• I afsnit 2.6 er der foretaget følgende rettelser:

    I afsnittet Virkemåde er der foretaget følgende rettelser:

    Følgende tekst udgår:

    Ved indkapsling forsegles PCB-holdige materialer med en form for membran, der er diffusionstæt eller diffusionsbegrænsende over for PCB. Det forhindrer eller hæmmer fordampningen af PCB til indeluften. Indkapsling kan anvendes til at afskærme kilder.

    Teksten erstattes af:

    Indkapsling kan anvendes til at afskærme kilder. Ved indkapsling forsegles PCB-holdige materialer, fordampningen af PCB til indeluften forhindres eller nedsættes.

    I afsnittet Kildetyper, der kan behandles er der foretaget følgende rettelser:

    Følgende tekst udgår:

    Indkapsling er fortrinsvis anvendt på sekundære og tertiære PCB-kilder, dog vil det i praksis afhænge af metoden, hvorvidt det er overkommeligt fx at indkapsle større overfladearealer. Der er to hovedprincipper:

    • – Påføring med speciallakker, der er diffusionsbegrænsende

    • – Afdækning med en fleksibel membran.

    Teksten erstattes af:

    Indkapsling er fortrinsvis anvendt på sekundære og tertiære PCB-kilder, dog vil det i praksis afhænge af metoden, hvorvidt det er overkommeligt fx at indkapsle større overfladearealer. Indkapsling kan enten foretages ved montering af en membran, eller ved påføring af en overfladebehandling.

    Teksten ’dog kan de anvendes direkte på fuger’ udgår i følgende tekst:

    I Danmark er anvendt afdækning med alutape og påføring med en silikatbaseret lak. Alutape er brugt direkte på PCB-holdige fuger som en midlertidig afhjælpning. Producenterne anbefaler hovedsageligt, at produkterne anvendes på sekundære og tertiære kilder, dog kan de anvendes direkte på fuger.

    Teksten efter ændringen:

    I Danmark er anvendt afdækning med alutape og påføring med en silikatbaseret lak. Alutape er brugt direkte på PCB-holdige fuger som en midlertidig afhjælpning. Producenterne anbefaler hovedsageligt, at produkterne anvendes på sekundære og tertiære kilder.

    I afsnittet Erfaringer er der foretaget følgende rettelser:

    I følgende tekst ændres ’især’ til ’bl.a.’:

    I Danmark er der anvendt indkapsling i en del PCB-forurenede bygninger. Metoden er især anvendt, hvor de målte PCB-koncentrationer i indeluften ikke har ligget meget over Sundhedsstyrelsens vejledende lave aktionsværdi på 300 ng/m3. I mange af disse situationer er indkapsling med alutape blevet kombineret med øget ventilation, og der er opnået rimelige resultater set i forhold til acceptable PCB-koncentrationer. Indkapsling med silikatbaseret lak har i de fleste tilfælde været anvendt uden at øge ventilationen.

    Teksten efter ændringen:

    I Danmark er der anvendt indkapsling i en del PCB-forurenede bygninger. Metoden er bl.a. anvendt, hvor de målte PCB-koncentrationer i indeluften ikke har ligget meget over Sundhedsstyrelsens vejledende lave aktionsværdi på 300 ng/m3. I mange af disse situationer er indkapsling med alutape blevet kombineret med øget ventilation, og der er opnået rimelige resultater set i forhold til acceptable PCB-koncentrationer. Indkapsling med silikatbaseret lak har i de fleste tilfælde været anvendt uden at øge ventilationen.

    I følgende tekst ændres ’diffusionstæt’ til ’tæt for gennemtrængning af PCB’:

    I USA er der gennemført laboratorieforsøg med belægninger, der repræsenterer ti forskellige bindere, inklusive epoxy, akryl, polyuretan, polyurea, alkyd og latex. Produkterne er alle tilgængelige på markedet i USA, og der er ikke testet silikatbaserede belægninger. Resultaterne viser bl.a., at den mest modstandsdygtige af de testede belægninger er en epoxy uden opløsningsmiddel, der dog ikke er fuldstændig diffusionstæt. Akryl latex overfladebehandling er den mindst effektive af de afprøvede materialer, mens polyuretan ligger omtrent midt imellem (Guo et al., 2012b).

    Teksten efter ændringen:

    I USA er der gennemført laboratorieforsøg med belægninger, der repræsenterer ti forskellige bindere, inklusive epoxy, akryl, polyuretan, polyurea, alkyd og latex. Produkterne er alle tilgængelige på markedet i USA, og der er ikke testet silikatbaserede belægninger. Resultaterne viser bl.a., at den mest modstandsdygtige af de testede belægninger er en epoxy uden opløsningsmiddel, der dog ikke er fuldstændig tæt for gennemtrængning af PCB. Akryl latex overfladebehandling er den mindst effektive af de afprøvede materialer, mens polyuretan ligger omtrent midt imellem (Guo et al., 2012b).

    I afsnittet Sikkerheds- og sundhedsforhold er der foretaget følgende rettelser:

    Følgende tekst udgår:

    Indkapsles elastiske og plastiske fuger, skal man være opmærksom på risiko for revnedannelse eller brud på forseglingen, særlig ved fuger med bevægelse.

    Vurdér, om der er risiko for, at fugt kan ophobe sig bag den valgte indkapslingsmetode, fx ved indkapsling af kældervægge (Brandt, 2013).

    Teksten erstattes af:

    Hvor PCB-holdige fuger skal kunne optage bevægelser, skal det dokumenteres, at indkapslingen kan holde til bevægelserne i hele afhjælpningens forventede levetid.

    Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om den valgte indkapslingsmetode samvirker fugtteknisk acceptabelt med konstruktionen, og ikke medfører forøget fugtrisiko. Ved mulighed for fugt i konstruktionen skal indkapslingen være tilstrækkelig diffusionsåben, således at fugt ikke ophobes i konstruktionen, fx kan opstigende grundfugt ophobes i en indkapslet kældervæg (Brandt, 2013). Dokumentation for indkapslingsmaterialernes diffusionsegenskaber for fugt kan blandt andet indgå som grundlag for vurderingen. Indkapsles PCB på betonoverflader, vil der kun i sjældne tilfælde være forøget fugtrisiko.

    I afsnittet Tidsperspektiv og robusthed er der foretaget følgende rettelser:

    Følgende tekst udgår:

    Der er ingen erfaringer med metodens effekt på længere sigt eller fx lakkens fysiske robusthed i forhold til brugernes adfærd og bevægelser i konstruktionen.

    Teksten erstattes af:

    Der er ingen danske erfaringer med metodens effekt på længere sigt eller indkapslingens fysiske robusthed over for brugernes adfærd og bevægelser i konstruktionen.

    I afsnittet Omkostninger er der foretaget følgende rettelser:

    Følgende tekst udgår:

    Sammenlignet med mange andre afhjælpningsmetoder er de fleste indkapslingsmetoder meget hurtigere at planlægge og gennemføre. Desuden er de mindre omkostningstunge.

    Teksten erstattes af:

    Sammenlignet med mange andre afhjælpningsmetoder er de fleste indkapslingsmetoder meget hurtigere at planlægge og gennemføre og dermed også mindre omkostningstunge end metoder, der indebærer, at PCB fjernes.

    I afsnit 2.12 er der foretaget følgende rettelser:

    Tabel 6, række 6 udgår:

    Indkapsling

    X

    X

    X

    Forholdsvis hurtig
    løsning

    PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

    Ingen erfaringer med effektivitet
    på lang sigt

    Arbejdsmiljøaspekt ved påføring af
    overfladebehandling

    Kan lukke fugt inde i konstruktionen

    Omkostningstung ved indkapsling af tertiære kilder

    Tabel 6, række 6 erstattes af:

    Indkapsling

    X

    X

    X

    Forholdsvis hurtig
    løsning

    PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

    Ingen danske erfaringer med effektivitet
    på lang sigt

    Arbejdsmiljøaspekt ved påføring af
    overfladebehandling

     

  • PCB i bygninger er behandlet i to SBi-anvisninger, der er udgivet samtidigt. Nærværende anvisning beskriver hovedelementerne i en PCB-renoveringsproces, mulige afhjælpningsmetoder og mere praktiske aspekter ved afhjælpningsmetoderne, herunder arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

    SBi-anvisning 241 (Andersen, 2013) beskriver, hvordan man undersøger og vurderer forekomst af PCB i bygninger.

    Anvisningernes målgruppe er professionelle bygherrer, rådgivere og udførende. Afsnittet om hovedelementerne i renoveringsprocessen i denne anvisning er målrettet bygherren. I øvrigt henvises til den elektroniske PCB-guide (www.pcb-guiden.dk), som er et tværministerielt initiativ.

    Formålet med anvisningerne er at formidle viden om PCB-identifikation i bygninger og beskrive, hvordan man kan planlægge og afhjælpe PCB-problemer. Anvisningerne bygger på byggebranchens erfaringer og den aktuelle forskningsbaserede viden, men vidensgrundlaget er ikke fuldt udbygget, og flere udredninger og forskningsprojekter er i gang på området. Der er aktuelt et stort behov for vejledning om PCB i byggeriet, og SBi har derfor valgt at udgive anvisningerne på det foreliggende vidensgrundlag.

    Fra SBi har seniorforsker Peter Vogelius, seniorforsker Barbara Kolarik, forsker Marie Frederiksen, Ph.d.-studerende Nadja Lyng og professor Lars Gunnarsen bidraget til anvisningen.

    Anvisningerne er udarbejdet med økonomisk støtte fra Energistyrelsen, Landsbyggefonden og Dansk Byggeri.

    Udarbejdelse af anvisningen er undervejs fagligt støttet af en referencegruppe bestående af:

    Anne-Sofie Nielsen, Miljøstyrelsen

    Christian Hauser, Bygningsstyrelsen

    Claus Lundsgaard, Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S

    Ersün Züfer og Lars Bang-Jensen, Energistyrelsen

    Finn Gamel Christensen, Arbejdstilsynet

    Harald Meyer, Rockwool A/S

    Jens Nejrup, Københavns Kommune

    Kathrine Birkemark Olesen, Teknologisk Institut

    Kim Østergaard, J. Jensen A/S

    Kristoffer Kampmann, Dansk Miljøanalyse ApS

    Lars Vedsmand og Freddy Hansen, BAT-kartellet

    Majbrith Langeland, Grontmij A/S

    Martin Christoffersen, Permatæt A/S

    Martin Nerum Olsen, Tscherning A/S

    Morten Walbeck, Jakon A/S

    Olav Kirchhoff, Boligselskabernes Landsforening

    Philipp Mayer, Aarhus Universitet

    Richard Kristensen, Kingo Karlsen A/S

    Solvejg Quist, NIRAS A/S

    Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond

    Thomas Hougaard, Golder Associates A/S

    Henrik Bonnesen, COWI A/S

    Torben Trampe, KAB

     

    SBi takker alle i referencegruppen for uvurderlig hjælp. Et udkast til anvisningerne er gennemlæst og kommenteret af teknisk konsulent, arkitekt, civilingeniør Walter Sebastian, Bygge- og Miljøteknik A/S, og fagfællebedømt af seniorkonsulent, Ph.d., civilingeniør Thomas Witterseh, Teknologisk Institut.

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

    Afdelingen for Byggeri og Sundhed

    Juni 2013

    Niels-Jørgen Aagaard

    Forskningschef

     

  • Denne anvisning beskriver hovedelementerne i en PCB-renoveringsproces og gør rede for, hvilke valg og muligheder der er, når en bygning med PCB skal renoveres. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2013), der beskriver, hvordan man afklarer, om en bygning har et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB-forurening. Anvisningen forklarer desuden, hvordan man gennemfører en kortlægning før renovering og for at kunne sortere PCB-holdigt byggeaffald korrekt. En definition af de fagudtryk og begreber, der er anvendt i anvisningerne, findes i indledningen til SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2013).

    • Anvisningens udgangspunkt

      Udgangspunktet for denne anvisning er, at

      • – der er konstateret PCB i bygningen

      • – PCB-koncentrationen i indeluften er fundet uacceptabel efter en indledende undersøgelse

      • – placeringen af de mest oplagte PCB-kilder er kortlagt, og deres PCB-indhold er kendt

      • – ventilationsforholdene i bygningen er undersøgt

      • – midlertidige afhjælpningstiltag er iværksat (rengøring, øget luftskifte og evt. indkapsling eller afdækning af fuger)

      • – PCB-koncentrationen i indeluften er målt mere systematisk og også efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag.

      Disse undersøgelser og tiltag er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2013).

      I nogle tilfælde vil de midlertidige afhjælpningstiltag være tilstrækkelige til at opnå en acceptabel PCB-koncentration i indeluften. Fjernes PCB-kilderne ikke, er der særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. Derudover er der behov for at sikre, at tilbageværende PCB behandles forsvarligt ved senere vedligeholdelsesarbejder, renovering eller nedrivning.

      Er den midlertidige afhjælpning ikke tilstrækkelig, er en egentlig renovering nødvendig. Dette indebærer bl.a. en fuld kortlægning af potentielle PCB-kilder og deres indhold af PCB. SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2013), beskriver, hvordan den fulde kortlægning kan gennemføres.

    • Anvisningens opbygning

      Når forekomsten af PCB i en bygning er undersøgt og vurderet med udgangspunkt i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2013), skal man vælge et eller flere afhjælpningstiltag. Denne anvisning kan være med til at kvalificere dette valg, så de bedst mulige resultater opnås. Valget vil være en balance mellem en række forhold, og det kan derfor ikke forudsiges præcist, hvordan renoveringen vil forløbe. Det beror blandt andet på:

      • hvor og hvor meget PCB, der er i byggematerialerne

      • bygningens type, stand og funktion

      • ventilationsforholdene i bygningen.

      Endvidere skyldes det blandt andet:

      • – at det ofte ikke er tilstrækkeligt at fjerne eller indkapsle de primære kilder

      • – at der mangler konkret viden om de sekundære og tertiære kilders indflydelse på PCB-koncentrationen i indeluften

      • – at der mangler viden om effektiviteten af de fleste afhjælpningsmetoder set over et længere tidsperspektiv.

      Endelig skal omkostninger ved afhjælpning ses i forhold til bygningens finansieringsforhold, fremtidige funktion og levetid.

      Gennemførte PCB-renoveringer i Tyskland har vist, at de mange faktorer betyder, at renoveringerne bliver bygningsspecifikke, og at det ikke er muligt at følge et standardiseret renoveringskoncept (Bonner, 2011).

      Erfaringer viser, at en kombination af forskellige afhjælpningstiltag ofte giver det mest optimale resultat. Eksempelvis kan en kombination af fysisk fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, indkapsling af eventuelt tilbageværende kilder og øget ventilation ofte være en god løsning. Det vil dog altid afhænge af, hvor massiv forureningen er.

      Ud fra kortlægningen og luftmålinger før og efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag samt en vurdering af bygningens ventilationsforhold skal man forsøge at vurdere, hvor stor en grad af yderligere afhjælpning, der er behov for.

      Alternativet til renovering er nedrivning. En nedrivning af en bygning med PCB-holdige byggematerialer medfører ekstra omkostninger, da PCB-holdige byggematerialer skal sorteres fra det øvrige affald. Det gælder både de oprindelige primære kilder, men også de sekundært og tertiært forurenede kilder. Se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2013).

    • Læsevejledning

      Anvisningen er et opslagsværk, og der er derfor en del gentagelser i teksten. Tabel 1 viser en oversigt over nogle spørgsmål, der relaterer sig til renovering af en bygning med PCB, og som anvisningen giver svar på.

      Tabel 1. Læsevejledning.

      Hvad ved du om bygningen, og hvilke undersøgelser mangler?



      Indledning

      Hvad indebærer
      renoveringsprocessen?



      Afsnit
      1

      Hvilke afhjælpningsmetoder findes, hvordan virker de, og hvilke fordele og ulemper har de?



      Afsnit
      2

      Hvordan sikrer man arbejdsmiljøet og brugerne?

      Afsnit 3.1 og 3.2

      Hvordan undgår man spredning af PCB til omgivelserne?



      Afsnit
      3.3

      Hvordan håndterer man
      byggeaffaldet?



      Afsnit
      4

      Hvordan gennemfører man
      renoveringsarbejdet?



      Afsnit
      5

  • Dette afsnit beskriver en række led i renoveringsprocessen set fra bygherrens synsvinkel. De grundlæggende planlægningstrin rækker fra et tidligt stadie, hvor mistanke om, at bygningen indeholder PCB, er bekræftet, og frem til gennemførelsen af en PCB-renovering. Afslutningsvis omtaler afsnittet bygherrens informationsopgave over for bygningens brugere og forklarer, hvordan kommunikationen mellem bygherre og brugere kan forløbe hensigtsmæssigt.

    Bygherres forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet i afsnit 3, Beskyttelse af mennesker og miljø, og afsnit 4, Affaldshåndtering.

    De opgaver, som byggeprocessens aktører har, herunder kvalitetskontrol, er ikke beskrevet i detaljer, men følger dels de retningslinjer, der opfattes som gældende god skik og brug i branchen, dels den gældende bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) og vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001).

        1. 1.1 Hovedelementer i PCB-renovering

      Identifikation, undersøgelse og vurdering af PCB i bygningen er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2013). Disse aktiviteter indgår i trinnene initiering og program i tabel 2, der sammenholder de typiske trin i en renoveringsproces med de aktiviteter, der er særlig relevante i en PCB-renovering. Gennem hele forløbet er der behov for information og kommunikation mellem de involverede parter. De viste faser er baseret på ABR89-fasemodellen (bips, 2006).

       

      Tabel 2. Hovedelementer i en PCB-renovering.

      Faser

      PCB-specifikke aktiviteter

      PCB-specifikke resultater

      Initiering

      Bygherre erfarer, at der er mistanke om PCB-kontaminering af bygning

      Bygherre hyrer sagkyndig

      Bygherre beslutter at agere

      Program

      Sagkyndig:

       

       

      • – gennemfører forundersøgelse med historisk gennemgang, visuel inspektion samt luft- og/eller materialeprøver

      • – vurderer problemets omfang og resultater af luftprøver i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier

      • – identificerer muligheder for midlertidig afhjælpning

      • – udarbejder mulige renoveringsstrategier med tilhørende økonomiske overslag for at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften

      Bygherre overvejer bygningens plan for vedligehold og renovering, fremtidige funktion, renoveringens påvirkning af bygningsfunktionen og behovet for sikkerhed samt afhjælpningens reduktionsmål

      Bygherre vurderer, om der skal iværksættes midlertidig afhjælpning

      Forundersøgelsesrapport

       

       

      Sagkyndig gennemfører yderligere kortlægning af PCB i byggematerialer

      Kortlægningsrapport

      Forslag

      Bygherre træffer principbeslutning om afhjælpningsstrategi på baggrund af bl.a. PCB-problemets omfang, bygningens fremtidige funktion og de estimerede omkostninger

      Bygherre udarbejder om nødvendigt en plan for genhusning af brugerne

      Sagkyndig udarbejder projektforslag til renovering

      Bygherre godkender projektforslag

      Principbeslutning


       

      Genhusningsplan
       

      Projektforslag

      Projekt

      Sagkyndig udarbejder detaljeret projekt PCB-renovering

      Hovedprojekt

      Udbud

      Sagkyndig udarbejder udbudsmateriale med de særlige krav til håndtering af sikkerheds- og sundhedsforhold samt affald

      PCB-renovering udbydes

      Bygherre udvælger entreprenør

      Udbudsmateriale

       

       

      Kontrakt

      Udførelses-planlægning

      Udførende planlægger PCB-renovering i detaljer

      Bygherre ansøger om byggetilladelse og anmelder affald til kommunalbestyrelsen

      Arbejds- og tidsplan

      Ansøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggeaffald

       

      Tabel 2. Fortsat.

      Udførelse

      Udførende påbegynder renoveringsarbejdet

      Bygherre kontrollerer renoveringens udførelse. Ofte vil det være en sagkyndig, der på bygherres vegne fører tilsyn med arbejdet

       

      Tilsynsdokumentation

      Ibrugtagning

      På bygherres vegne gennemfører sagkyndig målinger af indeluft efter renoveringen for at vurdere sundhedsrisiko og eventuelle behov for at forlænge midlertidige afhjælpningstiltag

      Bygherre informerer bygningens brugere om forhold, der har betydning for brug af bygningen, herunder rengøring, ventilation, udluftning mv.

      Sagkyndig påser, at driftsansvarlige får information og dokumentation om tilbageværende PCB af betydning for bygningens fremtidige drift og vedligeholdelse.

      Den driftsansvarlige kontrollerer, at dokumentation af PCB-forhold indgår i grundlaget for drift, vedligehold og fremtidig reparation og renovering

      Eftermålingsrapport


       



       

      Dokumentation for tilbageværende PCB

       

      Drift- og vedligeholdelsesmanual (tillæg)

        1. 1.2 Planlægning

      En PCB-renovering kan udspringe af sundhedsmæssige hensyn eller af PCB-fund i forbindelse med anden renovering, reparationsarbejde eller nedrivning. Ved renovering og nedrivning er bygherren forpligtet til at gennemføre en kortlægning af PCB i byggematerialer i henhold til affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 4, Affaldshåndtering.

      Efter konstatering af et PCB-problem i en bygning, vil det typiske forløb være, at man vurderer relevante renoveringsstrategier, herunder nedrivning. Afhjælpningsmetoderne er beskrevet i afsnit 2, Afhjælpningsmetoder.

