• Denne 2. udgave er opdateret i forhold til Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017) og SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen (red.), 2017).

    Anvisningen fokuserer på at skabe lige vilkår i det byggede miljø, så alle mennesker uanset funktionsevner tilgodeses.

    Det har stor betydning for ligeværdigheden i det byggede miljø, at tilgængelighed er tænkt ind som en integreret del af arkitekturen. Det forbedrer kvaliteten, reducerer risikoen for senere dyre ombygninger, og det skaber øget trivsel og ligeværdighed for alle i det byggede miljø.

    Anvisningen understøtter målsætningen i Bekendtgørelse af byggeloven om at fremme tilgængeligheden i byggeriet for personer med handicap (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010).

    Bygningsreglement 2015 (BR15) bidrager hertil gennem en række krav og vejledninger vedrørende udformning af adgangsarealer, indretning, konstruktioner og installationer på matrikler og i bygninger (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016).

    Bygningsreglementet tager også højde for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, der har til hensigt at sikre ligeværdighed og lige vilkår for alle (Udenrigsministeriet, 2009).

    Denne anvisning er udarbejdet på baggrund af krav i BR15 og i Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004).

    Udarbejdelse af anvisningen er støttet af Energistyrelsen. Anvisningen indgår i en række anvisninger om tilgængelighed i det byggede miljø.

    Anvisningen er udarbejdet af seniorrådgiver Søren Ginnerup og seniorkonsulent Lone Sigbrand fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

    SBi takker for godt samarbejde og konstruktive kommentarer fra SBi’s øvrige rådgivere og forskere inden for tilgængelighed og universelt design, fra medlemmer af tilgængelighedsudvalget under Danske Arkitektvirksomheder og fra auditorer i tilgængelighed i bygninger og udearealer. Tilsammen repræsenterer de et bredt udsnit af målgruppen for denne anvisning: rådgivere, byggesagsbehandlere og brugere.

     

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

    Afdelingen for By, Bolig og Ejendom

     

    Hans Thor Andersen

    Forskningschef

     

     

  • Formålet med denne anvisning er, at bygherre og rådgivere allerede tidligt i byggeprocessen inddrager de grundlæggende og vigtigste aspekter vedrørende tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser.

    Anvisningen retter sig mod byggeriets tidligste faser, fx i forbindelse med en konkurrence, et idéprojekt eller et dispositionsforslag. De fleste forhold i et byggeri bliver i dag konkretiseret allerede i idéprojekt og dispositionsforslag, og det er særlig tydeligt, når der skal arbejdes med bygningsinformationsmodeller. En tidlig indsats er derfor nødvendig for at sikre gode løsninger, der skaber ligeværdighed i det byggede miljø, opfylder bygningsreglementets krav og ikke kræver dyre tilføjelser eller regninger til bygherren senere i byggeprocessen. Det kræver fokus på bygningens arkitektur, placering, struktur, arealudlæg og på selve byggeprocessen.

    En stejlt stigende kurve illustrerer, at størstedelen af et byggeri konkretiseres i byggeprocessens tidlige faser i forbindelse med idéoplæg og dispositionsforslag. Kurven fortsætter med en svagere stigning i de efterfølgende faser, projektforslag, forprojekt, hovedprojekt, udførelse og drift, hvor der tages færre beslutninger om byggeriets konkretisering.

    Figur 1. De fleste valg af betydning for et byggeri tages tidligt i byggeprocessens faser.

    • Bygninger som ikke er boliger

      Anvisningen omhandler generel tilgængelighed til og i bygninger, som ikke er boliger. Det omfatter fx kontorbygninger, butikker, restauranter, hoteller, transportterminaler, skoler, institutioner og andre bygninger med borgerrettede servicefunktioner og generelt bygninger med offentlig adgang.

      Mere detaljerede forhold vedrørende tilgængelighed behandles i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen (red.), 2017), samt i SBi’s tjeklister om tilgængelighed.

      Anvisningen følger med få undtagelser strukturen i Bygningsreglement 2015 (BR15) (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017) dog kun de kapitler, som behandler emner med betydning for tilgængelighed.

