn til personsikkerhed eller for at minimere risikoen for overtænding, bør brandventilationen aktiveres automatisk.

        For bygninger i én etage i anvendelseskategori 1 til 5, se § 84 kan brandkravene til de bærende konstruktioner lempes, hvis der er brandventilation, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

        Formålet med brandventilation bør være afklaret, inden der træffes beslutning om, hvordan brandventilationen udføres, herunder placering, areal og opdeling i røgzoner.

        Brandventilationen kan kun fungere optimalt, hvis der tilføres erstatningsluft. Ved automatiske brandventilationsanlæg bør åbninger for erstatningsluft aktiveres samtidig med brandventilationen, se Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

        I rum, hvor der er udført indskudte etager, skal det sikres, at de indskudte etager ikke forringer brandventilationen.

        Brandventilation og sprinkling kan virke til ugunst for hinanden:

        • – Udløses sprinkleranlægget først, afkøles røgen. Det betyder, at den termiske opdrift i røgen bliver mindre, hvorfor effektiviteten af brandventilation forringes.

        • – Udløses omvendt brandventilation først, kan det ske, at den varme røg ventileres bort, og at sprinkleranlægget først aktiveres senere i brandforløbet, fordi sprinkleranlæggets detektorer reagerer på temperatur og normalt er placeret lige under loftniveau.

        I områder, hvor der både er sprinkleranlæg og brandventilation, bør der tages stilling til, hvilken af de to installationer der skal udløses først. Dernæst kan det ved hensigtsmæssig placering af åbningerne for brandventilation opnås at få aktiveret installationerne i den rækkefølge, det ønskes.

        Brandventilation er nærmere omtalt i blandt andet:

        • – DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (Dansk standard, 2011e),

        • – DBI retningslinje 027, Brandventilationsanlæg - projektering installation og vedligeholdelse (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2015b)

        • – DS/EN 12101-1, Brandventilation – Del 1: Specifikation for røgbarrierer (Dansk Standard, 2005)

        • – DS/EN 12101-3, Brandventilation – Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation (Dansk Standard, 2004b).

        Flugtvejs- og panikbelysning

        Flugtvejs- og panikbelysning kan være nødvendig i bygninger, hvor der er mange mennesker, samt i bygninger, hvor evakuering vanskeliggøres af personernes mobilitet, evne til selv at redde sig ud eller manglende kendskab til bygningen.

        Flugtvejsbelysning sikrer, at der fra ethvert punkt i bygningen kan ses en selvlysende eller belyst henvisning til en flugtvej.

        Panikbelysning sikrer, at personer kan orientere sig om og i flugtvejene. Normalt bør der være et lysniveau på mindst 0,5 lux i åbne flugtvejsområder og mindst 1 lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri.

        Flugtvejs- og panikbelysning bør opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen, typisk i 30-60 minutter fra en utilsigtet afbrydelse af den almindelige belysning.

        Flugtvejs- og panikbelysning er nærmere omtalt i Brandteknisk vejledning 34, Sikkerhedsbelysning (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2013).

        Slangevinder

        Slangevinder er nærmere omtalt i for eksempel Brandteknisk vejledning 38, Brandbekæmpelsesudstyr (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2014), samt DS/EN 671-1 (Dansk Standard, 2012b) og DS/EN 671-3 (Dansk Standard, 2012f).

        Brandmandselevator

        I høje bygninger, hvor ikke alle redningsåbninger kan nås med redningsberedskabets stiger, skal der installeres mindst én brandmandselevator, jf. § 133.

    • §91 - §92 Evakuering og redning af personer

      • § 91 

        Bygninger skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. Dette skal ske under hensyn til, at:

        1) Personer kan blive opmærksomme på, at der er opstået

        en brand.

        2) Flugtveje udformes, så der kan ske en evakuering af

        personer.

        3) Der etableres redningsåbninger til redning af personer.

         

      • § 92 

        Bygninger skal udformes, så personer kan blive opmærksom på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til:

        1) Behov for tidlig detektering.

        2) Behov for varsling af personer i bygningen.

        3) Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

        4) Behov for alarmering af redningsberedskabet.

    • §93 Krav om brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet

      • § 93 

        Der skal installeres brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, som det er beskrevet i følgende:

         

        1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 med tilhørende flugtveje, som er beregnet til mere end 150 personer, skal udføres med varsling. Varslingen kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til mere end 150 personer.

         

        2) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, som er beregnet til mere end 150 personer, skal varslingen ske med talt besked.

         

        3) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, der indeholder opholdsrum, som er beregnet til mere end 150 personer, skal opholdsrum med tilhørende flugtveje udføres med automatisk varsling, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg, hvis opholdsrummet anvendes på en måde, der forringer muligheden for sikker evakuering.

         

        4) En boligenhed i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup.

         

        5) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje, som er indrettet med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser, skal udføres med automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Hvor alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, eller hvor bygningsafsnittet er indrettet med mindre end 10 soverum og mindre end 50 sovepladser, kan varsling undlades, såfremt der i alle rum installeres røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup.

         

        6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 med tilhørende flugtveje skal udføres med et automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Varslingen skal tilpasses personerne i bygningsafsnittet. Hvor personer ikke selv kan reagere på varsling eller ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, skal varsling ske til personalet.

        Stk. 2 

        Ved opfyldelse af stk. 1, skal flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

    • §94 Udformning af flugtveje til evakuering af personer

      • § 94 

        En flugtvej er et sammenhængende system af udgange, gangarealer, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre, at personer kan forlade en bygning på sikker vis.

        Stk. 2 

        Design, projektering og udførelse af flugtveje skal ske under hensyn til:

         

        1) Personers kendskab til flugtvejene i bygningen.

         

        2) At flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende.

         

        3) Personers mulighed for og evne til at anvende flugtveje i bygningen.

         

        4) At evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri.

         

        5) At der ikke opstår kritiske temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller tilsvarende kritiske forhold i det tidsrum, i hvilket flugtvejene skal anvendes til evakuering.

         

        6) At flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem.

         

        7) At døre i flugtveje skal være lette at åbne uden brug af nøgle og værktøj, når flugtvejen skal benyttes af personer, og at døre i flugtveje, der skal anvendes af flere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen.

         

        8) At flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde.

         

      • SBi-anvisning (§ 94)

        Alle personer i en bygning skal kunne redde sig helt ud af bygningen til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Det kan være ved egen hjælp, ved hjælp fra eventuelt personale eller ved hjælp fra redningsberedskabet. Et 'sikkert sted' er et sted, hvor personer kan søge tilflugt og derfra forlade bygningen i sikkerhed for branden. Et sikkert sted vil typisk være en anden brandsektion end den, hvor branden er opstået.

        For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for både dyr og redningsberedskab.

        Flugtveje

        Flugtveje er et sammenhængende system af passager, gange og trapper, der sikrer, at personer kan bringe sig i sikkerhed til terræn i det fri. Rum i bygninger skal udformes, så personer, der opholder sig i rummene, sikres adgang til flugtvej.

        For at undgå, at personer bliver fanget i et lokale, skal det sikres, at de kan forlade lokalet, selvom én flugtvej er blokeret. Lokaler med kun en flugtvej skal indrettes, så der er mulighed for, at redningsberedskabet kan redde personer ud, hvis flugtvejen er blokeret.

        Flugtveje bør udformes, så personer har mulighed for at forlade bygningen i minimum to forskellige retninger:

        Der må ikke opstå kritiske forhold i flugtvejene i form af uacceptabel temperatur, røgkoncentration, varmestråling eller lignende i det tidsrum evakueringen foregår. For komplekse bygninger kan dette krav afstedkomme behov for brandtekniske analyser for at dokumentere, at bygningsreglementets krav overholdes.

        Overskuelighed

        Overskueligheden af flugtvejssystemet afhænger bl.a. af afstanden til udgangene. I traditionelt byggeri bør der ikke være mere end 25 meter fra adgangen til flugtvej og til nærmeste udgang.

        Døre må ikke placeres, så personer bliver fanget i den brandcelle, hvor branden er opstået. Der bør derfor ikke være blinde ender, hvor personer kan afspærres adgang til flugtveje. For brandceller i to etager er det ofte nødvendigt, at der fra hver etage er adgang til flugtvej eller udgang direkte til terræn i det fri.

        Lange flugtvejsgange bør opdeles med røgtætte døre for at afgrænse eventuel røg til et mindre område af flugtvejsgangen. Dermed reduceres antallet af brandceller, hvorfra personer skal reddes ud af redningsberedskabet i tilfælde af blokerede flugtvejsgange på grund af røg. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c) anbefaler opdeling med selvlukkende, røgtæt dør (klasse CSa) pr. 50 meter. For bygningsafsnit til natophold eller til personer med nedsat mobilitet, bør opdelingen af flugtvejsgange dog udføres pr. 25 meter.

        Flugtvejssystemet skal altid være tilgængeligt. Flugtveje fra et lejemål, fx bolig, kontor, butik, bør derfor ikke gå gennem andre lejemål, men forløbe inden for lejemålets grænser eller i områder udlagt som fællesareal.

        Overskueligheden af et flugtvejssystem kan forbedres ved opsætning af flugtvejs- og panikbelysning. Flugtvejs- og panikbelysning behandles nærmere i § 88- § 90 om brandtekniske installationer. Af hensyn til synshandicappede og svagsynede bør flugtveje markeres med forskelle i materialer og farver for at forbedre overskueligheden, se kapitel 2, Adgangsforhold.

        Trapper og ramper i flugtvej

        En flugtvejstrappe er en trappe, der fører direkte til terræn i det fri, eventuelt via et forrum eller vindfang. I traditionelt byggeri placeres flugtvejstrapper oftest i selvstændige brandmæssige enheder (brandsektioner). I bygninger i to etager, hvor der er kort flugtvej og god mulighed for personredning, vil det ofte være forsvarligt, at flugtvejstrappen er en udvendig trappe uden trapperum. Udvendige flugtvejstrapper skal være anvendelige uanset vejrlig. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt, at der etableres en form for klimaafskærmning.

        Flugtvejstrapper bør udføres som trapper i fælles adgangsvej, jf. kapitel 2, Adgangsforhold. Flugtvejstrapper bør have lige trappeløb, fordi det tager længere tid at anvende en spindel- eller vindeltrappe.

        For at sikre, at trapperne er tilgængelige for redningsberedskabet, bør trappernes bærende konstruktioner have en vis brandmodstandsevne. Retningslinjer for brandkrav til trappers bærende konstruktioner findes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

        Højdeforskelle op til 0,35 meter i flugtveje bør udlignes med ramper i lighed med fælles adgangsveje, se kapitel 2, Adgangsforhold, om krav til ramper.

        Antal adgange til flugtvej

        Brandmæssige enheder, hvorfra der kun er adgang til én flugtvej, indebærer risiko for, at flugtvejen blokeres. Fra disse lokaler skal redningsberedskabet have mulighed for at redde personer ud af bygningen via redningsåbninger. Brandmæssige enheder beregnet til mere end 50 personer skal altid have mindst to uafhængige flugtveje.

        Tabel 10 viser hvor mange adgange til flugtveje, der bør være, og om der bør være redningsåbning. Anbefalingerne kan i særlige tilfælde fraviges, se Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Se figur 2-figur 4 og § 97 og § 98 om redningsåbninger.

        Tabel 10. Adgang til flugtvej og redningsåbning.

        Lokalets areal

        Antal personer

        Antal adgange til flugtvej

        Redningsåbning

        Mindre end 150 m2

        Mindre end 50

        11)

        Ja

        Større end 150 m2

        Mindre end 50

        2

        Ja

        -

        Større end 50

        Min. 2 uafhængige flugtveje2)

        Nej

        1) Rum med særlig brandfare bør dog altid have to adgange til flugtveje.
        2) Antallet af uafhængige flugtveje bør tilpasses antallet af personer, jf.
        Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur2-01.jpg

        Figur 11. Adgang til flugtveje og redningsåbninger for brandcelle op til 150 m2 og højst 50 personer.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur3-01.jpg

        Figur 12. Adgang til flugtveje og redningsåbninger for brandcelle større end 150 m2 og højst 50 personer.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur4-01.jpg

        Figur 13. Adgang til flugtveje for brandcelle med mere end 50 personer.

        Bredder

        Flugtveje og adgange til flugtveje (flugtvejsdøre) skal dimensioneres, så de er lette at passere. Bredden af flugtveje skal mindst være 1,3 meter, jf. § 56 om fælles adgangsveje. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt til at sikre let passage af flugtvejene, se figur 14. Flugtvejsgange fra bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er beregnet til mange personer (mere end 150 personer), bør have en bredde på mindst 10 mm pr. person, der skal benytte flugtvejen.

        For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor der opholder sig personer, der ikke er fysisk selvhjulpne, bør flugtvejsgangens bredde være mindst 1,8 meter, hvilket tillader, at en båre og en brandmand kan passere hinanden. På hospitaler og lignende vil det ofte være nødvendigt, at to hospitalssenge kan passere hinanden. Normalt vil det kræve en fri bredde på ca. 2,4 meter (efter fradrag for eventuelle gelændere/sengeheste i siden).