      Vurderingen inkluderer grove overslag over:

      • – omkostninger forbundet med hver af de skitserede renoveringsstrategier inkl. en fuld kortlægning og målinger af PCB-koncentrationen i indeluften efter etablering af de midlertidige afhjælpningstiltag.

      • – tidsforbrug ved realisering af de skitserede renoveringsstrategier.

      • – implikationer for bygningernes brugere, herunder en vurdering af, hvilke dele af byggeriet der skal rømmes og hvor længe.

      Med henblik på skitsering af relevante renoveringsstrategier og økonomiske overslag, bør vurderingen forholde sig til de bygningstekniske forhold, og hvor i bygningen der er PCB, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2 Bygningsundersøgelse (Andersen, 2013). Vær især opmærksom på følgende faktorer:

      • – Er der tunge eller lette facadekonstruktioner?

      • – Er dele af PCB-kilderne gemt bag paneler, afdækninger eller gulv?

      • – Hvilke loftstyper og gulve er der, og lader de sig let fjerne?

      • – Hvordan er el- og ventilationsføringer anbragt?

      • – Hvilke materialer støder op til PCB-fugerne eller de andre primære PCB-kilder – er det træ, tegl eller beton?

      • – Hvor mange meter fuge eller hvor store overfladearealer skal fjernes?

      • – Kan materialer, der støder op til fuger, bortskæres?

      • – Er der udvendige PCB-fuger, der skal fjernes? Udvendige PCB-holdige fuger vil kunne komplicere en efterfølgende udvendig efterisolering, idet de vil komme til at ligge inden for den nye klimaskærm og den nye isolering. Dermed kan de måske give anledning til indsivning af PCB til indeluften.

      • – Hvor store omkostninger er der forbundet med håndtering og bortskaffelse af det PCB-holdige affald?

      En gennemgang af 11 PCB-sager viste et omkostningsniveau på 1000-5000 kr./m2 bygningsareal (Haven og Langeland, 2011). De vurderer, at omkostningerne formentlig vil falde i de kommende år i takt med, at erfaringsgrundlaget stiger.

      Tyske erfaringer med komplekse renoveringsopgaver har vist, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage en pilotrenovering i et rum med typisk belastning set i forhold til resten af bygningen. Pilotrenoveringen kan efterprøve, om renoveringsmålet kan opnås gennem de planlagte tiltag (Bonner, 2011).

        1. 1.3 Vurdering af skitseforslag

      En PCB-renovering kan være omfattende, kostbar og tage lang tid. Bygherren skal systematisk vurdere, hvordan renoveringen spiller sammen med de planer, som ejer i øvrigt har for ejendommen. Flere forhold skal vurderes:

      • – Den langsigtede plan for bygningen. PCB-renoveringen skal vurderes på baggrund af de vedligeholdelsesplaner og renoveringsplaner, der er knyttet til bygningen, herunder dens energiperformance.

      • – Bygningens funktioner i forhold til nuværende og fremtidige anvendelser. Er der tale om en institution, må det vurderes, hvorvidt bygningen med sin nuværende indretning og planløsning lever op til morgendagens krav til aktiviteter. Er det en skole, kan det fx dreje sig om indretning af faglokaler, grupperum, indskolingsafdeling, placering af SFO mv.

      • – Renoveringens eventuelle påvirkning af bygningsfunktionen. Betyder renoveringen, at bygningen må tages ud af naturlig drift i en kortere eller længere periode? Ansatte og andre brugeres tidsforbrug skal tages i betragtning. Alle renoveringsløsninger vil give driftstab, og de bør indgå som en del af beslutningsgrundlaget.

      • – Målet med renoveringen. Hvor stor sikkerhed ønsker bygherre for reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften? Afhjælpningstiltagene giver ikke nødvendigvis samme sikkerhed for reduktion af PCB-koncentrationerne i bygningen. Det gælder både hvor hurtigt, tiltaget virker, og hvor robust resultatet er over for ændringer i påvirkninger og anvendelse, se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder.

      Efter etablering af visse tiltag vil PCB-koncentrationen i indeluften typisk stige og derefter kun falde langsomt, før den når et acceptabelt niveau. Tyske erfaringer med PCB-renovering viser, at det kan tage op til 3-5 år at reducere en PCB-koncentration i indeluften fra ca. 3000 ng/m3 til en koncentration under den laveste vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 (Sundhedsstyrelsen, 2011).

      Under den lange periode med forhøjede koncentrationer vil der typisk blive etableret øget ventilation, og i den forbindelse må et øget energiforbrug accepteres. Den øgede ventilation vil muligvis skulle opretholdes i en længere periode efter renoveringen. Ejeren må vurdere, om han kan forvente opbakning fra bygningens brugere og ansatte til en løsning, der forudsætter markante følgeinitiativer af driftsmæssig karakter efter selve renoveringen, se afsnit 1.8, Kommunikation med brugere og andre involverede.

      Udover hvor hurtigt renoveringen virker, rejser der sig et spørgsmål om dens robusthed. Fysisk robusthed af løsninger, som baserer sig på indkapsling af PCB-kilderne, vil afhænge af, om indkapslingen forbliver intakt. Der er ikke dokumenteret erfaring med visse løsningers effektivitet på langt sigt, se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Vurdér tiltagets robusthed i forhold til bygningens funktion, brugeradfærd og ønsker til bygningens fleksibilitet ved funktionsskift.

        1. 1.4 Valg af afhjælpningsmetode

      Valg af afhjælpningsmetode bør baseres på en systematisk sammenligning af fordele og ulemper ved mulige løsninger set i bygherre- og brugerperspektiv.

      Mulige løsninger sammenholdes med de prioriteringer og vurderinger, som bygherre har identificeret i forbindelse med vurdering af punkter i afsnit 1.3, Vurdering af skitseforslag. Anvisningen kan ikke give universelle retningslinjer for, hvordan den ’rigtige løsning’ ser ud. Bygherre må foretage en afvejning, der afhænger af den konkrete situation.

      På baggrund af en samlet vurdering må ejer beslutte, hvilken afhjælpning han vil gennemføre, eller om bygningen skal rives ned. Afhjælpningsmetoderne er gennemgået i afsnit 2, Afhjælpningsmetoder.

      Sundhedsstyrelsen har opstillet vejledende tidsfrister for, hvor hurtigt bygherren skal udarbejde en plan (Sundhedsstyrelsen, 2011), se afsnit 3.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 6.1 Vejledende aktionsværdier (Andersen, 2013). Tidsfristerne er koblet til PCB-koncentrationen i indeluften.

        1. 1.5 Udbud

      Når bygherren har indkredset en løsning, der på skitseniveau tager stilling til renoveringsløsning og tidsplan, udarbejdes et projektudkast. Projektforslaget skal nøje afspejle de prioriteringer, som bygherre har klarlagt i den forudgående proces. Overvej en faseopdeling af projektet, som kan løse de akutte problemer og samtidig give bygherre mulighed for at sprede udgiften over en længere årrække. Projektforslaget bør indeholde en økonomisk kalkulation for det samlede projekt.

      På basis af et godkendt projektforslag udarbejdes et hovedprojekt med tilhørende udbudsmateriale efter de almindelige retningslinjer for udbud.

      Udbudsmaterialet bør definere og afgrænse de delprocesser, som indgår i afhjælpningsløsningen. Opgaven kan udføres i flere delentrepriser, og metoder, processer og materialer bør derfor beskrives separat, så de matcher en eventuel opdeling i underentrepriser. Det skal sikres, at en sådan opdeling korresponderer med og understøtter den valgte renoveringsstrategi. Det kan være hensigtsmæssigt at angive de målte PCB-koncentrationer i indeluften, så det er muligt at sammenligne dem med målinger undervejs i renoveringsforløbet.

      Det skal fremgå klart af udbudsmaterialet, hvilke krav der stilles til udførelsen vedrørende:

      • – Arbejdsmiljø.

      • – Affaldssortering, herunder bortskaffelse af kontamineret affald.

      • – Sikring imod spredning af PCB til det ydre miljø.

      • – Afskærmning i forhold til andre lokaler og bygninger som fortsat er i brug, herunder begrænsning af støj- og støvgener.

      • – Adgangsveje til byggeplads og til eksisterende lokaler og bygninger, der er i brug under arbejdets udførelse.

      • – Opsamling af potentielt PCB-kontamineret støv fra fjernelse af PCB-holdige byggematerialer, fx bearbejdning af beton, tegl eller træ.

      • – Slutrengøring inden bygningen tages i brug på ny.

        1. 1.6 Projektering og udførelse

      Bygherre bør selv lave en plan for genhusning af brugerne. Planen kan med fordel indgå i kommunikationsplanen og bør gøres til genstand for dialog med brugerne for at sikre en praktisk og brugbar løsning.

      Bygherre har pligt til at medvirke til, at arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes ved projektering og udførelse af PCB-renoveringen. Bygherre har derfor også ansvar for, at der udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed, PSS, og at arbejdet koordineres. Inden renoveringen påbegyndes, skal bygherre ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 foretage en kortlægning og anmeldelse til kommunalbestyrelsen (Miljøministeriet, 2012), se afsnit 4.5, Anmeldelse. Det skal således sikres, at affald anmeldes til kommunalbestyrelsen, og at affaldet efterfølgende bortskaffes i henhold til kommunes anvisninger.

      Aktører, som kender retningslinjerne for renovering af bygninger med skimmelsvamp, bly eller asbest, vil kunne genkende flere af de principper, som er beskrevet for udførelsen.

      Omhyggelig indretning af arbejdsstedet er nødvendig, både af hensyn til arbejdsmiljøet, risikoen for spredning af PCB til det ydre miljø, brugere i tilstødende lokaler/bygninger, og en rationel renoveringsproces. Dette er beskrevet i afsnit 3, Beskyttelse af mennesker og miljø.

        1. 1.7 Kontrol og dokumentation

      De udførende skal løbende dokumentere arbejdets udførelse. Bygherre eller dennes rådgiver bør udarbejde en plan for, hvordan kvaliteten sikres, kontrolleres og dokumenteres under udførelsen. Bygherre bør sikre, at denne plan har effekt ved et løbende dokumenteret tilsyn i udførelsesfasen.

      Ud over de sædvanlige procedurer for kvalitetssikring i byggeriet, skal det opgøres, hvilke typer og mængder PCB-kontamineret byggemateriale, der skal sendes til deponi og destruktion.

      Det anbefales, at den udførende virksomhed dokumenterer, hvilke værnemidler, der er anvendt i processen. Filterskift bør være en del af dokumentationen for anlæg til friskluftforsyning og større ventilationsanlæg, som filtrerer luftafkast til omgivelserne. Disse og tilsvarende krav indarbejdes i udbudsmaterialet, gerne med specifikation af afleveringsformater mv.

      Generelt skal Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens vejledninger efterleves, se afsnit 3, Beskyttelse af mennesker og miljø og afsnit 4, Affaldshåndtering.

      Projekterende og rådgivere er forpligtet til at beskrive særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når de beskæftiger sig med PCB i bygninger, se afsnit 3.1.1, Aktørernes pligter. Den projekterende skal bl.a. beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning. Denne dokumentation bør indgå i den samlede tekniske dokumentation for bygningen.

      Præcision og omhyggelighed er forudsætninger i selve renoveringsarbejdet. Selv meget små mængder fugemasse, der er efterladt på kanter af betonelementer eller trådt ud over gulvet, kan være ødelæggende for den samlede indsats, da resterne kan genkontaminere bygningen.

      Efter renoveringen

      PCB-koncentrationen i indeluften skal måles, inden den renoverede bygning tages i brug. Målingerne er en del af et opfølgende måleprogram, der bør iværksættes samtidig med ibrugtagningen. Målingerne kan stå på i årevis og bør fortsætte, indtil PCB-koncentrationen i indeluften er stabil og lav. Med udgangspunkt i målingerne vil det være muligt at afklare behovet for fx øget ventilation og/eller rengøringshyppighed i en periode efter ibrugtagning.

        1. 1.8 Kommunikation med brugere og andre involverede

      Det er vigtigt at holde brugerne informeret igennem alle projektets faser. Information er grundlaget for at undgå mytedannelse, inddrage brugerne aktivt og etablere en konstruktiv dialog om genhusning og løsning af praktiske problemer, som udspringer af renoveringsarbejdet. Ansatte bør føle sig trygge ved at opholde sig på deres arbejdsplads, både af hensyn til et godt psykisk arbejdsmiljø, og af hensyn til afvikling af arbejdsopgaverne. Det bør altid stå klart for brugerne, hvem de skal henvende sig til, hvis de har supplerende spørgsmål.

      Ud over at informere brugerne under fællesmøder, kan der udpeges en eksisterende repræsentativ gruppe eller en person, der får informationer på detaljeret niveau og fungerer som mellemled til brugerne. En sådan løsning vil være hensigtsmæssig ved større renoveringer, der strækker sig over et længere tidsrum. En tidsplan bør så vidt muligt fremlægges og genudsendes, hvis den senere ændres. Der kan være behov for at informere naboer og andre i området.

      Forældre til børn i en institution eller skole, der skal PCB-renoveres, skal vide, at de under hele forløbet får relevant information om renoveringsarbejdet fra driftsherren, dvs. oftest kommunen. De skal også vide, at der foregår en stadig kontrol og vurdering af, hvorvidt ophold i lokalerne er sundhedsmæssigt forsvarligt. Transparens er et nøgleord i denne sammenhæng. Embedslægen og/eller involverede konsulentfirmaer kan evt. deltage i informationsmøder.

      Retningslinjer for brugeradfærd kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx indkapsling eller ændring af ventilationsforhold. Her kan det være relevant at afholde møder mellem bygningsbrugere og rådgivere, hvor løsningen og dens forudsætninger forklares i detaljer. Retningslinjerne bør udgives i en skriftlig form, som er målrettet brugerne.

      Retningslinjer for drift kan være nødvendige for at sikre effekten af visse midlertidige løsninger, fx ændring af ventilationssystemet. Disse bør beskrives i en form, der er målrettet bygningens driftspersonale.

      Opbevar retningslinjerne for brugere og driftspersonale sammen med øvrige beskrivelser af bygningens drift- og vedligehold.

  • Dette afsnit forklarer principperne for afhjælpning og beskriver de enkelte afhjælpningsmetoder. Afsnittet giver svar på følgende spørgsmål:

    • – Hvordan virker metoderne?

    • – Hvilke kildetyper kan de anvendes på?

    • – Hvilke erfaringer er der med metoderne?

    • – Hvilke sikkerheds- og sundhedsforhold skal der tages højde for?

    • – Hvordan påvirker brug af metoderne bygningens anvendelse?

    • – Hvor robuste er metoderne?

    • – Hvad er omkostningsniveauet?

     

    Metodernes fordele og ulemper er opsummeret i afsnit 2.12, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper.

    Afsnit 5, Renoveringsarbejdet, er opdelt i forhold til de enkelte afhjælpningsmetoder, men beskriver de mere praktiske aspekter ved brug af renoveringsmetoderne.

        1. 2.1 Afhjælpningsprincipper

      Myndighederne stiller ikke krav om, at PCB fjernes under en PCB-renovering, men Sundhedsstyrelsen har vejledende aktionsværdier for, hvor høj PCB-koncentrationen må være i indeluften. PCB-koncentrationen i indeluften kan nedbringes efter to principper:

      • – Reduktion af kilden

      • – Kontrol af eksponering.

      Man kan fjerne eller modificere kilderne og dermed reducere emissionen, så PCB-koncentrationen i indeluften nedbringes set over længere tid. Man kan også forsøge at kontrollere eksponeringen af bygningens brugere uden at fjerne PCB fra byggematerialerne.

      Tabel 3 viser, hvilket princip de enkelte metoder bygger på.

      Tabel 3. Oversigt over afhjælpningsmetoderne opdelt efter afhjælpningsprincip.

      Afhjælpning

      Tilgang

      Metode

      Reduktion af PCB-kilde

      Fjerne kilder

      • – Fysisk fjernelse

       

      Modificere kilder

      • – Udtrækning

      • – Kemisk nedbrydning

      • – Udbagning

      Kontrol af PCB-eksponering

      Teknisk kontrol

      • – Indkapsling

      • – Ventilation

      • – Luftrensning

      • – Rengøring

      • – Temperatursænkning

       

      Administrativ kontrol

      • – Begrænse ophold i bygningen

            1. 2.1.1 Afhjælpning ved reduktion af kilder

        Formålet med at fjerne eller reducere PCB-kilder er at nedsætte fordampningen til indeluften. Det vil samtidig fjerne eller mindske risikoen for eksponering ved berøring. Efter en renovering vil der være behov for målinger for at kontrollere indgrebets effekt, men på langt sigt skulle der gerne være opnået en holdbar løsning. Håndteres de resterende PCB-kilder effektivt, vil bygningen ikke tabe i værdi pga. PCB, da forureningsproblemet fjernes.

        Ved modificering af kilderne gælder det for alle metoderne, at kilderne stadig kan indeholde PCB, selvom PCB-koncentrationen efterfølgende er acceptabel. Derfor vil der være særlige hensyn ved en senere håndtering i forbindelse med renovering eller nedrivning.

        Tabel 4 viser en oversigt over forskellige tilgange til at afhjælpe PCB-problemet ved at reducere kilderne.

        Tabel 4. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning gennem reduktion af PCB-kilder.

        Afhjælpning

        Tilgang

        Metode

        Princip

        Reduktion af PCB-kilde

        Fjernelse af kilder

        Fysisk fjernelse

        Fjerne PCB-holdige byggematerialer ved brug af håndværktøj eller mekanisk værktøj

         

        Modificering af kilder

        Udtrækning

        Behandling, der trækker PCB ud af byggematerialet

         

         

        Kemisk nedbrydning

        Behandling af byggematerialerne, der omdanner PCB til et mindre farligt stof

         

         

        Udbagning

        Opvarmning, der øger afdampningen af PCB markant fra byggematerialer

            1. 2.1.2 Afhjælpning ved kontrol af eksponering

        Hvorvidt det overhovedet er muligt at kontrollere eksponeringen af brugerne afhænger af den enkelte bygning og graden af PCB-kontaminering. Fælles for de kontrollerende metoder er, at PCB-problemet består, og fjernes PCB-kilderne ikke, er der et særligt behov for at sikre, at afhjælpningstiltagene gennemføres konsekvent og virkningsfuldt. En kontrollerende indsats er typisk det første midlertidige afhjælpningstiltag efter identifikation af et PCB-problem, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 6.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2013). Efterfølgende målinger af indeluften vil vise, hvorvidt den indledende indsats er tilstrækkelig. Derudover bør det sikres, at PCB-holdige materialer behandles forsvarligt ved senere vedligeholdelsesarbejder, renovering eller nedrivning.

        Med undtagelse af indkapsling, retter metoderne sig ikke specifikt mod en kildetype (primær, sekundær, tertiær), men mod at reducere den samlede påvirkning fra kilderne.

        Enhver håndtering af materialer med PCB kan føre til forhøjet PCB-koncentration i luften. Over tid vil visse af disse forhøjelser falde igen, og i den mellemliggende periode vil kontrollerende afhjælpning i form af øget ventilation, hyppig rengøring mv., være relevant.

        Bygningens gensalgsværdi vil være reduceret, idet PCB-problemet består, og der er behov for kontrol af tiltagets effektivitet.

        Tabel 5 viser en skematisk oversigt over de kontrollerende tiltag og princippet for deres virkemåde.

        Tabel 5. Skematisk fremstilling af forskellige tilgange til afhjælpning af PCB i indeklimaet.

        Afhjælpning

        Tilgang

        Metode

        Princip

        Kontrol af PCB-eksponering

        Teknisk kontrol

        Indkapsling

        Påføring af film eller forsegling, der nedsætter fordampningen fra byggematerialer

         

         

        Ventilation

        Øget ventilation med ren luft, der fortynder indeluften

         

         

        Luftrensning

        Rense indeluften vha. aktive kulfiltre og partikelfiltre

        Rengøring

        Fjerne støv og partikler fra overflader

        Temperatursænkning

        Undgå temperaturforøgelse og dermed øget emission

         

        Administrativ kontrol

        Begrænse ophold

        Restriktion i opholdstid

            1. 2.1.3 Planlægning af afhjælpning

        Valg af afhjælpning afhænger af en række forhold, der relaterer sig til bygningen, afhjælpningsmetoderne, den fremtidige funktion af bygningen og omkostningerne, se afsnittet Anvisningens opbygning i indledningen og afsnit 1.3, Vurdering af skitseforslag.

        Dette afsnit beskriver nogle generelle forhold ved afhjælpningsmetoderne. De enkelte metoder er beskrevet i de efterfølgende afsnit.

        Arbejdsmiljøhensyn og beskyttelse af brugere og ydre miljø er beskrevet i afsnit 3, Beskyttelse af mennesker og miljø, mens håndtering af affald med PCB er beskrevet i afsnit 4, Affaldshåndtering.

        Kombination af afhjælpningsmetoder

        Ofte vil afhjælpningen være en kombination af forskellige afhjælpningstiltag, men det samlede resultat bliver aldrig bedre end det tiltag, der fungerer dårligst. Koncentrationen af PCB i indeluften kan derfor stadig være uacceptabelt høj efter en omhyggelig fjernelse af fx vinduer med kalfatringsfuger og tilstødende beton (primære og sekundære kilder), grundig rengøring og etablering af øget balanceret ventilation. Årsagen er, at PCB fra tertiært forurenede vægge, gulve og lofter eller fra eventuelle tilbageværende primære eller sekundære kilder nu begynder at fordampe til indeluften. Hvor kraftig og hvor længe denne fordampning er og vil vare, er der ikke tilstrækkelig viden om og erfaringer med.

