Sådan kan der spares energi i bygninger

Med en fornuftig tilbagebetalingstid kan der spares 30-35 pct. på den energi, som landets boliger og erhvervsbygninger i dag bruger til opvarmning.

Det er ikke blot til gavn for klimaet, men også økonomisk rentabelt for den enkelte bygningsejer at investere i energirenovering.

"Med en fornuftig tilbagebetalingstid kan der spares 30-35 pct. på den energi, som landets boliger og erhvervsbygninger i dag bruger til opvarmning. Det gøres bl.a. ved at efterisolere lofter og gulve, og ved at sætte nye lavenergiruder i vinduerne og skifte varmesystemets kedel", siger Kim B. Wittchen, der er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

Han har sammen med forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Ole Michael Jensen, ligeledes SBi, skrevet tre nye rapporter om energieffektivisering af bygninger.

Baggrunden for rapporterne er, at 40 pct. af landets samlede energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Forskernes beregninger viser, at der et meget stort potentiale for at spare energi i både nyt byggeri og i den eksisterende bygningsmasse.

"Ved at sætte ind med energibesparelser opnår vi flere ting: Bolig- og bygnings-ejerne sparer penge på driften, forsyningssikkerheden i samfundet øges, og den globale klimaforandring mindskes. Dermed kan energibesparelserne blive et vigtigt bidrag til, at vi i Danmark lever op til klimaforpligtelserne", siger Søren Aggerholm.

Men ét er at vide, hvordan man reducerer CO2-udslippet ved at spare på energien, noget andet er, at man f.eks. som privat husejer går i gang med renoveringen. For der er jo ikke den samme synlige effekt ved f.eks. efterisolering, som der er ved at få lavet nyt køkken, badeværelse eller terrasse. Og pengene kan jo kun bruges én gang. Så energirenovering er oppe mod tungtvejende boligvelfærdsdrømme, og rejsen i sommerferien presser også på.

Stimuler tilskyndelser og nedbryd barrierer

Vi har altså en situation, hvor bygningsejerne ikke oplever en tilstrækkelig stor tilskyndelse til at gå i gang med energirenoveringerne. Men det kan der laves om på, for i den ene af rapporterne Virkemidler til fremme af besparelser i bygninger, har seniorforsker Ole Michael Jensen opstillet et helt katalog med virkemidler, der kan gøre noget ved sagen, især forbedringer i den eksisterende bygningsmasse, både private boliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger.

Tilskyndelserne til at energirenovere kan være klima- og miljøhensyn, men også et ønske om bygningsforbedringer som f.eks. et tæt tag, mindre fugt og et bedre indeklima.

Når tilskyndelserne er på plads, så indtræffer der barrierer for alligevel ikke at gå i gang. Man synes måske, det er for dyrt, der er ikke tid, man orker ikke at have håndværkere i huset, eller det er for besværligt at finde ud af, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind med energirenoveringen. Virkemiddelkataloget fremlægger også en lang række muligheder for at nedbryde disse barrierer. Politikerne kan vælge og vrage blandt et væld af muligheder.

Skrot de gamle, uisolerede huse

Når det gælder tilskyndende virkemidler, så peger rapporten på bl.a. landsdækkende klima- og energisparekampagner, der skal gøre os mere energiansvarlige og få os til at se fornuften i energirenovering. Midler kan også være statslige tilskud og lån, som i lignede tidligere situationer har vist sig at være særdeles effektive for at fremme interessen. Den samme effekt kan man opnå gennem rentefradrag.

Man kan også tænke sig skrotningspræmier, som vi kender det fra biler. I mange tilfælde kan det ikke betale sig at føre gamle, uisolerede huse op til tidens standard. Det vil være mere fordelagtigt, både økonomisk, planløsningsmæssigt og arkitektonisk at rive huset ned, og bygge et nyt på grunden. Med et statsligt nedrivningstilskud kunne myndighederne så stille krav om, at det nye hus skal overholde den bedste energiklasse.

Vis de gode succeshistorier

Blandt de barrierenedbrydende virkemidler nævner rapporten fire hovedområder, der kan sættes ind overfor. Gælder det om at overvinde videnbarrieren, er rådgivning vigtig, herunder bl.a. let adgang til løsningsforslag og svartjenester. Gælder det om at yde hjælp til at overvinde økonomiske og finansielle barrierer, kommer tilskud, skattebegunstigelse, fordelagtige lån og garantiordninger ind som relevante virkemidler. For at nedbryde barrieren der handler om at overvinde mangel på løsninger, er det vigtigt at kunne anvise konkrete løsningsforslag, både tekniske og arkitektoniske. Hvis det handler om at overvinde den usikkerhed, der kan opstå ved at skulle kaste sig ud i det ukendte, er der kun ét middel der tæller: Masser af gode eksempler i form af succeshistorier om allerede udførte energirenoveringer.

Anerkend med grøn ejendomsskat

Hvis man vil give en større anerkendelse til de bygningsejere, der har gjort noget for løbende at spare på energien, peger rapporten på, at der kan indføres grøn ejendomsbeskatning, som det kendes fra grøn ejerafgift ved bilkøb. Her betaler de største energislugere den højeste skat eller årlig afgift, mens de energivenlige, i dette tilfælde bygninger, opnår skattebegunstigelse eller rabat, f.eks. på ejendomsværdiskatten.

De tre rapporter fra SBi er udarbejdet for Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen og indgår i arbejdet med at udarbejde en ny energistrategi.

Læs eller download de tre forskningsrapporter: Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover, Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri og Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger på sbi.dk.

Som bygningsejer kan man få mere viden om energirenovering på hjemmesiden Videncenter for energibesparelser i bygninger (byggeriogenergi.dk) og i SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger.

Yderligere oplysninger kan fås hos forskningschef Søren Aggerholm eller seniorforskerne Ole Michael Jensen og Kim B. Wittchen.

Fakta:

30-35 pct. af energiforbruget til opvarmning af bygninger kan spares gennem investeringer med en fornuftig tilbagebetalingstid. Det vil sige besparelser der umiddelbart er teknisk mulige at gennemføre inden for rammerne af almindelige 20 eller 30-årige byggelån.

Besparelsespotentialet består af tiltag, der gennemføres sammen med almindelig vedligeholdelse og renovering af bygninger, men der er også besparelser at hente på 'her og nu'-tiltag.

Ved energirenovering kan der spares 30-35 pct. på den energi, som landets boliger og erhvervsbygninger i dag bruger til opvarmning. (Foto: Colourbox).

Ved energirenovering kan der spares 30-35 pct. på den energi, som landets boliger og erhvervsbygninger i dag bruger til opvarmning. (Foto: Colourbox).

Sidst opdateret 24. september 2012