      Anvisningen stiller en række enkle spørgsmål, man bør huske i forbindelse med tilgængelighed. Ved at gennemgå spørgsmålene kan man tjekke, om der er taget højde for de relevante krav og bestemmelser i lovgivningen.

      Anvisningen tager også højde for krav til tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger af eksisterende byggeri, særligt i henhold til Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Økonomi- og Erhvervsminsteriet, 2004). Disse krav er vigtige at have for øje, da en stor del af byggeriet handler om ombygning, eventuelt i kombination med nybyggeri.

      Da anvisningen er rettet mod et byggeris tidlige faser, indeholder den ikke detaljerede krav og anbefalinger til tilgængelighed. Mange af disse detaljer vil først skulle behandles i de efterfølgende faser. Anvisningen henviser under hvert punkt derfor til SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen (red.), 2017), for de detaljerede krav og anbefalinger vedrørende tilgængelighed.

      Vigtige forudsætninger for et godt slutresultat er også en god dialog og fyldestgørende overlevering mellem byggeriets forskellige parter gennem hele byggeprocessen. Anvisningen kan bruges som udgangspunkt for dialog om tilgængelighed.

    • Ligeværdighed i det byggede miljø

      Det er hensigten, at anvisningen skal bidrage til at fremme lige vilkår for alle i det byggede miljø. Lige vilkår indbefatter udformning, der modsvarer menneskers funktionsevner. Konkret betyder det, at alle mennesker uanset funktionsevne tilgodeses, herunder mennesker med:

      • – sansemæssige funktionsnedsættelser, fx syn og hørelse

      • – bevægelsesmæssige funktionsnedsættelser, fx gang-, arm- og håndbesvær, brug af rollator, kørestol eller protese.

      • – kognitive funktionsnedsættelser, fx medfødt eller erhvervet hjerneskade

      • – usynlige funktionsnedsættelser, fx styrke, udholdenhed, bevægelighed, allergi

      • – forskelle i alder og statur, fx børn og svært overvægtige (Dansk Standard, 2012).

      Anvisningen kan også indgå i en beslutning om, hvilke grundlæggende værdier et byggeri skal projekteres ud fra. Nøglebegreber i denne sammenhæng er, at alle brugere uanset eventuel funktionsnedsættelse bør behandles ligeværdigt mht.:

      • – adgang til en bygning

      • – indgange

      • – adgangsveje i bygningen

      • – oplevelse af bygningens rum

      • – deltagelse i aktiviteter

      • – brug af udstyr og faciliteter

      • – adgang til toiletter

      • – muligheder ved evakuering

      • – adgang til information.

      En ligeværdig løsning behøver ikke at betyde én fælles løsning gældende for alle brugere. Det kan være flere løsninger, der er ligeværdige tilbud til brugerne af byggeriet, fx trappe og rampe med samme start- og slutpunkt. Løsninger kan dog også mangle ligeværdighed, fx hvis elevator og trappe er placeret med så stor afstand, at man ikke kan følges ad.

       

      Diagram illustrerer en bygning, hvor de i teksten nævnte forskellige principper for ligeværdig adgang og brug af bygningen indgår i en helhed.

       

      Figur 2. Principper for ligeværdig adgang til og brug af en bygning, fx komme frem til, komme ind, forstå, komme rundt og op og ned, deltage, bruge faciliteter, kunne evakueres fra en bygning samt færdes på udearealer.

  • Byggeloven har overordnet til formål at sikre, at al bebyggelse er tilfredsstillende i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Den har også til formål at fremme handicaptilgængelighed i indretning af bebyggelser (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010). Det er derfor vigtigt at tage stilling til følgende spørgsmål fra begyndelsen af byggeprocessen.

        1. 1.1 Hvem har ansvaret?

      Billede 26

      Figur 3: Ansvarsplacering.

      SBi-vejledning: Det er ejeren af bygningen – måske den samme som bygherren – der har ansvaret for overholdelse af bygningsreglementet, også mange år efter færdiggørelsen.

      Husk at en tilladelse til ibrugtagning ikke er en godkendelse. Enhver kan senere klage til kommunen over fejl, og kommunen skal så pålægge ejeren at rette fejlene. Sørg for, at alle parter er informerede om dette.

      Aftal, hvem der sørger for, at tilgængelighed indarbejdes, og sørg for at der følges op lige fra skitse til projektering og udførelse.

