SBi 2013:17

Test af nye tilgængelighedsprincipper for fodgængerfelter

Evalueringsrapport

I testen undersøges bl.a., om der kan påvises mindst lige så stor sikkerhed ved brugen af en ny type fodgængerovergang, som der er for den model, der anvises i vejreglerne fra 2003.

Rapporten indeholder forskningsbaserede resultater og anbefalinger til brug for revision af vejreglen ’Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed’ fra 2003. Ifølge denne skulle fodgængerovergange udføres med et kantstensopspring på 25-30 mm, som regnedes tilstrækkeligt højt til, at synshandicappede ville opdage kanten, og tilstrækkelig lavt til at kørestolsbrugere let kunne køre over.
Vejreglens anbefalinger havde imidlertid i praksis vist nogle svagheder, både for brugerne og for anlæg og drift, hvorfor man ønskede at etablere en ny type fodgængerovergang med:

  • dels fuld kantstenshøjde og dels rampe uden kantstensopspring
  • retningsgivende informationsfelt, som kan lede hen til den fulde kantstenshøjde

Formålet med SBi's test var bl.a. at undersøge, om der kunne påvises mindst lige så stor sikkerhed ved brugen af en ny type fodgængerovergang, som i modellen fra 2003. Der fokuseredes primært på blinde og stærkt svagsynede i testene, men suppleredes med test og målinger med kørestols- og rollatorbrug. Dette kunne hjælpe til at afdække, om der opnås forbedringer mht. fx stødpåvirkning og sikkerhed mod at vælte ved den nye udformning. Desuden overvågedes krydset i to tidsrum for at observere, om fodgængere i almindelighed ser ud til at kunne bruge overgangen uden uforudsete problemer.

Udformningen er nu standardløsning i den reviderede vejregel, Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed fra 2013.

Forfatter:
  • Søren Ginnerup
  • Annette Bredmose
Emneord:
Sprog:
Dansk
ISBN trykt bog:
978-87-92739-40-7

Download publikationen (gratis):

1 af 5

Køb bog

SBi 2013:17

Test af nye tilgængelighedsprincipper for fodgængerfelter

74 sider

Levering: Denne udgivelse findes kun som pdf - ikke i trykt form.

  • Ean 5798000019034
  • Cvr 29102384