Vejledning

Fortove, overgange og lyskryds

Udformning af tilgængelige fortove, overgange og lyskryds. Skridsikre belægninger, uden niveauspring og med ledelinier.

"Fortove skal være jævne med skridhæmmende belægning uden niveauspring". "Der skal være en følbar ledelinje til synshandicappede". (Dansk Standard: "Udearealer for Alle")

Foto: Belægning på gågade

Udformning af fortove, gangstier og pladser
Skiltning og orientering
Spærrebomme og pullerter
Overgange
Lysregulerede kryds

Generelt

  • Belægningen skal være jævn, fast og skridhæmmende, og det betyder, at en gangbesværet og kørestolsbruger skal kunne færdes på belægningen uden fare eller besvær. Se vejledning Udendørs belægning.
  • Belægninger af brosten, chaussesten mv. skal suppleres af kørebelægning med for eksempel bordursten. Vær opmærksom på, at personer i trehjulede kørestole (minicrossere) får problemer, hvis belægningen imellem to kørebaner er ujævn.
  • Belægningsskift bør kun bruges orienterende.
    Sidehældningen må ikke være større end 1:40, dvs. 25 mm. pr. meter. Den nødvendig hældning for afvanding er 15 mm pr. meter, og det bør tilsigtes at sidehældningen ikke overstiger dette.
  • Riste over nedløbsbrønde skal placeres og udformes, så de ikke generer stokke og kørestolshjul. De skal være i niveau med belægningen. Mellemrum i ristes gitter skal være mindre end 20 millimeter.
  • Bænke: Der skal med passende mellemrum - for eksempel maks. 100 meter - placeres bænke, som kan give støtte og hvile. Bænkens sæde i ca. 0,45 meters højde, og med en dybde på 0,45 meter. Siddevinklen mellem sæde og ryglæn bør være ca. 100 grader. Husk griberigtigt armlæn.
  • "Vejvisere": Synshandicappede og forståelseshandicappede har gavn af elementer i gadebilledet, som letter deres færden. Eksempler: lyden af vand, duft fra blomster, følbare elementer (statuer) og skilte.

Udformning af fortove, gangstier og pladser

  • Ganglinjen bør mindst være 1,5 meter bred.
  • Gade- og udstillingsinventar må ikke findes inden for den 1,5 meter brede ganglinje. På kritiske steder kan bredden dog nedsættes til 1,0 meter. Gade- og udstillingsinventar markeres eventuelt med belægningsskift og farveforskel i belægningen.
  • På brede fortove, i gågader, på pladser mv. skal anlægges ledelinjer og opmærksomhedsfelter i form af belægning med både taktil- og farvekontrast til den øvrige belægning. Se vejledning Udendørs ledelinjer.
  • Butiksindgange bør være i niveau med fortovet, evt. ved hjælp af en rampe med hældning på højst 1:20.
  • Belysning: Rigelig, retningsgivende og ikke-blændende belysning.
  • Rækværk ved skråninger: Ligger gangvejen ud til en skråning, der er farlig ved fald, skal der opsættes et rækværk i 0,8-0,9 meters højde og et stokkeværn i 0,15-0,2 meters højde

Skiltning og orientering

Der skal gives klar og fyldestgørende orientering om adgangsforholdene.

  • Skilte og orienteringstavler skal placeres uden for gangarealer, så alle får mulighed for at opfatte informationerne.
  • Skilte skal være lette at lokalisere og lette at forstå
  • Der skal anvendes kendte symboler og hævdvundne begreber i skiltningen
  • Er der flere skilte, skal de enkelte budskaber holdes adskilt
  • Typografien skal passe til læseafstanden. Bogstaver bør mindst være 25 mm. høje plus 10 mm. for hver meters læseafstand.
  • Typografien skal tilgodese synshandicappede og orienteringshæmmede. Blokbogstaver (versaler) bør ikke benyttes.
  • Skilte skal have en god kontrast mellem tekst og baggrundsfarve
  • Adgangsveje og skiltning skal være velbelyst.
  • Opsætning af skilte bør følge Vejdirektoratets vejregler.