      Læs mere om ansvar i Byggeloven §17 (Økonomi- og Erhversministeriet, 2010).

  • Bygningsreglement 2015 (BR15) stiller krav om tilgængelighed i forbindelse med en bygnings adgangs- og tilkørselsarealer (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2017). Nogle af de mest afgørende krav gennemgås i dette afsnit sammen med vejledning fra BR15 og vejledninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

        1. 2.1 Er der parkeringsmuligheder tæt på indgangen?

      Billede 19

      Figur 4. Vejledende størrelser, placering og antal af parkeringspladser for personer med handicap.

      BR-krav: Der skal være et passende antal parkeringspladser for personer med handicap.

      BR-vejledning: Antallet af pladser kan aftales med kommunen, eller benyt vejledende tabel fra SBi-anvisning 258. Pladserne bør placeres så tæt på indgang som muligt, helst 30 meter eller mindre. Vejledende størrelse af parkeringspladser er 4,5 × 8 meter til kassebiler og 3,5 × 5 meter til personbiler. Parkeringspladserne bør have fast og jævn belægning. Ud over parkering til biler bør der også være et tilstrækkelig antal pladser til fx el-scootere og cykler. Det anbefales at projektere overdækkede pladser til disse, placeret fri af gangarealer.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 2.4.2 Parkeringsarealer (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 2.2  Er trafikformer tydeligt adskilt?

      Først et eksempel på ingen adskillelse mellem gående og kørende trafik. Der næst tre eksempler på følbar adskillelse af gående og kørende trafik: Kantsten med niveauforskel, rabat med bevoksning og konkav fordybning, der fungerer som fx afvandingsrende.

      Figur 5. Sørg for tydelig adskillelse mellem gående og kørende trafik.

      BR-krav: Gangarealer på grunden skal være adskilt følbart (taktilt) fra cykelsti, vej og parkeringsplads.

      SBi-vejledning: Der skal normalt afsættes et separat 1,3 meter bredt gangareal fra matrikelgrænse til indgange. Accepterede adskillelser er fx kantsten, værn, græsrabat eller afvandingsrende.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 3) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 2.3 Er belægninger på adgangsarealer faste og jævne?

      En fast, jævn belægning gør det nemt at færdes med fx kørestol og rollator. Ujævn eller hullet belægning gør det svært at færdes med fx kørestol og rollator.

      Figur 6. Belægninger på adgangsarealer med forskellig egnethed for gående og kørende.

      BR-krav: Der er krav om fast og jævn belægning i mindst 1,3 meters bredde på udendørs adgangsarealer

      SBi-vejledning: Accepterede løsninger er fx fliser, asfald, fast grus samt savede og jetbrændte brosten og chaussesten, hvor fugerne er fyldt helt op. Vær opmærksom på, at kravet også gælder for klimatilpassede gangflader, hvor regnvand kan sive igennem belægningen..

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2017).

  • Ifølge Bygningsreglementet 2015 (BR15) skal bygningers adgangsforhold og indretning sikre tilgængelighed for alle (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017). Vigtige spørgsmål i den forbindelse gennemgås i det følgende sammen med vejledning fra BR15 og vejledninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

        1. 3.1 Er der niveaufri adgang til alle yderdøre?

      Billede 1

      Figur 7. Niveaufri adgang og repos ved alle yderdøre.

      BR-krav: Der er krav om, at adgangsarealerne frem til alle yderdøre skal være niveaufri, dvs. uden trin. Adgangsarealerne må have en svag hældning på højst 1:20 (50 mm pr. meter), og der skal være et vandret repos på mindst 1,5 × 1,5 meter foran alle yderdøre. Husk, kun ramper og elevatorer er tilladte, trappelifte og løfteplatforme accepteres ikke.

      SBi-vejledning: Accepterede løsninger omfatter, at gangarealer udføres som ramper og terrænudligninger, og at trin og trapper anlægges som supplement. Trin og trapper uden ramper accepteres ikke. Undgå fald mod bygningen af hensyn til fugt og sørg for, at også facadevand fra skybrud kan løbe ud over terrænet. Nedsivning til dræn opfylder ikke normerner. Det anbefales at hæve soklen op over terrænet, og kun anlægge hævede arealer ud for yderdøre og terrasser.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.2.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.2 Er der tilstrækkelige dør- og gangbredder?