        Kildestyrke

        Det er muligt at få et indtryk af de forskellige kilders styrke ved at måle PCB-koncentrationen i indeluften før og efter de midlertidige afhjælpningstiltag. Kan PCB-koncentrationen ikke nedbringes til den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 ved fx at afdække fugerne og øge ventilationen, er det formentlig nødvendigt at tage højde for de sekundære og tertiære kilder. Disse kortlægges systematisk gennem prøvetagning og kemisk analyse.

        Dokumentation og kontrol

        Bygherre skal bl.a. sikre, at der udarbejdes en plan (journal), som indeholder en dokumentation (liste) over særlige sikkerheds- og sundhedsforhold, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Den projekterende har bl.a. pligt til at beskrive forhold, der har betydning for brug, vedligehold og reparation af bygningen fremover, se afsnit 3.1.1, Aktørernes pligter. Disse journaler og beskrivelser bør indgå i den dokumentation, der anvendes ved daglig drift og fremtidig brug af bygningen.

        Ved modifikation af kilder, fx ved udbagning, vil tilbageværende PCB over længere tid kunne bevæge sig ud til overfladen igen og fordampe. Vurdér PCB-koncentrationen og dermed fordampningspotentialet, og kontrollér afhjælpningens virkning efter en årrække.

        1. 2.2 Fysisk fjernelse

      Virkemåde

      En fysisk fjernelse af forureningskilden giver en permanent reduktion i emissionen og dermed en mulighed for en permanent reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften. Effekten af fjernelsen af kilder vil afhænge af håndteringen af tilbageværende kilder.

      Det kan tage tid at opnå en tilfredsstillende PCB-koncentration i indeluften, da enhver håndtering af PCB-holdige materialer kan medføre spredning af PCB-holdigt støv og øget fordampning fra blottede overflader, der kan kontaminere de resterende materialer (bl.a. Haven & Langeland, 2011; Sundahl et al., 2001; Kuusisto et al., 2007; Guo et al., 2011). Det er derfor meget vigtigt at undgå spredning under arbejdet.

      Kildetyper, der kan fjernes

      Alle kildetyper kan i princippet fjernes, men i praksis kan der være bygningskonstruktive forhold, der gør det umuligt eller meget kostbart. Ofte fjernes PCB-holdige fuger, porøse materialer som beton og tegl, maling og loftplader. Er der termoruder med PCB-holdig kantforsegling og/eller PCB-holdigt monteringsmateriale eller PCB-holdige kondensatorer, er det også muligt at fjerne dem.

      Principielt kan alle fuger fjernes, men det kan være en udfordring at fjerne de tilstødende materialer, der er sekundært forurenede. Her må de enkelte konstruktioners bæreevne og dæklag vurderes, og det må kontrolleres, hvor der er elektriske installationer mv.

      Vil man fjerne overfladeforurening på tertiære kilder, skal det undersøges, om fladen kan tåle fx en sandblæsning. Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne tertiære forureninger, ikke mindst dem, der i særlig grad optager PCB. Det er fx isolerings- eller tætningsmateriale af polyuretanskum, bagstop eller skum i møbelpolstringer samt forskellige gulvbelægninger.

      Erfaringer med fysisk fjernelse

      Erfaringer fra Tyskland viser, at en PCB-renovering med vedvarende succes indebærer, at de primære kilder fjernes fuldstændigt. Om muligt bør sekundære kilder med stort areal fjernes. Sker det ikke, kan deres afgivelse af PCB til indeluften reduceres ved at indkapsle dem (Bonner, 2011). I tysk terminologi dækker sekundære kilder det, der her er defineret som sekundære og tertiære kilder, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2013).

      I Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet i Farum Midtpunkt er der gennemført en PCB-renovering af en boligblok. En lang række primære, sekundære og tertiære kilder er fysisk fjernet. Efterfølgende er der afhjulpet med indkapsling og udbagning. Der er meget positive resultater på den samlede afhjælpningsindsats, idet renoveringen har reduceret koncentrationen af PCB i indeluften i fraflyttede lejligheder fra niveauer på 700-1500 ng/m3 til under 300 ng/m3 (Lundsgaard, 2013).

      Der er rapporteret gode erfaringer fra en renovering af en skole i Tyskland, hvor PCB i fuger og maling blev fjernet. Manuel fjernelse af fuger, loftplader, PCB-holdig maling på radiatorer (som primærkilde) samt en højtryksrensning med vand af vægge mv. reducerede koncentrationen af PCB total i indeluften fra ca. 6000-7000 ng/m3 til under 600 ng/m3 (Bent et al., 2000). Andre tyske erfaringer viser en markant reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at fjerne maling på væggene med en kaustisk substans (Bent et al., 1994).

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Ved at fjerne PCB fjernes sundhedsrisikoen. Dog er det næppe praktisk muligt at fjerne alt PCB, og den resulterende koncentration af PCB i indeluften vil afhænge af håndteringen af de tilbageværende kilder.

      Det skal sikres, at bygningskonstruktionerne kan tåle, at en del af materialet fjernes.

      Fjernelse kan foregå med eller uden brug af elektrisk værktøj. Manuelle metoder kan være at foretrække, fordi de typisk genererer mindre støv, fordampning og affaldsrester. Dermed er det lettere at undgå spredning af PCB. Derudover genererer manuelle metoder mindre støj og vibrationer.

      Al håndtering af PCB-holdigt materiale kræver forholdsregler i forbindelse med arbejdsmiljø, spredning til det ydre miljø og affaldssortering.

      Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces med mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til det ydre miljø.

      Bygningens anvendelse

      De berørte arealer skal rømmes for brugere, og uvedkommende skal forbydes adgang. Andre brugere i bygningen kan blive generet af støj fra elektriske værktøjer.

      Tidsperspektiv og robusthed

      En fuldstændig fjernelse af PCB-holdige kilder er næppe mulig, og den fysiske fjernelse vil ofte blive kombineret med andre afhjælpningsmetoder. Det betyder, at håndteringen under renoveringsprocessen og håndteringen af de tilbageblivende kilder bliver afgørende for resultatet på langt sigt.

      Omkostninger

      Der er omkostninger forbundet med selve arbejdet, og der er omkostninger forbundet med sikkerheds- og sundhedsforhold, affald og rengøring. Det er forbundet med mange omkostninger at fjerne PCB ved at sandblæse, og anvendelse af sandblæsning skal derfor ses i relation til forureningsgrad og andre potentielle forureninger, fx bly og asbest.

        1. 2.3 Udtrækning

      Virkemåde

      I lighed med andre kemiske stoffer diffunderer PCB mod områder med lavere koncentrationer. Det er derfor muligt at fjerne PCB fra materialer ved at påføre overfladen et lag, der kan optage PCB. Er PCB vandret fra en PCB-holdig fuge ind i et tilstødende materiale, kan man erstatte den gamle fuge med en ny uden PCB og dermed få PCB’en til at vandre i modsat retning til den nye fuge. Det er en meget langsom proces, der tager år.

      Det er muligt at reducere tiden ved at ekstrahere PCB’en ud af byggematerialet. Overfladen påføres et pastalignende materiale, der bl.a. indeholder opløsningsmiddel. Opløsningsmidlet væder det PCB-holdige byggemateriale og PCB’en går i opløsning. Derefter trækker den ud i pastaen. Pastaen eller udtrækningsmaterialet på overfladen kan tilsættes stoffer, der nedbryder PCB, se afsnit 2.4, Kemisk nedbrydning.

      Kildetyper, der kan behandles

      Metoden kan i princippet anvendes på alle tre kildetyper, men i praksis vil metoden ikke kunne anvendes på primære kilder med høje koncentrationer af PCB.

      Udtrækningsmaterialet mobiliserer kun PCB så længe, det er fugtigt, dvs. det skal beskyttes mod udtørring af en folie (Krag & Kastberg, 2012). Derfor er metoden umiddelbart mest anvendelig på sekundære kilder, hvor fladestørrelsen er begrænset. Det kan med fordel være steder, hvor den sekundære kilde af bygningsfysiske årsager ikke umiddelbart kan fjernes fysisk. Hvis metoden anvendes på malede flader, vil behandlingen ofte fjerne malingen.

      Erfaringer

      Enkelte danske forsøg med få m2 væg eller gulv har vist, at metoden formentlig effektivt kan fjerne PCB fra tilgængelige overflader på byggematerialer. Der er udført forsøg med udtrækning af PCB på en tertiært forurenet flade af malet beton og forsøg med overfladebehandlinger på to sekundært forurenede dørfalse af beton. Resultaterne er beskrevet i Bilag B. Resultater med udtrækning.

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Der er særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af det opløsningsmiddel, der anvendes til at mobilisere PCB’en. Derudover skal det brugte udtrækningsmateriale håndteres og bortskaffes efter de regler, der gælder for PCB-holdigt affald.

      Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv.

      Bygningens anvendelse

      Brugen af opløsningsmidler og deres fordampning til indeluften gør, at der ikke må være brugere i rummet under udtrækningen. Det er ofte nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere af rummet skal flytte.

      Tidsperspektiv og robusthed

      Langtidseffekterne af metoden er endnu ikke dokumenteret. Formentlig fjerner udtrækningsmaterialet en stor del af PCB-forureningen. I et forsøg, hvor en tertiært forurenet flade af malet beton blev behandlet, indeholdt udtrækningsmaterialet 50 mg PCB pr. kg udtrækningsmateriale efter første behandling (Krag & Rasmussen, 2011b). Det svarer til, at der er fjernet 150-300 mg PCB pr. m2.

      En lille del af PCB’en kan blive mobiliseret og bevæge sig længere ind i fx betonen, og effekten af dette på langt sigt er ukendt. Det er set ved første behandling af en malet dørfals, men efterfølgende faldt koncentrationerne dog igen (Krag & Rasmussen, 2011a og Bilag B. Resultater med udtrækning). Der mangler dokumentation af, at metoden i praksis er håndterbar i en fuldskala renovering.

      Metoden fjerner ikke nødvendigvis alt PCB fra byggematerialet.

      Omkostninger

      Metoden genererer mindre affald (3-6 kg/m2) og medfører færre udgifter til rengøring og retablering sammenlignet med mere omfattende afrensningsmetoder som fx sandblæsning, der genererer ca. 20 kg affald pr. m2.

        1. 2.4 Kemisk nedbrydning

      Virkemåde

      PCB kan behandles kemisk, hvorved det nedbrydes til mindre skadelige stoffer. Dette kan foregå ved at tilsætte stoffer, der fjerner kloratomerne på de to fenylringe, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.2 Fysisk-kemiske egenskaber (Andersen, 2013). Tilbage er bifenyl, der er mindre giftigt end PCB, og som ikke ophobes i miljøet.

      Et udtrækningsmateriale til PCB-holdige byggematerialer kan tilsættes bimetalliske partikler, der består af et frit metal, fx magnesium eller jern, legeret med en katalysator, fx palladium (Quinn et al., 2009). Metallerne nedbryder PCB i udtrækningsmaterialet ved at fjerne kloratomerne (DeVor et al , 2009). Slutproduktet er som oftest bifenyl. Laboratorieforsøg har endvidere vist, at bifenyl i nogle opløsningsmidler kan nedbrydes af det bimetalliske system (DeVor et al., 2008).

      Der findes en række innovative metoder til at nedbryde PCB, bl.a. biologisk nedbrydning og nedbrydning ved hjælp af plasma. Biologisk nedbrydning med mikroorganismer er bl.a. anvendt til at rense olieforurenet jord og vil potentielt kunne anvendes til oprensning af PCB-forurenede bygninger eller i behandling af PCB-holdigt affald. Plasma anvendes i luftrensesystemer og har vist sig at kunne nedbryde PCB. Plasma vil potentielt kunne anvendes på andet end luft. Ingen af disse metoders effekt er imidlertid dokumenteret, og i hvert enkelt tilfælde er det derfor nødvendigt at vurdere, om dokumentationen er et dækkende og tilstrækkeligt grundlag for valg af metoden.

      Kildetyper, der kan behandles

      Kemisk destruktion af PCB er brugt i forbindelse med nedbrydning af PCB i skibsmaling. Er der tale om en indtrængning af PCB vil det næppe kunne anvendes på forurenede overflader, medmindre det kombineres med udtrækning (Allen et al., 2011).

      Erfaringer

      Der er ingen danske erfaringer med kemisk nedbrydning af PCB. Kemisk nedbrydning af PCB i byggematerialer er ikke særlig velbeskrevet (Allen et al., 2011).

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Der kan være særlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med håndteringen af det opløsningsmiddel, der anvendes til at mobilisere PCB’en.

      Metoden støver ikke, hvilket er en stor fordel i forhold til at undgå spredning af PCB-holdigt støv.

      Bygningens anvendelse

      Er det nedbrydning af PCB i udtrækningsmateriale, bevirker udtrækningsprocessen, at det ofte vil være nødvendigt at behandle samme byggemateriale flere gange, hvilket kan tage op til tre måneder, og det betyder, at brugere ikke kan opholde sig i rummet og skal flytte.

      Tidsperspektiv og robusthed

      Metodens robusthed er endnu ikke afprøvet, men kan formentlig sammenlignes med udtrækningsmetoden.

      Omkostninger

      Der ligger stadig en del udviklingsarbejde i at billiggøre metoden, fx ved at udelade det dyre katalysatormetal (Maloney et al., 2011).

        1. 2.5 Udbagning

      Virkemåde

      Udbagning er en afhjælpningsmetode, der udnytter, at emissionen af PCB fra byggematerialer stiger med stigende temperatur. Som vist i figur 1, er der en stærk afhængighed mellem temperaturen og de enkelte PCB-kongeners damptryk (Paasivirta & Sinkkonen, 2009). Ved en temperaturstigning fra 20 til 40 °C stiger damptrykket med en faktor 6-9. Jo mindre flygtig kongenet er, jo større er den relative stigning. Ved en temperaturstigning fra 20 til 50 °C stiger damptrykket 14-23 gange. Desuden viser nogle undersøgelser af fordampning fra fugemasse, at der er sammenhæng mellem de enkelte kongeners emissionsfaktor og damptryk, og det betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem emissionen fra kilden og temperaturen (Guo et al., 2011).

      Billede 449

      Figur 1. Afhængighed mellem damptrykket for de syv indikatorkongener og temperaturen (Paasivirta & Sinkkonen, 2009).

      Gennem opvarmning af materialerne øges mængden af PCB på gasform. Det øger mobiliteten af PCB’en og dermed fordampningen. Under opvarmningen kan der fjernes en mængde PCB, der under normale omstændigheder vil tage år om at fordampe.

      Kildetyper, der kan behandles

      Både sekundære og tertiære kilder kan udbages, såfremt materialet kan tåle opvarmning. Metoden er ikke egnet til de primære kilder pga. deres ofte meget høje PCB-koncentrationer. Det bør undgås at opvarme primære kilder, da deres fordampningspotentiale kan være så stort, at det forurener andre materialer.

      Sekundære kilder, fx beton, der støder op til PCB-holdig fugemasse, kan behandles med lokal opvarmning med højere temperaturer (ca. 60-70 °C). Alternativt kan hele rummet opvarmes, og dermed behandles både sekundære og tertiære kilder, men her når temperaturen ikke så højt op.

      Erfaringer

      Der er kendskab til tre cases med udbagning i Danmark. I to forsøg er hele rummet blevet opvarmet, mens der i ét forsøg er opvarmet et afgrænset areal af sekundært forurenet beton, der var forurenet af en fuge. Effekten af de tre gennemførte forsøg er vurderet ud fra målinger af PCB-koncentrationen i indeluften før og efter behandlingen. PCB-koncentrationen i luften blev reduceret med en faktor 1,5-3,3. Baseret på disse forsøg kan udbagning anvendes lokalt på sekundære kilder og i rum på tertiære kilder.

      I forsøget med lokal opvarmning af sekundær forurenet beton indgik to klasselokaler på en skole. De primære kilder blev fjernet i begge lokaler, men i det ene lokale blev der gjort ekstra for at minimere spredning, og gulv og maling på væggen blev fjernet. Reduktionen i indeluftens PCB-koncentration var relativt større i dette lokale sammenlignet med det andet lokale, hvor kun primære kilder var fjernet.

      Én kort opvarmningsperiode på fem dage er ikke tilstrækkeligt. Den mængde PCB, der kan mobiliseres med opvarmning, er ikke udtømt efter fem dages opvarmning. Det er muligt at fjerne dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011). Luften skal renses under opvarmningen.

      Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at metoden vil kunne fungere på alle materialetyper og alle typer sekundære og tertiære kilder.

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Udbagning har den fordel, at metoden ikke genererer støv. Recirkulerende luft skal renses, og der skal etableres undertryk i de behandlede rum, så dampene holdes inde i rummene.

      Fjernes de primære kilder ikke inden opvarmning, kan de afgive en større mængde PCB til luften, og det kan øge koncentrationen af PCB væsentligt, måske mere end luftrensningen kan fjerne. Ved nedkøling kan PCB’en sætte sig på alle overflader igen for senere at blive frigivet til luften.

      Fjern alle materialer, som ikke tåler varme. Det drejer sig især om brændbare og eksplosive materialer. Der er en risiko for, at tilbageværende byggematerialer kan tage skade af opvarmningen, bl.a. pga. udvidelse og udtørring.

      Bygningsanvendelse

      Bygningen skal som minimum rømmes i nogle måneder. Før opvarmning skal man gennemgå bygningen og fjerne varmefølsomme materialer og primære kilder. Derefter skal der opsættes luftrensere og opvarmningsudstyr. Formentlig vil det være nødvendigt at opvarme flere gange over en periode på nogle uger.

      Tidsperspektiv og robusthed

      Effekten af udbagning på længere sigt er ikke veldokumenteret. Langtidseffekten er kun undersøgt i én case, men foreløbig med et positivt resultat i forhold til PCB-koncentrationen, se Bilag A. Erfaringer med udbagning.

      Både før og efter en varmebehandling bør PCB-koncentrationen i de sekundære og tertiære kilder bestemmes. Vurdér efter opvarmningen, hvor meget kilden er reduceret, og dermed om tiltaget vil fungere på langt sigt. Vurdering af effekten på langt sigt vil nok især gælde de sekundære kilder, der oftest er forurenet i større dybde end de tertiære. Principielt kan resterende PCB inde i materialet trænge tilbage til det udbagte materiale og ud i indeluften.

      Behandlede materialer kan stadig indeholde PCB.

      Omkostninger

      Der er omkostninger forbundet med den meget detaljerede kortlægning af bygningen, der skal sikre, at alle PCB-kilder og inventar, der ikke kan tåle opvarmning, bliver identificeret og fjernet før opvarmning. Der er udgifter til køb eller leje af udstyr og driftsudgifter til bl.a. el og servicering af udstyr i perioden, hvor afhjælpningstiltaget gennemføres. Der kan være særlige krav til strømforsyning i forbindelse med opvarmning og den ventilation, der skal skabe undertryk for ikke at sprede de høje koncentrationer af PCB i indeluften.

        1. 2.6 Indkapsling

      Virkemåde

      Der er rettelser til dette afsnit, se Rettelser af 20. maj 2014.

      Ved indkapsling forsegles PCB-holdige materialer med en form for membran, der er diffusionstæt eller diffusionsbegrænsende over for PCB. Det forhindrer eller hæmmer fordampningen af PCB til indeluften. Indkapsling kan anvendes til at afskærme kilder.

      Kildetyper, der kan behandles

      Der er rettelser til dette afsnit, se Rettelser af 20. maj 2014.

      Indkapsling er fortrinsvis anvendt på sekundære og tertiære PCB-kilder, dog vil det i praksis afhænge af metoden, hvorvidt det er overkommeligt fx at indkapsle større overfladearealer. Der er to hovedprincipper:

      • – Påføring med speciallakker, der er diffusionsbegrænsende

      • – Afdækning med en fleksibel membran

      I Danmark er anvendt afdækning med alutape og påføring med en silikatbaseret lak. Alutape er brugt direkte på PCB-holdige fuger som en midlertidig afhjælpning. Producenterne anbefaler hovedsageligt, at produkterne anvendes på sekundære og tertiære kilder, dog kan de anvendes direkte på fuger.

      Til sekundære kilder anvendes i Tyskland bl.a. epoxy- og polyuretanbaserede overfladebehandlinger og isoleringstapet med en polyethylenfolie med aluminium eller aktivt kul (Bonner, 2011). Som nævnt i afsnit 2.2, Fysisk fjernelse, dækker sekundære kilder i tysk terminologi over, hvad der her er defineret som sekundære og tertiære kilder.

      Det kan være attraktivt at indkapsle sekundære kilder, der kan være vanskelige at bortskære, fx beton fra bærende søjler, overliggere mv.

      I Tyskland er rumlig adskillelse af sekundære kilder anvendt. Det kan fx være en ny væg, der afskærer kontakten mellem sekundære kilder og indeluften (Bonner, 2011).

      Erfaringer

      Der er rettelser til dette afsnit, se Rettelser af 20. maj 2014.

      I Danmark er der anvendt indkapsling i en del PCB-forurenede bygninger. Metoden er især anvendt, hvor de målte PCB-koncentrationer i indeluften ikke har ligget meget over Sundhedsstyrelsens vejledende lave aktionsværdi på 300 ng/m3. I mange af disse situationer er indkapsling med alutape blevet kombineret med øget ventilation, og der er opnået rimelige resultater set i forhold til acceptable PCB-koncentrationer. Indkapsling med silikatbaseret lak har i de fleste tilfælde været anvendt uden at øge ventilationen.

