Områdefornyelse motiverer til private investeringer

Når stat og kommuner investerer i forbedring af veje, pladser eller sociale indsatser i udsatte byområder, giver det de lokale indbyggere lyst til også at sætte deres ejendomme i stand.

For hver krone, stat og kommuner giver i tilskud, investerer alene private bygningsejere mere end tre gange så meget i forbedringer af deres ejendomme. Penge, som bygningsejerne ellers ikke ville have investeret. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der har spurgt private bygningsejere landet over om, hvilken effekt områdefornyelsen i deres område har haft på deres investeringer.
 
15 % i merinvesteringer
I undersøgelsen siger de private bygningsejerne, at de har øget investeringerne i deres ejendomme med 15 % som følge af områdefornyelse i deres bydel. Det svarer til 1,6 mia. kroner set over den femårige periode fra 2006 til 2010, undersøgelsen har fokus på. Det er mere end en tredobling af de 459 mio. kroner, stat og kommuner tilsammen har givet i tilskud til områdefornyelser i udsatte områder.
 
Størst effekt i mindre byer
Det er især bygningsejerne i de mindre byer, der påvirkes til ekstra investeringer. Her vurderer bygningsejerne, at 20 % af deres investeringer skyldes områdefornyelsen, mens ejerne i de større byer vurderer, at det er 11 %.

Når der genereres flere følgeinvesteringer i de mindre byer, kan det skyldes, at områdefornyelsen er mere synlig og får mere omtale i de mindre byer. Men der er også en tendens til, at indbyggerne i de mindre byer ofte selv tager initiativet til områdefornyelse.

”Indbyggere i mindre byer er mere villige til at engagere sig og investere i en områdefornyelse. Det kan tyde på, at der er en stigende erkendelse blandt særligt de mindre byers indbyggere og private erhvervsliv af, at initiativerne skal komme fra dem selv, hvis byen skal have en fremtid," siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi.

Samlet set er det ejerboligerne, der investeres mest i. 50 % af de private investeringer går til ejerboligerne. Igen er det dog mest markant i de mindre byer, hvor ejerboligerne står for hele 69 % af investeringerne, mens ejerboligerne i de større byer står for 22 % af følgeinvesteringerne.

Investeringerne til boligerne går typisk til nybyggeri, tilbygninger og forbedringer såsom nyt tag, nye vinduer, maling af facaden eller nyt køkken og bad. De øvrige private investeringer går til forbedringer af udlejningsejendomme og i mindre grad til erhvervsejendomme og kulturbygninger.
 
Synergieffekt mellem offentlige og private investeringer
Ifølge undersøgelsen fra SBi kan det altså være en god forretning for stat og kommuner at investere i udsatte områder. Som kommune bør man dog lægge en strategi for at booste de private investeringer ved områdefornyelse.

”Der kan være visse fordomme forbundet med marginaliserede områder. Men ofte kan områderne have mange kvaliteter og stor lokal handlekraft, der sammen med offentlige investeringer kan rumme et stort potentiale for private investeringer,” siger Jesper Ole Jensen. Det er dog vigtigt at synliggøre områdefornyelsen og engagere de lokale ejere og lejere fra start:

”Hvis de private investorer får indflydelse og føler ejerskab over for områdefornyelsen, medfører det typisk, at de er mere villige til at bidrage aktivt, fx med medfinansiering, frivillig arbejdskraft eller ved at istandsætte deres egne bygninger,” siger Jesper Ole Jensen.

Resultaterne af undersøgelsen er samlet i en rapport, der kan downloades fra sbi.dk/foelgeinvesteringer. En kortfattet opsamling af resultaterne kan findes i en pjece på mbbl.dk.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Jesper Ole Jensen (joj@sbi.aau.dk), mobil: 2360 5616)
 
Faktabokse:

Om undersøgelsen

  • 1.120 private bygningsejere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen om deres følgeinvesteringer ved områdefornyelse.
  • 45 områder, hvor der er gennemført områdefornyelser i perioden 2006 til 2010, er repræsenteret i undersøgelsen.
  • Fra 2006 til 2010 har stat og kommuner investeret 459 mio. kroner i områdefornyelse.
  • Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført undersøgelsen for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Hvad er områdefornyelse?
  • Hvert år giver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 80 mio. kroner i tilskud til områdefornyelser. Kommunerne kan søge om tilskuddet, der skal styrke udsatte områder.
  • Tilskuddet går fx til nye kultur- og forsamlingshuse, forbedring af gader, stier og pladser, opretning af særlige bygninger, omdannelse af ældre byområder og til sociale og kulturelle aktiviteter.
  • Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter betaler maksimum 10 mio. kroner pr. område. Den pågældende kommune skal som minimum investere det dobbelte.
  • Det en forudsætning, at lokale borgere, virksomheder og organisationer inddrages i planlægning og gennemførelse af områdeindsatsen. Det skal sikre en fortsat udvikling, når de offentlige investeringer ophører.
  • En områdefornyelse skal gennemføres over 5 år.
  • Siden 2004 har danske kommuner sat flere end 100 områdefornyelsesprojekter i gang.

Hvad er udsatte boligområder?
Der er i byfornyelsesloven defineret forskellige typer af problemramte byområder, der kan få støtte til områdefornyelse. For alle områdetyperne gælder, at der skal være en flerhed af væsentlige problemer på forskellige områder. De områdemæssige problemer kan f.eks. bestå i en fysisk nedslidning af området, utidssvarende boliger, sociale- og beskæftigelsesmæssige problemer, høj flyttefrekvens, mangel på fællesarealer, utrygge trafikforhold mv. Herudover er det væsentligt, at der er ressourcer til stede i byområdet. Ressourcer kan f.eks. være engagerede lokale aktører (beboere, foreninger, virksomheder mv.) eller fysiske omgivelser, hvor der er potentialer for udvikling.

I de mindre byer vurderer private bygningsejere, at 20 % af deres investeringer i egne ejendomme skyldes områdefornyelse. Investeringerne går fx til ny facade, nye vinduer, nybyggeri og tilbygninger. Klik på billedet, og download i høj opløsning. (Foto: Syddjurs Kommune)

Får de lokale borgere indflydelse på områdefornyelse i deres område, er de typisk mere villige til at bidrage aktivt med medfinansiering, frivillig arbejdskraft eller ved at istandsætte egne bygninger, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi. Her er lokale borgere samlet ved indvielsen af Sundholm Bakker, en ny plads etableret i forbindelse med områdeløft i Sundholmskvarteret på Amager. Klik på billedet, og download i høj opløsning. (Foto: Områdeløft Sundholmskvarteret).

Sidst opdateret 15. juni 2015