      Billede 20

      Figur 8. Fri passagebredde gennem døre.

      BR-krav: Der er krav om, at døre har mindst 0,77 meter fri passagebredde og at fælles adgangsveje har tilstrækkelig bredde til, at der kan være mindst 0,5 meter plads ved siden af døren modsat hængselssiden, når den åbner mod en person.

      SBi-vejledning: Ofte kræves 10M-døre for at opfylde dette, fx ved lyddøre og facadedøre med tykkere dørblade. Ved fx plejeorienteret byggeri bør der være en fri passagebredde gennem døre på 1,1-1,5 meter, og større gangbredder til at manøvrere på.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.2.1 Generelt (se stk. 1 og 5) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.3 Er fælles adgangsveje tydeligt markeret?

      Billede 2

      Figur 9. Markering af fælles adgangsvej gennem større rum.

      BR-krav: Det er et krav, at fælles adgangsveje er tydeligt markeret ved hjælp af belysning, farver eller materialer. Dette gælder også for trapper i fælles adgangsveje.

      SBi-vejledning: Farver, materialer og belysning kan bruges til at lette orienteringen i rum, gange og på trapper, og kan gøre det sikrere at færdes.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 1) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.4 Er information om bygningen letforståelig?

      Billede 3

      Figur 10. Nemmere orientering i bygning ved hjælp af information og arkitektoniske virkemidler.

      BR-krav: Der er krav om, at der skal være letforståelig information om, hvordan man færdes i bygningen, fx ved brug af skilte, ledelinjer eller digitale værktøjer. Gælder i de dele af en bygning, der har en borgerrettet servicefunktion, og hvor der er væsentlig information om orientering og brug af bygningen.

      SBi-vejledning: Orientering kan gøres lettere gennem selve bygningens udformning, fx med enkle gangforløb og få forgreninger.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.2.1 Generelt (se stk. 4) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.5 Er der niveaufri adgang til alle enheder?

      Billede 27

      Figur 11. Niveaufri adgang til alle enheder.

      BR-krav: Det er et krav, at man kan komme rundt på hver etage og ud på altaner uden at møde trin. Ramper er tilladte, men det er trappelifte og løfteplatforme ikke.

      SBi-vejledning: Trin er tilladt i et område af en enhed, men ikke hvis der er tale om den eneste passage frem til en anden enhed. En enhed er normalt det samme som et rum.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.6 Er trapper sikre og gangvenlige?

      Billede 21

      Figur 12. Udformning af trappe, værn og placering af håndliste.

      BR-krav: Grund og stigning på trapper skal være korrekt og afstemt efter brugen. Grunden skal være min. 0,28 meter og stigningen maks. 0,18 meter. Trapper i fælles adgangsveje skal desuden markeres med farver, lys eller materialer for at gøre dem tydeligere.

      SBi-vejledning: Er der afsat tilstrækkeligt areal i trappeskakter? Accepterede løsninger omfatter fx, at værnet føres højere op end håndlisterne, som skal sidde lavere i en gribeegnet højde. Bredden af trappeløbet skal passe hertil. Husk, at håndlistehøjde måles over trinforkanter på trapper. Trinforkanter markeret med kontrastfarve suppleret med god belysning er eksempler på accepterede løsninger efter bygningsreglementet,.

      Accepterede løsninger mht. sikre trapper, der skal kunne bruges af ældre og handicappede, omfatter normalt også håndlister i begge sider af trappen. Dette gælder også, hvis trappen skal bruges som flugtvej – vigtigt for personer med nedsat armfunktion i den ene side. En lidt større grund på 0,3 meter vil desuden gøre trappen mere sikker at gå på nedad. Håndlister og trin kan gøre det nødvendigt at planlægge et større trapperum.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 3-4) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.7 Har elevatorer de krævede funktioner?

      Billede 4

      Figur 13. Elevator i bygning.

