SBi 2020:12

Hvidbog – Ventilation af eksisterende etageboliger

Erfaringsopsamling og anbefalinger
’Hvidbog – Ventilation af eksisterende etageboliger’ samler viden om renovering af eksisterende etageboligers ventilationssystemer, især med fokus på de mange udfordringer, der viser sig i praksis. Hvidbogens formål er at tilvejebringe et vidensoverblik og fremme vidensdeling, så renovering af ventilationssystemer i etageboligbyggeriet fremover kan få et bedre udgangspunkt for renoveringsprocessen. I sidste ende er målet, at der opnås velfungerende, driftssikre og vedligeholdelsesvenlige ventilationsløsninger, som bidrager til et sundt og komfortabelt indeklima.
Hvidbogen er baseret på den viden, der blev indsamlet under et forstudie og tre åbne dialogmøder afholdt for interesserede beboere og professionelle fra ventilationsbranchen. I 6 overordnede kapitler behandler hvidbogen emnerne: Ventilationssystemer, lovgivning og standarder, beboernes oplevelser, sundhed og komfort, renoveringsprocessen og drift og vedligeholdelse. Hvert kapitel beskriver den nuværende viden og afsluttes med nogle anbefalinger til overvejelser og undersøgelser af forhold, som der bør fokuseres på fremadrettet for at løse nogle af de mange udfordringer, der er ved renovering og drift af eksisterende etageboligers ventilationssystemer.
Der er en række emner relateret til kravene i bygningsreglementet, hvor det anbefales, at der foretages undersøgelser af, om kravene skal udbygges, skærpes eller tydeliggøres. Beboerundersøgelser viser, at beboernes tilfredshed generelt stiger efter renoveringer, hvor der installeres mekaniske ventilationssystemer. Undersøgelserne viser dog også, at der er plads til forbedringer, fx ved at reducere støjgener fra komponenter eller forhindre ”lydveje”, hvor støj overføres fra et rum til et naborum eller fra en bolig til en anden bolig samt selve renoveringsprocessen, hvor beboerinddragelse og uddannelse af driftspersonalet er vigtige elementer for at opnå højere beboertilfredshed og velfungerende ventilationsanlæg.
Forfatter:
  • Alireza Afshari
  • Birgit Rasmussen
  • Henrik N. Knudsen
  • Jesper Kragh
  • Lars Gunnarsen
  • Niels C. Bergsøe
  • Peter Vogelius
Emneord:
Redaktion:
  • Kasper Lægring
  • Jesper Kragh
Illustrationer:
  • Claus Nielsen
Sprog:
Dansk
ISBN e-bog:
978-87-563-1948-5
ISBN trykt bog:
978-87-563-1951-5

Download publikationen (gratis):

1 af 5

Køb bog

SBi 2020:12

Hvidbog – Ventilation af eksisterende etageboliger

59 sider

Levering: Findes som pdf, men kan også bestilles i trykt form. Lev. 6-10 dage

kr. 180,00

ekskl. moms

  • Ean 5798000019034
  • Cvr 29102384