      I USA er der gennemført laboratorieforsøg med belægninger, der repræsenterer ti forskellige bindere, inklusive epoxy, akryl, polyuretan, polyurea, alkyd og latex. Produkterne er alle tilgængelige på markedet i USA, og der er ikke testet silikatbaserede belægninger. Resultaterne viser bl.a., at den mest modstandsdygtige af de testede belægninger er en epoxy uden opløsningsmiddel, der dog ikke er fuldstændig diffusionstæt. Akryl latex overfladebehandling er den mindst effektive af de afprøvede materialer, mens polyuretan ligger omtrent midt imellem (Guo et al., 2012b).

      En række cases dokumenterer, at indkapsling med alutape kan nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, men i de pågældende cases var effekten begrænset, og koncentrationen nåede ikke under den lave vejledende aktionsværdi på 300 ng/m3 (Haven og Langeland, 2011). Effekten af anvendelse af lak vurderes at være meget afhængig af lokale forhold (Haven og Langeland, 2011).

      Tyske erfaringer med midlertidig forsegling af fuger i kombination med intensiv rengøring på en skole viste en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % (Bent et al., 1994).

      Et pilotstudie fra Tyskland viste, at det var muligt at opnå gode resultater ved at fjerne primære kilder og indkapsle vægge og lofter med tapet med aktivt kul, men pga. brandfare blev metoden ikke benyttet i fuld skala (Haven og Langeland, 2011). I en case fra USA blev der benyttet en polyethylenfolie på loftet, men det gav ingen effekt, hvilket formentlig skyldes loftkildens lille bidrag til den samlede belastning (Haven & Langeland, 2011).

      I en case fra USA blev der bygget en indvendig væg for at indkapsle PCB’en, og det blev suppleret med andre afhjælpningstiltag. Det samlede resultat var positivt (Haven & Langeland, 2011).

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Der er rettelser til dette afsnit, se Rettelser af 20. maj 2014.

      Påføring af visse overfladebehandlinger kræver særlige arbejdsmiljømæssige hensyn.

      Indkapsles elastiske og plastiske fuger, skal man være opmærksom på risiko for revnedannelse eller brud på forseglingen, særlig ved fuger med bevægelse.

      Vurdér, om der er risiko for, at fugt kan ophobe sig bag den valgte indkapslingsmetode, fx ved indkapsling af kældervægge (Brandt, 2013).

      Uanset hvilken indkapslingsmetode der vælges, bør renoveringen følges op med målinger af koncentrationen i indeluften over en længere periode, gerne et år eller mere, så det kan dokumenteres, at PCB-koncentrationen holder sig på et acceptabelt niveau. Dette anbefales i Tyskland (Bonner, 2011).

      Indkapslingsløsningen bør dokumenteres i detaljer og denne dokumentation knyttes til ejendommens øvrige dokumentation. Driftspersonalet skal være bekendt med løsningerne og dokumentationen, ligesom de bør modtage udførlig instruktion i, hvilken betydning renoveringsløsningen har for den fremtidige drift og vedligeholdelse af ejendommen. Ved salg eller ændring i ansvarsforhold i forhold til driften skal ejer sikre, at den nye ejer eller den nye driftsansvarlige er fuldt informeret om PCB-renoveringen i bygningen. Overholdelse af disse retningslinjer er nødvendig for at sikre, at PCB-membranerne ikke beskadiges ved vedligeholdelsesarbejder, ombygninger eller renoveringer, se afsnit 2.1.3, Planlægning af afhjælpning.

      Bygningsanvendelse

      Sker indkapslingen uden at fjerne fugen, kan bygningen ofte være i drift, da metoden kan være forholdsvis hurtig at etablere. Dermed vil brugerne opleve meget små gener. For driftsherren betyder det, at der som regel ikke er behov for at genhuse brugerne. Anvendes større membraner eller overfladebehandlinger, må rummene rømmes og brugere flyttes. Det gælder også, hvis fugerne bliver fjernet.

      Tidsperspektiv og robusthed

      Der er rettelser til dette afsnit, se Rettelser af 20. maj 2014.

      Efter indkapsling vil der fortsat være PCB i bygningen. Man vil igen skulle vurdere PCB-problemet ved fx funktionsskift, nedrivning eller renovering af bygningen.

      Der er ingen erfaringer med metodens effekt på længere sigt eller fx lakkens fysiske robusthed i forhold til brugernes adfærd og bevægelser i konstruktionen.

      Bygherren skal være bevidst om behov for dokumentation og kontrolforanstaltninger, også ved salg af ejendommen.

      Omkostninger

      Der er rettelser til dette afsnit, se Rettelser af 20. maj 2014.

      Sammenlignet med mange andre afhjælpningsmetoder er de fleste indkapslingsmetoder meget hurtigere at planlægge og gennemføre. Desuden er de mindre omkostningstunge.

        1. 2.7 Ventilation

      Virkemåde

      Ventilation kan kun fjerne en ubetydelig mængde PCB fra bygningen, og ventilation betragtes derfor udelukkende som et middel til at kontrollere eksponeringen.

      Med udgangspunkt i data fra Birkhøjterrasserne er der regnet på, hvor meget PCB et halvt luftskifte i timen kan fjerne i et værelse med et volumen på 17,4 m3. Forbliver PCB-koncentrationen på maksimalt 300 ng/m3 i rumluften, som er Sundhedsstyrelsens nedre vejledende aktionsværdi, vil ventilationen fjerne 0,023 g PCB på et år. Det betyder, at det vil tage 44 år at fjerne 1 g PCB. I regneeksemplet fra Birkhøjterrasserne er det estimeret, at der sidder ca. 33 g PCB i betonen som sekundære kilder, som stammer direkte fra fugerne, og ca. 11 g PCB i maling og beton forurenet fra indeluften, dvs. tertiære kilder (Kolarik et al., 2012). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2013).

      Når luftskiftet øges, påvirker det PCB-koncentrationen i indeluften næsten omgående, og metoden anbefales som et umiddelbart afhjælpningstiltag efter identifikation af forhøjede koncentrationer af PCB i indeluften, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 6.3 Midlertidige afhjælpningstiltag (Andersen, 2013).

      Fordampningen fra PCB-holdige materialer er ikke konstant, fordi bl.a. koncentrationen af PCB i luften betyder noget for fordampningen. Det betyder, at det øgede luftskifte i sig selv kan føre til en forøget fordampning fra byggematerialerne, og derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet. Det gælder også, selvom de primære kilder er fjernet eller indkapslet, da de sekundære og tertiære kilder kan fordampe PCB til indeluften i en grad, der gør, at PCB-koncentrationen overskrider den lave vejledende aktionsværdi.

      Inden en mekanisk ventilation øges, skal man analysere bygningsforhold og luftstrømme og sørge for, at ventilationen som udgangspunkt er korrekt indreguleret og balanceret. Placering af PCB-kilder, recirkulering og trykforhold kan have betydning for PCB-koncentrationen i indeluften. Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forøget PCB-indholdet i indeluften. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet. Hvor der er PCB i udvendige fuger, skal det undgås, at luften trækker PCB ind gennem klimaskærmen til indeluften.

      Øget ventilation kan være en midlertidig eller permanent foranstaltning. I nogle tilfælde kan ventilation være nok til at opnå acceptable PCB-koncentrationer, men sker det ikke, kan ventilation kombineres med andre tiltag, eventuelt også efter en renovering.

      Kildetyper, der kan behandles

      Ventilation retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i nogen tilfælde holde koncentrationen af PCB i indeluften under kontrol.

      Erfaringer

      På baggrund af tre undersøgte cases er det vurderet, at udluftning og ventilation vil kunne nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften (Haven & Langeland, 2011). I to af de tre cases er både ventilation og rengøringshyppighed øget, og i disse to cases blev PCB-koncentrationen i indeluften reduceret med en faktor fire.

      Gennemgang af en række andre cases viser en reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften ved øget, korrekt indreguleret og balanceret ventilation.

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Øget ventilation udgør ingen sikkerhedsrisiko, men kan medføre træk og støjgener for brugere af bygningen.

      Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider den vejledende aktionsværdi.

      Bygningsanvendelse

      Brugerne kan anvende bygningen normalt, dog kan der være træk eller støjgener.

      Tidsperspektiv og robusthed

      Ofte kombineres ventilation med andre afhjælpningstiltag, og med tiden vil en egentlig renovering forhåbentlig nedsætte behovet for den øgede ventilation.

      Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger.

      Omkostningsniveau

      Øget ventilation giver større løbende driftsomkostninger for bygningen. Omkostningerne ved øget mekanisk ventilation vil afhænge af det eksisterende anlæg, se afsnit 5.6, Ventilation.

        1. 2.8 Luftrensning

      Virkemåde

      I stedet for at trække ren udeluft ind via et ventilationssystem, kan luften recirkuleres gennem filtre, der renser den for PCB og dermed nedsætter PCB-koncentrationen i indeluften. Luftrensning kan ske ved filtrering gennem HEPA-filter og aktivt kulfilter. I lighed med øget ventilation vil virkningsgraden afhænge af, hvorvidt PCB-kilderne i rummet øger deres emissionshastighed.

      Kildetyper, der kan behandles

      Luftrensning retter sig ikke specifikt mod en kildetype, men kan i nogle tilfælde holde PCB-koncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau.

      Erfaringer

      Der er i to cases opnået væsentlig reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at rense luften gennem aktive kulfiltre (Haven & Langeland, 2011).

      Mobile luftrensere bør erfaringsmæssigt kun anvendes som en midlertidig løsning. Der er behov for mange luftrensere for at opnå en effektiv reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften (Haven & Langeland, 2011).

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Luftrenserne kan støje og mulighed for ”kortslutning” og utilstrækkelig opblanding af luften i rummet begrænser denne metodes anvendelighed i rum med brugere (Guo, 2012). De giver støjgener og psykologiske påvirkninger af brugere af lokalet og kulfiltrene skal skiftes ofte (Haven & Langeland, 2011).

      Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider de vejledende aktionsværdier.

      Filtrene skal bortskaffes som PCB-holdigt affald.

      Bygningsanvendelse

      Brugerne kan anvende bygningen normalt, dog kan der være træk eller støjgener.

      Tidsperspektiv og robusthed

      Ofte kombineres luftrensning med andre afhjælpningstiltag, og med tiden vil en egentlig renovering forhåbentlig nedsætte behovet for luftrensning.

      Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger.

      Omkostningsniveau

      Der er omkostninger forbundet med at anskaffe eller leje udstyr, og der er udgifter til drift og vedligeholdelse. Afhængig af PCB-indholdet i filtrene kan de kræves bortskaffet som farligt affald.

      Luftrensning kan være en hurtig løsning i bygninger, hvor der ikke er mekanisk ventilation, eller hvor den mekaniske ventilation ikke kan øges.

        1. 2.9 Rengøring

      Virkemåde

      Der skal skelnes mellem følgende rengøringstyper:

      Den midlertidige afhjælpning med øget rengøringsfrekvens, evt. i kombination med øget ventilation, kan være et led i en afhjælpende foranstaltning efter en renovering, fordi det kan tage år at nedbringe PCB-koncentrationen i indeluften, se afsnit 1.3, Vurdering af skitseforslag.

      Det er ikke klarlagt, hvilke mekanismer der gør, at øget rengøringsfrekvens som en afhjælpningsforanstaltning kan have en positiv effekt på koncentrationsniveauet i PCB-belastede rum. Hyppig rengøring fjerner støv og partikler i rummet. Det kan betyde, at kilderne afgiver mindre PCB, da overførslen af PCB direkte mellem fuge og støv er en hurtigere proces end støvets optag af PCB fra indeluften (Guo et al., 2012a), se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.6 PCB i indeluft (Andersen, 2013).

      Rengøring under selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet er et element i bestræbelserne på at undgå spredning af PCB til omgivelserne, se afsnit 3.3, Spredning af PCB til omgivende miljø. Endvidere kan selv ganske små mængder spild og manglende fjernelse af fx fugemasse betyde, at der gennem de efterfølgende år stadig er en kilde til PCB, der kan forurene indeluften. I afsnittet om ventilation gives et eksempel på, at bare 1 g PCB kan forurene indeluften i et værelse i mange år, se afsnit 2.7, Ventilation.

      Nedenfor er rengøring som midlertidig afhjælpning beskrevet. Rengøring i forbindelse med renovering er omtalt i afsnit 3.3.2, Rengøring.

      Kildetyper, der kan behandles

      Rengøring retter sig ikke specifikt mod en bestemt kildetype.

      Erfaringer

      I nogle cases er der opnået en reduktion af PCB-koncentrationen i indeluften ved at kombinere rengøring med ventilation, indkapsling og andre tiltag (Haven og Langeland, 2011). Da rengøring oftest er gennemført i kombination med andre tiltag, er det vanskeligt at bedømme effektiviteten af rengøring alene.

      Hvorvidt rengøring i tilstrækkelig grad kan reducere PCB-koncentrationen i indeluften, må vurderes ud fra målinger i hver enkelt sag.

      I en række lejligheder i Birkhøjterrasserne blev der et år efter afdækning af fugerne målt PCB-koncentrationer i indeluften og gennemført en spørgeskemaundersøgelse om beboernes rengørings- og udluftningsvaner (Frederiksen et al., 2012). Resultaterne viser en reduktion i koncentrationen af PCB i indeluften i takt med øget frekvens af udluftning, støvsugning, afstøvning og til dels gulvvask, dog er resultaterne ikke signifikante.

      På en tysk skole er der opnået en reduktion af koncentrationen af PCB i indeluften på gennemsnitlig 68 % ved at kombinere midlertidig forsegling af fuger med intensiv rengøring (Bent et al., 1994).

      Sikkerheds- og sundhedsforhold

      Er der PCB i indvendige bygningsdele, materialer eller indeluften kan der være behov for særlige foranstaltninger af hensyn til rengøringspersonalet (Arbejdstilsynet, 2011).

      Det bør løbende dokumenteres, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdi.

      Bygningsanvendelse

      Brugerne kan anvende bygningen normalt.

      Tidsperspektiv og robusthed

      Ofte kombineres en øget rengøringsfrekvens med andre afhjælpningstiltag i en periode, indtil en egentlig renovering finder sted. Der kan være behov for en midlertidig øget rengøringsindsats efter en renovering, da det kan tage år, før resultatet af renoveringen indfinder sig.

      Bygherren skal være bevidst om behovet for dokumentation og kontrolforanstaltninger.

      Omkostningsniveau

      En øget rengøringsindsats giver større løbende driftsomkostninger for bygningen.

        1. 2.10 Temperatursænkning

      Alt andet lige vil emissionen fra PCB-holdige byggematerialer stige med stigende temperatur, da damptrykket er temperaturafhængigt, se afsnit 2.5, Udbagning. Solafskærmning kan i nogen grad forhindre opvarmning af PCB-holdige byggematerialer. Lavere temperatur kan måske begrænse emissionen af PCB, der er dog ikke fundet nogen dokumentation for effekten (Haven & Langeland, 2011).

      Der er udgifter forbundet med brug af aircondition, hvorimod der er besparelser ved at skrue ned for varmen. Desuden er der omkostninger forbundet med etablering af solafskærmning og udgifter i forbindelse drift og vedligeholdelse.

        1. 2.11 Administrative tiltag

      Man kan begrænse eller helt undgå ophold i rum med forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften, men løsningen må betragtes som midlertidig eller meget kortsigtet. Er der andre planer for bygningen inden for en kortere tidshorisont, kan administrative tiltag dog være en attraktiv løsning, fordi man undgår omkostninger til en egentlig renovering. Der vil dog være en del arbejde forbundet med at sikre sig, at restriktionerne i ophold bliver overholdt.

      Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet frarådes det generelt at tillade overskridelser af den lave vejledende aktionsværdi for PCB-koncentrationen i et rum, hvor opholdstiden er reduceret, fordi de øvrige eksponeringer ikke umiddelbart er kendte.

        1. 2.12 Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper

      Der er rettelser til dette afsnit, tabel 6, række 6, se Rettelser af 20. maj 2014.

      Der er fordele og ulemper ved alle afhjælpningsmetoder. Nogle metoder er effektive, men omkostningstunge. Andre metoder virker lovende, men der mangler viden og erfaring med effektiviteten på langt sigt. Effektiviteten af afhjælpningstiltag er ofte vurderet på baggrund af dokumentation af den samlede effekt af en række tiltag, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de enkelte metoder uafhængigt af hinanden (Haven og Langeland, 2011). Tabel 6 viser en samlet oversigt over afhjælpningsmetoderne, hvilke kildetyper, de kan anvendes på, og deres fordele og ulemper.

       

      Tabel 6. Afhjælpningsmetoder, anvendelse, fordele og ulemper.

      Metode

      Anvendelse

      Fordele

      Ulemper

      Primære kilder

      Sekundære kilder

      Tertiære kilder

      Fysisk fjernelse

      X

      X

      X

      Varig løsning

      Reducerer sundhedsrisiko og bevarer bygningens
      værdi

       

      Kan påvirke bygningskonstruktionen

      Der kan være PCB, der ikke kan fjernes

      Risiko for kontaminering pga. spredning af PCB

      Rømning af hele/dele af bygningen

      Gener for brugere

      Omkostningstungt

      Udtrækning

       

      X

      X

      PCB fjernes, dvs. kildens styrke reduceres

      Kan anvendes, hvor fysisk fjernelse skader bygningskonstruktionen

      Støver ikke, dvs. lille
      risiko for kontaminering

      Lille affaldsmængde

      Endnu ikke erfaringer nok med udtrækning i fx fuld skala

      Kender ikke langtidseffekt, hvis ikke alt PCB udtrækkes

      Påvirker arbejdsmiljøet negativt under behandlingen

      Rømning af rum/dele af bygning i nogle måneder nødvendig

      Kemisk nedbrydning

       

       

      X

      PCB fjernes, dvs.
      kildestyrke reduceres

      Støver ikke, dvs. lille
      risiko for kontaminering

      Begrænset affalds-
      mængde

      Endnu ingen erfaringer

      Omkostningstung

      Påvirker arbejdsmiljøet negativt

      Rømning af rum/dele af bygningen nogle måneder nødvendig

      Udbagning

       

      X

      X

      PCB fjernes, dvs. kildestyrkes reduceres

      Støver ikke, dvs. lille
      risiko for den type
      kontaminering

      Kender ikke langtidseffekt, hvis ikke alt PCB udbages

      Risici forbundet med opvarmning, bl.a. kontaminering

      Træ og overflader kan beskadiges

      Omkostningstung

      Rømning af rum/dele af bygningen nogle måneder nødvendig

      Der er rettelser til rækken herunder, se Rettelser af 20. maj 2014

      Indkapsling

      X

      X

      X

      Forholdsvis hurtig
      løsning

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller
      renovering

      Ingen erfaringer med effektivitet på lang sigt

      Arbejdsmiljøaspekt ved påføring af overfladebehandling

      Kan lukke fugt inde i konstruktionen

      Omkostningstung ved indkapsling af
      tertiære kilder

       

      Tabel 6, fortsat.

      Metode

      Anvendelse

      Fordele

      Ulemper

      Primære kilder

      Sekundære kilder

      Tertiære kilder

      Ventilation

      X*

      X*

      X*

      Positive erfaringer ved lave PCB-koncentrationer

      Kan umiddelbart etableres i form af øget udluftning eller i nogle tilfælde mekanisk ventilation

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

      Kan give gener for brugere

      Øgede driftsudgifter

      Luftrensning

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      Kan umiddelbart etableres

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

      Sikkerheds- og sundhedsforhold i forbindelse med bortskaffelse af filtre

      Gener for brugere

      Øgede driftudgifter

      Rengøring

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      X*

       

       

       

      Kan umiddelbart etableres

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

      Ekstra løbende omkostning

      Tempe-ratur-sænkning

      X*

      X*

      X*

      Hurtigt at skrue ned eller lukke for varmen

      Mindre opvarmning giver energibesparelse

      Forholdsvis hurtig etablering af solafskærmning

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

      Solafskærmning hjælper ikke hele året

      Aircondition giver større driftsudgifter

      Omkostninger til etablering

      Begrænsning i ophold

      X

      X

      X

      Lave omkostninger

      PCB-problemet består og skal håndteres ved ændringer af bygningsfunktion eller renovering

      Det skal sikres, at restriktioner efterleves

      * Det vil variere fra sag til sag, hvor effektivt tiltaget virker.

  • Der er flere hensyn at tage, når en bygning med PCB skal renoveres eller rives ned. Man skal bl.a. sørge for:

    • – at beskytte det udførende personale mod unødig eksponering.

    • – at beskytte eventuelle brugere af bygningen mod unødig eksponering.

    • – at undgå spredning af PCB til omgivelserne.

    • – at håndtere forurenet affald forsvarligt.

    Dette afsnit omhandler arbejdsmiljø i forbindelse med renovering eller nedrivning, beskyttelse af bygningsbrugere og begrænsning af spredning af PCB til det eksterne miljø i forbindelse med renovering eller nedrivning.

        1. 3.1 Arbejdsmiljø

      Når der udføres arbejde med renovering eller nedrivning af bygninger med PCB skal man overholde en række forholdsregler. Dette afsnit beskriver overordnet aktørernes ansvar og personlige værnemidler i denne forbindelse. Arbejdsmiljø i sammenhæng med fx kontorarbejde i en bygning, hvor indeluften er forurenet med PCB, er beskrevet i afsnit 3.2, Beskyttelse af brugere.

