God ventilation i daginstitutioner gør børn mindre syge

Børn i vuggestuer og børnehaver bliver ofte syge. Men et godt luftskifte i daginstitutionen hjælper på sygefraværet, viser undersøgelse fra SBi.

Over 90 procent af alle danske børn i alderen et til seks år går i daginstitution. Børnene er i gennemsnit syv timer i institution hver dag. Børn, der går i daginstitution, har større risiko for at blive syge af luftvejs- og maveinfektioner end børn, der bliver passet hjemme. Det skyldes, at de bliver udsat for flere vira og bakterier.

SBi har undersøgt sammenhængen mellem ventilation og forekomsten af smitsomme sygdomme blandt vuggestue- og børnehavebørn i danske daginstitutioner.

Undersøgelsen viser, at ventilation i daginstitutioner har stor betydning for smitsomme sygdomme hos småbørn.

Barbara Kolarik_foto_Greg_McQueen

”Vi fandt en tydelig sammenhæng mellem luftskifte målt i vuggestuer og sygefravær blandt vuggestuebørnene, hvilket betyder, at børn i daginstitutioner med god ventilation og dermed et højere luftskifte har haft færre sygefraværsdage”, fortæller seniorforsker Barbara Kolarik. Foto: Greg McQueen.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen 'Ventilation in day care centers and sick leave among nursery children".

Se pressemeddelelsen ’God ventilation i daginstitutioner gør børn mindre syge’


Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Barbara Kolarik på tlf. 9940 2237 eller e-mail bak@sbi.aau.dk.


Forskere

Barbara Kolarik

Sidst opdateret 07. marts 2016