Spærrebomme og pullerter

  • Spærrebomme, som hæmmer cyklisters muligheder for at køre på adgangsveje, udføres med en midterbom.Bommene skal have åbninger (passagebredde) på 1,3 meter og en afstand mellem bommene på 0,9 meter eller omvendt.
  • Spærrebomme, der sikrer kørestolsbrugere, minicrossere og andre en god passage, udføres med to bomme.
  • Spærrebomme skal have en højde på 0,9-1,1 meter over terræn og være forsynet med en tværbom  i højden 0,15-0,2 meter over terræn.
  • Pullerter - eller steler - der forhindrer passage af biler mv., skal være mindst 1,0 meter høje og højst 0,3 meter i diameter.
  • Indbyrdes afstand mellem pullerter mindst 1,0 meter.
    Spærrebomme og pullerter skal være velbelyste og afmærkede med kontrastfarve.

Overgange

  • Der skal være krydsningsmulighed (asfaltrampe eller nedsænket kantsten) ved alle naturlige overgange som kryds, sideveje, trafikmål, og i øvrigt med passende mellemrum.
  • På fortovet markeres krydsningen med fodgængerfelt (kun ved fodgængerfelter) med et opmærksomhedsfelt
  • Af hensyn til synshandicappede skal der være et kantstensopspring på 2,5-3 cm. mellem fortov og rampe eller mellem et forsænket fortov og kørebanen.
  • Hældningen i overgange må ikke overstige 1:10.
  • Hvis overgangen er et fodgængerfelt, skal feltet markeres med en skilte- eller signalstander. Den placeres i en afstand af 0,3 meter fra cykelsti eller 0,5 meter fra kørebane.
  • Fodgængerfelter kan suppleres med ledelinjer, der fører på tværs af vej og cykelsti gennem hele overgangen.
  • Fodgængerfeltet udformes med en normal bredde på 3 meter ved vejkryds, og i øvrigt mindst 2,5 meter.
  • Overgangsfeltet anlægges vinkelret på kantstenen.
  • Ved heller på midten af kørebanen skal der være kantstensopspring på 2,5-3 cm. Kanten af hellen markeres med taktil belægning i kontrastfarve. Hvis der er retningsændringer i midterhellen, skal der opsættes rækværk eller lignende.

Lysregulerede kryds

Lysregulerede overgange, som ofte benyttes af synshandicappede, skal suppleres med akustiske signaler (lydfyr), der skal udformes efter "Vejregler for ikke-visuelle gadesignaler for blinde og svagsynede".

Illustration: Lysregulering ved krydsOpsætningen i hver kommune sker i et samarbejde mellem den lokale afdeling af Dansk Blindesamfund og teknisk forvaltning. Den lokale afdeling laver en prioriteret liste over overgange, der bør have akustiske signaler (i daglig tale lydfyr).
  • Lydfyret placeres i den side af fodgængerfeltet, der vender væk fra krydset, dette for at undgå tvivl om, hvilket fodgængerfelt, lydfyret betjener.
  • Overgangstider skal afpasses langsomt gående, der skal kunne komme sikkert over krydset, fra lyset skifter til grønt, med en hastighed på 0,7 meter pr. sekund.
  • Eventuelle trykknapper skal være lette at finde og betjene. De skal placeres 1 meter over niveau.
  • Lydsignalerne hjælper den synshandicappede med at høre, hvor fodgængerfeltet befinder sig, og desuden signalerer de, hvornår der er grønt lys. Hurtigt skiftende lyd betyder, at man må gå, mens langsomt skiftende lyd betyder, at man skal blive stående.
  • På oversiden af boksen er anbragt en ophøjet retningspil, der angiver retningen. Én knop på retningspilen fortæller, at fodgængerfeltet går ubrudt fra fortov til fortov. To knopper fortæller, at der er en midterhelle. På midterhellen vil retningspilene have knopper både fremad og bagud.
  • De akustiske signaler udsendes i en styrke, der reguleres automatisk i forhold til de øvrige omgivelsers lydniveau.
  • Der eksperimenteres i dag med de akustiske lydsignaler, idet handlende og beboere i nærheden af eksisterende lydfyr har følt sig generet af lyden. Indsatsen går blandt andet på mere retningsbestemte lydsignaler, som ikke generer naboerne.

Se også følgende vejledninger

Udendørs belægning
Udendørs ledelinjer

Litteratur

Dansk Standard: Udearealer for alle
Dansk Blindesamfund: Tilgængelighed i detaljen
Vejdirektoratet: Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed
Vejdirektoratet: Vejregler for ikke-visuelle gadesignaler for blinde og svagsynede

Vejdirektoratet: Vejvisning for Handicappede

Sidst opdateret 26. august 2008