        Indrettes flugtvejsgange til andre formål er det vigtigt at sikre sig, at den nødvendige bredde friholdes til gangareal for flugtvejen.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur5-01.jpg

        Figur 14. Den fri bredde på 1,3 meter skal opretholdes, selv om der placeres møbler i flugtvejen.

        Døre til og i flugtveje

        Døre til og i flugtveje skal have en fri bredde på mindst 0,77 meter, jf. § 52 i kapitel 2, Adgangsforhold, om krav til fri passage gennem døre til fælles adgangsveje. I lighed med flugtvejsgange og -trapper bør bredden tilpasses antallet af personer.

        Fra rum beregnet til mange personer bør der kunne gå mere end én person ad gangen gennem døråbningerne. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c) anbefaler derfor, at de primære døre fra rum beregnet til mere end 150 personer har en fri bredde på mindst 1,2 meter. Bredden af døråbningen måles som den fri passagebredde svarende til §§ 51-54 i kapitel 2, Adgangsforhold.

        I rum beregnet til mange personer er det også vigtigt, at presset fra mennesker mod dørene ikke gør det vanskeligt at åbne dørene. Derfor skal døre til og i flugtveje, der er beregnet til mere end 150 personer, åbne i flugtvejsretningen, se figur 15.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur6-01.jpg

        Figur 15. Udadgående døre giver en mere sikker og ubesværet evakuering.

        Hvis en dør til eller i en flugtvej (eller en åbning i flugtretningen) har en bredde på 1,2 meter, bør det også gælde alle døre i det videre flugtvejssystem for at sikre en jævn hastighed under evakueringen.

        For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at hospitalssenge og lignende kan passere dørene ved evakuering. Dette skal undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde.

        Døre i flugtveje skal have en fri højde svarende til normale døre i adgangsveje.

        For at personer med nedsat kraft i fingre og hænder skal kunne åbne døre i flugtveje, anbefales det, at dørene kan betjenes med en lukket hånd. For bygninger i anvendelseskategori 6 kan det være hensigtsmæssigt, hvis døre i flugtveje er selvåbnende, og åbningsfunktionen kan modstå brand i det tidsrum, det tager at gennemføre evakuering.

        Trappeløb og reposer

        Bredden af trappeløb og reposer bør ligesom med flugtvejsgange afpasses antallet af personer, der benytter trappen og eventuelt behovet for båretransport via trapperne. Hovedreposer bør have en fri bredde på mindst 1,3 meter.

        Kritiske forhold

        Det skal være muligt at gennemføre evakueringen, inden der opstår kritiske forhold for personer. For at sikre at der ikke opstår kritiske forhold i flugtveje, udføres flugtvejssystemet i traditionelt byggeri oftest som beskyttede gange og trapper.

        Kritiske forhold for personer, herunder temperaturer, strålingsintensitet over kortere eller længere tid samt røgens indflydelse på sigtbarhed og vejrtrækning (højde fra gulv til underside af røglag) defineres i Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004).

    • §95 Brandtekniske installationer til sikring af flugtveje

      • § 95 

        Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i en bygning, når der i bygningen er et eller flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, og disse soverumsafsnit til sammen har et etageareal, der er større end 1.000 m2, og bygningen samtidig er i mere end én etage over terræn.

         

      • SBi-anvisning (§ 95)

        Ved vurdering af behovet for brandtekniske installationer af hensyn til evakuering skal bygningsafsnit i samme anvendelseskategori betragtes som ét bygningsafsnit, hvis de er forbundet med fælles flugtvej. Det gælder dog ikke bygningsafsnit i anvendelseskategori 4.

    • §96 Brandtekniske installationer til sikring af brug af flugtveje

      • § 96 

        Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning til sikring af brug af flugtveje:

         

        1) I bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn skal der installeres panikbelysning i flugtvejstrapper.

         

        2) I bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150 personer skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning i flugtvejene. Hvor alle opholdsrum har adgang til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades.

         

        3) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til mere end 150 personer, skal der installeres flugtvejsbelysning af udgangene og panikbelysning i de gangarealer, der fører til udgangene.

         

        4) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6 med tilhørende flugtveje skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning i flugtvejene, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum har adgang til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades.

         

        Stk. 2 

        Ved opfyldelse af stk. 1 skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et afsnit.

    • §97 - §98 Redningsåbninger

      • § 97 

        Brandmæssige enheder til personophold skal indrettes med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden vis.

      • § 98 

        Redningsåbninger skal designes og udføres under hensyn til:

         

        1) At personer i den brandmæssige enhed skal kunne give sig til kende.

        2) Antallet af personer, som den brandmæssige enhed er beregnet til.

        3) At redningsåbninger skal udformes, så de kan anvendes til redning af personer ved egen hjælp eller via redningsberedskabets stiger, hvor bygningens højde og placering muliggør det.

        4) At redningsåbninger i brandmæssige enheder kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr, når der opholder sig personer i de pågældende brandmæssige enheder.

         

      • SBi-anvisning (§ 97-98)

        Redningsåbningers funktion

        Redningsåbninger har tre funktioner:

        • – Redning af personer via redningsberedskabets stiger

        • – Mulighed for at personer kan give sig til kende over for redningsberedskabet.

        • – Udluftning af røg.

        Redningsåbninger er helt afgørende, hvis personsikkerheden bygger på, at personer i tilfælde af blokeret flugtvej kan forblive i det rum, hvor de opholder sig, indtil de kan reddes ud. Hvis det er tilfældet, bør rummet udgøre en selvstændig brandcelle. Det gælder bl.a. alle rum, der indrettes med kun én dør.

        Hvor en brandcelle består af flere rum adskilt med bygningsdele uden brandmæssig klassifikation, fx en bolig, risikerer personer at blive fanget i brandcellen. Selvom afgrænsninger omkring et rum ikke har nogen brandmæssig klassifikation, vil afgrænsningerne alligevel i nogen grad yde beskyttelse mod brand. Et rum, der ikke er en selvstændig brandcelle, bør derfor have mindst én redningsåbning for at bevare muligheden for personredning, hvis en person fanges i rummet.

        Redningsåbninger refererer her til åbninger, der er etableret med henblik på personredning. Vinduer eller andre åbninger, der alene er etableret for, at personer kan give sig til kende og/eller til røgudluftning skal ikke nødvendigvis kunne nås af redningsberedskabets stiger.

        Muligheden for evakuering og redningsindsats kan forbedres ved at udføre bygningen med en sikkerhedstrappe og/eller en brandmandselevator.

        Udeladelse af redningsåbninger

        I rum, hvor personer ikke risikerer at blive fanget, hvis en flugtvej er blokeret, er redningsåbningen ikke nødvendig. Det kan fx være opholdsrum, hvor der gennem døre er adgang til redningsåbninger i to naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden og rum med to uafhængige flugtveje, se figur 16.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur7-01.jpg

        Figur 16. Rum med to uafhængige flugtveje, og hvor redningsåbning ikke er nødvendig.

        I rum, hvor redningsåbninger udelades, skal man være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at etablere mulighed for udluftning af røg for at tilgodese redningsberedskabets indsatsmulighed, se § 132.

        Krav til antal og udformning af redningsåbninger

        En redningsåbning er typisk et vindue i en ydervæg. Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 meter, hvor højden er mindst 0,6 meter og bredden mindst 0,5 meter, se figur 17.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur8-01.jpg

        Figur 17. Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger.

        Der bør være én redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer, som rummet er beregnet til. Dimensionering, udførelse og placering af redningsåbninger er nærmere beskrevet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

        Sikkerhedstrappe

        En sikkerhedstrappe er en flugtvejstrappe, hvortil risikoen for røg- og brandspredning er minimeret, så personer, der opholder sig over stigens redningshøjde, kan redde sig ud ved egen hjælp. Sikkerhedstrapper er placeret i en selvstændig brandsektion, hvortil adgang sker fra det fri eller via en luftsluse, og der må ikke forekomme brændbart materiale ud over håndlisten på trappens gelænder.

        En luftsluse har til formål at bortventilere røg og varme. Luftslusen skal derfor udføres med tilstrækkelig ventilation til, at der ikke ophobes røg. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri anbefaler, at en luftsluse udføres med mindst én åben side, se figur 18. Der bør ikke benyttes brændbare materialer i luftslusen ud over eventuelle håndlister.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur9-01.jpg

        Figur 18. Udformning af sikkerhedstrappe.

        Dør mellem luftsluse og trapperum skal være bygningsdel klasse EI230-C, mens der ikke er særlige brandkrav til døren mellem luftsluse og forrum ud over, at den ikke må kunne låses. De øvrige døre mod det fælles forrum skal være klasse EI260-C.

    • §99 - §103 Bærende konstruktioners brandmodstandsevne

      • § 99 

        I tilfælde af brand skal bygninger og bygningsdele have en tilstrækkelig brandmodsstandsevne.

        Stk. 2 

        Projektering og udførelse af bygningers konstruktioner skal ske under hensyn til, at:

         

        1) Evakuering af de personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis, og at der ikke sker væsentlige skader på bygningen.

         

        2) Der ikke sker skade på personer og bygninger på anden grund.

         

        3) Redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.

         

        4) Der ikke sker væsentlige skader på andre bygninger på egen grund, som kan medføre fare for personer eller redningsberedskabets indsatsmulighed.

      • § 100 

        Brandmodstandsevnen for bærende bygningsdele bestemmes enten ved standardbrandpåvirkning eller ved anvendelse af et naturligt brandforløb, som beskrevet i DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-2: Generelle laster – Brandlast og DS/EN 1991-1-2 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-2: Generelle laster – Brandlaster.

      • § 101 

        Anvendes et naturligt brandforløb i medfør af § 100, skal det dokumenteres, at konstruktionen kan modstå det fulde brandforløb.

      • § 102 

        Bæreevnen under brand skal bestemmes, som beskrevet i kapitel 15.

         

      • SBi-anvisning (§ 99-102)

        De bærende konstruktioners brandmodstandsevne har sammen med opdeling af bygningen i brandmæssige enheder, jf. § 111, betydning for både bygningens brugere og redningsberedskabets sikkerhed under indsatsen.

        Brandmæssig klassifikation af byggevarer og bygningsdele

        I henhold til byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013) klassificeres byggevarer og bygningsdele ud fra deres:

        • – Reaktion på brand, dvs. i hvilken grad de medvirker til branden og afgiver røg og brændbare dråber eller partikler. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-1 (Dansk Standard, 2009g).

        • – Brandmodstandsevne. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-2 (Dansk Standard, 2009h).

        Brandmodstandsevnen beskrives bl.a. ud fra ydeevnekriterier:

        • – 'R' for bæreevne

        • – 'E' for integritet (dvs. at der ikke må ske gennemtrængning af flammer eller varme gasser)

        • – 'I' for isolation

        • – 'W' for varmestråling.

        Ydeevnekriterierne kombineres med en tidsangivelse, der angiver det tidsrum, ydeevnen opretholdes ved en standardiseret brandprøvning.

        Den hidtidige danske klassifikation af beklædninger i klasse 1 har i det europæiske system betegnelsen K1 10 B-s1,d0. Klasse 2 betegnes K1 10 D-s2,d2.

        Det europæiske klassifikationssystem er beskrevet nærmere i kapitel 3.1 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

        Bærende konstruktioner

        Det er et krav, at bærende konstruktioner enten udføres med klassifikation angivet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, eller det dokumenteres, at de kan overleve et relevant brandforløb.

        Brandmodstandsevnen for en bærende bygningsdel kan bestemmes som beskrevet i standarderne vedrørende konstruktioner, jf. bygningsreglementets kapitel 15, Konstruktioner (§ 340-§ 357).

        Ved beregning af bæreevnen for brandpåvirkede konstruktioner er det vigtigt at tage højde for den påvirkning af konstruktionens geometri, som temperaturbetingede deformationer af de enkelte konstruktionselementer kan medføre.

        Retningslinjer for, hvilken brandmæssig klassifikation, der vil være tilstrækkelig for bærende konstruktioner, bl.a. afhængig af anvendelseskategori, er angivet i kapitel 3.3 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

        Andre forhold

        Brandmæssig klassifikation af byggevarer og bygningsdele har også betydning for andet end de bærende konstruktioner, fx for brandspredning og røgudvikling. Der skal derfor tages hensyn til disse forhold, specielt når mere komplekse bygninger skal projekteres.

        Partielle etageadskillelser

        Industri- og lagerbygninger i én etage ønskes ofte udført med en partiel, indskudt etageadskillelse. Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 % af den pågældende brandsektions areal. Normalt vil en partiel, indskudt etageadskillelse, der højst er 150 m2, samt de bygningsdele, der bærer denne, kunne udføres uden krav til brandmodstandsevne.