      BR-krav: Der skal være mindst én elevator af mindst type 2 med hensyn til størrelse og med indretning efter DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009) i bygningen, hvis der er stueetage og to etager over denne. Elevatoren skal have talefunktion, lys, følbare knapper m.m., og skal betjene samtlige etager og alle enheder på hver etage.

      SBi-vejledning: I byggeri med mange besøgende og i plejeorienteret byggeri bør der vælges elevatorer, der kan medtage en ambulancebåre, dvs. er dybere end en type 2 elevator efter DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009). I stedet for 1,1 × 1,4 meter anbefales fx 1,1 × 2,1 meter.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.2.2 Fælles adgangsveje (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.8 Er der wc-rum de rigtige steder?

      Billede 5

      Figur 14. Wc-rum for personer med handicap.

      BR-krav: Hvis wc-rum også er til brug for andre end de beskæftigede i bygningen, skal mindst ét af dem indrettes til personer med funktionsnedsættelser. Hvis bygningen er til kontor og administration, skal der på de etager, hvor der findes wc-rum, være mindst ét wc-rum til personer med handicap. Der skal være afsat tilstrækkeligt areal foran og ved siden af wc’et samt til et eventuelt forrum. Det fri manøvreareal foran wc’et skal være mindst 1,5 meter i diameter, og den fri afstand ved siden af wc’et skal være mindst 0,9 meter.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.4.1 Generelt (se stk. 5-6) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.9 Er der pladser til kørestolsbrugere blandt publikumspladser?

      Billede 6

      Figur 15. Placering af pladser til kørestolsbrugere i lokale med fastmonterede publikumspladser.

      BR-krav: Det er et krav, at der er pladser til kørestolsbrugere i offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser.

      BR-vejledning: Mindst 1 procent af det samlede antal pladser bør være til kørestolsbrugere, dog minimum to pladser. Det anbefales af placere dem mellem de øvrige pladser og med mulighed for at sidde sammen med ledsagere.

      SBi-vejledning: Vær opmærksom på, hvordan kravet kan løses ved eventuelle mobile tribuner.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.4.1 Generelt (se stk. 7) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 3.10 Har hoteller m.v. tilgængelige sengepladser?

      Billede 7

      Figur 16. Indretning af bade- og wc-rum i hotelværelse med manøvreplads for personer i kørestol samt vejlende antal sengepladser til personer i kørestol.

      BR-krav: Det er et krav, at hoteller og lignende har en vis andel af sengepladser med bade- og wc-rum med indretning, der tilgodeser personer i kørestol, og at værelserne også har ekstra manøvreplads. Vejledende mål på den fri manøvreplads er 1,5 meter i diameter.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.5 Hoteller m.v. (se stk. 1-5) (de Place Hansen (red.), 2017).

  • Bygningsreglement 2015 (BR15) stiller krav om, at brugerbetjente anlæg skal kunne benyttes af personer med funktionsnedsættelser (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017). Vigtige spørgsmål i den forbindelse gennemgås i dette afsnit sammen med vejledning fra BR15 og yderligere vejledninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

        1. 4.1 Kan brugerbetjente anlæg betjenes af alle?

      Billede 8

      Figur 17. Automater m.m. skal kunne betjenes af personer med funktionsnedsættelser.

      BR-krav: Det er et krav, at it-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater, adgangskontrol og porttelefoner er lette at forstå og anvende af personer med forskellige funktionsnedsættelser. Anlæggene skal placeres, så de kan betjenes af siddende personer, der ikke kan række ret langt.

      SBi-vejledning: Brugerhensyn omfatter også, at anlæggene er lette at forstå, se, høre og betjene.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2017).

  • Flugtveje skal opfylde bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15) om adgangsforhold og tilgængelighed (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017). Her gennemgås vigtige forhold, man skal tage højde for, sammen med vejledning fra BR15 og vejledninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

        1. 5.1 Er flugtveje tilgængelige for alle?

      Billede 23

      Figur 18. Eksempler på sikrere evakuering.

      BR-krav: Tager brandstrategien højde for, hvordan personer med funktionsnedsættelser kan redde sig ud af bygningen eller blive reddet? Flugtveje skal opfylde krav til fælles adgangsveje, herunder niveaufrihed på etager og ud af bygningerne.