            1. 3.1.1 Aktørernes pligter

        Pligter for bygherre, arbejdsgiver, projekterende og rådgivere er beskrevet i diverse bekendtgørelser (Arbejdstilsynet, 2010b; Arbejdstilsynet, 2013a; Arbejdstilsynet, 2013b). Derudover er de beskrevet af Arbejdstilsynet i bilag B i At-intern instruks nr. 3/2011, PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011). Der er desuden information om PCB på byggepladsen på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.arbejdstilsynet.dk, 2013). Aktørernes pligter er også beskrevet i:

        • – Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige byg-ningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010)

        • – PCB-guiden (www.pcb-guiden.dk, 2012)

        • – Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering (Dansk Asbestforening, 2010).

        Bygherre

        Ifølge Arbejdsmiljølovens § 37, stk. 6 (Beskæftigelsesministeriet, 2010) skal bygherren medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Forventes der to eller flere arbejdsgivere på byggepladsen samtidigt, skal bygherre ifølge § 4, stk. 1 i Bekendtgørelse om bygherrens pligter sikre, at der udpeges en eller flere koordinatorer (Arbejdstilsynet, 2013a). Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet, udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal bl.a. indeholde specifikke foranstaltninger vedrørende særlig farligt arbejde, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, stk. 1, nr. 2 (Arbejdstilsynet, 2013a). Vil der være mindst to virksomheder på byggepladsen samtidigt, har bygherren pligt til at tage stilling til PCB-arbejdet i planen for sikkerhed og sundhed (Arbejdstilsynet, 2011).

        Bygherren skal i forbindelse med koordinering og udarbejdelse af planen for sikkerhed og sundhed sikre, at eventuelle særlige risici på byggepladsen identificeres, undersøges, vurderes og i nødvendigt omfang imødegås og tydeligt afmærkes, inden arbejdet iværksættes, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 11, stk. 1, nr. 1 (Arbejdstilsynet, 2013a). De særlige risici kan i denne sammenhæng være PCB-holdige materialer, der skal håndteres under byggeprocessen, og disse skal således identificeres, kontrolleres og tydeligt afmærkes, inden arbejdet på byggepladsen påbegyndes (www.arbejdstilsynet.dk, 2013).

         

        Billede 7

        Figur 2. Eksempel på afmærkning af steder med fugemasse.

        Bygherre skal bl.a. sikre, at den eller de udpegede koordinatorer udarbejder en plan (journal), som er tilpasset bygningen eller anlæggets karakteristika. Journalen skal indeholde en dokumentation (liste) over særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, se Bekendtgørelse om bygherrens pligter, § 10, stk. 1, nr. 3 (Arbejdstilsynet, 2013a). Planen kan indgå i den dokumentation, som den projekterende udarbejder, når der ifølge lov om arbejdsmiljø er krav om, at den projekterende skal udarbejde en liste over de særlige forhold, der skal iagttages ved fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder.

        Arbejdsgiver

        Når bygge- og anlægsarbejdet indebærer indgreb i PCB-holdige bygningsdele, er arbejdet altid omfattet af kravet om en særlig skriftlig vurdering af arbejdets udførelse, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, se § 7, stk.2, jf. bilag 1, nr.2 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b).

        Arbejdstilsynet angiver følgende forhold, som arbejdsgiver skal tage stilling til (Arbejdstilsynet, 2011):

        • – Fastlæggelse af arbejdsmetoder, som begrænser støvudvikling mest muligt

        • – Fastlæggelse af arbejdsmetoder, så det sikres, at der ikke sker en unødig opvarmning af de PCB-holdige bygningsdele eller materialer

        • – Hvordan der kan etableres effektivt afsug fra maskinerne, hvor det er nødvendigt at bruge maskiner som fx stiksav, bajonetsav eller maskinkniv

        • – Hvordan det sikres, at der ikke sker spredning af støv eller dampe indeholdende PCB til andre beskæftigede på arbejdsstedet eller til omgivelserne

        • – Hvordan byggeaffald indeholdende PCB transporteres og opbevares

        • – Hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes

        • – Hvilke velfærdsforhold, der skal etableres

        • – Hvilke foranstaltninger, der skal iagttages i forhold til personlig hygiejne

        • – Hvordan de ansatte oplæres og instrueres, fx om korrekte arbejdsmetoder, korrekt brug af personlige værnemidler og hygiejneforanstaltninger.

        Disse punkter er gennemgået i afsnit 3.1.3, Støv og afsnit 3.1.4, Personlige værnemidler. Dog er transport og opbevaring af PCB-holdigt byggeaffald beskrevet i afsnit 4, Affaldshåndtering.

        Projekterende og rådgivere

        Ved renoverings- og nedrivningsprojekter med PCB skal den, der rådgiver bygherren, oplyse bygherre om, hvilke forundersøgelser der bør foretages, og bygherren skal sikre, at sådanne undersøgelser iværksættes (Arbejdstilsynet, 2011).

        Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, når det konkrete projekt gennemføres og vedligeholdes, se § 10, stk. 1 i Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø (Arbejdstilsynet, 2013b). Det betyder, at de projekterende har pligt til at beskrive de forhold ved konstruktioner og designløsninger, der har betydning for den fremtidige brug og vedligeholdelse af den PCB-renoverede bygning. Det fremgår af § 12, stk. 1, at den projekterende skal beskrive bygningens karakteristika, så vedligeholdelse og reparation af bygningen fremover kan udføres forsvarligt. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de særlige forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder, se også afsnit 1.7, Kontrol og dokumentation.

            1. 3.1.2 Undgå eksponering

        PCB optages ikke alene ved indtag af forurenede madvarer og indånding af PCB-holdig luft. Optaget kan foregå gennem huden ved berøring af byggematerialer med PCB og ved indtagelse af støv, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.3 Toksiske egenskaber (Andersen, 2013). Personer, der arbejder med bygningsrenovering kan være særlig udsat. Undersøgelser i USA og Sverige har vist en forhøjet PCB-koncentration i blodet hos bygningsarbejdere sammenlignet med andre faggrupper (Herrick et al., 2007; Wingfors et al., 2006). Mange renoveringsprojekter er blevet gennemført uden kendskab til PCB-forurening i bygningerne, og derfor er arbejderne ikke blevet beskyttet.

        Bemærk, at selv i bygninger med lave PCB-koncentrationer i indeluften øges eksponeringen markant, når PCB-holdige materialer bearbejdes. Ved fjernelse eller modificering af PCB-holdige materialer kan der opstå høje PCB-koncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv., se afsnit 2.2, Fysisk fjernelse. En PCB-renovering vil ofte skabe støv. PCB-holdigt støv kan være en kilde til eksponering, som man er nødt til beskytte sig imod.

        Arbejdstilsynet fastsætter regler for beskyttelse af personer, der under deres arbejde med renovering og nedrivning eksponeres for PCB. Ifølge Arbejdstilsynets regler skal der i en sådan situation anvendes personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2011, At-intern instruks 3/2011). Påvirkningen er meget kompleks, idet eksponeringen ikke kun foregår gennem indånding. Grænseværdien for koncentrationen af PCB i indeluft er ikke tilstrækkelig i denne sammenhæng, hvor de ansatte skal beskyttes mod en samlet eksponering fra arbejdet.

            1. 3.1.3 Støv

        Er det en arbejdsproces, der udvikler støv eller anden luftforurening, skal dette så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes, se § 31, stk. 3 i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010b). Ifølge bilag B i At-intern instruks 3/2011 om PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011) fremgår, at arbejde med PCB-holdige bygningsdele, materialer og affald så vidt muligt skal tilrettelægges og udføres uden brug af elektrisk og hurtiggående værktøj, så støvudvikling og opvarmning i videst muligt omfang undgås. Er dette ikke muligt, kan det ifølge Arbejdstilsynet være nødvendigt at etablere:

        • – Procesventilation med eksempelvis afsugning fra maskiner og mekanisk rumventilation.

        • – Afsug, ventilation og rengøring med egnede støvsugere med HEPA filter eller lignende og miljøbokse. Afkastet bør føres til det fri.

        • – Afskærmning, inddækning med fx plastik og eventuel etablering af undertryk.

        BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet en vejledning om støv på byggepladsen, der beskriver indsatsen mod byggepladsstøv i bred forstand (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2012). Desuden har de udgivet en vejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (Branche Arbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, 2010).

        Arbejdes der med afskærmning og etablering af undertryk i lukkede arbejdszoner, skal man sikre, at afkastluften filtreres på forsvarlig måde (Dansk Asbestforening, 2010).

            1. 3.1.4 Personlige værnemidler

        Kan arbejdet ikke på anden måde planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler, se § 3 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Brug af visse værnemidler og vibrerende værktøj kan være forbundet med tidsbegrænset brug. Ved prøvetagning og PCB-renovering er det ofte ikke teknisk muligt at beskytte de udførende mod PCB-eksponering uden brug af værnemidler. Der skal derfor altid bruges egnede personlige værnemidler under arbejde, hvor der risiko for PCB-eksponering.

        Det er arbejdsgiveren, der skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler, se § 6 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet fra arbejdets begyndelse og under hele dets udstrækning, se § 4 i Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (Arbejdstilsynet, 2010a). Arbejdsgiveren skal desuden sikre, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare, se § 11, stk. 2 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse (Arbejdstilsynet, 2004).

        Personlige værnemidler tages af i egnede faciliteter på byggepladsen eller i nærheden af byggepladsen. Hænder og ansigt skal vaskes inden spisning, og man skal tage bad ved arbejdets slutning (Arbejdstilsynet, 2011; Arbejdstilsynet, 2010b).

        Velfærd

        Den personlige hygiejne er et vigtigt led i beskyttelse mod eksponering. Der er stor forskel på hygiejnekrav ved en simpel vinduesudskiftning og en indvendig renovering med støvende værktøj. Dette er nøjere beskrevet i Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010).

        Skiltning

        Arbejdsgiveren skal under hensyn til den aktuelle arbejdssituation ved skiltning angive det område, inden for hvilket personlige værnemidler skal bruges samt arten af disse. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt (Arbejdstilsynet, 2010a).

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel3.png \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel2.png \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel4.png

        Figur 3. Skiltning med påbud om værnemidler ved indgang til arbejdszone med PCB.

            1. 3.1.5 Beskyttelsesbehov

        Behovet for værnemidler afhænger af, hvilket arbejde der skal udføres, og dermed hvilke PCB-koncentrationer man risikerer at blive eksponeret for. Hvilke typer værnemidler, der skal bruges, skal afklares i risikovurderingen af arbejdet, inden arbejdet igangsættes. Beskyttelsesbehovet afhænger af, om der fx skal tages prøver af en fuge eller fjernes en PCB-holdig fuge omkring et vindue. Valget af værktøj betyder noget for krav til værnemidler, idet brug af elektrisk skærende værktøj stiller større krav til værnemidlet sammenlignet med værktøj, der ikke er elektrisk drevet, se afsnit 3.1.3, Støv.

        Under prøvetagning af materialer, der er mistænkt for at indeholde PCB, skal der som minimum bæres PCB-bestandige handsker. Er prøvetagningen særligt støvende, bør der bæres overtræksdragt og åndedrætsværn i det omfang, det er nødvendigt og afdække de nærmeste omgivelser med plast eller lignende. Det gælder fx ved indendørs prøvetagning i beton.

        Tabel 7 angiver behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af byggematerialer med PCB.

        Tabel 7. Behov for værnemidler og særlige hensyn ved håndtering af PCB-holdige byggematerialer (Arbejdstilsynet, 2011; www.pcb-guiden.dk, 2012; Københavns Kommune, 2012; Dansk Asbestforening, 2010).

        Handling

        Personlige værnemidler

        Særlige hensyn

        Udskiftning af termoruder med PCB-holdig kantforsegling

        PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3

         

         

        Risikoen for knuste ruder kræver skærefaste handsker og sikkerhedsbriller. Benyttes elektrisk værktøj kræves åndedrætsværn klasse A2P3 samt lokalt afsug ved det mekaniske værktøj under arbejdet

        Indkapsling af fuger uden at fugen beskadiges

         

        PCB-bestandige handsker, engangsbeskyttelsesdragt, evt. åndedrætsværn klasse P3 ved støvudvikling

         

        Fjernelse af indvendige fuger generelt,
        herunder vinduesfuger

        PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3

        .

        Det skal sikres, at andre beskæftigede ikke udsættes for PCB. Det kan derfor være nødvendigt at afgrænse arbejdsområdet med midlertidige støvvægge og eventuelt etablere undertryk i arbejdsområdet (eventuelt ved brug af miljøboks). Gulvet afdækkes med plast eller lignende

        Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokalt afsug ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Ved høje PCB-koncentrationer indendørs bør der benyttes beskyttelsesdragt type 3

        Fjernelse af udvendige fuger generelt,
        herunder vinduesfuger

         

        PCB-bestandige handsker, beskyttelsesdragt type 4/5, åndedrætsværn klasse P3

         

         

        Benyttes elektrisk værktøj, kræves åndedrætsværn klasse A2P3 og lokalt afsug ved det mekaniske værktøj under arbejdet. Er det muligt, etableres et opsamlingssted, eller der udlægges plast eller lignende under arbejdsstedet. Især ved brug af stilladser er afdækning hensigtsmæssig, da det er meget besværligt efterfølgende at rengøre stilladset

        Fjernelse af PCB-holdig maling

        Afhænger af valgte metode. Nogle metoder medfører støvudvikling (sandblæsning) og/eller temperaturforøgelse (afslibning). Andre metoder er baseret på højtryksspuling eller påføring af præparater

        Det skal sikres, at andre beskæftigede ikke udsættes for PCB

         

        Fjernes tilstødende materialer med PCB, vil det ofte støve, og der skal derfor tages forholdsregler i forhold til personlige værnemidler og afsug ved værktøj, så spredning undgås. Ved at anvende vådskærer kan man minimere udvikling af svævestøv med respirabelt kvarts, som anses for at være kræftfremkaldende. Vådskærer anbefales dog ikke til PCB-holdige materialer, da det PCB-forurenede vand kan være svært at opsamle (Arbejdstilsynet, 2011).

        \\SBI.AAU.DK\Users\hva\Documents\PCB\Anvisning\foto Martin\IMG_4478.JPG

        Figur 4. PCB-renovering med heldækkende overtræksdragt og handsker. Foto: Tscherning A/S.

        1. 3.2 Beskyttelse af brugere

      Når en bygning med PCB renoveres, skal brugerne sikres mod PCB-eksponering. Dette afsnit beskriver de regler, der skal sikre bygningens brugere før, under og efter en PCB-renovering.

            1. 3.2.1 Ansvar

        PCB-guiden beskriver, hvem der har ansvar for en række forhold vedrørende sikkerhed for brugerne af bygningen (www.pcb-guiden.dk, 2012).

            1. 3.2.2 Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier

        Sundhedsstyrelsen har introduceret vejledende aktionsværdier for PCB-koncentrationen i indeluften, se

        tabel 8 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Se også SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 6.1 Vejledende aktionsværdier (Andersen, 2013).

        Tabel 8. Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier i forhold til PCB-koncentrationer i indeluft (Sundhedsstyrelsen, 2011).

        PCB-koncentration i indeluft [ng/m3]

        Tiltag

        over 3000 ng/m3

        Umiddelbar indgriben for at sænke PCB-koncentrationen. Fraflytning bør ske inden for 6 måneder

        2000-3000 ng/m3

        En varig løsning, der kan nedbringe PCB-koncentrationen, bør påbegyndes højst et år efter konstatering af PCB-problemet

        I perioden frem til renoveringens begyndelse anbefales der iværksat midlertidige afhjælpningstiltag

        300-2000 ng/m3

        En varig løsning, der kan nedbringe PCB-koncentrationen, bør påbegyndes højst to år efter konstatering af PCB-problemet

        I perioden frem til renoveringens begyndelse anbefales der iværksat midlertidige afhjælpningstiltag

        under 300 ng/m3

        Koncentrationen er ikke forbundet med helbredsrisiko

         

        Er koncentrationen af PCB i indeluften over 3000 ng/m3, vurderer Sundhedsstyrelsen, at ophold over tid kan være forbundet med nærliggende sundhedsfare. Der bør gribes ind uden unødig forsinkelse, og fraflytning bør sædvanligvis ske inden 6 måneder (Sundhedsstyrelsen, 2011). Bygningens brugere informeres uden unødig forsinkelse og rådgives om, hvilke tiltag der umiddelbart kan iværksættes for at mindske koncentrationen i indeluften. Der bør uden unødig forsinkelse udarbejdes en plan for, hvordan problemstillingen løses permanent, og planen bør ligeledes gennemføres uden unødig forsinkelse. Kan PCB-koncentrationen ikke forventes nedbragt inden for acceptabel tid, kan det komme på tale at anvende bestemmelserne om kondemnering i Byfornyelsesloven (Sundhedsstyrelsen, 2011).

        Brugere af bygninger med PCB-koncentrationer i indeluften over 300 ng/m3, men under 3000 ng/m3, skal informeres uden unødig forsinkelse og rådgives om, hvilke tiltag der kan mindske koncentrationen i indeluften. Er koncentrationen af PCB i indeluften på 2000-3000 ng/m3, bør en varig løsning påbegyndes inden 1 år, mens der ved PCB-koncentrationer på 300-2000 ng/m3 bør påbegyndes en varig løsning inden 2 år. Kan PCB-koncentrationen ikke forventes nedbragt til under 300 ng/m3 inden for acceptabel tid, kan det komme på tale at anvende bestemmelserne om kondemnering i Byfornyelsesloven (Sundhedsstyrelsen, 2011). Aktionsværdierne bygger på, at brugere kan opholde sig i bygningen 24 timer i døgnet.

        Tyske erfaringer viser, at der kan gå 3-5 år før en PCB-renoveret bygning, der som udgangspunkt havde en PCB-koncentration i indeluften på ca. 3000 ng/m3, vil have en PCB-koncentration på ca. 300 ng/m3 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Efter endt renovering kan der desuden være en periode (måneder), hvor koncentrationen stiger i indeluften pga. øget fordampning fra byggematerialerne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at niveauerne følges, til de er under 300 ng/m3.

            1. 3.2.3 Kommunalbestyrelsens pligt

        Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger, der benyttes til beboelse og ophold. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige, se § 75 i Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2010).

        Som lejer kan man henvende sig til udlejer eller administrator, hvis der er begrundet mistanke om PCB i boligen. Undersøger bygningsejeren ikke, om der er PCB efter beboernes anmodning, har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig er sundhedsfarlig (www.pcb-guiden, 2012).

            1. 3.2.4 Arbejdsplads i bygning med PCB

        Indeklimaet skal ifølge Arbejdstilsynet være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når der er tale om en arbejdsplads, vurderer Arbejdstilsynet, at man normalt kun opholder sig i bygningen en fjerdedel af tiden, og derfor må PCB-koncentrationen i indeluften være højere end den lave vejledende aktionsværdi, se afsnit 3.2.2, Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier. Normalt ganges de vejledende aktionsværdier derfor med fire, dvs. den laveste aktionsværdi for en arbejdsplads ligger på 1200 ng/m3. Dog accepterer Arbejdstilsynet ikke PCB-koncentrationer over 0,01 mg/m3 (10.000 ng/m3) (Arbejdstilsynet, 2011).

        Er der begrundet mistanke om PCB på arbejdspladsen, skal man kontakte arbejdsgiver og informere om det. Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge, hvorvidt der er PCB i indeluften i de lokaler, hvor arbejdet udføres. Reagerer arbejdsgiveren ikke, eller er der uenighed om problemets omfang, kan arbejdstager rette henvendelse til Arbejdstilsynet (www.pcb-guiden, 2012).

            1. 3.2.5 Brug af bygningen under renovering

        Er dele af bygningen stadig i brug under renoveringen, skal der være en klar opdeling mellem renoveringsområdet og resten af bygningen (Dansk Asbestforening, 2010). Bygningens brugere må på ingen måde have adgang til renoveringsområdet, og de personer, der udfører renoveringsarbejdet, må ikke benytte den resterende del af bygningen iført værnemidler eller andre kontaminerede genstande. Der skal opsættes tætsluttende skærmvægge og etableres adgangssluser. Renoveringsområdet ventileres med et luftskifte på 10 gange i timen med HEPA og aktivt kulfilter, og der opretholdes et konstant undertryk (www.pcb-guiden, 2012; Dansk Asbestforening, 2010).

            1. 3.2.6 Brug af bygningen efter renovering

        Behovet for at sikre brugerne af bygningen afhænger af det eller de valgte afhjælpningstiltag. Indgår en kontrollerende afhjælpningsmetode, vil der være behov for at kontrollere effektiviteten af afhjælpningen i tiden fremover, se afsnit 2.1.3, Planlægning af afhjælpning

        Renoveringen vil ofte give anledning til midlertidigt forhøjede PCB-koncentrationer pga. indgreb i bygningen og blottede kilder. Der vil derfor være behov for målinger af koncentrationen af PCB i indeluften for at kontrollere, at koncentrationen er faldende til et stabilt, lavt niveau. Desuden vil situationen ofte give anledning til kontrollerende afhjælpningstiltag over en længere periode, mens koncentrationen falder. Det betyder fx øget ventilation, der dels kan medføre øgede driftsudgifter, dels kan være til gene for bygningens brugere. Information og kommunikation med brugerne er her afgørende for at fastholde opbakningen fra brugerne, se afsnit 1.8, Kommunikation med brugere og andre involverede.