        Hvis flugtveje og/eller redningsberedskabets primære indsatsveje går under en partiel indskudt etage, skal det overvejes, om muligheden for evakuering og redningsberedskabets sikkerhed er tilgodeset. Jævnfør bygningsreglementet skal flugtveje forblive sikre i det tidsrum, hvor evakueringen forløber.

      • § 103 

        Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede bygningskonstruktion i brandmæssig henseende ikke har en ringere bæreevne i tilfælde af brand, end de enkelte bygningsdele i konstruktionen har. Dette gælder både bærende og brandadskillende bygningsdele.

      • SBi-anvisning (§ 103)

        Brandmodstandsevnen af et bærende system bestemmes af brandmodstandsevnen af de enkelte bygningsdele og samlingerne mellem dem. Samlinger skal have samme brandmodstandsevne som de bygningsdele, der forbindes. Samlingers brandmodstandsevne bestemmes iht. beregningsmetoderne angivet i standarderne vedrørende konstruktioner eller ved prøvning.

        Det er vigtigt at tage højde for, at temperaturpåvirkning fra en brand kan ændre samlingers geometri.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur10-01.jpg

        Figur 19. Deformation af betondæk som følge af temperaturpåvirkning.

        Det er også vigtigt, at samlinger udformes, så de ikke giver mulighed for røgspredning til hulrum, se også § 115, om hulrum i konstruktioner. Det bør også sikres, at samlinger ikke giver anledning til utilsigtet transport af varme til andre bygningsdele.

        Konstruktioner, der bærer og/eller afstiver en brandmæssig adskillelse, skal kunne opretholde bæreevnen i samme tidsrum, som den brandmæssige adskillelse skal opretholde sin adskillende funktion. I traditionelt byggeri, der planlægges iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c), skal en række brandmæssige adskillelser opretholde ydeevnekriterierne 'EI' i 60 minutter. Det betyder, at de konstruktioner, der bærer og afstiver en sådan brandmæssig adskillelse i et traditionelt byggeri, skal udføres som bygningsdel klasse R 60.

        Hvor brandmæssige adskillelser bæres eller afstives af bærende konstruktioner i klasse R 30, må det derfor sikres, at den brandmæssige adskillelse er båret og afstivet på begge sider og på en sådan måde, at den brandmæssige adskillelse bliver stående, selvom de bærende og afstivende konstruktioner på den ene side bortfalder. Det er for eksempel relevant i bygningers øverste etage og i enetages bygninger, hvor de bærende konstruktioner i visse anvendelseskategorier kan udføres som bygningsdel klasse R 30, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur11-01.jpg

        Figur 20. Bærende konstruktion (vandret snit), hvor det er nødvendigt med afstivning fra to sider.

        Bygninger mere end 22 meter over terræn

        I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 meter over terræn, kan redningsåbninger på de øverste etager ikke nås med en normal drejestige. Denne type bygninger er ikke omfattet af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Eftervisning af brandsikkerheden, herunder kravene til de bærende konstruktioner, må derfor bero på en konkret analyse af både evakuering og redningsberedskabets indsatsmuligheder. Kan de bærende konstruktioner overleve et fuldt udviklet brandforløb, anses brandsikkerheden for opfyldt for de bærende konstruktioner. For dimensionering af bærende konstruktioners bæreevne under brand henvises til Eurocodes. Desuden kan andre brandpåvirkninger anvendes, når de behandles som parametriske brande iht. Eurocode 1, Last på bærende konstruktioner - Del 1-2: Generelle laster – Brandlast (Dansk Standard, 2007f), med dansk anneks, og hvis brandbelastninger er dokumenteret.

    • §104 Antændelse og brand- og røgspredning

      • § 104 

        Bygninger skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at:

         

        1) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

        2) Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.

        3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

        4) Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.

        5) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

      • SBi-anvisning (§ 104)

        Brandspredning fra en brandmæssig enhed til en anden brandmæssig enhed i samme bygning eller i en anden bygning kan skyldes:

        • – Varmeledning

        • – Konvektiv overførsel

        • – Varmestråling

        • – Flyveild.

        Brandspredning via varmeledning skyldes opvarmning gennem bygningsdele, fx vægge og etageadskillelser.

        Brandspredning på grund af konvektiv overførsel skyldes varm røg, der via kanaler, skakter, hulrum eller utætheder og åbninger i brandmæssige adskillelser spredes fra én brandmæssig enhed til en anden.

        Brandspredning forårsaget af varmestråling skyldes primært strålingen fra flammer og varm røg.

        Ved flyveild forstås gløder og små brændende partikler, der transporteres væk fra branden via røgens opdrift og vind. Flyveild vil normalt kun udgøre en risiko for brandspredning i forbindelse med let antændelige overflader, fx stråtage.

    • §105 - §107 Risiko for antændelse

      • § 105 

        Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

      • § 106 

        Det skal sikres, at rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele.

      • § 107 

        Større fyringsanlæg skal placeres i selvstændige brandmæssige enheder med adgang direkte til det fri for at mindske risikoen for brandspredning.

    • §108 - §109 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår

      • § 108 

        Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

      • § 109 

        Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes:

        1) Antændelighed.

        2) Brandspredning.

        3) Produktion af varme og røg.

        4) Produktion af brændende dråber og partikler.

      • SBi-anvisning (§ 109)

        Kravet kan opfyldes ved at anvende indvendige overflader, som opfylder de brandmæssige klassifikationer i tabel 11.

        Tabel 11. Eksempler på brandmæssig klassifikation for indvendige overflader.

        Bygningens udformning

        Vægbeklædning

        Loftbeklædning

        Gulvbelægning

        Anvendelseskategori 1

         

        Generelt

        K1 10 B-s1,d0
         

        K1 10 B-s1,d0
         

         

        Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 1.000 m2

        K1 10 D-s2,d2

        K1 10 D-s2,d2
         

         

        Anvendelseskategori 1 og 2

         

        Generelt

        K1 10 B-s1,d0
         

        K1 10 B-s1,d0
         

         

        Bygninger i 1 etage med
        brandceller på indtil 150 m
        2

        K1 10 D-s2,d2
         

        K1 10 D-s2,d2
         

         

        Brandceller på indtil 150 m2 i bygninger, hvor gulv i øverste etage er
        maks. 22 m over terræn

         

        K1 10 D-s2,d2
         

         

        K1 10 B-s1,d0
         

         

        Anvendelseskategori 3

         

        Generelt

        K1 10 B-s1,d0
         

        K1 10 B-s1,d0
         

        Dfl-s1
         

        Bygninger i 1 etage med
        brandceller på indtil 100 m
        2

        K1 10 D-s2,d2
         

        K1 10 D-s2,d2
         

         

        Anvendelseskategori 4 og 5

         

         

         

        Generelt

        K1 10 B-s1,d0
         

        K1 10 B-s1,d0
         

         

        Bygninger med 1 etage

        K1 10 D-s2,d2
         

        K1 10D-s2,d2
         

         

        Bygninger, hvor gulv i øverste
        etage er maks. 5,1 m over terræn

        K1 10 D-s2,d2
         

        K1 10 D-s2,d2
         

         

        Bygninger, hvor gulv i øverste
        etage er maks. 22 m over terræn

        K1 10 D-s2,d2
         

        K1 10 B-s1,d0
         

         

        Anvendelseskategori 6

         

         

         

        Generelt

        K1 10 B-s1,d0
         

        K1 10 B-s1,d0
         

         

        Nedhængte lofter bør udføres som materiale klasse B-s1,d0. Skillevægge skal føres op til rummets egentlige loft. Den del af væggene, der ligger mellem det nedhængte loft og rummets egentlige loft, bør udføres med beklædning i samme klasse som væggene i rummet.

    • §110 - §119 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår, eller til bygninger på samme grund

      • § 110 

        Indvendige overflader i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som flugtvejen anvendes til evakuering af personer.

      • SBi-anvisning (§ 110)

        Indvendige væg- og loftoverflader i flugtveje skal udføres med beklædning i klasse K1 10 B-s1,d0, og gulve med gulvbelægning i klasse Dfl-s1.

      • § 111 

        Bygninger skal opdeles i en eller flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre, at flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i bygningen, og så der ikke sker væsentlig brandspredning.

      • § 112 

        Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder.

      • § 113 

        I et bygningsafsnit, der indeholder flere anvendelseskategorier, skal brandsikringen i hele bygningsafsnittet opfylde de krav, der gælder for den anvendelseskategori i afsnittet, der har det største sikringsbehov.

      • SBi-anvisning (§ 111-§ 113)

        Bygningsafsnit kan opdeles i brandceller og/eller brandsektioner, se § 84.

        Brandceller

        Opdeling i brandceller tilgodeser personsikkerheden ved evakuering og redning. I tilfælde af blokerede flugtveje sikrer opdeling i brandceller, at personer kan blive i den celle, hvor de befinder sig, indtil de kan reddes ud af redningsberedskabet via brandcellens redningsåbninger.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur12-01.jpg

        Figur 21. Opdeling i brandceller hindrer brand- og røgspredning.

        Normalt kan en brandcelle højst strække sig over to etager. Derved begrænses den lodrette brand- og røgspredning i bygningen.

        Afgrænsning af en brandcelle kan ske med bygningsdele klasse REI 60 eller EI 60.

        Væg- og loftkonstruktioner mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan udføres som bygningsdel klasse EI 30.

        Brandsektioner

        Opdeling i brandsektioner skal primært forbedre redningsberedskabets mulighed for at begrænse brandspredning. Hvilken størrelse brandsektion, som redningsberedskabet kan håndtere, afhænger af brandrisikoen inden for brandsektionen, dvs. herunder anvendelseskategori, og om der er sprinkleranlæg. Hvis mængden af brændbart materiale medfører, at bygningen er omfattet af tekniske forskrifter, se § 83, og der er stor brandbelastning inden for den enkelte brandsektion, kan det have indflydelse på brandsektionens størrelse. Tabel 12 viser eksempler på, hvordan en bygning kan sektioneres:

        Tabel 12. Eksempler på brandsektionering.

        Bygningstype

        Brandsektions-
        adskillelse

        Maksimalt areal af
        brandsektion
        uden
        automatisk sprinkling

        Maksimalt areal af
        brandsektion
        med
        automatisk sprinkling

        Anvendelseskategori 1

         

         

         

        Bygninger med 1 etage

        (1) eller (2)

        5.000 m2

        10.000 m2

        Bygninger med 1 etage og stor brandbelastning*)

        (1) eller (2)

        2.000 m2

        10.000 m2

        Bygninger med mere end 1 etage

        (1) eller (2)

        2.000 m2

        10.000 m2

        Anvendelseskategori 2 og 3

         

         

         

        Bygninger med 1 etage

        (1) eller (2)

        2.000 m2

        10.000 m2

        Bygninger med mere end 1 etage

        (1) eller (2)

        1.000 m2

        10.000 m2

        Bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn

        (1)

        1.000 m2

        10.000 m2

        Anvendelseskategori 4 og 5

         

         

         

        Bygninger med 1 etage (anv.kategori 4)

        (1) eller (2)

        1.200 m2

        10.000 m2

        Bygninger med 1 etage (anv.kategori 5)

        (1) eller (2)

        2.000 m2

        10.000 m2

        Bygninger med mere end 1 etage

        (1) eller (2)

        600 m2

        10.000 m2

        Bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn

        (1)

        600 m2

        10.000 m2

        Anvendelseskategori 6

         

         

         

        Bygninger med 1 etage

        (1) eller (2)

        2.000 m2

        2.000 m2

        Bygninger med mere end 1 etage

        (1) eller (2)

        600 m2

        2.000 m2

        Bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn

        (1)

        600 m2

        2.000 m2

        (1) Bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0.
        (2) Bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0.
        *) Hvis brandbelastning pr. areal overflade, som afgrænser rummet, overstiger 200 MJ/m
        2.

        Personer, der sover, vil typisk blive opmærksomme på en brand senere end vågne personer. Derfor er der større risiko for, at sovende personer ikke kan bringe sig selv i sikkerhed. Der bør maksimalt være 50 sovepladser i en brandsektion, for at begrænse antallet af personer, der skal reddes ud af bygningen.

        Åbninger i brandsektionsadskillelser

        Døre, lemme, vinduer og lignende åbninger i en brandsektionsadskillelse bør som udgangspunkt lukkes med bygningsdel klasse EI2 60-C. Tabel 13 giver eksempler på, hvor det er forsvarligt at udføre åbninger i brandsektionsadskillelser med en anden brandmæssig klassifikation.

        Tabel 13. Klassifikationskrav til døre placeret i åbninger i brandsektionsadskillelser.

        Placering af dør

        Brandmæssig klassifikation

        Mellem to brandsektioner

        EI2 60-C

        Mellem brandsektion og trapperum/elevator

        EI2 30-C

        Mellem luftsluse og trapperum

        EI2 30-C

        Mellem forrum i kælder og elevatorskakt

        EI2 30-C

        Mellem flugtvejsgange i hver sin brandsektion

        E60-C1

        Mellem flugtvejsgang og trapperum/elevator

        E30-C2

        1) Døren bør udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL).
        2) Døren bør i soverumsafsnit udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL).

