Debatoplæg

Huse med meget lavt energiforbrug kan blive en god forretning

Der er et enormt potentiale i at opføre huse, som er markant mere energieffektive end dagens standard. Alligevel bliver byggebranchen ved med at bygge huse, der kun lige akkurat overholder lovkravene til energiforbrug.

Der er et enormt potentiale i at opføre huse, som er markant mere energieffektive end dagens standard. Både samfundet, miljøet og bygningsbrugerne lider under, at der bruges alt for meget energi til opvarmning, belysning og ventilation. Alligevel bliver byggebranchen ved med at bygge huse, der kun lige akkurat overholder lovkravene til energiforbrug. Så kunne man tro, at årsagen til dette var, at det ikke kan betale sig økonomisk at opføre mere energieffektive huse. Men nej: Faktisk er der også et stort kommercielt potentiale i energieffektivt byggeri. Det kom frem på Statens Byggeforskningsinstituts årlige debatdag i 2004.

På debatdagen fortalte den tyske arkitekt og developer Rainfried Rudolf om erfaringerne med at bygge passivhuse med et meget lavt energiforbrug i Tyskland. Ifølge Rainfried Rudolf kan passivhuse nemlig sagtens konkurrere med det konventionelle byggeri, både når det gælder økonomi og komfort. Prisen for et passivhus er på niveau med prisen for et almindeligt hus, også uden særlige støtteordninger til lavenergibyggeri. Til gengæld har passivhuset et meget lavere energiforbrug gennem hele dets levetid, så totaløkonomisk set er det væsentligt billigere end et normalt hus.

Ydermere er komforten i et passivhus fremragende:

"I et passivhus har man det behageligt varmt, som på en sommerdag, selv i februar måned, og samtidig giver ventilationsanlægget med varmegenvinding masser af frisk luft uden træk og kulde", forklarer Rainfried Rudolf.

Når passivhusene er blevet en succes i Tyskland, skyldes det, at bygherrerne har hele tre gode argumenter for at vælge et passivhus: Indeklimaet er fremragende, økonomien er god, og så sparer man på energien. Interessen for passivhuse har da også bredt sig som ringe i vandet, fra de første passivhuse blev bygget i Darmstadt i 1991 til nu, hvor der er bygget ca. 8.000 passivhuse i Tyskland.

Bekvemmelighed og holdninger er en barriere

På debatdagen blev det livligt debatteret, om vi kan kopiere den tyske succes i Danmark, og hvad der adskiller de to lande på byggeområdet.

Direktør Palle Jørgensen fra Boligforeningen Ringgården i Århus mente, at bekvemmelighed er en af de væsentlige barrierer for at få implementeret bæredygtigt byggeri i Danmark:

"Kommuner, rådgivere og bygherrer vælger ofte at springe over, hvor gærdet er lavest. Der hersker den gode gamle dovenskab: Hvorfor gøre noget kompliceret, når det kan gøres let?", spurgte Palle Jørgensen polemisk.

Boligforeningen Ringgården har dog ikke ladet sig bremse af bekvemmelighed. Foreningen er i øjeblikket ved at opføre et af de første danske passivhusbyggerier. Dette sker vel at mærke til en byggepris, som ligger inde for kommunernes normale økonomiske grænse, også selv om det tager længere tid at skitsere, projektere og opføre bæredygtigt byggeri.

En anden væsentlig barriere for passivhusbyggeri kan være arkitekternes holdning til lavenergibyggeri. Arkitekt Vibeke Grube Larsen fra RH-arkitekterne fortalte, at man stadig kan støde på arkitekter, som forbinder energibesparelser i byggeri med den ’glughulsarkitektur’, som kendetegnede de første danske lavenergihuse fra tiden omkring oliekrisen i 1970’erne.

Men sådan ser lavenergihuse altså ikke ud længere. Både Vibeke Grube Larsen, Palle Jørgensen og arkitekt Peter Thorsen fra Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma kunne vise flere danske eksempler, der klart demonstrerer, at energibesparelser sagtens kan kombineres med god arkitektur. Og Rainfried Rudolf pointerede, at man godt kan anvende atrier og store glaspartier i passivhuse, hvis man ønsker det. Han mente faktisk, at arbejdet med passivhuse åbner for nye, attraktive arkitektoniske løsninger, simpelthen fordi man som arkitekt er nødt til at tænke anderledes.

