Brændeovne er malplacerede i lavenergihuse

En undersøgelse af hvordan moderne enfamiliehuse med god isolering spiller sammen med brændeovne med hensyn til risiko for overophedning og partikelforurening af indeluften.

I lavenergihuse er det kun ved ekstrem kulde, at brændeovne kan være et godt supplement til varmeforsyningen.

Hvis brændeovne skal spille en rolle i fremtidens lavenergihuse, skal der fremstilles ovne med kun den halve effekt af de ovne, der findes på markedet i dag, for lavenergihuse har et meget lille behov for tilførsel af varme. Men selv en brændeovn med lille varmeffekt er ikke uproblematisk, da ovnen let kan afgive store mængder partikler til indeklimaet i optændingsøjeblikket, især når husene er forsynet med mekanisk ventilation, som typisk er tilfældet i nye lavenergihuse.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af bl.a. seniorforsker Ole Michael Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen er udført for Miljøstyrelsen. Ole Michael Jensen har sammen med andre SBi-forskere og med bistand fra Dansk Standard og brændeovnsfabrikanter undersøgt, hvordan moderne enfamiliehuse med god isolering spiller sammen med brændeovne med hensyn til risiko for overophedning og partikelforurening af indeluften.

Se hele pressemeddelelsen: Brændeovne er malplacerede i lavenergihuse (18.09. 2012).

Brændeovne er malplacerede i lavenergihuse

Sidst opdateret 18. september 2012