        Åbninger i brandcelle

        Åbninger i en brandcelle kan i mange tilfælde udføres med døre, der opfylder ydeevnekriterier til integritet og isolering (EI, jf. § 99) i halvdelen af den tid, der gælder for de øvrige adskillende bygningsdele omkring brandcellen.

        Tabel 14. Klassifikationskrav for døre placeret i åbninger i brandcelleadskillelser.

        Placering af dør

        Brandmæssig klassifikation

        Mellem brandcelle til personophold og flugtvejsgang

        EI2 30

        Mellem brandcelle m. depot, køkken m.m. og flugtvejsgang

        EI2 30-C

        Mellem to brandceller og typisk ikke lukket

        EI2 30-C

        Mellem to brandceller og typisk lukket

        EI2 30

        Markering af brandsektioner

        Redningsberedskabet kan have stor nytte af at vide, hvor brandsektionen afgrænses, når slukningsindsatsen skal planlægges. I nogle tilfælde kan placeringen identificeres visuelt, fx ved bygninger med synlig brandkam.

        Er der derimod brandkamserstatning, har redningsberedskabet vanskeligere ved at afgøre en brandsektions afgrænsning. Derfor vil det forbedre redningsberedskabets indsatsmuligheder at markere placeringen af brandsektionsadskillelser med skiltning eller lignende.

        Sikring mod vinkelsmitte

        Risikoen for vandret brandspredning ved et knæk i facadelinje betegnes normalt 'vinkelsmitte'. Hvis en brandsektionsadskillelse, der føres ud til ydervæggen, er mindre end 2,5 meter fra et knæk i facadelinjen, kan det være nødvendigt at udføre sikring mod vandret brandspredning. Det gøres ved at sikre facaden ud for den brandsektionsadskillende væg, se figur 22.

        Normalt anses risikoen for vinkelsmitte at være til stede, hvis knækket i facadelinjen er mindre end 135°. Sikring mod vinkelsmitte kan udføres ved at udføre ydervæggen som bygningsdel klasse EI 60 og uden åbninger på en strækning af 2,5 meter omkring knækket i facadelinjen. Hvis sikringen sker på begge sider af knækket, kan de angivne 2,5 meter måles på skrå over hjørnet ved knækket i facadelinjen, se figur 22.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur13-01.jpg

        Figur 22. Sikring mod vandret brandspredning.

        Brandkam

        Risikoen for brandspredning hen over en brandsektionsadskillelse kan reduceres med en brandkam eller brandkamserstatning. Ved en brandkamserstatning etableres sikring mod brandsmitte i tagkonstruktionen. Brandkamserstatningen vil ikke være synlig i modsætning til en brandkam.

        Brandkamserstatninger bør udføres som bygningsdel klasse EI 60. En brandkamserstatning kan enten udføres på begge sider af brandsektionsadskillelsen eller som en ensidig brandkamserstatning. En ensidig brandkamserstatning skal dog udføres som bygningsdel REI 60.

        Højden på en brandkam og udstrækningen af en brandkamserstatning afhænger af tagets hældning mod brandsektionsadskillelsen. Principperne for, hvordan sikring mod brandspredning over en brandsektionsadskillelse kan udføres, er vist på figur 23, figur 15, figur 16 og figur 17.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur14-01.jpg

        Figur 23. a) Brandkam ved taghældning mod brandsektionsadskillelse mindre end 1:8 på begge sider. b) Brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse mindre end 1:8 på begge sider. c) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse mindre end 1:8 på begge sider.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur15-01.jpg

        Figur 24. a) Brandkam ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side. b) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur16-01.jpg

        Figur 25. a) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side. b) Brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur17-01.jpg

        Figur 26. a) Brandkam ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på begge sider. b) Brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på begge sider. c) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på begge sider.

        Forskellig bygningshøjde

        Hvor der er forskellig bygningshøjde på hver side af en brandsektionsadskillelse, er det nødvendigt at sikre mod brandsmitte mellem den høje og den lave del af bygningen (høj/lav-smitte). Sikring kan enten udføres i taget over den lave del eller ved at lade væggen på den høje del fungere som brandsektionsadskillelse uden åbninger. Principielle muligheder for sikring er skitseret på figur 27.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur18-01.jpg

        Figur 27. Brandsektionsadskillelse med sikring mod høj-lav smitte og vinkelsmitte. Skitsen nederst til højre er ikke anvendelig.

        Hvor der både er risiko for vinkelsmitte og høj/lav-smitte, er det væsentligt, at risikoen for brandsmitte vurderes samlet og ikke som to isolerede problemer hhv. sikring mod vinkelsmitte og høj/lav-smitte. Løsningen nederst til højre på figur 27 er derfor ikke anvendelig.

      • § 114 

        Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.

      • SBi-anvisning (§ 114)

        Risiko for lodret brandspredning

        Ud over opdeling af en bygning i brandsektioner på grund af forskellig anvendelseskategori, areal og antal sovepladser, bør trapperum, elevatorskakte, installationsskakte og lignende, hvor der er risiko for lodret brandspredning op gennem bygningen, være selvstændige brandsektioner. En elevator kan normalt placeres i samme brandsektion som et trapperum, hvis elevatorskakten udføres af materiale i klasse A2-s1,d0. For sikkerhedstrapper anbefales det dog, at elevator placeres i en selvstændig brandsektion, se anvisningstekst til § 98.

        Trapperum, elevatorskakte og lignende er normalt kendetegnet ved en relativ lav brandbelastning, og derfor er det normalt ikke nødvendigt at sikre mod brandsmitte herfra. Der skal dog sikres mod vinkelsmitte. Brandsektionsvægge omkring trapper, skakte m.m. kan derfor være uden brandkam eller brandkamserstatning, hvis brandsektionsvæggene føres op i tæt tilslutning til yderste tagdækning. For skorstensskakte henvises til § 323 om aftrækssystemer til fyringsanlæg.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur19-01.jpg

        Figur 28. Trapperum, som udgør en selvstændig brandsektion, kan afsluttes med en vandret brandsektionsadskillelse (a) eller føres op til yderste tagdækning (b).

        Hvis en brandsektionsvæg omkring et trapperum eller en skakt ikke føres op i tæt tilslutning til yderste tagdækning, bør trapperummet eller skakten afsluttes med en vandret brandsektionsadskillelse. Tilsvarende gælder for trapperum og skakte, der afsluttes ved en etageadskillelse eller lignende, se figur 28.

        Etager med kælderfunktion har på grund af oplag ofte stor brandbelastning. Ydermere vil en brand på etager med kælderfunktion typisk nå at udvikle sig kraftigere, inden den opdages, end en brand på en etage med personophold. Trapper og elevatorer, der fører til kælder, medfører derfor en øget risiko for brandspredning til flugtveje. Derfor bør adgang fra en etage med kælderfunktion til elevator ske gennem et forrum udført som en brandcelle med dør klasse EI2 30-C.

        Adgang fra etager med kælderfunktion til trapperum med flugtvejstrapper bør enten ske via det fri eller via en luftsluse.

        Brandsikring af installationsføringer

        Føring af installationer gennem afgrænsninger omkring brandmæssige enheder må ikke forringe afgrænsningernes brandmæssige egenskaber. Derfor er det oftest nødvendigt at udføre brandtætning. Eksempler på, hvordan brandtætninger kan udføres, findes for eksempel i anvisninger fra producenter og i Brandteknisk vejledning 31, Brandtætninger – Brandtætning af gennembrydninger for installationer (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2005), der beskriver god praksis i forbindelse med valg, udførelse og vedligeholdelse af brandtætninger til kabler, rør, ventilationskanaler m.m.

        Eksempler på brandsikring af gennemføringer for afløbsinstallationer behandles blandt andet i SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse, 3 Sikring mod brand (Brandt & Faldager, 2015c).

        For ventilationskanaler er det desuden nødvendigt at sikre, at brand og røg ikke spredes via kanalerne. Ventilationsanlæg kan udføres i overensstemmelse med DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (Dansk standard, 2011d).

      • § 115 

        Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele.

      • SBi-anvisning (§ 115)

        Hvor hulrum i konstruktionen er nødvendig af hensyn til ventilation, lydisolation eller andet, bør der udføres brandstop alle steder, hvor hulrummet passerer en brandmæssig adskillelse. Hvilke materialer et brandstop kan udføres af, opridses i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c). For detailprojektering af brandstop henvises til litteraturen og producentanvisninger.

        Facadebeklædninger (regnskærme) med et bagvedliggende ventileret hulrum kan medføre øget risiko for brandspredning, se § 87, om krav til udvendige overflader. En ventilationsspalte bag en regnskærm, der er udført i mindst materiale klasse B-s1,d0 [klasse A-materiale], og opsat på beklædning (vindspærre) klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], kan udføres uden brandstop, selvom ventilationsspalten passerer brandmæssige adskillelser, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

      • § 116 

        Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved, at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder.

      • § 117 

        Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at:

         

        1) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses.

        2) Der i bygninger med flere end en brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

        3) Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler.

        4) Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer.

      • § 118 

        Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

      • § 119 

        Camping-, festival- og salgsområder skal placeres, indrettes og bruges på en sådan måde, at en brand kan begrænses til det område, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre områder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

    • §120 - §124 Brandtekniske installationer til begrænsning af brand- og røgspredning

      • § 120 

        I camping-, festival- og salgsområder skal der være brandslukningsmateriel i et sådan omfang, at tilstedeværende kan foretage en acceptabel indledende indsats.

      • § 121

        Der skal i bygninger installeres slangevinder, som beskrevet i følgende, for at sikre, at personer i bygningen kan foretage en indledende indsats:

         

        1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, som er indrettet til industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger til dyrehold, hvis etagearealet er større end 1.000 m².

        2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til mere end 150 personer.

        3) Alle bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6.

         

      • § 122 

        Der skal i rum, der er større end 1.000 m², installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkleranlæg for at reducere risikoen for brandudbredelse i rummet.

      • SBi-anvisning (§ 122)

        Betydningen af begrebet 'rum' er i denne sammenhæng et lokale, der kan være adskilt fra andre lokaler med enten brandmæssigt klassificerede eller uklassificerede bygningsdele. Det vil sige, at rummet ikke nødvendigvis udgør en brandmæssig enhed. En brandmæssig enhed kan derfor godt være større end 1.000 m2, uden at der stilles krav om sprinkling eller brandventilation, hvis enheden er opdelt i flere lokaler, se figur 29.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur20-01.jpg

        Figur 29. Eksempler på brandmæssige enheder med og uden krav om sprinkleranlæg eller automatisk brandventilation.

        I situationen til venstre i figur 29 vil der være krav om enten sprinkleranlæg eller automatisk brandventilation, mens der ikke er et tilsvarende krav i situationen til højre. Adskillelsen mellem de to rum bør dog udføres under hensyntagen til afskærmning mod spredning af brand og røg i rimelig tid efter påbegyndelse af en brand. Bestemmelsen betyder blandt andet, at der i mange tilfælde vil kunne anvendes glasvægge som adskillelse.

        Arealet af en brandmæssig enhed kan dog udløse krav om sprinkleranlæg, selvom enheden opdeles i flere lokaler på hver under 1.000 m2, jf. § 95 og § 123.

      • § 123 

        Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i bygninger for at sikre mod brandspredning i følgende:

         

        1) Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 1, når etagearealet er større end 5.000 m², dog ved et etageareal større end 2.000 m², hvis bygningsafsnittet har en brandbelastning, der er større end 800 MJ/m² gulvareal.

        2) Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 1, når etagearealet er større end 2000 m2.

        3) Bygningsafsnit i lagerbygninger i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m, og etagearealet er større end 600 m².

        4) Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 2.000 m².

        5) Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 1.000 m².

        6) Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 2.000 m².

        7) Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 600 m².

        8) Bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.

         

      • § 124 

        Der skal i industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1 installeres automatisk brandalarmanlæg for at sikre en tidlig alarmering af og indledende indsats fra redningsberedskabet og for at sikre mod væsentlig brandspredning, såfremt:

         

        1) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 2.000 m², og der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg.

        2) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 5.000 m², og en stablingshøjde på mere end 10 m.

    • §125 Brandspredning til bygninger på anden grund

      • § 125 

        Bygninger skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte, eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til anden grund.

      • SBi-anvisning (§ 125)

        Den hyppigste årsag til brandspredning til nabobebyggelse er varmestråling fra branden, mens brandspredning på grund af konvektion og flyveild er sjældnere. Flyveild kan dog indbefatte en reel risiko for brandspredning i forbindelse med stråtage.

        Intensiteten af varmestråling aftager med afstanden til branden. Derfor er afstanden til nabobebyggelse afgørende for brandspredningsrisikoen.

        Den brandmæssige klassifikation af en bygnings udvendige overflade bestemmer, hvor let antændelig bygningen er, når den påvirkes af en brand opstået uden for bygningen.

        Afstand til skel mod nabo og til vej- og stimidte

        Tabel 15 angiver krav til afstanden, som en bebyggelse skal have til skel mod nabo og til vej- og stimidte for at hindre brandspredning til anden grund:

        Tabel 15. Afstand til skel mod nabo og til vej- og stimidte.

