SBi 2010:10

Balanceret murværk

Forskydnings- og vridningsforsøg med murværk
I SBi's laboratorium er der foretaget 90 forsøg med 15 sten-mørtelkombinationer, der har været udsat for vridnings- og forskydningsbelastning, for at finde det rette forhold mellem mursten og mørtelfuge, så der ikke sker brud i stenen. Man kalder det balanceret murværk, når mursten og mørtelfuge er afpasset efter hinandens styrker og egenskaber. Når det forhold er i orden, sker der kun brud i mørtelfugen og ikke i stenen. Så hvis man står med et murværk, hvor stenene er knækkede, er det  fordi, man enten har brugt en for stærk mørtel eller en for svag sten. Fordelen ved at bruddet optræder i fugen og ikke i stenen er, at fugen meget let kan repareres, mens man er nødt til helt at udskifte de knækkede sten. For at finde frem til den rette kombination mellem mørtel og fuge har seniorforsker Klavs Feilberg Hansen udviklet en ny, let og simpel metode, der giver svar på, om der er tale om balanceret murværk. I SBi's laboratorium er der således foretaget 90 forsøg med 15 sten-mørtelkombinationer. Kombinationerne er fremkommet ved at parre tre stentyper med fem mørteltyper, der dels er en tørmørtel (funktionsmørtel) og fire vådmørtler, der er blandet med Mestercement til KC50/50/700. Murværket har været udsat for vridnings- og forskydningsbelastning. Forsøgene med sten-mørtelkombinationerne skulle vise, om man kan nøjes med kun at lave vridningsforsøg til erstatning for både forskydningsforsøg og forsøg med minivægge, når man skal bestemme forholdet mellem sten og mørtel. Resultaterne med metoden viser, at man godt kan nøjes med at udføre vridningsforsøg, når en given sten-mørtelkombination skal fastlægges. Det betyder en meget enklere fremgangsmåde, for metoden kan bruges direkte i en standardprøvemakine.Se eller download rapporten: 'Balanceret murværk. Forskydnings- og vridningsforsøg med murværk. (2010). Artikel i Forsk28: Ny metode forenkler prøvning af murværk (06.2010).
Forfatter:
  • Klavs Feilberg Hansen
Emneord:
Sprog:
Dansk
ISBN trykt bog:
978-87-563-1418-3

Download publikationen (gratis):

1 af 5

Køb bog

SBi 2010:10

Balanceret murværk

14 sider

Levering: Denne udgivelse findes kun som pdf - ikke i trykt form.

  • Ean 5798000019034
  • Cvr 29102384