Kun lidt radon i etageboliger

Radon er en radioaktiv gasart, som trænger ind i boliger gennem utætheder i bygningens konstruktioner mod jorden. Der er mest radon i boliger, som ligger i stueetagen i huse med terrændæk. Risikoen for et for højt indhold af radon falder markant, når der er kælder under boligen, eller når boligen ligger på 1. sal og højere. Der er kun få etageboliger, som har et radonniveau over bygningsreglementets aktionsværdi.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har undersøgt radonniveauet i en række danske lejeboliger, bestående af etageejendomme og kæde- og rækkehuse. I under seks procent af lejeboligerne var niveauet af radon højere end 100 becquerel per kubikmeter (Bq/m3) indeluft, hvilket er bygningsreglementets værdi for, hvornår man bør iværksætte forbedringer. Resultatet viser, at det primært er i kæde- og rækkehuse, at der er risiko for forhøjet radonniveau i lejeboliger.
 
Lille sandsynlighed for forhøjet radonniveau på tredje sal
De højeste radonniveauer er fundet i kældre og i stueetager. Målingerne bekræfter tidligere undersøgelser, der viser, at der er større risiko for et for højt indhold af radon i luften i stueetagen i en bygning med terrændæk og i kælderrum med vægge og gulvkonstruktioner direkte mod jorden.
 
Undersøgelsen viser, at der er meget lille sandsynlighed for et forhøjet radonniveau over 100 Bq/m3 i boliger, der ligger over en kælder, eller som ligger på første sal eller højere i en etageejendom med terrændæk. Radonniveauer over 100 Bq/m3 er hovedsageligt målt i kæde- og rækkehuse opført efter 1960.
 
Radon bevæger sig ikke gennem bestemte bygningsdele
I undersøgelsen er der også blevet set på, om bygningsdele eller bygningskomponenter, som fx affaldsskakte, trapper eller installationsskakte, kan være med til at føre radon fra kælder eller stueetage rundt i bygningen eller mellem forskellige boliger i en etageejendom.
 
”Vi har undersøgt, om der er forhold ved den måde, vi bygger huse på i Danmark, som vi skal være særligt opmærksomme på, når en bygning skal sikres mod radon. Men vi har ikke fundet en sammenhæng mellem bestemte bygningsdele og radon. Radon kommer ind i kælderen eller stueetagen gennem revner og sprækker i kældergulv, kældervægge og terrændæk, og bevæger sig med luftstrømme i bygningen. Dog tilsyneladende ikke i et omfang, der fører til forhøjede niveauer i lejligheder, som ligger over en kælder eller på første sal i en etageejendom med terrændæk”, forklarer seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der har været med til at lave undersøgelsen.
 
Test af radonsikringsmetoder
I projektet er der også blevet lavet en forsøgsopstilling, hvor man tester, hvilke materialer der er egnede til radonsikring af en bygning. Radonsikring af eksisterende bygninger adskiller sig fra radonsikring af nye bygninger, bl.a. fordi tiltagene til radonsikring skal tilpasses den eksisterende byggeskik, materialer og konstruktioner.

”Som noget nyt i Danmark bliver det nu muligt at se en prøvningsrapport, som viser, om et materiale egner sig til radonsikring af en bygning. Den viden kan hjælpe producenter, fagfolk og boligejere med at vælge egnede og gode tiltag mod radonindtrængning i bygninger”, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

SBi har tidligere udgivet tre anvisninger om radonsikring: SBi-anvisning 247, ’Radonsikring af eksisterende bygninger’ og SBi-anvisning 233, ’Radonsikring af nye bygninger’ samt SBi-anvisning 233, ’Radon – kilder og målinger’. De tre SBi-anvisninger fortæller mere om, hvordan radon trænger ind i bygninger, og hvad man kan gøre for at forebygge det. Anvisningerne kan købes via www.anvisninger.dk.

SBi tilbyder sammen med Teknologisk Institut efteruddannelse i radonrenovering. Efteruddannelsen henvender sig både til rådgivere og udførende, og udbydes i samarbejde med Bolius og Realdania, som har ydet økonomisk støtte. Mere information og tilmelding


(Fakta)
Undersøgelse – Radon i danske lejeboliger
I undersøgelsen er der lavet radonmålinger i 296 boliger. Boligerne er lejeboliger tilknyttet Grundejernes Investeringsfond eller almennyttige boliger tilknyttet Landsbyggefonden. Boligerne ligger i 28 etageejendomme og 11 række- og kædehuse, og ligger i egne af landet, hvor tidligere undersøgelser har vist størst sandsynlighed for høje radonniveauer i indeluften. Hovedresultatet er en kortlægning af indholdet af radon i indeluften i lejeboliger, som viser, hvordan radon er fordelt i enkelte rum og boliger som helhed.
 
Se hele undersøgelsen på www.sbi.dk/radon-i-danske-lejeboliger
 
Fakta om radon i boligen

  • Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som dannes af radium, der findes i jorden.
  • Hvert år dør ca. 300 danskere af en radonrelateret lungekræft.
  • Radon kan hverken lugtes, smages eller ses – men det kan måles i boligens indeluft.
  • Radon kan trænge ind i en bygning gennem luftutætheder i terrændækket, kældergulvet og kældervæggene, fx pga. byggesjusk, sætningsskader eller rørgennemføringer.
  • På baggrund af WHO’s anbefalinger skærpede bygningsreglementet i 2010 kravet til radonniveauet i nybyggeri, så radonniveauet ikke må overstiger 100 becquerel per kubikmeter indeluft. Kravet til radon er videreført i det nye Bygningsreglement 2015 (BR15).

 
Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen på tlf. 9940 2272 eller e-mail tvr@sbi.aau.dk. Nedenstående illustrationer kan frit downloades til redaktionel brug på betingelse af kreditering som anført.

Forsøgsopstilling til radonsikring_SBi_1

I SBi’s laboratorium undersøger forskerne forskellige materialers egnethed til radonsikring. Materialerne skal kunne lægges tæt omkring rør, gulvafløb og indvendige såvel som udvendige hjørner, så radonholdig jordluft ikke kan trænge igennem. Foto: SBi

Forsøgsopstilling til radonsikring_SBi_2

En murer lægger et låg af det materiale, der skal testes i prøvestanden, så det ligner en etageadskillelse fx af en radonsikret kælder. Derefter testes materialet ved at sænke lufttrykket i kassen. Lufttryksforskelle mellem indersiden og ydersiden af kassen bestemmer luftgennemtrængningen i materialet. Foto: SBi


Sidst opdateret 06. januar 2016