        Udvendige overflader

        Afstand

        K1 10 B-s1,d0

        ≥ 2,5 meter

        Ringere end K1 10 B-s1,d0

        ≥ 5 meter

        Bygninger med stråtag

        ≥ 10 meter1)

        1) Afstanden til skel kan for fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse, campinghytter og dertilhørende småbygninger reduceres til mindst 5 meter, hvis stråtaget er særligt brandsikret, se eksempel i afsnit 7.10 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

        Brandvæg

        Hvis en bygning placeres nærmere skel mod nabo eller vej- og stimidte end 2,5 meter, vil det normalt være nødvendigt at udføre en brandvæg. Brandvæggen kan udføres som bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 og må ikke svækkes af gennemføringer eller installationer.

        En brandvæg kan opføres i skel som en fælles brandvæg. Fælles brandvægge kræver tinglysning af betingelserne for brandvæggen. Det er nødvendigt for at sikre, at den ikke helt eller delvist fjernes af nogen af ejerne, og at der ikke foretages bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er enige om det. For at undgå risiko for vandret brandspredning bør brandvægge sikres mod vinkelsmitte. Det sker i princippet som ved en brandsektionsadskillelse, se anvisningstekst til § 113, herunder Figur 22, dog med den forskel, at vinkelsmittesikringen for brandvægge bør udføres som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 uden åbninger.

        Brandkam

        For at reducere risikoen for brandspredning hen over en brandvæg bør der udføres brandkam eller brandkamserstatning. Principper for sikring mod brandsmitte over en brandvæg er vist på figur 30. Hvis væggen ikke er en del af bygningens bærende system, er det tilstrækkeligt med EI 120 A2-s1,d0 – væggen skal dog kunne bære sig selv og være stabil.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur21-01.jpg

        Figur 30. Sikring mod brandsmitte over en brandvæg.

        Sikringen mod brandsmitte over en brandvæg er kun nødvendig indtil 2,5 meter fra skel, uanset i hvilken afstand bygningen bør holdes fra skel, jf. tabel 15.

        Flere bygninger på samme grund

        For at forhindre brandspredning til andre bygninger på egen grund, bør bygninger placeres med en indbyrdes afstand, der svarer til summen af de afstande, som bygningerne hver især bør have til skel mod nabo og til vej- og stimidte, se figur 31.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\Figurer fra Anv258\anv272-figur22-01.jpg

        Figur 31. Fiktivt skel mellem bygninger på samme grund.

        Opføres bygninger på samme grund nærmere hinanden end summen af de afstande, bygningerne hver især bør have til skel mod nabo og til vej- og stimidte, betragtes bygningerne i brandmæssig henseende som én bygning.

    • §126 - §133 Redningsberedskabets indsatsmuligheder

      • § 126 

        Bygningers placering på grunden samt deres udformning skal sikre, at der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for, at redningsberedskabet kan foretage redning og kan bistå evakuering af personer og dyr. Det skal ligeledes sikres, at der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendig hertil samt til at begrænse væsentlig brandspredning mellem brandmæssige enheder.

        Stk. 2 

        Design, projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:

         

        1) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på grunden, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem til bygningen.

         

        2) Det i og uden for bygningen er muligt at fremføre det nødvendige udstyr til redning af personer samt til slukningsarbejde i forbindelse hermed.

         

        3) Bygninger indrettes, så der er mulighed for at kunne gennemføre en forsvarlig rednings- og slukningsindsats.

      • SBi-anvisning (§ 126)

        Brandmodstandsevnen af de bærende konstruktioner og opdelingen af en bygning i brandmæssige enheder har stor betydning for redningsberedskabets sikkerhed under indsatsen og mulighed for at gennemføre en succesfuld slukningsindsats. Desuden har det stor betydning for redningsberedskabets indsats i forbindelse med redning af personer.

        Redningsberedskabet skal have mulighed for at bringe deres rednings- og slukningsmateriel tilstrækkeligt langt frem til bygningen. Brandredningskøretøjer bør kunne køres frem, så de er maks. 40 meter fra døre i primære indsatsveje, målt i ganglinjen. Køretøjernes adgang bør ske på befæstet kørevej med en bredde på mindst 2,8 meter.

        Det er vigtigt, at spærrebomme, porte eller lignende i adgangsarealer ikke hindrer redningsberedskabets adgang.

        Hvis redningsberedskabet skal have adgang til en indre gård for at gennemføre personredning eller for at nå de primære indsatsveje, skal de adskillende bygningsdele mellem port/passage og bygning udføres med samme brandmæssige klassifikation som en brandsektionsadskillelse, se § 111-§ 113.

      • § 127 

        Brandtekniske installationer, herunder brandmandspaneler, stigrør, sprinklercentraler og lignende, der har betydning for redningsberedskabets rednings- og slukningsmuligheder, skal være tydeligt markerede.

      • § 128 

        I bygninger med redningsåbninger, hvor redningsåbningerne kun kan nås af redningsberedskabets kørbare stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer, så redningsberedskabet har adgang til at foretage en redningsindsats ved hjælp af redningsåbningerne.

      • SBi-anvisning (§ 128)

        Redningsberedskabets håndstiger kan benyttes til personredning, når underkanten af redningsåbningen ikke er mere end 10,8 meter over terræn. I bygninger, hvor personredning er baseret på redning med håndstiger, skal det sikres, at området under redningsåbningerne giver mulighed for, at der kan rejses en stige. Der bør derfor ikke være trapper, lysskakte, bassiner eller lignende under redningsåbninger, som kan forhindre anvendelse af håndstiger.

        For bygninger, hvor det er nødvendigt at anvende kørbare stiger, skal der udlægges brandredningsarealer, der giver redningsberedskabet mulighed for at rejse de kørbare stiger.

        Et brandredningsareal bør befæstes, så det kan optage belastningen fra både brandredningskøretøjernes akseltryk og støtteben. Brandredningsarealets udbredelse skal derfor mindst være så stort, at den kørbare stiges støtteben kan holdes inden for området.

        Placeringen af brandredningsarealet bør tage hensyn til hældning af stigen og placering af altaner, karnapper, tagudhæng m.m. Skitsen på figur 32 kan benyttes som udgangspunkt for placering og udformning af et brandredningsareal, men den konkrete løsning bør altid afklares med den lokale bygnings- og brandmyndighed.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur23-01.jpg

        Figur 32. Placering og udformning af et brandredningsareal.

        I bygninger, hvor redningsberedskabets stiger ikke kan nå alle redningsåbninger, skal der ved indretning af bygningen tages særlig hensyn til muligheden for evakuering og redningsberedskabets indsatstid.

      • § 129 

        Bygninger skal udformes, så redningsberedskabets rednings- og slukningsmateriel kan føres frem til ethvert sted i bygningen, hvor dette er nødvendigt for:

         

        1) Redning af personer.

        2) At gennemføre slukningsarbejde i forbindelse med redning

        af personer.

         

      • SBi-anvisning (§ 129)

        Redningsberedskabet skal kunne bringe deres rednings- og slukningsmateriel frem til ethvert sted i en bygning.

        Normalt vil det ikke være muligt at fremføre brandslanger fra terræn i bygninger, hvor øverste etage er mere end 22 meter over terræn, hvor trapperummets lysningsbredde er mindre end 0,2 meter eller hvor der i trapperummet ikke på hver etage er oplukkelige vinduer til det fri. Stigrør er omtalt nærmere i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

      • § 130 

        I bygninger, hvor redningsberedskabets brandslanger ikke kan føres frem af de primære indsatsveje som trapper mv., skal der installeres stigrør.

      • § 131 

        I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftning.

      • SBi-anvisning (§ 131)

        Formålet med røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje er at sikre redningsberedskabet det bedst mulige arbejdsmiljø, mens de bringer deres materiel frem.

        Den primære indsatsvej går ofte gennem trapperum. Røgudluftning i trapperum kan for eksempel sikres ved, at der for hver etage er et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. En anden mulighed er, at der foroven i trapperummet placeres en røglem, som kan betjenes manuelt fra trapperummets indgangsetage. Røgudluftning af trapperum er omtalt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

      • § 132 

        I bygningsafsnit, hvor røgudluftning ikke kan ske ved naturlig ventilation via vinduer i ydervæg, døre, porte eller lemme i tag, skal der på anden måde etableres mulighed for røgudluftning.

      • SBi-anvisning (§ 132)

        Røgudluftning giver redningsberedskabet mulighed for at ventilere røg ud af bygningen og dermed forbedre sigtbarheden under og efter indsatsen.

        For at sikre mulighed for røgudluftning bør der i alle rum etableres oplukkelige vinduer eller lemme med et frit lysningsareal af åbningerne svarende til mindst 0,5 % af rummets etageareal. Ved oplukkelige facadevinduer regnes lysningsarealet som arealet af vinduet inklusive ramme, men uden karm. Ovenlysvinduer, som fungerer som røgudluftning fra trapperum, skal have et aerodynamisk frit areal på mindst 0,4 m2, jf. DS/EN 12101-2, Brandventilation (Dansk Standard, 2017c).

        I mindre birum, ventilationsrum, toiletter og lignende, hvor brandbelastningen er lille, er røgudluftning ikke nødvendig.

        For små lokaler vil et frit lysningsareal på 0,5 % af etagearealet ikke give tilstrækkelig god mulighed for røgudluftning. Et typisk eksempel på det er kælderrum i etageboligbyggeri. Her vil det oftest være mere hensigtsmæssigt at etablere tværudluftning af kældergangen frem for små åbninger i det enkelte kælderrum.

        Et alternativ til naturlig røgudluftning kan være mekanisk brandventilation. For mekaniske anlæg vil et luftskifte på ca. seks gange i timen typisk give tilstrækkelig god røgudluftning.

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 5 Brand\anv272-figur24-01.jpg

        Figur 33. a) Røgudluftning af kælderrum ved udluftning af hvert enkelt rum. b) Røgudluftning af kælderrum ved tværudluftning gennem kældergang.

      • § 133 

        I bygningsafsnit med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, skal der installeres mindst en brandmandselevator af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder.

    • §134 - §136 Funktionsafprøvning og systemintegrationstest inden ibrugtagning

      • § 134 

        Før ibrugtagning af en bygning skal der gennemføres en funktionsafprøvning og kontrol af de brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel i bygningen, der viser, at den enkelte brandtekniske installation og det enkelte brandslukningsmateriel fungerer efter hensigten.

        Stk. 2 

        Funktionsafprøvning og kontrol udføres efter Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

      • § 135 

        For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4, skal funktionsafprøvning og kontrol foretages af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer.

        Stk. 2 

        For følgende brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel kan funktionsafprøvning eller kontrol foretages af andre end virksomheder med en akkreditering efter DS/EN/ ISO 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:

         

        1) Branddasker.

        2) Brandtæpper.

        3) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.

        4) Håndildslukker.

        5) Røgalarmanlæg.

        6) Røgudluftning.

        7) Stigrør.

        8) Slangevinder.

      • § 136 

        Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der før ibrugtagning foretages systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

        Stk. 2 

        Systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

      • SBi-anvisning (§ 136) 

        Systemintegrationstesten skal sikre, at de brandtekniske installationer har den funktionssammenhæng, der er forudsat i brandstrategien. Det vil typisk være nødvendigt at gennemføre en systemintegrationstest, når der installeres et centralt ABA-anlæg, hvortil der er koblet ét eller flere aktive systemer, fx automatisk brandventilation, automatisk sprinkleranlæg eller et rumslukningsanlæg. Det skal sikres, at ABA-anlægget registrerer det/de rum, hvor brand(e) er detekteret og visuelt angiver dette. Desuden skal systemintegrationstesten sikre, at alarm afgives til redningsberedskabet og at eventuelt tilkoblede slukningssystemer aktiveres efter hensigten. Det skal i alle tilfælde særligt sikres under systemintegrationstesten, at den i brandstrategien forudsatte rækkefølge på aktivering af forskellige anlæg er opfyldt. Her tænkes i særdeleshed på interaktionen mellem et eventuelt sprinkleranlæg og brandventilation. Der henvises i øvrigt til Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004).

    • §137 - §146 Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger

      • § 137 

        Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. § 82.

      • § 138 

        Brugen af en bygning skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid. Herunder skal det sikres, at:

         

        1) Flugtveje holdes tilgængelige og anvendelige både i og uden for bygningen.

        2) Redningsåbninger er tilgængelige.

        3) Redningsberedskabets indsatsveje er tilgængelige og anvendelige.

        4) Risikoen for, at der opstår en brand, begrænses.

        5) Der er tilstrækkeligt brandslukningsmateriel, og dette placeres hensigtsmæssigt.

        6) Brandbelastningen ved opsætning af udsmykninger, scener mv. ikke forøges væsentligt i forhold til bygningens almindelige brug.

      • § 139 

        Det er ejeren, brugeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre, at §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes.