        1. 3.3 Spredning af PCB til omgivende miljø

      Ved en PCB-renovering er risikoen for spredning af PCB til nærområdet stor. Dette gælder både affaldsrester og spredning af støv og gas.

      BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg og Dansk Asbestforening har udgivet vejledninger, der beskriver forholdsregler og metoder, der kan begrænse spredning af PCB til omgivelserne (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010). Metoderne omfatter afdækning, afskærmning, etablering af lokale sug på værktøj og etablering af undertryksventilation med filtreret afkast til det fri.

            1. 3.3.1 Udvendigt og indvendigt arbejde

        Alt PCB-holdigt byggemateriale skal opsamles og ved udvendigt renoveringsarbejde skal spild på fx jord eller tab gennem kloak undgås. Dette kan gøres ved at afdække jorden og tildække regnvandsriste. Alt affald skal indsamles og behandles korrekt, se afsnit 4, Affaldshåndtering.

        Ved indvendig renovering opstår der ofte PCB-forurenet støv og forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften. Der skal derfor gennemføres foranstaltninger, der begrænser spredningen af støv og gasser, så øvrige håndværkere på pladsen, naboer og forbipasserende skånes for eksponering. Støv og høje PCB-koncentrationer i luften inde i bygningen skal undgås, da dette kan kontaminere indvendige overflader yderligere.

        Figur 5 viser et eksempel på en udvendig renovering med afdækning af stilladser og en vejrbestandig indpakning af arbejdsområdet.

        D:\Documents and Settings\NAL\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\Content.Outlook\XVWJ9XFO\2012-06-29-297.jpg

        Figur 5. Eksempel på afskærmning, der hindrer spredning af PCB til det ydre miljø.

            1. 3.3.2 Rengøring

        Der foretages løbende rengøring under renoveringsarbejdet, hvor PCB-holdigt løst affald opsamles i egnede beholdere. Når fx en fuge fjernes, vil der opstå noget løst affald med en blottet overflade, der kan fordampe PCB til luften. Derfor bør affaldet opsamles løbende og lægges i egnede lukkede beholdere. Når arbejdet er færdiggjort rengøres arbejdsstedet med støvsuger med fx HEPA-filter og eventuelt et filter, der fjerner gasformig PCB i afkastet. Støvsugeren bør have et slangeudkast, der føres til det fri eller placeres tæt på miljøboks med udsug (BrancheArbejdsmiljøRådet bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010). Ved indvendig renovering støvsuges overfladerne og efterfølgende aftørres overfladerne med fugtig klud. Ved udvendig renovering fjernes afdækning af jord og overflader og bortskaffes, og området gennemgås for eventuelle affaldsrester (Dansk Asbestforening, 2010).

        Ved arbejdets slutning skal værktøj og udstyr rengøres. Alt værktøj og udstyr støvsuges og eventuelle fugerester afrenses med acetone eller bortskaffes som PCB-holdigt affald. Sugemaskiner som støvsuger, miljøbokse, slanger, aftrækskanaler og lignende tømmes for støv. Luftfiltre udskiftes eller forsegles. Personlige værnemidler renses og efterses eller bortskaffes som PCB-forurenet affald. Stilladser rengøres, hvis disse ikke har været tilstrækkeligt dækket af under arbejdet (BrancheArbejdsMiljøRådet for bygge og anlæg, 2010; Dansk Asbestforening, 2010).

            1. 3.3.3 Afmærkning

        Byggepladsen lukkes for offentligheden og må ikke være tilgængelig for uvedkommende. Indhegn området og anvend skiltning, der informerer om faren forbundet med ophold på byggepladsen, se Figur 6. Dette beskytter ikke kun uvedkommende mod eksponering, men sikrer, at der ikke fjernes PCB-holdigt materiale eller beskidt udstyr fra byggepladsen.

        \\sbi.aau.dk\Department\kom\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Illustrationer\piktogrammer fra DS\eksempel1.png

        Figur 6. Skiltning af byggeplads med PCB.

  • Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald klassificeres, håndteres, opbevares, anmeldes og bortskaffes.

        1. 4.1 Regulering

      PCB er en miljøgift og reguleres efter forordningen Persistent Organic Pollutents (POP) (Europarådet, 2004) og Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (Miljøministeriet, 2011). PCB-holdigt affald, der ikke kan anvendes, skal destrueres eller deponeres (Europarådet, 2004).

      Borgere og virksomheder kan få at vide, hvordan de skal håndtere PCB-holdigt affald ved at henvende sig til kommunens tekniske forvaltning. Det er kommunens opgave at anvise, hvordan affald skal håndteres, bl.a. i overensstemmelse med retningslinjerne i kommunens affaldsregulativ.

      Affaldsbekendtgørelsen

      I affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 er der særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald, se afsnit 4.5, Anmeldelse.

        1. 4.2 PCB i byggematerialer

      Undersøgelse af PCB i byggematerialer er beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2013). Afsnittets tabel 7 oplister byggematerialer, der kan være tilsat PCB. De sekundært og tertiært forurenede materialer er også beskrevet. Gennem en systematisk undersøgelse af bygningen, prøvetagning og efterfølgende kemisk analyse identificeres de PCB-holdige byggematerialer. PCB-holdig fugemasse kan forholdsvis nemt sorteres fra det øvrige affald, mens det er mere kompliceret at udsortere sekundært og tertiært forurenede materialer som fx beton.

      Nedenfor er bestemmelse af koncentrationen af PCB i bygge- og anlægsaffald beskrevet.

        1. 4.3 Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

      Dette afsnit beskriver de affaldsproducerende virksomheders pligter i forhold til bygge- og anlægsaffald. Desuden giver afsnittet overblik over sorteringskriterier og -regler.

            1. 4.3.1 Affaldsproducerende virksomheder

        Affaldsproducerende virksomheder skal kildesortere den del af deres erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, se affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Bekendtgørelsens § 65, stk. 2 kræver, at bygge- og anlægsaffald skal sorteres på stedet, hvis den samlede affaldsmængde er over 1 ton, og i givet fald skal affaldet sorteres i en række fraktioner, hvor uglaseret tegl, beton, jern og metal, gips mv. indgår.

        Når de affaldsproducerende virksomheder sorterer deres bygge- og anlægsaffald til videre anvendelse, skal de sikre, at alt andet end mørtel og armeringsjern er frasorteret, se § 65, stk. 4 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Det betyder, at PCB-holdig fugemasse og andet PCB-holdigt materiale skal identificeres og frasorteres (Miljøstyrelsen, 2011, Miljøministeriet, 2012). Der er regler for genanvendelse eller genbrug af termoruder, se § 65, stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Termoruder med PCB-holdig kantforsegling skal frasorteres og destrueres eller deponeres (Miljøstyrelsen, 2011; Miljøministeriet, 2012).

        Sortering af affaldet på stedet kan undlades, hvis den samlede affaldsmængde fra bygge- og anlægsarbejdet ikke overstiger 1 ton. Kommunalbestyrelsen anviser i givet fald affaldet til sortering. Den affaldsproducerende virksomhed kan vælge at sende den del af det usorterede bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, til videre sortering i fraktioner på et sorteringsanlæg. Sorteringsanlægget skal være registreret i ’affaldsregistret’ som ’indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg’, se § 65, stk. 5 og stk. 6 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012).

        Den affaldsproducerende virksomhed skal under alle omstændigheder sikre, at PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald identificeres og frasorteres, ligesom virksomheden skal sikre, at termoruder frasorteres, se § 65, stk. 1 og stk. 3 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012).

            1. 4.3.2 Ansvar for sortering af affald

        Det er den affaldsproducerende virksomhed, der har ansvaret for at sikre, at PCB-holdigt affald frasorteres og håndteres korrekt i forbindelse med nedrivning eller renovering af bygninger. Den affaldsproducerende virksomhed er i denne sammenhæng bygherren eller, hvis det fremgår som en del af entreprisen, den udførende, der påtager sig ansvaret for at håndtere affaldet (Miljøstyrelsen, 2011). Der gælder særlige regler for private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg, se afsnit 4.1, Regulering og afsnit 4.5, Anmeldelse.

        Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes (Miljøstyrelsen, 2011).

            1. 4.3.3 Klassificering af affald

        Ifølge § 4 i affaldsbekendtgørelsen er det kommunalbestyrelsen, der normalt afgør, om et stof eller en genstand er affald. Kommunalbestyrelsen afgør endvidere, hvorvidt affald er farligt affald, emballageaffald, affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændingsegnet affald eller deponeringsegnet affald.

            1. 4.3.4 Farligt affald

        Affald med et indhold på 50 mg PCB/kg eller mere betragtes som farligt affald i Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor (Miljøministeriet, 1998). Det betyder, at kommunerne har ansvar for at indsamle og bortskaffe affaldet på miljømæssigt forsvarlig vis (Miljøstyrelsen, 2011).

        Ifølge § 70 i affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald (bortset fra eksplosivt affald), anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal omfatte oplysninger om affaldstype (EAK-kode), mængden af affald, emballering samt affaldets sammensætning og egenskaber. Ifølge § 74 i affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald, sikre, at affaldet er forsvarligt emballeret i forhold til affaldets sammensætning, mængde, vægt, volumen mv.

        Desuden gælder det ifølge affaldsbekendtgørelsens § 73, at virksomheder, som frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald, hvis der ikke er givet tilladelse hertil i medfør af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

            1. 4.3.5 Affald egnet til materialenyttiggørelse

        Myndighederne arbejder i øjeblikket med at fastsætte en nationalt gældende grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB i bygge- og anlægsaffald er så lavt, at affaldet kan betragtes som uforurenet og dermed egnet til genanvendelse eller til forberedelse til genbrug (Miljøstyrelsen, 2011). Indtil den nationale grænseværdi er fastsat, henviser Miljøstyrelsen til Københavns Kommunes PCB-vejledning (Miljøstyrelsen, 2011). Københavns Kommune har fastsat en vejledende grænse på 0,1 mg PCB total pr. kg (0,1 ppm), svarende til 0,02 mg PCB sum7 pr. kg (0,02 ppm) (Københavns Kommune, 2012).

        Det er den bygherre, som anvender affaldet, der har ansvaret for, at det er sorteret og uforurenet. Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes, og det er i denne sammenhæng kommunerne, der vurderer, om affaldet er uforurenet (Miljøstyrelsen, 2011).

            1. 4.3.6 Elektronikaffald med PCB

        Kondensatorer fra bl.a. lysarmaturer, kan indeholde PCB. Producenterne har pligt til at tage elektrisk og elektronisk udstyr tilbage fra virksomheder, mens kommunen skal etablere en indsamlingsordning for husholdninger. I praksis foregår det ofte ved, at hele armaturet indleveres til en godkendt virksomhed, der udtager og bortskaffer kondensatoren. Kondensatorer med PCB skal håndteres, så udslip undgås, og kondensatorerne skal afleveres til virksomheder, der er godkendt til at håndtere PCB-holdigt affald (Miljøstyrelsen, 2012).

            1. 4.3.7 Klassificering og håndtering

        Tabel 9 viser, hvordan affaldet defineres ud fra PCB-koncentrationen i affaldet, og hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres, herunder specifikke retningslinjer for deponering af PCB-holdigt affald. Deponeres PCB-holdigt affald på deponeringsenheder til henholdsvis inert, mineralsk, blandet og farligt affald, skal affaldet opfylde de øvrige kriterier og grænseværdier for de enkelte deponeringsklasser, der er fastsat i deponeringsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011).

        Tabel 9. Definition og håndtering af PCB-affald ud fra PCB-koncentration (www.pcb-guiden, 2013).

        Koncentration af PCB

        Definition af affald

        Håndtering

        > 50 mg PCB/kg

        Farligt affald

        Destrueres på godkendt forbrændingsanlæg eller deponeres underjordisk (i udlandet)

        Ca. 0,1-50 mg PCB/kg

        Ikke-farligt affald

        Ikke-farligt affald bør destrueres på et anlæg, der er godkendt til destruktion af PCB-holdigt affald, men kan deponeres, hvis det er svært at håndtere, fx beton. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at deponering af PCB-holdigt affald ikke bør ske på et deponeringsanlæg for farligt affald, men i stedet på følgende måde:

        Affald med et PCB-indhold, der er mindre end 1 mg/kg, kan deponeres på deponeringsanlæg for inert affald

        Affald med et PCB-indhold mellem 1 og 50 mg/kg kan deponeres på deponeringsanlæg for mineralsk affald eller blandet affald

        Deponeres PCB-holdigt affald på et deponeringsanlæg til mineralsk eller blandet affald, er det Miljøstyrelsens anbefaling, at det PCB-holdige affald bør deponeres i særskilte celler, hvor det efterfølgende kan lokaliseres

        < 0,1 mg PCB/kg

        Ikke PCB-forurenet
        affald

        Kan nyttiggøres efter nærmere regler og ved anmeldelse til kommunalbestyrelsen

         

        I henhold til retningslinjer fra Københavns Kommune må koncentrationen af PCB i beton og tegl til nyttiggørelse ikke overstige 0,1 mg PCB total pr. kg, svarende til 0,02 mg PCB sum7 pr. kg (Københavns Kommune, 2012). Det betyder i praksis, at det kan være nødvendigt at fjerne PCB-holdig maling fra en betonoverflade eller at bortskære materialer, der støder op til PCB-holdige fuger, så affaldet kan sorteres særskilt. Når PCB’en er fjernet, skal den afrensende overflade have en PCB-koncentration, der ikke overstiger 0,1 mg PCB total pr. kg. Bemærk, at gennemsnitlige PCB-koncentrationer i større udsnit som borekerner eller nedknuste brokker ikke regnes som repræsentative (Københavns Kommune, 2012).

        1. 4.4 Håndtering og opbevaring

      Byggepladsen skal indrettes til affaldssortering. Affald, der indeholder PCB skal opbevares i lukkede containere, så spredning af støv og udvaskning undgås. PCB-holdigt affald skal opsamles med det samme og anbringes i containere afpasset efter affaldstype, se tabel 10 (Dansk Asbestforening, 2010; Københavns Kommune, 2012). Dette begrænser fordampning fra affaldet og forhindrer, at det sammenblandes med andet affald.

       

      Tabel 10. Emballering af forskellige typer PCB-holdigt affald (Københavns Kommune, 2012).

      Affaldstype

      Emballering

      Fugemasse fjernet fra bygninger

      Spændelågsfade eller anden tætsluttende emballage med låg

      Termoruder/vinduer/døre/dørkarme

      Separat container

      Beton og afskårne betonkanter

      Containere

      Jord

      Containere

      Andet PCB-holdigt affald

      Emballeres i tætte containere/beholdere

       

      PCB-holdigt affald bør så vidt muligt opbevares uden for bygninger, der er i drift under renoveringen, eller hvor der færdes folk uden værnemidler (Dansk Asbestforening, 2010).

      Containere og beholdere til opbevaring af PCB-holdigt affald mærkes med EAK-kode 17 09 02. Kondensatorer fra lysarmaturer mærkes med EAK-kode 16 02 09. Af praktiske årsager bør containere og beholdere mærkes med type af affald, fx fugerester eller termoruder, så der ikke opstår tvivl om affaldets placering.

        1. 4.5 Anmeldelse

      Dette afsnit omhandler affaldsbekendtgørelsens krav om screening og anmeldelse, transport og bortskaffelse af PCB-holdigt affald (Miljøministeriet, 2012).

            1. 4.5.1 Krav om screening

        Anmeldelse af PCB-holdigt affald og særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg er beskrevet i kapitel 13 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Inden renovering eller nedrivning skal bygherren undersøge, om der er risiko for PCB i bygningen eller dele heraf. I affaldsbekendtgørelsen bruges ordet ’screening’, og screeningen skal afdække, om der kan være anvendt PCB-holdigt materiale i forbindelse med opførelsen eller renoveringen af en bygning eller et anlæg.

        Kravet om screening gælder for byggearbejder, der vedrører renovering eller nedrivning af bygninger eller anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 grundareal af bygning eller anlæg eller frembringer mere end 1 ton affald. Udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, er også omfattet, se figur 7. Det fremgår af § 78, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen, at et byggearbejde, der vedrører flere bygninger eller anlæg, skal vurderes under ét. Er arbejdet omfattet af bestemmelsen, skal der udfyldes et screeningsskema, se bilag 11 i affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012). Kan der ikke svares nej til samtlige spørgsmål i skemaet, skal bygherren foretage en kortlægning af de dele af bygningen eller anlægget, som kan indeholde PCB, se § 79 i affaldsbekendtgørelsen.

            1. 4.5.2 Anmeldelse til kommunalbestyrelsen

        Inden byggearbejdet påbegyndes, skal bygherren indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indsendes samtidig med en ansøgning eller anmeldelse efter byggelovgivningen eller senest 2 uger inden byggearbejdet påbegyndes, se stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen. Anmeldelsens karakter afhænger af, om der efter screening er krav om en egentlig kortlægning. Er der konstateret PCB i byggematerialerne, skal anmeldelsen indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 82 i affaldsbekendtgørelsen. Det skal bl.a. fremgå, hvor der er PCB, hvor meget der er, og hvordan det er planlagt fjernet.

        Det er kommunen, der vurderer, hvornår affaldet kan betragtes som rent, og om affaldet er egnet til materialenyttiggørelse, se afsnit 4.3.2, Ansvar for sortering af affald. Figur 7 viser en skematisk oversigt over, hvornår bygherre skal anmelde en renovering eller nedrivning af bygning eller anlæg fra PCB-perioden til kommunalbestyrelsen. Af figuren fremgår, hvilke forpligtelser bygherre har i forhold til screening og kortlægning.

         

        E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\Anv2xx-Figur-DB-skema-v2.eps

        Figur 7. Skematisk oversigt over regler for, hvornår en renovering eller nedrivning af bygning eller anlæg, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, og hvad bygherre har forpligtelse til i forhold til screening og kortlægning.

        Farligt affald skal altid anmeldes til kommunen, uanset byggeaktivitetens størrelse, se afsnit 4.3.1, Affaldsproducerende virksomheder.

            1. 4.5.3 Transport

        Transporten skal varetages af en registreret transportør eller indsamler. Registrerede transportører og indsamlere findes via Miljøstyrelsens hjemmeside på www.affaldsregister.mst.dk.

            1. 4.5.4 Andre typer affald

        Værktøj og udstyr, fx klinger til knive og save, støvsugerposer og filtre benyttet under en PCB-renovering, opfattes som PCB-holdigt og håndteres efter gældende regler og bortskaffes som PCB-holdigt affald (BrancheArbejdsmiljøRådet for bygge og anlæg, 2010).

        Man skal være opmærksom på, hvorvidt der er andre forureningskilder, fx bly eller asbest.

        1. 4.6 Bortskaffelse eller deponering

      PCB-holdigt affald skal som hovedregel enten deponeres eller destrueres (Miljøstyrelsen, 2011). Den respektive kommune anviser, hvordan det PCB-holdige affald skal håndteres (Miljøstyrelsen, 2011).

      PCB-holdigt affald, som indeholder mere end 50 mg PCB/kg, må ikke deponeres på et overjordisk anlæg og skal som udgangspunkt destrueres. Affald med lavere PCB-koncentrationer skal som udgangspunkt også destrueres, dog er det tilladt at deponere affald, der ikke er forbrændingsegnet, fx beton. Deponeres PCB-holdigt affald, skal affaldsproducenten dokumentere PCB-koncentrationen i det pågældende affald, inden affaldet transporteres til deponeringsanlægget (Miljøstyrelsen, 2011).

      Landets eneste godkendte forbrændingsanlæg til destruktion af PCB er virksomheden NORD i Nyborg (det tidligere Kommunekemi A/S). NORD samarbejder med en række modtagestationer rundt om i landet, hvor PCB-holdigt affald kan afleveres.

  • Dette afsnit beskriver de mere praktiske aspekter ved afhjælpningsmetoderne, og er struktureret på samme måde som afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. Metodernes fordele og ulemper er opsummeret i afsnit 2.12, Afhjælpningsmetoders fordele og ulemper.

        1. 5.1 Fysisk fjernelse

      Dette afsnit henviser til vejledninger om, hvilke PCB-holdige materialer man kan fjerne, og hvordan de fjernes.

            1. 5.1.1 Grundlag

        En række vejledninger og rapporter omhandler fjernelse af PCB-holdige materialer:

        • – Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige byg-ningsmaterialer (BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010)

        • – Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB-sanering (Dansk Asbestforening, 2010)

        • – Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet (Københavns Kommune, 2012)

        • – Den svenske hjemmeside www.sanerapcb.nu (www.sanerapcb.nu, 2012).

        Før fysisk fjernelse af byggematerialer bør man bl.a. gøre sig følgende praktiske overvejelser:

        • – Hvilke PCB-holdige materialer kan fjernes?

        • – Hvilket værktøj bør anvendes?

        • – Hvad skal der gøres ved de tilstødende materialer?

        • – Hvad skal der gøres ved overfladebelægninger?

        • – Hvad skal der gøres ved andre materialer, fx termoruder?

        Disse overvejelser er beskrevet i de følgende afsnit.

            1. 5.1.2 Hvad kan fjernes

        Fjernes PCB-kilderne, opnås en permanent løsning, og det vil derfor ofte foretrækkes at fjerne fuger, porøse materialer (beton, tegl), maling og loftplader.

        Termoruder, der indeholder eller mistænkes for at indeholde PCB-holdig kantforsegling eller er isat med PCB-holdige materialer, bør fjernes. Er der PCB-holdige kondensatorer, bør disse også fjernes. Er der tale om en nedrivning, skal de PCB-kontaminerede byggematerialer adskilles fysisk fra de rene materialer, så materialerne kan sorteres korrekt, se afsnit 4, Affaldshåndtering.