Tilslutningspligt til fjernevarme kan være et problem

Hvis passivhuse skal blive en succes i Danmark, forudsætter det, at der er et marked for den type byggeri, sådan som det er tilfældet i Tyskland.

Når det gælder det støttede byggeri, var Alex Rytt fra KAB dog ikke særlig optimistisk. Han mente, at det er nødvendigt at ændre fokus, hvis det støttede byggeri skal blive mere energieffektivt. I øjeblikket interesserer man sig stort set kun for opførelsesomkostningerne og ikke ret meget for totaløkonomi, herunder energibesparelser i driftsfasen.

På parcelhusområdet ser det dog noget lysere ud. Direktør Jørgen Fogh Rasmussen fra Hornsherredhus har igennem en årrække haft succes med at bygge og sælge parcelhuse med et lavt energiforbrug. Hans opskrift er et klassisk, nordisk design, et godt indeklima, ventilation med varmegenvinding, en fornuftig pris, samt en knivspids idealisme. Jørgen Fogh Rasmussen anså det for meget realistisk, at hans huse i løbet af få år kan nå ned på samme energiforbrug som de tyske passivhuse. Han mente dog, at myndighederne bør åbne op for større valgfrihed mht. boligernes opvarmningsform. I dag er det fx tvivlsomt, om det vil kunne betale sig at opføre passivhuse i områder, hvor der er tilslutningspligt til fjernvarme.

På producentsiden er der også grund til en vis optimisme. Der er allerede flere danske producenter, som kan levere løsninger til passivhuse, fx når det gælder vinduer, isoleringsmaterialer, varmepumper og ventilationsanlæg. Emil Krap fra Genvex gav eksempler på, at man med deres ventilations- og varmegenvindingssystem kan spare omkring 80 pct. af energiforbruget til ventilation sammenlignet med ventilation uden varmegenvinding.

Der er altså allerede løsninger, der peger i den rigtige retning og som bæres frem af idealister og andre frontløbere. Men spørgsmålet er, hvordan resten af byggebranchen kan blive smittet af frontløbernes entusiasme, så de gode ideer kan sprede sig til en bredere kreds i byggeriet. Direktør Lone Møller Sørensen fra SBi mente, at det vil kræve en koordineret offentlig og privat indsats at få udviklet virkemidler og incitamenter, der kan understøtte bygherrernes og brugernes energiøkonomiske adfærd. Og samtidig mente hun, at der er behov for udvikling af nye, helhedsorienterede løsninger til byggeriet og bedre markedsføring af løsningerne.

"Byggesektoren må påtage sig et ansvar for at få markedsført de energieffektive løsninger, så de rent faktisk bliver brugt i forbindelse med nybyggeri, og ikke mindst ved renovering af eksisterende bygninger", sagde Lone Møller Sørensen. Hun pointerede, at der også ligger en vigtig opgaver for byggeriet i at få udnyttet og implementeret ideerne fra passivhusene i det eksisternde byggeri, hvor det største potentiale for energibesparelser ligger, i hvert fald på det lidt kortere sigt.

Fakta om passivhuse

  • Et passivhuse er et hus uden et egentligt varmeanlæg og med et varmeforbrug på 15 kWh pr. kvm. pr. år (dvs. ca. 80 pct. lavere end i normalt nybyggeri).
  • Passivhuse er varme, fordi huset udnytter varmetilskuddet fra personer, apparater, belysning og solvarme optimalt, og fordi huset holder godt på varmen.
  • Andre vigtige ingredienser er ekstra isolering, energiruder samt minimering af kuldebroer og andre varmetab.
  • De tyske passivhuse har mekanisk ventilation med varmegenvinding, som giver masser af frisk luft uden at give træk og kulde. Derved nedsættes varmetabet og energiforbruget til ventilation.

Passivhusbyggeriet Burgholzhof fra Stuttgart, som er tegnet af den tyske arkitekt Rainfried Rudolf.Foto: Architekturbüro R H Rudolf

Passivhusbyggeriet Burgholzhof fra Stuttgart, som er tegnet af den tyske arkitekt Rainfried Rudolf.Foto: Architekturbüro R+H Rudolf

Forskere

Søren Aggerholm

Sidst opdateret 17. marts 2006