      • § 140 

        En bygnings brandsikringstiltag, herunder relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele bygningens levetid bidrager til brandsikkerheden, jf. § 82.

      • § 141 

        Brandtekniske installationer, brandslukningsmateriel samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres.

        Stk. 2 

        Kravet om løbende funktionsafprøvning og kontrol anses som opfyldt, hvis afprøvning og kontrol sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold.

        Stk. 3 

        Den løbende funktionsafprøvning og kontrol af brandtekniske installationer skal i bygningsafsnit i risikoklasse 2 - 4 gennemføres af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer.

        Stk. 4 

        For følgende brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel skal funktionsafprøvning eller kontrol ikke foretages af en virksomhed med en akkreditering efter DS/EN/ ISO 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:

         

        1) Branddasker.

        2) Brandtæpper.

        3) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.

        4) Håndildslukker.

        5) Røgalarmer.

        6) Røgalarmanlæg.

        7) Røgudluftning.

        8) Stigrør.

        9) Slangevinder.

        Stk. 5 

        Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse, eller hvor funktionsafprøvning eller kontrol ved en akkrediteret virksomhed er et krav i byggetilladelsen.

      • § 142 

        Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der foretages løbende systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede virkning.

        Stk. 2 

        Kravet om løbende systemintegrationstest i stk. 1 anses som opfyldt, hvis systemintegrationstesten sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold.

      • § 143 

        Før ibrugtagning skal der for bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som fastlægger, hvordan bygningens brandsikkerhed kan opretholdes i hele bygningens levetid, jf. §§ 137-142.

        Stk. 2 

        Drift, kontrol og vedligehold af brandsikringstiltag i og udenfor bygningsafsnit omfattet af stk. 1 skal ske i henhold til den for bygningsafsnittet udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

        Stk. 3 

        Stk. 1 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse.

      • § 144 

        For eksisterende bygninger i risikoklasse 2-4, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold.

      • § 145 

        En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan skal udformes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt.

      • § 146 

        En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold, anses for at opfylde bestemmelserne i dette afsnit.

      • SBi-anvisning (§ 146)

        En brandteknisk dokumentation, jf. kapitel 29, bør indeholde en plan for drift, kontrol og vedligehold af passive og aktive brandsikringstiltag. Planen bør præcisere, hvem der er ansvarlig for opgaverne. Også vedligeholdelsen af de passive brandsikringstiltag, fx brandbeskyttelse af stålkonstruktioner, bør medtages i planen.

    • §147 - §150 Drift, kontrol og vedligehold af hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og lignende, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for at opretholde brandsikkerheden i bygningen

      • § 147 

        Drift, kontrol og vedligehold skal for nedenstående bygningsafsnit ske, så §§ 137-142 og § 148 er opfyldt:

         

        1) Soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser i hoteller mv. og plejeinstitutioner.

        2) Forsamlingslokaler til flere end 150 personer.

        3) Undervisningsafsnit til flere end 150 personer.

        4) Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende.

        5) Butikker til flere end 150 personer.

        6) Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for at opretholde brandsikkerheden i bygningen.

      • § 148 

        En drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt, og:

         

        1) Der udarbejdes en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er).

        2) Der udarbejdes ordensregler for bygninger omfattet af § 147.

        3) Der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks.

        4) Personalet er uddannet og instrueret i både de udarbejdede ordensregler og reglerne for evakuering samt, at personalet er instrueret i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer.

        5) Der for bygninger omfattet af § 147, som ikke er underlagt krav om elsikkerhedsattest, jf. bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler, udarbejdes en attest fra en autoriseret elinstallatør hvert 3. år vedrørende flugtvejs- og panikbelysning, varslingsanlæg og ABDL-anlæg. Attesten fra den autoriserede elinstallatør indsendes til kommunalbestyrelsen.

        6) Der udarbejdes og ophænges en pladsfordelingsplan i lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.

        7) Der udarbejdes en driftsjournal for lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.

        8) Det dokumenteres, at kontroller, som er foreskrevet i driftsjournalen, er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet.

        9) Der i soverumsafsnit i hoteller mv. med mere end 10 sovepladser er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer.

        10) Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter på hver etage.

        11) Det sikres, at der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel.

      • § 149 

        For bygninger omfattet af § 147, anses en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold, for at opfylde § 148.

      • § 150 

        For eksisterende bygninger, omfattet af § 147, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, eller hvor den udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan ikke sikrer opfyldelse af §§ 137-142 og § 148, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold.

    • §151 - §152 Eksisterende feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, samt eksisterende kirker

      • § 151 

        I feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, skal der i passende omfang installeres røgalarmer. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage.

         

      • § 152 

        I eksisterende kirkerum, som anvendes til kirkelige handlinger, koncerter samt arrangementer af lignende karakter, som ikke medfører forøget brandrisiko, kan forhold, som ellers er gældende for forsamlingslokaler, jf. § 148, undlades.

         

        Stk. 2 

        Kirkerum, hvor drift, kontrol og vedligehold udføres efter Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold, anses for at opfylde §§ 137-142.

         

    • §153 - §155 Industri- og lagerbygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige yderligere driftsmæssige tiltag, for at opretholde brandsikkerheden i bygningen

      • § 153 

        Drift, kontrol og vedligehold skal for følgende bygningsafsnit ske, så §§ 137-142 og § 154 er opfyldt:

         

        1) Lagerbygninger med bygningsafsnit i risikoklasse 2 med et etageareal større end 2.000 m².

        2) Lagerbygninger i risikoklasse 2 med en stablingshøjde, der er større end 8 m og med bygningsafsnit større end 600 m².

        3) Lagerbygninger i risikoklasse 3 og 4.

        4) Lagerbygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag.

         

      • § 154 

        En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 153 skal udarbejdes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt samt, at det sikres, at:

        1) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand, evakueringsplaner og beredskabsplaner.

        2) Personalet er uddannet og instrueret i både de udarbejdede ordensregler og evakueringsplaner samt, at personalet er instrueret i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer.

        3) Der er udarbejdet en beskrivelse af oplag i bygningen, herunder begrænsninger på type af oplag, principper for oplagring og belægningsplaner.

        4) Beredskabsplanen for bygningen er tilgængelig, hvor en sådan foreligger, og i det omfang det er relevant.

        5) Der udarbejdes en beskrivelse af driftsorganisation herunder den/de driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger.

        6) Der udarbejdes beskrivelser af omfang og frekvens af eventuelle brandøvelser.

        7) Der udarbejdes beskrivelser af regler for varmt arbejde.

         

      • § 155 

        §§ 153 og 154 anses for opfyldt, hvis drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold.

         

    • §156 - §158 Transportable telte og konstruktioner, festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder, forsamlingstelte og markedspladser, hvor brugen nødvendiggør yderligere driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden i bygningen

      • § 156 

        Drift, vedligehold og løbende kontrol af følgende transportable konstruktioner og områder skal ske på en sådan måde, at §§ 137-142 og § 157 til en hver tid er overholdt:

         

        1) Transportable telte og konstruktioner.

        2) Festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder.

        3) Forsamlingstelte.

        4) Markedspladser.

        5) Salgsområder.

         

      • § 157 

        En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for transportable telte og konstruktioner, festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder, forsamlingstelte, markedspladser i § 156 skal udarbejdes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt samt, at det sikres, at:

         

        1) Der i forsamlingstelte til mere end 150 personer udarbejdes en driftsjournal og en pladsfordelingsplan.

        2) Der udarbejdes en brand og evakueringsinstruks.

        3) Der er udarbejdet ordensregler og evakueringsplaner om forebyggelse af brand.

        4) Personalet er uddannet og instrueret i både de udarbejdede ordensregler og evakueringsplaner samt, at personalet er instrueret i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer.

      • SBi-anvisning (§ 157)

        Beskrivelse af de relevante brandkrav for en række transportable konstruktioner, samt eksempler på hvordan brandkravene kan opfyldes findes i Vejledning om opstilling af transportable telte og konstruktioner (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016b).

      • § 158 

        §§ 156 og 157 anses for opfyldt når drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført i henhold til Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold.

         

  • For vejledning vedrørende brugerbetjente anlæg henviser bygningsreglementet til DS-håndbog 186, Vejledning – Tilgængelighedskrav i BR18 – holdt op mod DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2017g). Håndbogen sammenholder lovkrav i BR18 med anbefalinger i DS/ISO 21542, Bygningskonstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø (Dansk Standard, 2012e).

    • §159 Selvbetjenings- og brugerbetjente anlæg

      • § 159 

        Brugerbetjente anlæg, herunder indkast til affaldssystemer, IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner, skal opsættes, så brugerne kan betjene dem ved egen hjælp. Kravet anses som opfyldt, når det brugerbetjente anlæg er projekteret og installeret således, at:

         

        1) Adgangsarealet frem til anlægget er mindst 1,30 m bredt og niveauforskelle i dette areal er udlignet.

         

        2) Anlægget er placeret i en højde, så det kan benyttes af brugerne ved egen hjælp eller ved, at det kan hæves og sænkes.

      • SBi-anvisning (§ 159)

        IT-udstyr

        Bygningsreglementet beskriver kravene til placering af brugerbetjente anlæg. Funktionaliteten af IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner anbefales at følge Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007). Denne omhandler for eksempel betjeningshøjder, afstande, displays, betjeningskraft, lys, lyd og samspil med handicap-kompenserende udstyr. I forbindelse med et planlagt EU-direktiv om offentlige udbud af brugerbetjent udstyr er desuden udviklet standarden DS/EN 301549, Tilgængelighedskrav for offentlige indkøb af IKT-produkter og -tjenester i Europa (Dansk standard, 2015j), der behandler mange af de samme emner. Standarden kan hentes på ETSI’s hjemmeside: www.etsi.org.

        Affaldssystemer

        Rent mekaniske anlæg vil normalt ikke være omfattet af DS/EN 301549, og den krævede funktionalitet er i stedet beskrevet i bygningsreglementet og dets vejledninger. Eksempel på typer af affaldssystemer fremgår af bygningsreglementets vejledning til kapitel 3, Affaldssystemer (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018f).

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anvxxx-BR18\Kildoks og figurer\Kap. 6 Brugerbetjente anlæg\Anv272-figur-Brugerbetjente anlæg-01.jpg

        Figur 34. Eksempel på selvbetjeningsautomat med betjeningshøjder og rækkeafstande efter Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007). Lignende dimensioner anvendes i DS/EN 301549 (Dansk Standard, 2015j).

    • §160 Porttelefoner og tilkaldeanlæg

      • § 160 

        Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning og placeres i bygningen, så det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan betjene anlægget. Kravet anses som opfyldt, når:

        1) Det auditivt og visuelt er angivet, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret.

        2) 5-tallet i betjeningspanelet er markeret med taktil identifikation.

      • SBi-anvisning (§ 160)

        Automatiske døre, porttelefoner og lignende bør kunne betjenes ved egen hjælp af både siddende og stående voksne samt af børn. Derfor bør knapper m.m. placeres:

        • – I en højde på 0,9-1,2 meter

        • – Mindst 0,5 meter fra indvendige hjørner.

        Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængslingsside. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget.

        Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal med lyd og lys fortælle, at anlægget er aktiveret, og at der er forbindelse til modtageren. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med en følbar (taktil) markering, fx en forhøjet prik midt på tasten.

        For udformning og placering af brugerbetjente knapper, automater og lignende udstyr henvises til § 159 samt for eksempel til Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg (Statens Byggeforskningsinstitut, 2007).

        I mange tilfælde vil brugerbehov kræve automatisk åbning af døre, og anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, bør denne anbringes mindst 1 meter fra døropslaget, så personer ikke rammes af døren. Det anbefales at følge DS/EN 16005, Automatiske døre - Sikkerhed ved brug - Krav og prøvningsmetode (Dansk Standard, 2012i), som tager højde for de fleste situationer.

         

  • Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er taget fra Bygningsreglementets vejledning om byggepladsen og udførelsen af byggearbejder gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018z).

    • §161 - §165 Byggepladsen og udførelse af byggearbejder

      • Vejledning (Forord)

        Denne vejledning behandler de forhold der bør overvejes i forbindelse med byggepladsen og udførelse af byggearbejde. Derudover giver vejledningen anbefalinger til planlægning og udførelse af byggearbejder, herunder brandværnsforanstaltninger på byggepladsen, og tiltag til at undgå uacceptable gener på anden grund, og sørge for at fugtfølsomt materiale beskyttes under byggeprocessen.

         

        Vejledningen kan anvendes ved alle typer af byggearbejder. Hvilke dele af vejledningens retningslinjer, der vil finde anvendelse i det konkrete tilfælde, vil afhænge af det pågældende byggearbejdes karakter. Ved mindre byggearbejder kan det forekomme, at kun få af vejledningens afsnit vil være relevante, mens der ved større byggearbejder, hvor der gør sig specielle forhold gældende, kan være behov for yderligere retningslinjer.

         

        Bemærk, at byggepladser bl.a. også reguleres af Arbejdstilsynets regler. I forhold til Arbejdstilsynets regler henvises der bl.a. til bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 (med senere ændringer) om bygge- og anlægsarbejder.