        Ved en indvendig renovering skal man være meget omhyggelig, når der fjernes PCB-holdige byggematerialer, da det ellers risikeres at sprede PCB og genforurene bygningen. Alt løst inventar, som gardiner, persienner og tæpper, bør fjernes, da det vil lette den efterfølgende rengøring, og for at undgå, at det kontamineres yderligere. Spredning af PCB kan ske via støv, materialerester, affald mv. Fugerester tabt på gulvet og efterfølgende trådt ud kan give anledning til fordampning til indeluften over en længere årrække. Det er meget små mængder, der kan give problemer. 1 g PCB vil være 44 år om at fordampe i et værelse på 17 m3 med et halvt luftskifte i timen og en PCB-koncentration i indeluften på laveste aktionsværdi på 300 ng/m3, se afsnit 2.7, Ventilation.

        Afsnit 3, Beskyttelse af mennesker og miljø, beskriver, hvordan spredning af PCB undgås.

        Ved håndtering af PCB-holdige materialer kan der opstå høje PCB-koncentrationer i indeluften pga. blottede overflader mv., se afsnit 2, Afhjælpningsmetoder. I hulrum kan PCB-koncentrationen være høj, fordi luftskiftet her er meget lavt. Kommer der kontakt til dette hulrum i forbindelse med renoveringsarbejdet, bør det forsøges at øge luftskiftet i hulrummet ud mod de ydre omgivelser, inden det åbnes indefra.

            1. 5.1.3 Værktøj

        Alle vejledninger om PCB behandler emnet om brug eller ikke brug af elektriske værktøjer. Manuelle metoder er bedst egnede til primære kilder som fuger, der ikke er kemisk bundet til det tilstødende materiale. Anvendes elektrisk værktøj, skal der tages højde for arbejdsmiljømæssige forhold, fx værn mod støv og gasser samt støj og vibrationer. Derudover skal man ved brug af elektrisk værktøj bl.a. være opmærksom på følgende:

        • – Det er sværere at forhindre spredning af støv og affaldsrester

        • – Der vil i nogen grad ske en opvarmning af det, der skæres eller bores i

        • – Støj og vibrationer kan genere bygningens brugere.

        I en svensk undersøgelse blev udvendige fuger og de første millimeter af den tilstødende beton fjernet vha. mekaniske værktøjer forbundet til en højkapacitetsstøvsuger. Undersøgelsen viste bl.a., at små fejl, fx afhoppede støvsugerslanger, kan resultere i høje PCB-koncentrationer i luften (Sundahl et al., 2001).

        De elektriske værktøjer vil i nogen grad opvarme det, der skæres i. Det kan betyde øget fordampning af PCB. En svensk undersøgelse har dog vist, at ved udskæring af en fuge mod beton kommer temperaturen højst op på 70 °C ved brug af forskellige elektriske værktøjer (skåret med vinkelsliber og slibning med hhv. vinkelsliber og slibestift) (Rex & Sikander, 2006).

        Ifølge bilag B i At-intern instruks 3/2011 om PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011) bør vådskærer normalt ikke anvendes i PCB-holdige materialer, da PCB-forurenet vand i givet fald kan være svært at opsamle.

            1. 5.1.4 Fuger og tilstødende byggematerialer

        Den fysiske fjernelse af fuger kan foregå ved at skære fugerne ud. Det kan foregå manuelt eller ved at bruge elektrisk værktøj. Både Dansk Asbestforening og BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg har udgivet detaljerede vejledninger om, hvordan arbejdsområdet klargøres, og hvilke arbejdsmetoder der anvendes ved fjernelse af udvendige og indvendige fuger (Dansk Asbestforening, 2010; BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg, 2010). Københavns Kommune har udgivet en vejledning om fjernelse af elastiske fuger (Københavns Kommune, 2012). Vejledningerne beskriver også, hvad man skal gøre, hvis tilstødende materialer skal fjernes. Figur 8 viser et eksempel på fjernelse af fuge med elektrisk værktøj og afsug.

        Billede 14

        Figur 8. Fjernelse af fuge med elektrisk værktøj og afsug. Foto: Tscherning A/S.

        Tilstødende materiale

        PCB fra en fuge kan overføres til det tilstødende materiale. Ud fra resultaterne af kortlægningen i bygningen ved man, hvor forurenet det tilstødende materiale er, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2013) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.7 Sekundært forurenede materialer (Andersen, 2013). Er der tale om en nedrivning, er det nødvendigt at separere det forurenende materiale fra resten af materialet af hensyn til affaldssortering. Er der tale om en renovering, må det overvejes, hvad der skal gøres ved de sekundære kilder, og hvorvidt det er muligt at skære hele eller dele af det forurenede materiale væk.

        Fjernelse af tilstødende materiale

        Fjernelse af det sekundært forurenede materiale kan foregå ved at skære, fræse, save, bore eller hugge med eller uden brug af elektrisk værktøj, se branchevejledninger, afsnit 5.1.3, Værktøj og afsnit 3, Beskyttelse af mennesker og miljø. Gennem kortlægning og prøvetagning opnås et mål for, hvor langt den sekundære forurening er trængt ind i betonen, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2.5 Strategi for undersøgelse af byggematerialer (Andersen, 2013) og SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 5.7 Sekundært forurenede materialer (Andersen, 2013). Det er mest oplagt at skære, hvor betonen ikke er forurenet, men der kan være praktiske forhold som bæreevne, armering, installationer som el, vand og varme eller en placering af kilden, der gør det umuligt at skære i den ønskede afstand fra fugen. Skæres længere inde, skal der tages de nødvendige forholdsregler, da der genereres PCB-holdigt støv og gas. Figur 9 viser et eksempel på en fjernelse af tilstødende beton til en dørfuge, hvor der ligger et armeringsjern i betonen over døren.

         

        Billede 16

        Figur 9. Tilstødende beton til dørfuge er fjernet.

        Tillader konstruktionen, at det sekundært forurenede materiale skæres væk omkring dør- eller vinduesåbninger, kan der efterfølgende isættes en større dør eller vindue, eller falsen kan genopføres i nye PCB-frie materialer inden isætning af vindue eller dør.

        I nogle tilfælde kan fuger og tilstødende materiale skæres bort i én arbejdsproces. Efterfølgende kan fugen eventuelt separeres fra det tilstødende materiale på en velegnet arbejdsplads uden for bygningen, hvor der tages de nødvendige forholdsregler mod bl.a. spredning af kontamineret materiale (bl.a. Rex & Sikander, 2006).

        Erfaringer med brug af værktøj

        En slibestift med konisk udformning kan effektivt slibe fuger i inderhjørner og andre steder, hvor det er svært at komme til (Rex & Sikander, 2006).

        Slibning med slibestift har i en svensk undersøgelse vist sig at afgive mindre PCB til luften end slibning med vinkelsliber. Slibestift vurderes derfor at være bedst egnet ved indendørs renoveringer (Rex & Sikander, 2006).

            1. 5.1.5 Overfladebelægninger

        Overfladebelægninger, som maling, gulvlak mv., kan som regel slibes væk, dog ikke altid. Vurdér, om fx væggens stabilitet og holdbarhed påvirkes af behandlingen. Vurder endvidere, hvor meget det underliggende materiale er kontamineret og dermed, hvor dybt fjernelsesprocessen skal gå.

        Porøse overflader

        Typisk kan PCB-holdige porøse overflader som beton, hvor forureningen begrænser sig til de yderste 0,5 cm, sandblæses. Ved sandblæsning blæses finkornet slibende sand på overfladen for at fjerne overfladelag og noget af det porøse materiale nedenunder. Man kan ’sandblæse’ overfladen med metalkorn af forskellig størrelse, hvilket kan være mere effektivt end sandblæsning, når der yderligere skal fjernes noget af selve byggematerialet. Metalkornene kan genbruges (Mitchell & Scadden, 2001). En sandblæsning genererer typisk 20 kg kontamineret affald pr. m2. Figur 10 viser et eksempel på en sandblæst betonvæg i et rum, hvor gulvbelægningen er fjernet.

        Billede 19

        Figur 10. Sandblæste betonvægge og fjernet gulvbelægning.

        Der findes forskellige overfladerensningsmetoder, men der er endnu ikke mange erfaringer med dem i Danmark. En metode er ’CO2-blasting’ eller tørisblæsning, hvor små ’piller’ frossen CO2 blæses mod overfladen. Affaldsmængden er mindre end ved almindelig sandblæsning. Der findes en metode, hvor metalkorn blandet med skumgummimateriale blæses på overfladen, den såkaldte Sponge-jet metode. Denne metode har reduceret affaldsmængde og blæsematerialet kan genbruges. Man kan ’vaske’ vægge, loft og andre overflader med vand under højt tryk. Øges trykket, kan vand fjerne porøst materiale under overfladebelægningen. Vandet opsamles igen og bortskaffes efter gældende regler (Mitchell & Scadden, 2001). Metoden indebærer, at overfladen opfugtes, og vandindhold, tørretid og efterfølgende behandling skal derfor vurderes. Vandindhold og tørretid er beskrevet i Byg-Erfa bladet Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering (Byg-Erfa, 2012).

        Sandblæsning af betonvægge er en meget støvende proces, og der er derfor mange forholdsregler i forhold til arbejdsmiljø og spredning til det ydre miljø. En finsk undersøgelse viste, at der efter sandblæsning af vægge med PCB-holdig maling var behov for effektiv støvsugning af væggene og efterfølgende afvaskning, før PCB-koncentrationen på overfladen var acceptabel i forhold til eksponering ved berøring (Kuusisto et al., 2007). Bemærk, at den PCB-holdige maling havde forholdsvis lave PCB-koncentrationer, og at resultaterne skal ses i det lys. Figur 11 viser et eksempel på beskyttelsesdragt med friskluftforsyning benyttet under arbejde med sandblæsning af betonoverflader.

        Billede 21

        Figur 11. Person i beskyttelsesdragt med friskluftforsyning ved arbejde med sandblæsning af betonoverflader.

        Ved nedrivning kan afrensning af fx betonelementer foregå på en velegnet arbejdsplads uden for bygningen, hvor der tages de nødvendige forholdsregler mod bl.a. spredning af kontamineret materiale (bl.a. Rex & Sikander, 2006).

        Ikke-porøse overflader

        Maling kan fjernes mekanisk eller kemisk fra ikke-porøse overflader som metal. Mekanisk fjernelse kan være sandblæsning, ’CO2-blasting’ eller manuel skrabning eller slibning (Mitchell & Scadden, 2001). Her kan også anvendes Sponge-jet, som omtalt ovenfor. Kemisk fjernelse kan ske med almindelig malingfjerner, men malingsfjerneren skal formentlig fjernes mekanisk efterfølgende.

        Gulvbelægninger

        Linoleumsgulv eller andre gulvbelægninger kan forholdsvis nemt fjernes, men det skal undersøges, om eventuel tilbageværende gulvlim indeholder PCB, og dermed om den skal slibes eller renses af og under hvilke forholdsregler.

            1. 5.1.6 Fjernelse af andre materialer

        Termoruder

        Termoruder kan fjernes fra bygningen, og det skal overvejes, om selve vinduesrammen også skal skiftes pga. mulig kontaminering fra kantforseglingen i termoruden. Er der en kalfatringsfuge med PCB omkring vinduet, vil det oftest være hensigtsmæssigt at fjerne hele vinduet med karm, da denne formentlig er kontamineret.

        Det er forholdsvis simpelt at udtage termoruder, der er monteret med gummibånd, kronlister og eventuel topforsegling. Termoruder monteret i kit eller fugebånd i trækarme kan kun skæres ud med en særlig skæremaskine. Er kit eller de plastiske fugebånd hårde, kan det være nødvendigt at slå ruden itu for at få den ud. Ofte kan det ikke betale sig at genanvende karmen, da PCB kan være trængt ind i træet, og da der er risiko for at kontaminere den nye termorudes kantforsegling. I sådanne tilfælde udtages hele vinduet inkl. termorude og sendes samlet til et behandlingsanlæg.

        Kondensatorer

        Fjern PCB-holdige kondensatorer fra bygningen og undersøg, om der er tegn på lækager. I givet fald bør det underliggende gulv fjernes, da det er blevet kontamineret. Højspændingsinstallationer er behandlet i Københavns Kommunes Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet (Københavns Kommune, 2012).

        Inventar og isoleringsmateriale

        Inventar kan være tertiært forurenet gennem optag af PCB fra luften. Det gælder især stole, sofaer og gymnastikmåtter med skumgummi, da skumgummi i særlig grad optager PCB fra luften. Dette gælder endvidere polyurethanskum brugt til isolering.

        1. 5.2 Udtrækning

      Den bedst beskrevne metode til udtrækning består af en emulsion af et organisk opløsningsmiddel, fx toluen, d-limonen eller hexan, i vand og evt. et hydrofilt solvent, dvs. et organisk opløsningsmiddel, der er blandbart med vand, fx metanol eller ethanol (Quinn et al., 2009). I de test, der foretaget i Danmark, er der brugt en emulsion af d-limonen i vand samt ethanol og lidt eddikesyre.

      Der må ikke være brugere i rummet under udtrækningen.

      Metoden kan i princippet anvendes på alle typer kilder, dog ikke direkte på fuger, se afsnit 2.3, Udtrækning. Eventuelle fugerester, der sidder tilbage efter fjernelse af selve fugen, kan dog behandles.

      Praksis

      I praksis fugtes overfladen ofte med sprit, før udtrækningsmaterialet påføres, for at øge mobiliteten af PCB og mindske udtørringen af materialet. Desuden skal udtrækningsmaterialet tildækkes med folie, der forsegles omhyggeligt langs kanterne, fx med alutape, for at hindre udtørring. Udtørrer materialet, mister den sin effekt (Krag & Kastberg, 2012).

      Normalt er flere behandlinger påkrævet. Generelt anvendes to behandlinger til tertiære kilder og tre behandlinger til sekundære og primære kilder. Hver behandling skal sidde i 2-3 uger. Efter endt behandling vaskes/tørres efter med vand eller sprit for at fjerne rester af udtrækningsmaterialet inden retablering. Da flere behandlinger er nødvendige, kan det tage op til tre måneder at fuldende udtrækningen.

      Under arbejdet med udtrækningsmaterialet skal der anvendes åndedrætsværn og handsker pga. opløsningsmidlerne og evt. heldragt mod stænk. Metoden støver ikke. Udtrækningsmaterialet er brændbart, dog ikke selvantændende, og derfor skal slukningsudstyr være tilgængeligt. Efter behandlingen skal udtrækningsmaterialet bortskaffes som farligt affald, da det indeholder PCB. Der er ca. 3-6 kg affald pr. m2 behandlet flade. Figur 12 viser et foto fra et forsøg, hvor nogle betonstænger er påsmurt en udtrækningspasta. Betonstængerne er fra en dørfals, der er sekundært forurenet af en fuge omkring døren.

       

      Billede 25

      Figur 12. Forsøg med pastamateriale til udtrækning af PCB på betonstænger skåret ud af en dørfals.

      Offerfuger

      Offerfuger er nye midlertidige fuger, der erstatter gamle PCB-holdige fuger. De skal opsuge PCB fra de tilstødende materialer i løbet af et år eller mere og herefter udskiftes. Offerfuger skal som udgangspunkt udføres med fugemasser, der materiale- og egenskabsmæssigt er så tæt på de oprindelige fuger som muligt, og som vil være i stand til at optage den fornødne bevægelse. Udfør en prøve og vurdér fugens vedhæftning og kompatibilitet med kontaktflader. Inden der lægges offerfuger, skal det vurderes, om der er primer på overfladen, og hvorvidt det kan forringe resultatet af udtrækningen. I en svensk undersøgelse var primeren formentlig medvirkende årsag til, at der ikke trængte så meget PCB ud i fugen (Sundahl et al., 2001).

        1. 5.3 Kemisk nedbrydning

      Kemisk nedbrydning fjerner kloratomerne fra PCB, så den mindre skadelige og lettere nedbrydelige bifenyl er tilbage. Så vidt vides, er der ikke danske erfaringer med dette. Den såkaldte aktiverede udtrækningsmetode ’Activated Metal Treatment System’ (AMTS) er en patenteret metode, hvor der anvendes et udtrækningsmateriale tilsat metalkomponenter, som nedbryder PCB. Se afsnit 2.4, Kemisk nedbrydning.

      Fremgangsmåden er den samme som ved udtrækning, se afsnit 5.2 Udtrækning, men der er ikke gennemført forsøg med fuldskalarenovering endnu. Det aktiverede udtrækningsmateriale er på nuværende tidspunkt for dyrt i forhold til omkostningerne ved at skaffe sig af med ikke-aktiveret udtrækningsmateriale som farligt affald, se afsnit 2.4, Kemisk nedbrydning.

        1. 5.4 Udbagning

      Der findes ingen præcise retningslinjer for, hvordan man udbager PCB. I praksis er udbagning blevet gennemført i tre cases i Danmark, men med forskellige fremgangsmåder. Erfaringerne fra de tre cases er samlet i bilag A, Erfaringer med udbagning. Metoden er overordnet beskrevet i afsnit 2.5, Udbagning.

      Erfaringerne med udbagning viser:

      • – at lokal opvarmning kan være effektivt til at nedbringe PCB-koncentrationen i sekundære kilder med høj PCB-koncentration.

      • – at opvarmning af rum/lejlighed/bygning kan være en effektiv metode til at nedbringe PCB-koncentrationen i tertiære kilder efter fjernelse af de sekundære kilder.

      • – at der opnås bedre resultater ved lokal opvarmning af sekundære kilder ved at fjerne maling og minimere spredning af PCB før opvarmning, end hvis det undlades at fjerne maling.

      • – at ved fuldskalaforsøg er en kort opvarmningsperiode ikke tilstrækkelig. Den pulje, som kan mobiliseres ved varmepåvirkning er ikke udtømt efter fem dages opvarmning, og der kan fjernes dobbelt så meget PCB ved opvarmning i ti dage (Lundsgaard, 2011).

      • – at PCB-afgivelsen fra vægge er ubetydelig uden luftrensning under udbagning. Luftrensning eller et tilsvarende luftskifte med ren luft er således en forudsætning for, at udbagning fungerer optimalt (Lundsgaard, 2011).

      Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, at udbagning virker på alle materialetyper eller på alle sekundære og tertiære kilder. Der kan være risiko for, at visse tilbageværende byggematerialer kan tage skade af opvarmningen, fx gennem udvidelse eller udtørring.

      Figur 13 viser en varmeblæser og en luftrenser anvendt i forbindelse med udbagning.

       

      Billede 26

      Figur 13. Varmeblæser og luftrenser anvendt i forbindelse med udbagning.

        1. 5.5 Indkapsling

      Indkapsling kan i princippet benyttes på både primære, sekundære og tertiære kilder i en PCB-forurenet bygning.

      Der to typer indkapsling. Man kan enten afdække med alutape eller påføre klar speciallak eller anden speciel overfladebehandling.

      Indkapsling med alutape

      Fjernes fugerne, kan der lægges nye fuger, som dog efterfølgende vil fungere som offerfuge, se 5.2, Udtrækning. Fladerne ved siden af fugen skal være rengjorte, så tapen fæster bedst muligt. Tapen skal ligge helt tæt til underlaget uden luftlommer, der kan skabe forbindelse til den omgivende luft. Tapen skal dække hele fugen. Når fugerne er dækket med alutapen, beskyttes tapeafdækningen i hele sin længde med lister eller plader udskåret til formålet. Listerne skal være fastgjort tæt til underlaget og skal dække tapen overalt. Tapen må ikke beskadiges eller gennembrydes, fx af skruer under påsætning af listerne. Figur 14 viser et eksempel på indkapsling af fuge med alutape mellem væg og loft samt to vægelementer, hvor alutapen er dækket af liste.

       

      Billede 27

      Figur 14. Indkapsling af fuge med alutape, der på væggen er overdækket med en liste.

      Indkapsling med lak eller overfladebehandling

      Vælges det at fjerne fuger, skal der fjernes så meget fuge og bagstop som muligt. Efterfølgende gøres fladerne omkring fugen rene, og lakken påføres kontaktfladerne for den nye fuge. Producentens anvisning følges, eller et specialfirma med erfaring i påføring af lakken skal udføre opgaven. Lakken påføres i flere lag, og når den er tør, lægges en ny fuge på en ny bagstopning.

      Vælger man ikke at fjerne fugen, påføres lakken hen over fugen og i et bælte med en bredde på mindst 10 cm på hver side af fugen.

      Der er mindst to produkter på markedet. Et tokomponent epoxybaseret produkt og et dansk silikatbaseret produkt. Producenten angiver selv, at deres produkt først og fremmest er egnet til sekundære og tertiære kontaminerede bygningsdele, fx beton og malede vægge.

      Er der tale om tertiært kontaminerede kilder, fx vægge, loftplader eller lignende, vil der være store materialeomkostninger ved det silikatbaserede produkt, da selve lakken er kostbar.

        1. 5.6 Ventilation

      Ventilation fjerner ikke PCB effektivt, men kan medvirke til at holde PCB-koncentrationen i indeluften på et acceptabelt niveau.