      SBi-vejledning: Trapper bør være udformet med henblik på sikker evakuering af personer med funktionsnedsættelser. Er der afsat plads hertil?

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 5.2 Flugtveje og redningsforhold (se stk. 1-3) (de Place Hansen (red.), 2017).

  • Tilgængelighed i bygninger handler om også om komfort og velvære. Bygninger skal ifølge Bygningsreglement 2015 (BR15) opføres, så der er et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017). Det omfatter også komfort og velvære. I det følgende gennemgås vejledning fra BR15 og vejledninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

        1. 6.1 Er der gode temperaturforhold?

      Billede 9

      Figur 19. Sikring af tilfredsstillende temperaturforhold.

      BR-krav: Der skal være et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene.

      SBi-vejledning: Ved planlægning af byggeri og ved valg af materialer, vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og solafskærmning kan det sikres, at der opnås tilfredsstillende temperaturforhold, også i sommerperioden.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 6.2 Termisk indeklima (se stk. 1) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 6.2 Er der god luftkvalitet?

      Billede 10

      Figur 20. Sikring af god luftkvalitet.

      BR-krav: Ventilation skal sikre tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold.

      SBi-vejledning: Der bør bruges robuste byggematerialer og møblering, der afgiver den lavest mulige forurening, og som er lette at holde rene.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 6.3.1 Ventilation (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 6.3 Er der god akustik?

      Billede 11

      Figur 21. Sikring af god akustik.

      BR-krav: Der skal være tilfredsstillende lydforhold for brugerne i bygninger.

      SBi-vejledning: Er der en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder? Anvendes der materialer med tilstrækkelig lydabsorption, så efterklangstider passer til brugen af rummene?

      Der bør fx sørges for ekstra store flader, der dæmper efterklangen i et rum, så det er lettere at forstå, hvad andre siger. Det gælder især i højloftede rum og eventuelle fællesrum.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 6.4 Akustisk indeklima (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 6.4 Er der gode lysforhold?

      Billede 12

      Figur 22. Sikring af gode lysforhold.

      BR-vejledning: Er dagslyset afpasset de arbejdsopgaver og aktiviteter, der skal udføres i rummet? Er vinduesstørrelse, rumforhold og overfladeegenskaber afstemt udeomgivelserne?

      SBi-vejledning: Kan den anbefalede dagslysfaktor i rummet opnås?

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 6.5.2 Dagslys (se stk. 1-2) (de Place Hansen (red.), 2017).

  • Bygninger skal ifølge Bygningsreglement 2015 (BR15) projekteres, så der er mulighed for at installere og anvende tekniske hjælpemidler for personer med handicap (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2017). Følgende krav skal inddrages i den forbindelse, foruden vejledning fra BR15 og vejledninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

        1. 7.1 Er der teleslynge i forsamlingsrum?

      Billede 13

      Billede 14

      Figur 23. Installation af teleslynge skal planlægges tidligt.

      BR-krav: I rum til foredrag og anden underholdning skal der installeres fast teleslynge eller anden løsning på samme niveau.

      BR-vejledning: Det høretekniske anlæg bør være planlagt, så der opnås et tilstrækkelig godt signal/støjforhold efter DS/EN 60118-4 (Dansk Standard, 2015).

      SBi-vejledning: Større rum skal måske have et anlæg med flere sløjfer under gulvet, og de skal måske lægges ud tidligere end andre elinstallationer. Hvis overlapning af signal til andre rum skal undgås, kræver det tidlig planlægning. Vær opmærksom på, at fleksibel opdeling af rum også kan kræve mulighed for opdeling i flere systemer.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 8.1 Generelt (se stk. 11-12) (de Place Hansen (red.), 2017).

  • Bygningsreglement 2015 (BR15) skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger (Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, 2017). Ved ombygning af byggeri med offentlig adgang samt byggeri til service og erhverv er det vigtigt at være opmærksom på Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (BEK nr. 1250 af 13/12/2004) (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004). I det følgende gennemgås krav og vejledning, man bør være opmærksom på i den forbindelse.

        1. 8.1 Overholdes krav ved væsentlige ombygninger?

      Billede 15

      Figur 24. Væsentlig ombygning af indgangsparti i eksisterende bygning.