         

        Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter, der stiller krav til bygherren om koordinering og planlægning af de forskellige arbejdsgiveres arbejder på byggepladsen. Hertil er der bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø, der bl.a. stiller krav om, at den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde med sine angivelser i projektet skal sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse.

         

        Ydermere henvises der til Trafik-, bygge- og boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts (vinterbekendtgørelsen).

         

        Opmærksomheden henledes endvidere på miljølovgivningen, herunder bl.a. bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter.

         

      • § 161 

        Byggepladsen og byggearbejder skal planlægges og udføres, så der:

         

        1) Ikke sker skade på personer eller bygninger på og omkring byggepladsen.

        2) Ikke opstår væsentlige gener for naboer, på vej og fortovsarealer.

        3) Tages højde for vejrforhold.

         

        Vejledning (1.0 Generelt)

        Det overordnede krav til byggepladser fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 7, § 161, hvoraf det fremgår at byggepladsen og byggearbejder skal planlægges og udføres, så der: 

         

        1)   ikke sker skade på personer eller bygninger på og omkring byggepladsen. 

        2)   ikke opstår væsentlige gener for naboer, på vej og fortovsarealer. 

        3)   tages højde for vejrforhold.
         

        I §§ 162 – 165 uddybes kravene til byggepladsen og udførelse af byggearbejde.

         

      • § 162 

        Ved planlægning og udførelse af byggearbejder skal det sikres, at:

         

        1) Der ikke sker svigt af nye eller eksisterende konstruktioner på egen grund eller på nabogrunde under udgravninger, opførelse og ombygning.

         

        2) Montage af bygningsdele udføres, så der ikke er risiko for personer på egen grund eller på nabogrunde.

         

        Vejledning (2.0 Planlægning og udførelse af byggearbejder)

        Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 7, § 162, at ved planlægning og udførelse af byggearbejder skal det sikres, at:

         

        1. Der ikke sker svigt af nye eller eksisterende konstruktioner på egen grund eller på nabogrunde under udgravninger, opførelse og ombygning.

        2. Montage af bygningsdele udføres, så der ikke er risiko for personer på egen grund eller på nabogrunde.
         

        Konstruktioner og bygningsdele skal dimensioneres til at kunne monteres på forsvarlig vis. Ved montage af bygningsdele skal leverandørens montagevejledning altid følges.

         

        Ved større renoveringsarbejder, som f.eks. energirenoveringer, er det vigtigt, at der inden arbejdet opstartes er fokus på de konstruktive forhold, som er gældende i den pågældende bygning før, under og efter renoveringen. For det eksisterende byggeri er det i denne forbindelse vigtigt, at det har den forventede styrke og, at der er tilstrækkeligt stabilitet under byggeprocessen.

         

        Ved dimensionering af bygningsdele skal der tages hensyn til deres holdbarhed under montagen.

         

        Ved risiko for svigt, eller nedfald af genstande og materialer, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede og personer på nabogrunde mod den risiko, som følger af bygningens tilstand eller midlertidige ustabilitet. Det kan f.eks. være afstivning eller afspærring af det pågældende område ved risiko for kollaps.

         

        I forbindelse med montagearbejde kan det også være relevant at etablere sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. rækværk, skærme eller sikkerhedsnet, alt efter arbejdets art og karakter.

         

        Ved montage af større bygningsdele eller ved udskiftning af bygningsdele kan det være nødvendigt at afstive bygningsdele midlertidigt. Det er her nødvendigt, at fremskaffe oplysninger, der kan have indflydelse på den midlertidige afstivning, som f.eks. beregninger på den midlertidige statik. Ved montage af større bygningsdele er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at der ikke bør foretages anden arbejde i nærheden. 

         

        I forhold til at sikre mod nedfald af genstande og materialer, bør der træffes foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f.eks. ved afspærring eller afskærmning på byggepladsen og på nabogrunde om nødvendigt.

         

        Ved montage af isoleringsmateriale med en brandklassificeret lavere end klasse D-s2,d2 bør der ske en løbende afdækning under byggeprocessen for at minimere risikoen for antændelse. Herudover bør eventuelle antændelses kilder holdes under kontrol. Se afsnit 3 for yderligere vejledning om brandsikkerhed og brandværnsforanstaltninger på byggepladsen.

         

        For yderligere henvises der bl.a. til Arbejdstilsynets regler om bygge og anlægsarbejde.

         

      • § 163 

        Under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres brandværnsforanstaltninger, som sikrer, at:

         

        1) Brandsikkerheden i eksisterende bygninger, som stadig er i brug, ikke forringes.

        2) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

        3) Brandspredning på grunden begrænses.

        4) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

        5) Der er adgang til byggepladsen for redningsberedskabets køretøjer.

        6) Materialer og konstruktioner til brug for byggearbejdet skal placeres på eller i direkte tilknytning til byggepladser, så de ikke medfører risiko for brandspredning til bygninger på egen grund eller på nabogrunde.

         

      • Vejledning (3.0 Brandsikkerhed og brandværnsforanstaltninger)

        Det fremgår af bygningsreglement 2018, kap. 7, § 163, at der under byggearbejdets udførelse skal gennemføres brandværnsforanstaltninger, som sikrer, at: 

         

        1. Brandsikkerheden i eksisterende bygninger, som stadig er i brug, ikke forringes. 

        2. Risikoen for, at en brand opstår, begrænses. 

        3. Brandspredning på grunden begrænses. 

        4. Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund. 

        5. Der er adgang til byggepladsen for redningsberedskabets køretøjer. 

        6. Materialer og konstruktioner til brug for byggearbejdet skal placeres på eller i direkte tilknytning til byggepladser, således, at de ikke medfører risiko for brandspredning til bygninger på egen grund eller på nabogrunde.
         

        Erfaringer viser, at en del af de brande, der forekommer i bygninger, opstår i forbindelse med, at opførelse, større eller mindre nybygninger, ombygninger, renoveringer eller andre former for byggearbejder.

         

        I forbindelse med byggearbejder kan bygninger være mere sårbare, f.eks. hvis dele af bygningens klimaskærm ikke er monteret endnu eller den er fjernet, hvis bygningens brandmæssige opdeling er ufuldstændig, hvis der foretages varmt arbejde (arbejdsprocesser, hvorved der anvendes åben ild eller på anden måde udvikles varme), eller hvis der er placeret store oplag af brændbare (bygge)materialer o.lign. i eller ved en bygning. Endvidere er der altid en forøget brandrisiko, når der færdes håndværkere i en bygning, dels fordi antallet af personer, der opholder sig i eller ved en bygning, forøges, arbejdsprocesserne medfører en øget antændelsesrisiko og dels fordi håndværkere ofte ikke i detaljer har kendskab til en bygnings indretning og anvendelse. Hertil kommer, at redningsberedskabets (brandvæsenets) indsats under byggearbejder kan være besværliggjort af spærrede/blokerede adgangsveje, f.eks. på grund af oplag, stilladser, byggepladshegn, midlertidige skure o.lign.

         

        De hyppigste årsager til brand i forbindelse med byggearbejder er:

         

        - Ophobning af løst pakkede og spredte byggematerialer, som kan være brændbare.

        - Utilstrækkelig eller defekt isolering af el-installationer og/eller over belastning af el-installationer.

        - Uforsigtighed ved varmt arbejde (f.eks. tagdækning, svejse-, slibe- og skærearbejder).

        - Tobaksrygning og uforsigtighed ved bortskaffelse af affald fra rygning.

        - Uforsigtighed ved brug og oplag af brandfarlige stoffer.

        - Manglende brandsikring, pga. ikke færdiggjorte eller udkoblede brandtekniske tiltag.
         

        Ved planlægningen af et byggearbejde bør det tilstræbes, at arbejder, der har indflydelse på en bygnings brandmæssige forhold, som brandmæssige adskillelser, brandtekniske installationer, flugtveje, redningsberedskabets indsatsmuligheder o.lign. afsluttes hurtigst muligt. De brandmæssige forhold skal etableres hurtigst muligt. Der kan i byggeperioden eventuelt indarbejdes supplerende tiltag så som alternative eller midlertidige brandmæssige foranstaltninger, som tekniske installationer, brandvagter, supplerende slukningsmateriel eller passive tiltag. Hvis bygningen er helt eller delvist i brug må den samlede brandsikkerhed i bygningen ikke forringes.

        Byggearbejder, der medfører en forbedring af byggeriets brandsikringsniveau, bør påbegyndes og afsluttes tidligst muligt i byggeprojektet.

        Der henvises tillige til cirkulære om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på fredede bygninger.

         

      • Vejledning (3.1 Planlægning af brandsikkerhed på byggepladsen)

        For bedst muligt, at håndtere de brandmæssige risici under hele byggeperioden bør der udarbejdes en plan for brandsikkerheden for den specifikke byggeplads.

        Planen bør omfatte følgende forhold:

         

        - Bygningens eventuelle brug under byggearbejdet
        - Organiseringen; ansvarlige for brandsikkerheden

        - Brandplan (tegning) med angivelse af byggepladsens funktioner, oplag, brandveje, brandslukningsmateriel, samlingsplads ved evakuering, særlige farer (som trykflasker, brandfarlige        væsker 
        og byggestrøm) o.lign.
        - Krav til/behov for brandmæssige uddannelser/kurser; varmt arbejde, elementær brandbekæmpelse, førstehjælp o.lign.
        - Instruktion af medarbejdere
        - Brandtekniske installationer, som automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA), automatisk sprinkleranlæg (AVS), Brandventilation (ABV), varslingsanlæg (AVA) og sikkerhedsbelysning
        - Flugtvejsplaner, flugtveje, samlingspladser
        - Skiltning, af f.eks. flugtveje, brandmateriel, arbejde underlagt ATEX, farlige stoffer, særlige brandrisiko forhold o.lign.
        - Brændbare oplag; som gasser og væsker, andre brændbare byggematerialer
        - Placering af og håndtering af affald; Brændbart og brændfarligt affald
        - Placering af brandslukningsmateriel, som håndildslukkere og slangevinder
        - Midlertidige el-installationer; el-tavler, byggestrøm, opladning af trucks
        - Ved risiko for støv- eller gaseksplosioner på byggepladsen, skal der gennemføres en risikoanalyse, som fremgår af ATEX-direktivet samt beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter.
        - Redningsberedskabets indsatsmuligheder; adgangsveje, brandhaner, brandveje, stigrør, nøglebokse o.a.
         

        I forbindelse med en brandsikkerhedsplanlægning bør der afhængigt af byggearbejdets omfang udfærdiges følgende planer:

         

        - Overordnet beredskabsplan for byggepladsen og byggeriets øvrige brugere
        - Brand- og evakueringsplan/instruks
        - Brandplan med brandmateriel, brandmæssige opdelinger, flugtveje, samlingsplads, nøglebokse, brandtekniske installationer og andre brandmæssige og relevante oplysninger.
         

        Der skal udvises særlig opmærksomhed på at tilgodese brandsikkerheden i bygninger, hvor dele af bygningen er ibrugtaget og indebærer aktiviteter, som ikke er en del af det igangværende byggearbejde. Her tænkes på f.eks. byggearbejder i etageejendomme, hvor et antal lejligheder fortsat er beboet eller erhvervsejendomme, som fortsat er i brug i forbindelse med ombygningsaktiviteter. I disse tilfælde skal det sikres at sikkerheden i tilfælde af brand ikke bliver forringet for de personer, som bruger bygningen.

         

      • Vejledning (3.2 Byggepladsens indretning)

        For minimering af de brandmæssige risici og for at sikre redningsberedskabets indsatsmuligheder bør der ved indretningen af en byggeplads tages hensyn til de brandmæssige forhold, som ofte omfatter følgende forhold:

         

        - Flugtvejsforhold

        - Midlertidige bebyggelser (skurvogne)

        - Stilladser

        - Byggepladshegn

        - Parkeringsforhold

        - Adgangsforhold

        - Oplagspladser for byggematerialer og affald

        - Redningsberedskabets indsatsmulighed; brandveje, brandredningsarealer, stigrør o.lign.
         

        Brandbelastningen på byggepladsen bør under hele arbejdet holdes så lav som muligt.

         

        Midlertidige konstruktioner

        Midlertidige konstruktioner omfatter f.eks. skurvogne, oplagscontainere, omklædning, o.lign.

         

        Afstandsforhold til skel og anden bebyggelse for midlertidige bebyggelser / konstruktioner kan f.eks. fastlægges ud fra bygningsreglementets vejledninger til kapitel 5 om brand.

         

        Sikringen mod brandspredning kan ske ved at placere konstruktionerne i forsvarlig afstand fra skel / andre bygninger eller ved på anden måde at sikre mod brandspredning (flammeskærm eller brandmæssig adskillelse).

         

        Oplag af brændbare byggematerialer og affald

        Ved planlægningen af byggefaserne er det vigtigt, at byggeledelsen forholder sig til placeringen af oplag af brændbare og brandfarlige materialer og affald, samt vigtigheden af at begrænse mængden af disse oplag til et minimum.
         

