Vejledning

Lys, farver og kontraster

Vejledning i hvordan man skaber et godt lys indendørs med henblik på tilgængelighed.

"Adgangsveje, indgangspartier, ramper og trapper, særligt trappetrin i forbindelse hermed, skal være velbelyste" (Dansk Standard 3028: "Tilgængelighed for Alle")

Belysningsstyrke
Lysfarver
Blændfrihed og reflektans
Lyskilder og placering af lyset
Farver og kontraster

Generelt

  • Godt lys er det bedste hjælpemiddel for synet.
  • Vigtige områder som indgangspartier, trapper og arbejdsrum som køkkener og baderum skal være godt belyst, for at svagsynede her uhindret kan finde frem til de forskellige genstande og undgå skader.
  • En god belysning øger synspræstationen hos svagsynede. Synspræstationen afhænger ikke kun af belysningsstyrken, men også af en række forhold, såsom: passende lysfarve, gode farvegengivende egenskaber, blændfrihed, rigtig retning og skyggedannelse, rengøring, lyskilder og armaturer m.m.
  • Belysning skal følge anvisningerne i Dansk Standard 700 "Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler".
  • Dansk Blindesamfund har i sin udgivelse "Tilgængelighed i detaljen" en lang række anbefalinger omkring lys og farver.

Belysningsstyrke

Belysningsstyrke er et udtryk for, hvor meget lys der rammer en overflade. Belysningsstyrken angives i lux.
Eksempler på anbefalede belysningsstyrker for svagsynede fra den svenske blindeorganisation, Synskadades Riksförbund:

  • Entré ved dagslys 500 lux
  • Entré dunkelt belyst 300 lux
  • Trappe 300 lux
  • Skolelokale almenbelyst 500 lux
  • Læsning af aviser o. lign. 1500 lux
  • Håndarbejde og syning 1500-3000 lux

Lysfarver

Farven på det anvendte lys er afgørende for mange synshandicappede. Spektret af farver går fra det ultraviolette lys og til det infrarøde lys. Begge er usynlige for det menneskelige øje, medens det lys der ligger imellem de to poler er det, vi kan se.

  • Lyset fra glødelamper har en rødlig tone og giver et "varmt lys" og meget varme i forhold til forskellige typer lysstofrør, men gengiver ikke så godt kontraster som dagslys og lysstofrør.
  • Dagslys og glødelamper har en god farvegengivelse.
    Nogle lysstofrør giver lys næsten som glødelamper. Andre typer som dagslysstofrør har lys ligesom dagslyset. Man kan i dag købe lysstofrør efter hvilken lysfarve man ønsker at have.
  • For svagsynede er lysstofrør af typerne "3. pulverrør" og især "5. pulverrør" anvendelige, fordi de har en god farvegengivelse.

Blændfrihed og reflektans

  • Lys må ikke virke blændende. For skarpt og direkte lys og for store kontraster mellem lyst og mørkt kan være årsag til blænding.
  • Vinduer skal have gardiner, persienner eller baldakiner, der skærmer for solen.
  • Reflektans er et udtryk for, hvor meget lys en flade tilbagekaster. Lyse lofter og lyse vægge er bedst til at reflektere lyset.

Lyskilder og placering af lyset

  • En god synspræstation kræver en jævn almenbelysning - loftsbelysning - og ekstra belysning (spotbelysning) på særskilte steder.
  • Man kan med belysning også markere funktioner og bygningsdele, gangarealer mv., som man vil rette opmærksomheden mod, og sådan kan man med belysningen skabe orienteringspunkter, der virker som ledelinjer
  • På badeværelser skal lyskilden og spejlet placeres, så svagsynede kan se sig selv tydeligt, men uden at lyset reflekteres i spejlet.

Farver og kontraster

En farves mætningsgrad kan være vigtigere for kontrasteffekten end forskellige farver. For eksempel er det lettere at opfatte forskellen mellem meget lys blå og mørk blå end mellem rød og blå med samme mætnings- og lysgrad.

  • Den mest udbredte form for farveblindhed medfører, at man ikke opfatter forskellen på rødt og grønt, hvis forskellen i mætningsgrad ikke er tilstrækkelig stor. En mere sjælden form for farveblindhed er, når man bare ser farverne i grå toner fra sort til hvidt.
  • Farver, som står i kontrast til hinanden, kan bruges, så en person med nedsat syn lettere kan se, hvor en flade slutter, og hvor en ny begynder. For eksempel en lys væg mod en mørk dørkarm, og måske endda en mørkere dør.
  • Meget stærke farver bør bruges med forsigtighed. De kan bruges som signaler for specielle ting, for eksempel som advarsel om farer for genstande der rager ud, men de bør ikke bruges på for eksempel hele vægge. Øjet er følsomt for mættede gule farver. Gul er derfor en god signalfarve.
  • Kontrastfarver kan bruges til at markere et rums form og afgrænsninger. Gulv, vægge og loft afgrænses fra hinanden ved brug af kontrastfarver.
  • Undgå mørke markeringer på gulvet, idet de kan opfattes som "huller".
  • Andre steder, hvor det er godt at benytte kontrastfarver, er på fremspringende vægpartier, skærmvægge, gange i krydsende korridorer m.v.
  • Trappetrin skal have en kontrastfarve i en bred stribe på forkanten i hele trinets bredde. Kontraststriben skal være synlig, både når man går op og ned ad trappen - for eksempel ved at lade kontraststriben "gå rundt om" trappens forkant.
  • Stolper af forskellig art markeres med kontraster i øjenhøjde for gående og siddende, det vil sige i højderne 1,25 og 1,6 meter. Det samme gælder for glasvægge og -døre, der skal påføres særlig markering (f.eks med reflekterende tape). Dette er dog en nødløsning, og det bedste er, at glasdøren er delt på den vandrette led i niveau med dørgrebet.
  • Dørhåndtaget bør markeres særskilt.
  • Både for svagsynede og seende er farvevariation en fordel. Giv eksempelvis etagerne i en bygning hver sin farve.

Litteratur

Dansk Standard 700 "Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler".
Dansk Blindesamfund: "Tilgængelighed i detaljen"

Sidst opdateret 11. maj 2006