      BR-krav: Ved ombygning af bygningsdele, som er omfattet af en bestemmelse om tilgængelighed, skal disse som udgangspunkt udføres efter samme krav som ved nybyggeri. Et nyt indgangsparti med ændrede dimensioner skal fx udføres som niveaufrit.

      BR-vejledning: Hvis det fx kræver flytning af bærende konstruktioner for at efterleve tilgængelighedsbestemmelserne, kan kravene lempes.

      SBi-vejledning: Ved lempelser kan fx lidt stejlere ramper tillades. Tilgængelighedsbestemmelserne gælder normalt ikke for vedligehold, hvor fx en dør udskiftes med en ny med samme placering og mål.

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 8.2 Er der niveaufri adgang ved ikke-væsentlige ombygninger?

      Billede 16

      Figur 25. Etablering af niveaufri adgang ved ikke-væsentlig ombygning.

      Krav i BEK nr. 1250: Ved ombygning, der ikke er omfattet af tilgængelighedsbestemmelser, skal bygningen have mindst én niveaufri adgang. Kravet gælder normalt ikke, hvis bygningen indeholder boliger.

      Læs mere om ikke-væsentlige ombygninger i Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser, kap. 2.4 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008)

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2016).

        1. 8.3 Er 9 procent af byggesummen reserveret til tilgængelig indretning?

      Billede 17

      Figur 26. Etablering af handicapparkering, handicapegnet toilet samt evt. elevator ved ikke-væsentlig ombygning.

      Krav i BEK nr. 1250: Hvis der er tale om en ikke-væsentlig ombygning af en bygning med offentlig adgang eller som bruges til service og administration, skal op mod 9 procent af byggesummen eventuelt afsættes til handicapparkering og handicaptoilet. Der skal desuden afsættes midler til elevator indenfor de 9 procent, hvis bygningen har offentlig adgang.

      Læs mere om ikke-væsentlige ombygninger i Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser, kap. 2.4 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008)

      Læs mere i SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015, 3.1 Generelt (se stk. 2) (de Place Hansen (red.), 2017).

        1. 8.4 Overholdes krav ved væsentlig anvendelsesændring?

      Billede 18

      Figur 27. Ændrede tilgængelighedskrav ved anvendelsesændring.

      BR-krav: Når der sker en væsentlig ændring af anvendelse af en bygning eller en bygningsdel, fx fra bolig til erhverv eller fra en type erhverv til en anden, skal der tages højde for de krav til tilgængelighed, der gælder for den nye anvendelse.

      SBi-vejledning: Hvis fx et wc-rum for personale ændres til også at være et wc-rum for besøgende skal rummet indrettes, så det også er egnet for kørestolsbrugere. Dette indbefatter normalt også etablering af niveaufri adgang udefra.

      Læs mere om væsentlige anvendelsesændringer i Byggeloven §2 (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og i Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser, kap. 2.4 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008)

  • Dansk Standard. (2009). Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for person- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap (DS/EN 81-70 +A1, 2. udg.). Charlottenlund.

    Dansk Standard. (2012). Bygningskonstruktion – Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø (DS/ISO 21542, 1. udg.). Charlottenlund.

    Dansk Standard. (2015). Elektroakustik – Høreapparater – Del 4: teleslyngesystemer til høreapparater – Krav til ydeevne (DS/EN 60118-4: 2015). Charlottenlund.

    de Place Hansen, E.J. (red.). (2017). Anvisning om Bygningsreglement 2015 (SBi-anvisning 258). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2008). Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser. København.

    Statens Byggeforskningsinstitut. (2010-2017). Tjeklister om tilgængelighed. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

    Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2017). Bekendtgørelse om offentliggørelse af Bygningsreglement 2015 (Bygningsreglement 2015, BR15) (BEK nr. 718) [med ændringer]. København.

    Udenrigsministeriet. (2009). Bekendtgørelse af FN-konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap (BKI nr. 35 af 15/09/2009) [med ændringer]. København.

    Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2004). Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (BEK nr. 1250 af 13/12/2004) [med ændringer]. København.

    Økonomi- og Erhvervsministeriet. (2010). Bekendtgørelse af byggeloven (Byggeloven) (LBK nr. 1178 af 23/09/2016) [med ændringer]. København.