        For at hindre brandspredning fra brændbare byggematerialer bør brændbare materialer o.lign. oplagres uden for bygningen og i mindst 5 meters afstand fra alle bygninger. Er dette ikke muligt, skal det på anden vis sikres, at der ikke kan ske brandsmitte fra lageret til andre bygninger. Oplagringen af brændbare byggematerialer skal begrænses mest muligt, således brandbelastningen holdes så lav som muligt.

         

        Gasser under tryk og brandfarlige væsker skal opbevares forsvarligt. Placeringen af gasser under tryk og brandfarlige væsker bør være fastlagt på forhånd og indgå som en del af byggepladsens indretning.  Som udgangspunkt skal gasser under tryk og brandfarlige væsker opbevares således, at uvedkommende ikke har uhindret adgang til disse (aflåst). Oplag af brandfarlige væsker og oplag af gasser under tryk i både beholdere og tanke skal endvidere ske i henhold til beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter.

         

        Ved brandfarlige og brændbare oplag skal der skiltes med ”brug af åben ild og rygning forbudt”.

         

        Oplag af brændbart affald kan udgøre en uhensigtsmæssig stor brandbelastning, og medføre forøget risiko for antændelse og spredning af brand. Følgende forhold bør derfor efterleves for, at minimere risikoen for brande i affaldsoplag:

         

        - Begræns mængden af brændbart affald og undgå ophobning af brændbart affald.

        - Hyppig bortskaffelse af affald, helst ved arbejdstids ophør.

        - Alt brændbart affald bør fjernes til dertil indrettede og egnede affaldspladser, f.eks. containere. Placeringen af brændbart affald bør være fastlagt på forhånd og indgå som en del af byggepladsens indretning.

        - Affald af eksempelvis brandfarlige væsker skal placeres i egnede beholdere med selvlukkende låg og evt. jording (kan også være omfattet af Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

        - Affaldspladser bør være placeret så langt som muligt fra bygninger, midlertidige bygninger (skure), andre oplag, parkeringspladser og kilder til antændelse.

        - Beholdere til gasser under tryk, som har været anvendt, skal opbevares i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for gasser.

         

        Byggepladshegn

        Byggepladshegn er, særligt ved større byggepladser, en integreret del af byggepladsens indretning. Byggepladshegnet skal medvirke til at sikre mod f.eks. tyveri, hærværk og ildspåsættelse.

         

        Uhensigtsmæssigt placeret byggepladshegn kan medføre, at det bliver vanskeligt for evt. brugere af bygningen og håndværkere at evakuere bygningen og redningsberedskabets indsatsmuligheder kan blive begrænset i tilfælde af brand. Det skal derfor til enhver tid være muligt for redningsberedskabet at komme helt frem til bygningen, adgangsveje, stigrør, brandhaner o.lign. Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal holdes fri for oplag, skurvogne og lignende. Stilladser kan dog opstilles under størst mulig hensyntagen til adgangsvejene og redningsberedskabets indsatsmulighed. Det kan eventuelt være nødvendigt at etablere alternative adgangsveje.

         

        Redningsberedskabets adgangsmulighed kan ved porte sikres ved, at der opsættes nøglebokse, hvortil redningsberedskabet har adgang.

         

        Parkering og opladning af køretøjer

        Placering af parkeringspladser for private biler og arbejdsrelaterede køretøjer skal udlæggelse således, at redningsberedskabets adgangsveje til byggepladsen og bygninger ikke blokeres.

        Opladning af trucks skal ske på dertil indrettede ladepladser.

         

        Byggearbejder i forbindelse med højhusbyggeri

        Opførelsen af højhusbyggeri udgør en særlig risiko i forbindelse med følgende forhold:

         

        - Flugtveje ned gennem byggeriet.

        - Ikke færdiggjorte brandadskillelser

        - Redning af personer, hvor redningsberedskabets stiger ikke kan få adgang til eller nå bygninger

        - Stigrør, midlertidige/permanente, til brug for brandvæsen i forbindelse med brandslukning på etagerne.
         

        Der bør foretages en vurdering, som kan sikre, at der kan foretages en forsvarlig redning af personer og slukning af brande i højden.

        Der henvises også her til bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 (med senere ændringer) om arbejdets udførelse.

         

      • Vejledning (3.3 Midlertidige afdækning- og inddækning med presenninger og lignende)

        Presenninger eller lignende, der bruges til af- og/eller inddækning af bygninger eller mindre dele af bygninger kan medvirke til utilsigtet brand- og røgspredning og, bør derfor udføres af brandmæssigt egnede materialer, således disse ikke væsentligt bidrager til antændelse af brand eller brandspredning.

         

        Åbnes større dele af bygningen eller er der stor risiko for brandspredning, bør der under en afdækning udspændes et trådnet af metal til opsamling af nedfaldende, brændende materiale.

         

        Ved anvendelse af afdækninger skal mulige antændelseskilder (varmeblæsere, halogenlamper o.lign.) holdes i behørig afstand af disse.

         

        Af- og inddækninger må ikke blokere for anvendelsen af eventuelle flugtveje og/eller redningsåbninger i et bygningsafsnit, som anvendes under byggeriet.

         

      • Vejledning (3.4 Passive brandsikringstiltag)

        Den passive brandsikring i en bygning har til formål, at forhindre brand- og røgspredning fra det rum, hvor branden opstår til tilstødende områder.

        Såfremt der udføres arbejder, som medfører en særlig risiko for brand, eller hvis bygningsdele i eksisterende bygninger, som har betydning for bygningens brandmæssige opdeling, fjernes, bør den del af bygningen, hvori arbejdet udføres, på anden måde brandmæssigt adskilles fra den øvrige del af bygningen, f.eks. ved afskærmning af døre med brandmæssigt egnede plader og/eller opstilling af midlertidige vægge, der kan hæmme/begrænse en brands udvikling.

         

        Gennembrydninger og -føringer, til kanaler, kabler o. lign. i bygningsdele, der indgår i bygningens brandmæssige opdeling, og hvor arbejde pågår, bør midlertidigt lukkes med egnet brandmodstandsdygtigt materiale.

         

      • Vejledning (3.5 Aktive brandsikringsanlæg)

        Aktive brandsikringstiltag kan omfatte; automatisk sprinkleranlæg, automatisk brandalarmanlæg, brandventilation, varslingsanlæg, slangevindere, automatisk branddørslukning (ABDL) o. lign.

         

        Selvlukkende (brand)døre bør kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af et ABDL-anlæg.

         

        Udkobling af automatisk brandalarmanlæg

        Såfremt et arbejde på grund af særlige risici, stor brandfare, ukontrollabel høj varmeledning/stråling eller total fra- eller udkobling af et eksisterende automatisk brandalarmanlæg skønnes at kræve særlige foranstaltninger, bør der indsættes brandvagt eller opsættes midlertidigt automatisk brandalarmanlæg. Det bør sikres, at eventuel alarm fra midlertidige anlæg går til en bemandet vagt. Hvis det skønnes nødvendigt at udkoble et eksisterende automatisk brandalarmanlægs alarmoverførelse til redningsberedskabet, bør det ske efter aftale med ejeren/bygherren og redningsberedskabet. Der bør etableres fast vagt ved centralskabet. Anlægget bør tilsluttes ved arbejdstids ophør.

         

        Det kan være hensigtsmæssigt at installere et varslingssystem, der alarmere medarbejderne i tilfælde af brand. Varslingssystemet kan være midlertidig.

        Eksisterende anlægs detektorer kan om nødvendigt afmonteres/udkobles i enkelte rum, men der bør i sådanne tilfælde etableres brandvagt eller tilsvarende foranstaltninger.

         

        Skal brandtekniske installationer i eksisterende bygninger, som stadig er helt eller delvist i brug, udkobles under byggearbejdet, skal dette aftales med kommunalbestyrelsen.

         

      • Vejledning (3.6 Evakuering af medarbejdere på byggepladsen)

        I tilfælde af brand er det vigtigt, at alle medarbejdere på byggepladsen har mulighed for at komme hurtigt og sikkert væk fra området. De vigtigste forhold for at give medarbejderne sikre evakueringsmuligheder er, at byggeledelsen har forholdt sig følgende:

         

        - Flugtvejsforholdene; flugtvejstrapper (stiger), flugtvejsgange, flugtvejsarealer o. lign.

        - Alternative flugtveje; uafhængige flugtveje.

        - Brandmæssige adskillelser; vægge, etageadskillelser, døre o. lign.

        - Samlingsplads; et sikkert sted, hvor medarbejderne samles, således eventuelle savnede personer på pladsen identificeres.

        - Ved skiltning af flugtveje sikre, at disse er klart identificerbare.

        - Sikkerhedsbelysning; Flugtvejsbelysning (flugtvejslamper), panikbelysning og belysning af højrisikozoner.

         

        Flugtvejsforhold og herunder redningsåbninger

        Flugtvejsforholdene fastlægges til sikring af medarbejderne i byggeperioden. Der skal fastlægges flugtveje fra alle områder af en byggeplads således, at medarbejderne og eventuelle øvrige personer, som færdes på byggepladsen har mulighed for at bringe sig i sikkerhed i til fælde af brand.

         

        Udarbejdelse af flugtvejs- og evakueringsplaner er essentielt for sikring af, at der er de for byggepladsen nødvendige flugtveje særligt ved store byggepladser. Flugtvejsplaner skal løbende opdateres i takt med, at byggeriet skrider frem. Flugtvejsplaner skal være gældende for hele byggeriet, samt eventuelle del af en bygning, som i byggeperioden påvirkes af byggeriet.

         

        Ansvaret for opdatering og videreformidling af flugtvejsplanerne skal fastlægges i organisationsplanen for byggeriet.

         

        Flugtvejsforhold i forbindelse med om- og tilbygninger af bygningsafsnit, hvor dele af bygningerne anvendes i byggeperioden skal løbende revideres således, at der til en hver tid er de nødvendige flugtveje.

         

        Redningsåbninger i bygningsafsnit, som skal kunne anvendes i byggeperioden skal være let tilgængelige udefra for redningsberedskabet, således de for et redningsarbejde nødvendige stiger kan anvendes (håndstiger, drejestiger eller andet).

         

        Samlingsplads

        Samlingsplads ved evakuering er en forud defineret lokation, hvor alle medarbejdere samles i forbindelse med en evakuering. Samlingspladsen anvendes til registrering af medarbejdere med henblik på at få fastlagt om der savnes personer og deres forventede opholdssted. Der bør være en samlingsstedsansvarlig, som er ansvarlig for registreringen og kontakten til redningsberedskabet.

         

        Skiltning af flugtveje og sikkerhedsbelysning

        En hurtig og sikker evakuering er afhængig af, at flugtveje er overskuelige og tydeligt markerede. Sikkerhedsbelysning og skiltning af flugtvejene er væsentlige faktorer for en hurtig og sikker evakuering.

         

        Sikkerhedsbelysning bør udføres i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen, og bygningsreglementets vejledning om brandtekniske installationer

         

      • Vejledning (3.7 Varmt arbejde - herunder brug af åben ild)

        Varmt arbejde, det vil sige brug af åben ild, svejsning, anvendelse af vinkelsliber og varmluftpistol o. lign. samt bearbejdning af materialer, bør ikke finde sted i eller ved bygninger, hvis det er muligt at foretage arbejdet andet sted.

        Placeringen for udførelse af arbejde med åben ild, svejsning, varmluftpistol, vinkelsliber o. lign. bør være fastlagt på forhånd og indgå som en del af byggepladsindretningen.

         

      • Vejledning (3.8 Brandslukningsmateriel)

        I forbindelse med byggearbejder bør der forefindes det nødvendige brandslukningsmateriel til håndtering af brand i de materialer, som findes i det pågældende område. Såfremt medarbejderne foretager brandslukning med det tilgængelige brandslukningsmateriel må det kun ske i det omfang, hvor det er sikkert for den enkelte medarbejder.

         

        Det skal løbende kontrolleres at brandslukningsmateriel er tilgængeligt, synligt og til rådighed i brugbar stand på byggepladsen. Brandslukningsmateriel, der har været anvendt skal hurtigst muligt udskiftes med nyt materiel.

         

        Håndildslukkere

        Håndildslukkere bør være placeret på identificerede steder og være af en type, som er egnet til slukning af de potentielle brande, der kan opstå i det pågældende område. Her henledes opmærksomheden på klassificeringen af slukkerne (A, B, C, D, E og F), som angiver hvad den egnet til bekæmpelse af brand i, se Tabel 1.

         

        Håndildslukkere skal være udført i overensstemmelse med gældende regler (DS/EN 3).

         

        Tabel 1 - klassificering af slukkere

        Type

        Klasse 

         Anvendelse ved

        Anvendes ikke ved

        Vandtrykslukker

        A, E1

        Faste stoffer - træ, tekstil, papir mv, el-brande (max. 1.000 V)

        Væskebrande, el-brande, metalbrande, brande i vegetabilsk olie