      Fordampningen af PCB er ikke konstant, idet bl.a. temperatur og selve PCB-koncentrationen i indeluften betyder noget for fordampningen, se afsnit 2.7, Ventilation. Hertil kommer, at der efter mange år med PCB-holdige byggematerialer i en bygning, er sekundære og tertiære kilder, se SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 1.5 Primære, sekundære og tertiære kilder (Andersen, 2013). Disse kilder kan også fordampe PCB til indeluften. Derfor kan øget ventilation have en mindre effekt på PCB-koncentrationen end forventet, selvom de primære kilder er fjernet, fordi ventilation i sig selv kan føre til en ændring af emissionen fra de øvrige kilder. Alle kilder skal tages betragtning, når ventilation overvejes som afhjælpende foranstaltning.

      Som en del af den midlertidige afhjælpning, vil man ofte have gjort grundigt rent og øget luftskiftet gennem udluftning eller mekanisk ventilation. Er PCB-koncentrationen målt i indeluften efter disse midlertidige tiltag, kan man få et indtryk af, hvor meget det har nedbragt PCB-koncentrationen i indeluften.

      Det kan være hensigtsmæssigt at udlufte skoler og daginstitutioner om morgenen, inden børnene kommer.

      I en række cases er koncentrationen af PCB i indeluften blevet reduceret ved øget korrekt indreguleret og balanceret ventilation, se afsnit 2.7, Ventilation. Både recirkulering og trykforhold kan have betydning for koncentrationen. Der er eksempler på, at øget ventilation eller ændrede trykforhold har forværret PCB-koncentrationen i indeluften. Er ventilationsanlægget forurenet med PCB, kan recirkulation bidrage til en højere koncentration i lokalet.

      Nedenfor er gennemgået nogle forhold ved mekanisk ventilation som man skal være opmærksom på.

      Afbrudt drift

      I en case med PCB i udvendige fuger er der opnået en markant reduktion i PCB-indholdet i indeluften ved at aktivere ventilationsanlægget til konstant drift. Der var målt høje PCB-koncentrationer i indeuften uden brugere i bygningen, hvor den behovstyrede ventilation ikke kørte.

      Trykforhold

      Ventileres med overtryk, kan det muligvis mindske PCB-emissionen fra forurenende fuger eller modvirke luftstrømme til lokalet fra hulrum i bygningsdele med høje PCB-koncentrationer. En ændring af dette kan øge PCB-koncentrationen i lokalet. Omvendt kan man forestille sig, at ventilation med udsugning fra et lokale kan betyde, at undertrykket forårsager diffuse luftstrømninger gennem facaden (infiltration). Er der udvendige PCB-fuger, kan det betyde tilførsel af PCB-holdig luft.

      Recirkulation

      Recirkulering bør undgås, når der er PCB indendørs. Ventilationsanlæg skal have fuldstændig separate indblæsnings og udsugningskanaler. Bemærk, at indblæsningsluften ikke må forurenes af udvendige PCB-kilder. Ombygges ældre anlæg med oprindelig recirkulation, skal man rengøre indblæsningskanaler og måle PCB-koncentrationen i indblæsningsluften (udeluften) for at kontrollere, om der er rester af PCB, efter luften har passeret anlægget. Bemærk, at nogle typer varmegenvindingsaggregater, fx roterende varmevekslere, ikke har 100 % adskillelse af indblæsnings- og udsugningsluften. Varmegenvindings-aggregater uden fuldstændig separat indblæsning og udsugning bør ikke anvendes i bygninger med PCB.

      Indtag

      Ved ventilering med frisk luft bør det sikres, at den luft, der blæses ind i bygningen, er fri for forhøjede PCB-koncentrationer. Luften i umiddelbar nærhed af fx udvendige fuger kan være forurenet og dermed forårsage forhøjede koncentrationer i indblæsningsluften. Dette gælder også bygninger uden et egentligt indeklimaproblem, men hvor der er PCB i dele af de udvendige facader.

      Temperatur

      Temperaturen i bygningen kan ikke nødvendigvis holdes nede med et højt luftskifte, og derfor bør temperaturforhold tages i betragtning, især hvis øget ventilation er eneste afhjælpningstiltag. Høje temperaturer kan sandsynligvis skabe en højere PCB-koncentration på trods af et højt luftskifte. Der kan derfor med fordel anvendes solafskærmning og eventuelt nedregulering af varmen i rummet sammen med andre tiltag for at nedbringe koncentrationen.

      Luftskiftets størrelse

      Ventilationens evne til at sænke PCB-koncentrationen i indeluften afhænger af, hvor stort luftskiftet er, og hvor meget det øgede luftskifte påvirker emissionen fra kilderne, der i visse tilfælde vil øges for at kompensere faldet i luftkoncentrationen, se afsnit 2.7, Ventilation. Det er ikke undersøgt, om der findes en optimal luftskifterate, hvor PCB-koncentrationen i et givent lokale ikke bliver mindre, selvom luftskiftet øges.

      Under PCB-renoveringer anbefales et luftskifte på 10 gange i timen, så længe renoveringen står på (Dansk Asbestforening, 2010). Det høje krav til luftskiftets størrelse skyldes de særligt forhøjede PCB-koncentrationer under renoveringen. Et luftskifte på 10 gange i timen støjer og skaber trækgener for brugerne, og kan derfor ikke anbefales under almindelig brug af bygningen. Derudover er et luftskifte på 10 gange i timen forbundet med et meget stort energiforbrug. På nuværende tidspunkt vurderes det, at der med fordel kan ventileres med så stort et luftskifte som muligt, dog uden gener for bygningens brugere (Haven & Langeland, 2011).

      Der skal tages højde for årstidsvariationer, da disse kan have indflydelse på, hvor meget ventilationen sænker PCB-koncentrationen i indeluften, idet temperaturen påvirker kilderne (Haven & Langeland, 2011).

      Ventilationstype/-princip

      Det er ikke undersøgt, om ventilationstypen har betydning for reduktionen af PCB-koncentrationen. Der kan derfor ikke fremhæves et ventilationsprincip frem for et andet.

      Ventilationens tidshorisont

      Øget ventilation reducerer stort set omgående PCB-koncentrationen i indeluften. Man behøver derfor ikke vente mange dage fra igangsættelse af tiltaget, til virkningen indtræder. Det er blandt andet derfor, at øget ventilation anbefales som en mulig midlertidig foranstaltning (Sundhedsstyrelsen, 2011).

      Ventilationen bør som minimum være aktiv, når brugerne opholder sig i bygningen. Teoretisk set kan reduceret ventilation om natten øge PCB-koncentrationen i indeluften pga. fordampning fra kilderne og dermed potentielt øge afsætningen af PCB på overflader (tertiær forurening). PCB’en vil igen kunne fordampe, når ventilationen øges og PCB-koncentrationen nedsættes derfor ikke så effektivt.

      Økonomi og ventilation

      Omkostningerne forbundet med at øge ventilationen afhænger i høj grad af de eksisterende forhold. Findes der et mekanisk ventilationsanlæg i forvejen? Er det muligt at opnå et tilstrækkeligt luftskifte under de eksisterende forhold? Kan luftskiftet ikke øges tilstrækkeligt, må anlægget ombygges eller fornys. Er det muligt at øge luftskiftet tilstrækkeligt, og er der ingen recirkulation, kan anlægget justeres og indreguleres og om muligt rengøres. Har anlægget recirkulation, og kan man øge luftskiftet tilstrækkeligt, må man beslutte, hvorvidt det skal udskiftes eller ombygges.

      Både etableringspris og driftsomkostninger har stor betydning. Driftsomkostningerne ved at drive et ældre anlæg kan over en kort årrække i mange tilfælde overstige etableringspris og driftsomkostninger ved et nyt energieffektivt anlæg. Når det skal besluttes, hvorvidt et eksisterende anlæg skal ombygges, eller om der skal etableres et nyt, bør den forventede resterende levetid tages i betragtning. Hvilken løsning, der er den bedste og billigste, beror bl.a. på indhentning af tilbud.

      En opjustering af ventilationsraten på eksisterende ventilationsanlæg vurderes som den billigste måde at opnå øget ventilation. Kontrolmålinger af PCB i indeluften efter en opjustering kan eventuel afgøre, om anlægget på længere sigt skal ombygges eller udskiftes. Der er dog ingen garanti for, at PCB-koncentrationen kan reduceres tilstrækkeligt ved en ombygning, udskiftning eller etablering af et nyt ventilationsanlæg. Øges ventilationen ved at åbne vinduer enten manuelt eller automatisk i brugstiden, bør det tages i betragtning, at PCB-koncentrationen sandsynligvis vil variere i løbet af dagen, alt efter om vinduerne er åbne eller lukkede.

        1. 5.7 Luftrensning

      Der findes luftrensere med kulfiltre, der kan rense forurenet indeluft. De kan normalt give et luftskifte på ca. 100 m3/time (Haven & Langeland, 2011).

      Det skal sikres, at der er tilstrækkelig opblanding af luften i rummet. Afhængig af rummets størrelse og graden af forurening af indeluften kan det være nødvendigt med flere luftrensere. Støjgener og psykologisk påvirkning af brugerne skal tages i betragtning.

      Vedligehold kulfiltrene, og dokumentér løbende, at koncentrationen af PCB i indeluften ikke overskrider vejledende aktionsværdier.

        1. 5.8 Rengøring

      Der skelnes mellem rengøring som midlertidigt afhjælpningstiltag og rengøring under og efter selve renoverings- eller nedrivningsarbejdet.

            1. 5.8.1 Midlertidig afhjælpning

        Den midlertidige afhjælpning indebærer en øget rengøringsfrekvens, evt. i kombination med øget ventilation. Rengøringen skal fjerne støv og partikler på overflader og i indeluften, da dette vil indeholde PCB. Indled med en hovedrengøring, hvor der anvendes HEPA-filter under støvsugning. Dernæst rengøres alle overflader med en våd eller fugtig klud eller moppe. Undgå afstøvning med støveklud eller lignende, da det kan flytte støv i stedet for at fjerne det. Brug passende overtræksdragt og handsker under rengøringen og vask hænder bagefter. Sørg for, at alt rengøringsudstyr (moppe, klud, filtre, vand, dragt) kasseres i henhold til gældende regler. Sørg for, at rengøringsudstyr, der måtte komme i kontakt med primære kilder kasseres direkte og ikke indgår i den videre rengøring. Efterfølgende foretages jævnligt rengøring med våd eller fugtig klud og støvsugning med brug af HEPA-filter.

        To grundige ugentlige rengøringer anbefales, men der er ikke grundlag for at anbefale en bestemt type rengøringsmidler (Haven & Langeland, 2011).

            1. 5.8.2 Renovering

        Renoveringen bør indledes med en hovedrengøring af hele bygningen, der også omfatter ventilationskanaler, friskluftventiler og hulrum. Det bør undgås, at hulrum med høje PCB-koncentrationer i luften åbnes ind til indeluften, da dette kan kontaminere yderligere. Det anbefales at undertrykventilere eller ventilere ud til det fri, inden der åbnes til hulrum, der kan indeholde høje koncentrationer af PCB i luften (Haven & Langeland, 2011).

        Under en renovering rengøres løbende og efter renoveringen slutrengøres, se afsnit 3.3, Spredning af PCB til omgivende miljø, hvor rengøringen er beskrevet i forbindelse med at undgå spredning til det omgivende miljø.

            1. 5.8.3 Inventar

        Inventar fra en PCB-forurenet bygning kan være mere eller mindre kontamineret med PCB alt efter materiale, og hvor høj koncentrationen af PCB i indeluften har været. Man skal være opmærksom på, at inventar kan være forurenet i en grad, der kræver særlig affaldshåndtering, se afsnit 4.3.3, Klassificering af affald. Desuden kan forurenet inventar afgive PCB til indeluften igen. Således kan en genindsættelse af PCB-forurenede møbler i et rum efter en renovering være en kilde til PCB-forurening af indeluften. Særligt skumholdige materialer, fx i møbelpolstringer, kan indeholde PCB, se afsnit 5.1.6, Fjernelse af andre materialer.

        1. 5.9 Administrative tiltag

      Som led i en afhjælpningsplan kan ophold begrænses i rum med forhøjede PCB-koncentrationer i indeluften. Det skal sikres, at brugerne er informeret om restriktionerne, fx ved skiltning.

      Arbejdstilsynets instruks om PCB i bygninger (Arbejdstilsynet, 2011) indeholder et eksempel til den tilsynsførende, hvor valide målinger viser en koncentration af PCB på 3017 ng/m3 i indeluften i et rum. En ansat arbejder fire timer om dagen, fem dage om ugen i rummet. Dette omregnes til 20 timer om ugen, hvilket svarer til ca. 12 % af en uges totale timetal. De vejledende aktionsværdier korrigeres for den begrænsede opholdstid, dvs. de 300 ng/m3 ved 24 timers ophold syv dage om ugen, bliver til 2520 ng/m3 ved 20 timers ophold i løbet af en uge. De vejledende aktionsværdier på 2000 ng/m3 hhv. 3000 ng/m3 korrigeres til 16.800 ng/m3 hhv. 25.200 ng/m3, men disse værdier er ikke relevante, da Arbejdstilsynet ikke accepterer værdier over 10.000 ng/m3. Arbejdstilsynet skriver, at de i dette eksempel typisk vil give et påbud med en frist på to år om, at der træffes foranstaltninger, så koncentrationen på de 3017 ng/m3 sænkes til under ca. 2500 ng/m3.

      I en sådan situation må det samtidig sikres, at arbejdstiden på de 20 timer om ugen ikke øges, og at alle brugere af rummet er klar over betingelserne for at opholde sig i rummet.

  • I Danmark er der anvendt udbagning som afhjælpningsmetode ved PCB-renovering i tre cases, men med forskellig fremgangsmåde.

    • Case Børnehuset

      Metoden er brugt første gang i børneinstitutionen Børnehuset i Rudersdal Kommune, hvor der var konstateret en PCB-koncentration i fuger omkring døre og vinduer på op til ca. 100.000 mg/kg. PCB-koncentrationer i maling, beton mv. blev ikke målt. Forud for udbagningen blev alle PCB-holdige fuger og de første millimeter af de tilstødende materialer fjernet indvendig og udvendig. Desuden blev gulvbelægninger og alle bløde materialer fjernet, og der blev gjort grundig rent. Derudover blev alt fjernet, der ikke kunne tåle opvarmning til 50 °C.

      Der blev opvarmet i en periode på fire dage og ca. tre uger efter i en periode på syv dage, begge gange til 50 °C. Under den første opvarmning blev de berørte rum ventileret med et luftskifte på 10 gange i timen med frisk luft og med kulfiltrering af afkast. I den anden opvarmningsperiode blev luften recirkuleret gennem et aktivt kulfilter med samme luftskifte. Der blev målt meget høje koncentrationer af PCB i indeluften under opvarmningen, som tydeligvis øgede fordampningen fra materialer og overflader. Figur A.1 viser PCB-koncentrationer i indeluften målt over tid før opvarmningen, efter de to opvarmninger og op til tre år efter udbagningen. Det fremgår, at opvarmningen har reduceret PCB-koncentrationen i indeluften.

       

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Udbagning Børnehuset Holte-v2.eps

      Figur A.1. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter opvarmning med hhv. øget ventilation og recirkuleret kulrenset luft. Målingerne er udført om sommeren og er temperaturkorrigeret til 21 °C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011).

    • Case Højmeskolen

      På Højmeskolen i Odense er udbagning anvendt på et begrænset område på to vægge omkring en dilatationsfuge. Formålet var at nedbringe PCB-koncentrationen i den sekundært forurenede beton. Dilatationsfuger med et indhold på 250.000-300.000 mg PCB/kg blev fjernet, og kanterne blev slebet. Derefter blev der installeret skinner med varme, og luftskiftet blev øget hen over og i nærheden af åbningen. Opvarmningsperioden var fire timer med en temperatur på 68-73 °C og en ventilation på 1000 m3/h.

      Forsøget blev udført i to klasselokaler (rum 1 og rum 2). I begge lokaler blev de primære kilder fjernet. I rum 1 blev de primære kilder fjernet under kontrollerede forhold med afskærmning, så PCB-afsætningen på rummets øvrige flader blev minimeret. I rum 2 blev de primære kilder fjernet uden særlige tiltag, dvs. uden afskærmning. Endvidere blev alle malede overflader slebet af i rum 1, og gulvet blev fjernet, mens dette ikke blev gjort i rum 2. PCB-koncentrationen i vægmalingen var 1800 mg/kg og i den tilstødende beton var indholdet 35 mg/kg i 25 millimeters afstand fra fugen (Grarup, 2011).

      Efter opvarmningen blev der lagt nye fuger alle steder, og PCB-koncentrationen i rumluften blev målt igen (Grarup, 2011). Resultaterne er vist på figur A.2. De fleste målinger er taget ved 16-17 °C og nogle enkelte ved 19 °C (Grarup, 2011). For at gøre målingerne sammenlignelige er de temperaturkorrigeret til 21 °C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011). Det ses, at opvarmningen har haft en reducerende effekt på PCB-koncentrationen i indeluften. Desuden tyder målingerne på, at afskærmning, fjernelse af maling mv. i rum 1 yderligere har haft en positiv effekt, da faldet i koncentrationen er relativt større end i rum 2.

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Udbagning Farum Midtpunkt Rum1og2 - før opvarmning-v2.eps

      Figur A.2. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter 4 timer med lokal opvarmning af sekundær kilde og lokalt øget ventilation, gennemført i to klasselokaler på en skole i Odense (Grarup, 2011). Klasselokalerne (rum 1 og rum 2) er behandlet forskelligt inden opvarmningen, jf. ovenstående tekst.

    • Case Birkhøjterrasserne

      Der er gennemført to forsøg med udbagning i Birkhøjterrasserne i boligbyggeriet Farum Midtpunkt.

      Pulterkammer

      Første forsøg blev gennemført i et pulterkammer på 11 m3 i en PCB-forurenet lejlighed. I pulterkammeret var der 25 m2 malet overflade med en koncentration af PCB i malingen på 100-300 mg/kg. Primære kilder (fuger) og sekundære kilder (5 cm beton langs fugen) blev skåret bort, og der blev sat en ny dør og karm i.

      Der gennemføres to opvarmningsperioder. Under begge opvarmninger var der dels perioder, hvor luften blev renset vha. kulfilter og et luftskifte på 10 gange i timen, dels perioder uden luftrensning og med et luftskifte på 0.02-0.1 gange i timen (afhængigt af temperaturen). I den første opvarmningsperiode var rummet opvarmet til 40-43 °C i ti døgn. Efter fem uger med normal temperatur blev der gennemført endnu en opvarmning, hvor temperaturen blev øget trinvis med fem grader fra 27 til 43 °C. I begge opvarmningsperioder blev PCB-koncentrationen i rumluften målt i perioder med og uden kulfiltrering af luften. Resultaterne er vist i figur A.3 øverst.

      Lejlighed

      I det andet forsøg blev metoden afprøvet i en hel lejlighed med et volumen på 280 m3. Forud for opvarmningen blev fuger og tilstødende beton skåret bort, og gulv og køkkenelementer blev fjernet. Vægmalingen med en PCB-koncentration på 100-300 mg/kg forblev på væggene. Det malede areal var i alt 390 m2.

      Under første opvarmning blev temperaturen holdt på 52-54 °C i fem døgn. Efter indeluftmålinger ved normal temperatur, blev opvarmningen til 50 °C gentaget i fem døgn. Under hele opvarmningsperioden blev luften renset igennem kulfiltre med et luftskifte på 4,2 gange i timen (Lundsgaard, 2011). Resultaterne er vist i figur A.3 nederst og for at gøre det muligt at sammenligne målingerne, er de temperaturkorrigeret til 21 °C (Frimannsson á Brunni & Jensen, 2010; Hougaard, 2011).

       

      E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Udbagning Farum Midtpunkt Pulterkammer-v2.epsE:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\PCB Udbagning Farum Midtpunkt Lejlighed-v2.eps

      Figur A.3. PCB-koncentrationen i indeluften før og efter udbagning i boligbyggeriet i Farum Midtpunkt. Øverst: Udbagning i et pulterkammer. Nederst: Udbagning i en hel lejlighed (Lundsgaard, 2011).

      Betydningen af øget ventilation under udbagning blev påvist i Farum Midtpunkt, hvor PCB-koncentrationen blev målt både med og uden øget luftskifte. Luften skal kulfiltreres under udbagningen for at fjerne den PCB, der fordamper.

       

  • På en tertiært forurenet flade af malet beton med ca. 300 mg PCB /kg er der efter to behandlinger med et udtrækningsmateriale opnået en reduktion på 99 % af PCB-koncentrationen.

    Forsøg med hhv. to og tre overfladebehandlinger på to sekundært forurenede dørfalse af beton med en PCB-koncentration på ca. 5000 mg/kg viste en reduktion på hhv. 96 % og 99 % af PCB-koncentrationen i en afstand af 0-1 cm fra den oprindelige fugeplacering, se figur B.1, øverst. Efterfølgende målinger viste en reduktion af emissionen fra dørfalsene på 97 % for begge forsøg. Den oprindelige emission var knap 200.000 ng/m/døgn, se figur B.1, nederst (Krag & Rasmussen, 2011a, 2011b). Der er således gode resultater fra de test, der hidtil er gennemført.

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\DørfalsGraf1-v1.eps

    E:\Anvisninger.dk\Anvisninger\Anv2xx PCB\DørfalsGraf2-v1.eps

    Figur B.1. Effekt af NMTS-behandling af dørfals. Øverst: PCB-koncentration i beton ved dørfals (sekundær kilde). Nederst: emission fra dørfalsen. Bemærk, at skalaen er logaritmisk. (Krag & Rasmussen, 2011a, 2011b).