Vejledning

Indendørs ledelinier

Om udformning af indendørs ledelinier til støtte for synshandicappedes orientering. Akustiske, optiske og taktile egenskaber.

Definitioner
Udformning
Anden hjælp til orientering
Litteratur

Generelt

  • Et ledelinjesystem er en bevidst anvendelse af taktile markeringer på et gangforløb, f.eks. i en forhal til en togstation eller i et kulturhus. Det har til formål at hjælpe på orienteringen for synshandicappede, idet markeringerne skal kunne føles af blinde og ses af svagsynede.
  • Et ledelinjesystem består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter (se definitionerne nedenfor).
  • Ledelinjesystemer forbinder vigtige knudepunkter, f.eks. fra indgang til billetsalg og videre til perron.
  • Et ledelinjesystem skal være forudsigeligt, dvs. have en logisk placering, som gør det let at finde.
  • Antallet af ledelinjer skal være sparsom, så signalværdien ikke går tabt.
  • Hvor naturlige ledelinjer findes, skal der ikke anlægges kunstige ledelinjer.

Ledeliniekoncept udviklet af DSB Arkitekter

Billede: Ledeliniekoncept udviklet af DSB Arkitekter.

Definitioner

Ledelinje

Belægningsbånd med en farve, højde og overfladestruktur, der afviger fra de omkringliggende omgivelser.

Opmærksomhedsfelt

Et afgrænset felt på mindst 90 x 90 cm med en farve, højde og overfladestruktur, der afviger fra de omkringliggende omgivelser.

Både ledelinjer og opmærksomhedsfelter skal kunne

  • føles med den hvide stok og med fødderne
  • ses, dvs. have kontrastfarve
  • høres, når stokken rammer.

Et ledelinjesystem består af ledelinjer og opmærksomhedsfelter:

  • En ledelinje skal starte og slutte med et opmærksomhedsfelt.
  • Retningsskift skal så vidt muligt ske i rette vinkler og varsles med opmærksomhedsfelt.
  • Der skal være mindst 0,5 m fri plads på begge sider af en ledelinje. Med andre ord, skal gangbanen være friholdt for søjler, vareudstillinger, skilte mv.

Hvor kan ledelinjesystemer med fordel anvendes?

  • Busterminaler
  • Togstationer
  • Butikscentre
  • Rådhuse
  • Sygehuse, til øjenafdelingen
  • Kulturhuse

Hvor bør ledelinjesystemer IKKE anvendes?

  • Hvor der i forvejen findes naturlige ledelinjer (f.eks. en væg uden udragende genstande).

Hvor kan opmærksomhedsfelter anvendes alene, dvs. uden tilhørende ledelinjer?

  • Trapper
  • Ramper

Udformning

Der findes ingen standarder for udformninger af ledelinjer, men der er gjort mange forsøg med materialer, bredde, følbarhed, kontrastfarver og så videre.

Vigtigste princip er, at ledelinjerne både skal kunne ses og føles. Erfaringen viser, at den taktile kontrast til omgivelserne skal være særdeles tydelig – mere markant end seende tror, for at blinde kan mærke forskellen til omgivelserne.

Der er desværre i årenes løb udlagt adskillige ledelinjer, som efterfølgende ikke har været tydelige nok. Det er nok det mest ærgerlige - at have projekteret noget, som i sidste ende ikke opfyldte det tænkte formål.

  • Indendørs ledelinjer behøver ikke være så brede og høje som udendørs, fordi belægningen er mere jævn, og forskellen er derfor lettere at føle.
  • En god løsning er at lave en tydeligt følbar ændring i gulvbelægningen, for eksempel en gummibelægning i en stribe som kontrast (også farvekontrast) til belægningen i resten af gulvet.
  • Man kan også anvende gulvtæpper/løbere som ledelinje og måtter som opmærksomhedsfelter, f.eks. foran døre.

Endvidere kan nævnes:

  • Husk kontrastfarver – for eksempel mørk taktil belægning hvor den omgivende gulvbelægning er lys. Undgå dog mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle.
  • Taktile ledelinjer og opmærksomhedsfelter må ikke kunne give anledning til, at man snubler over dem. Derfor må de ophøjede elementer ikke overstige 5 mm.
  • Belysning kan også fungere som ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter. Denne form for ledelinje kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber.

Ledelinjer designet til synshandicappede

  • Disse ledelinjer består af ophøjede elementer (5 mm anbefales), hvor ubrudt linjemarkering lægges i gangretningen.
  • Belægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift eller til advarsel af f.eks. trapper eller døre.

Der er udførlige beskrivelser af udlægningsprincipper i Dansk Blindesamfunds bog "Tilgængelighed i detaljen", der også findes på nettet.

Anden hjælp til orientering

Synshandicappede orienterer sig ved hjælp af flere andre faktorer:

  • Forandringer i lydbilledet, for eksempel ændring i lydstyrke, klang i fodtrin og lyden af springvand
  • Lugte, for eksempel fra blomster og butikker
  • Føler med hænderne, for eksempel skilte og skulpturer
  • Optælling, for eksempel skridt.

Litteratur

Dansk Blindesamfund: Tilgængelighed i detaljen



Sidst opdateret 29. januar 2011