Energieffektiv teknologi giver ofte ikke besparelser

At installere en varmepumpe eller at energirenovere sit hus er ikke nødvendigvis ensbetydende med en lavere energiregning. Det afhænger af livet i boligerne, hvor beboere vægter komfort og flere kvadratmeter stadigt højere.

Statistikker over de senere års energiforbrug viser, at til trods for at teknologierne i vores hjem bliver mere effektive, så falder energiforbruget ikke.

”Problemet er, at der er en tendens til at tro, at hvis bare man installerer en varmepumpe, så sparer man automatisk på sit energiforbrug. Men en varmepumpe kan ikke spare energi i sig selv. En varmepumpe kan være en effektiv måde at varme op på, men om man sparer energi, handler om måden, man bruger den på,” siger nyudnævnt professor i bæredygtigt hverdagsliv Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København. 

Øget komfort udligner potentielle energibesparelser
Kirsten Gram-Hanssens forskning gennem de seneste 15 år dokumenterer, at selve den måde, mennesker bruger boliger på, betyder mindst lige så meget for energiforbruget som nye teknologier. Daglige aktiviteter som tøjvask, brug af computer, tablets og telefoner samt opvarmning af boligen forandrer sig hele tiden i takt med den sociale, kulturelle og teknologiske udvikling. Boligarealet pr. person er stadigt stigende, og stadigt flere bor alene. Der er en tendens til at skrue mere op for varmen og leve mere komfortabelt, særligt hvis man bor i en energieffektiv bolig. International og dansk forskning viser, at ca. 20 % af den potentielle energibesparelse ved en energirenovering bliver omsat til øget komfort af beboerne.

”Min pointe er, at energibesparelser ikke kun handler om nye, effektive teknologier, eller at man husker at slukke lyset, når man forlader et rum. Det handler om den generelle måde, vi lever på,” siger Kirsten Gram-Hanssen. 

Boligpolitik skal fremme bæredygtigt hverdagsliv
Boliger står for en tredjedel af energiforbruget i Danmark. Hvis Danmark skal leve op til de nationale og europæiske målsætninger og opnå reelle besparelser, må nye teknologier ifølge Kirsten Gram-Hanssen tage udgangspunkt i menneskers daglige rutiner og gøremål i hjemmet.

”Vi skal udvikle teknologier, der fremmer bæredygtige hverdagspraksisser. Det kan fx være, at man skal indrette bygninger, så det er nemmere at tørre tøj, eller udvikle boliger, som er attraktive, selvom der er færre kvadratmeter,” siger Kirsten Gram-Hanssen og tilføjer, at klima- og energipolitikken på samme måde bør forholde sig til de samfundsmæssige forandringer.

”Det kunne fx være en boligpolitik, der i højere grad understøtter, at man flytter i mindre boliger, når børnene er flyttet hjemmefra. Det handler om at udvikle boligdrømme og ideen om komfort til at være noget andet end bare store og varme boliger”, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Om professor MSO Kirsten Gram-Hanssen
Kirsten Gram-Hanssen blev i juli 2014 ansat som professor med særlige opgaver inden for bæredygtigt hverdagsliv ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet København.

Kirsten Gram-Hanssen er uddannet civilingeniør fra Institut for Teknologi og Samfund ved Danmarks Tekniske Universitet i 1991, hvorfra hun også fik sin ph.d.-grad i 1996. Siden sin ansættelse som seniorforsker ved SBi i 1997 har hun primært arbejdet med boligforskning, hverdagsliv og energiforbrug.

Kirsten Gram-Hanssen står i øjeblikket i spidsen for det internationale forskningsprojekt UserTEC, som er støttet af Det Strategiske Forskningsråd med 17 mio. kroner. UserTEC-projektet vil over de kommende år undersøge, hvordan der kan udvikles teknologier, der understøtter brugernes hverdagspraksisser i en mere bæredygtig retning.

Yderligere oplysninger: Professor MSO Kirsten Gram-Hanssen, SBi (kgh@sbi.aau.dk, tlf. 9940 2291, mobil 2360 5653) 

Professor MSO i bæredygtigt hverdagsliv Kirsten Gram-Hanssen, SBi. Klik på billedet for at downloade i høj opløsning (Foto: Jørgen True).

Professor MSO i bæredygtigt hverdagsliv Kirsten Gram-Hanssen, SBi. Klik på billedet for at downloade i høj opløsning (Foto: Jørgen True).

Pressemeddelelse udsendt 22. januar 2015.

Sidst opdateret 22. januar 2015