Vejledning

Udendørs ledelinier

Om udformning af udendørs ledelinier til støtte for synshandicappedes orientering. Akustiske, optiske og taktile egenskaber.

"Materialer og materialeskift bør støtte orienteringen, hvad angår taktile, optiske og akustiske egenskaber." (Dansk Standard: "Udearealer for Alle")

Definitioner

Hvor kan ledelinjesystemer med fordel anvendes?
Hvor bør ledelinjesystemer ikke anvendes?
Udformning
Anden hjælp til orientering
Litteratur

Generelt

  • Et ledelinjesystem er en bevidst anvendelse af taktile markeringer på et gangforløb, f.eks. i en gågade eller på en åben plads. Det har til formål at hjælpe på orienteringen for synshandicappede, idet markeringerne skal kunne føles af blinde og ses af svagsynede.
  • Et ledelinjesystem består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter (se definitionerne nedenfor).
  • Ledelinjesystemer forbinder vigtige knudepunkter, f.eks. busstoppested og indgang til togstation.
  • Et ledelinjesystem skal være forudsigeligt, dvs. have en logisk placering, som gør det let at finde.
  •  Antallet af ledelinjer skal være sparsom, så signalværdien ikke går tabt.
  • Hvor naturlige ledelinjer findes, skal der ikke anlægges kunstige ledelinjer.
Udendørs ledelinier - koncept udviklet af DSB Arkitekter - klik for stort billede

Billede: Ledeliniekoncept udviklet af DSB Arkitekter.

Definitioner

Ledelinje

Belægningsbånd med en farve, højde og overfladestruktur, der afviger fra de omkringliggende omgivelser.

Opmærksomhedsfelt

Et afgrænset felt på mindst 90 x 90 cm med en farve, højde og overfladestruktur, der afviger fra de omkringliggende omgivelser.

Både ledelinjer og opmærksomhedsfelter skal kunne

  • føles med den hvide stok og med fødderne
  • ses, dvs. have kontrastfarve
  • høres, når stokken rammer.

Et ledelinjesystem består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter:

  • En ledelinje skal starte og slutte med et opmærksomhedsfelt. Indendørs i fx forhaller på stationer er der dog gode erfaringer med at afslutte med et "blankt" opmærksomhedsfelt
  • Retningsskift skal så vidt muligt ske i rette vinkler og varsles med opmærksomhedsfelt. Retningsændringer op til 45 grader kan dog ske uden opmærksomhedsfelt.
  • Der skal være mindst 0,5 m fri plads på begge sider af en ledelinje. Med andre ord, skal gangbanen være friholdt for gadeinventar, vareudstillinger, skilte, lygtepæle mv.

Hvor kan ledelinjesystemer med fordel anvendes?

  • Åbne pladser
  • Gågader
  • Fortove med inventar og fortovsudstillinger - til markering af den frie gangbane
  • Busterminaler
  • Togstationer

Hvor bør ledelinjesystemer ikke anvendes?

  • Hvor der i forvejen findes naturlige ledelinjer (f.eks. en fri kantsten, dvs. uden skilte og lygtepæle, en græskant mod asfalt eller fliser, men IKKE en hæk pga. fare for grene i øjenhøjde).
  • Tunneller, idet man kan følge væggen.

Hvor kan opmærksomhedsfelter anvendes alene, dvs. uden tilhørende ledelinjer?

  • Fodgængerfelter
  • Midterheller
  • Busstoppesteder, ud for standeren
  • Taxa-holdepladser
  • Trapper
  • Ramper
  • IKKE ved andre krydsninger end fodgængerfelter.

ISO ledelinje 2

Udformning

Der findes i dag ISO-standarder for udformninger af ledelinjer, som bygger på mange forsøg med materialer, bredde, følbarhed, kontrastfarver. Der henvises til ISO 21542 og ISO FDIS 23599 for den præcise geometri, da  der desværre i årenes løb er udlagt adskillige ledelinjer, som efterfølgende ikke har været anvendelige.

Vigtigste princip er, at ledelinjerne både skal kunne ses og føles og samtidig være sikre at færdes på for både gående og kørende. Balancen er vanskelig at opnå, idet erfaringen bl.a. viser, at den taktile kontrast til omgivelserne skal være særdeles tydelig – mere markant end seende tror, for at blinde kan mærke forskellen til omgivelserne.

Nedenfor nogle eksempler på egnede ledelinier:

  • En meget almindelig type ledelinje er bånd af chaussesten mellem to rækker store fortovsfliser (københavnerfortov). Dette er dog ikke hensigtsmæssigt for f.eks. rollatorbrugere, idet chausséstensrækken med tiden sætter sig i forhold til de store fortovsfliser således, at rollatorbrugeren skal gå på den mest ujævne del af fortovet.

Endvidere kan nævnes:

  • Husk kontrastfarver – for eksempel mørk taktil belægning hvor den omgivende belægning er lys. Undgå dog mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle.
  • Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør de ophøjede elementer ikke overstige 5 mm., denne højde er til gengæld nødvendig, for at kunne mærke linjen.
  • Belysning kan også fungere som ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter på gangarealet. Denne form for ledelinje kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber.
  • Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end indendørs ledelinjer, ellers kan de ikke mærkes.
  • Ledelinjer skal vedligeholdes samt holdes fri for sne, is og blade.

Ledelinjer designet til synshandicappede

  • Disse ledelinjer består af ophøjede elementer (5 mm anbefales), hvor ubrudt linjemarkering lægges i gangretningen. Materialet kan være beton eller støbejern/rustfrit stål. Et eksempel på et designet ledeliniesystem er DSB’s på billedet.
  • Belægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift eller til advarsel af f.eks. trapper eller fodgængerfelter.

Anden hjælp til orientering

Synshandicappede orienterer sig i bybilledet ved hjælp af flere andre faktorer:

  • Forandringer i lydbilledet, for eksempel ændring i lydstyrke, klang i fodtrin og lyden af springvand
  • Lugte, for eksempel fra blomster og butikker
  • Føler med hænderne, for eksempel skilte og skulpturer
  • Optælling, for eksempel skridt og tværveje.

Litteratur

Dansk Blindesamfund: Tilgængelighed i detaljen

Vejdirektoratet: ”Færdselsarealer for alle”

Dansk Standard: Udearealer for Alle

Forskere

Søren Ginnerup

Sidst opdateret 20. april 2012