Ny viden om energirenovering af bygninger

Syv SBi-rapporter om energirenovering i bygninger

Energirenovering af eksisterende bygninger er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at reducere landets samlede energiforbrug, så vi kan nå de energipolitiske målsætninger om, at energiforsyningen i Danmark i 2050 skal dækkes af vedvarende energi, og el- og varmeforsyningen skal være uafhængig af fossile brændsler i 2035.

Det er baggrunden for udgivelsen af syv rapporter, der belyser en række forskellige aspekter af energirenovering. Det er et forskerteam på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der har frembragt resultaterne om energirenovering for Energistyrelsen. Resultaterne indgår i Netværk for energirenovering, som Energistyrelsen har iværksat for at kvalificere nye initiativer, der kan fremme og forbedre energirenovering af bygninger.

Grønne fonde og langsigtede ordninger giver resultater

Seniorforsker Ole Michael Jensen, der er en del af forskerteamet, har kortlagt hvilke incitamenter og virkemidler, der har mest effekt på energirenoveringen.  Han peger bl.a. på energimærkningsordningen som virkningsfuld:

”Energimærkningsordningen har fået en effekt på prisdannelsen for enfamiliehuse. En af rapporterne viser, at husene opnår en højere kvadratmeterpris jo bedre energimærke. Det tyder på nødvendigheden af at fastholde og øge kvaliteten af energimærkningsordningen”, siger Ole Michael Jensen.

Ud over energimærkningsordningen fremhæver han bl.a. en hollandsk ordning med skattebegunstigede grønne fonde som et virkemiddel, vi i Danmark kunne tage til os for yderligere at gøre energibesparelser interessante for bygningsejerne. Langsigtede ordninger, der løber over flere år, har vist sig at have en helt anderledes positiv effekt end kortvarende ordninger.

Kan teknologien redde os?

Kan vi tillade os at sætte vores lid til, at udviklingen af nye og eksisterende bygnings- og installationsteknologier kan blive en faktor, der kan hjælpe med at nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger? Det spørgsmål forsøger seniorforskerne Jørgen Rose og Lone Hedegaard Mortensen at svare på i en undersøgelse af udviklingen inden for bl.a. isoleringsmaterialers varmeledningsevne, vinduer, energieffektive facadeløsninger samt bygningernes varme- og ventilationssystemer:

”Der er desværre ikke noget, der tyder på, at fremtidens bygnings- og installationsteknologier frem mod 2020 i væsentligt omfang vil kunne medvirke til yderligere reduktion af energibehovet i eksisterende bygninger i forhold til, hvad der kan opnås i dag. Undtagelsen er dog solvarmeanlæg og varmepumper generelt, hvor vi kan forvente gode udviklingsmuligheder frem mod 2020”, siger Jørgen Rose.

Hvor langt når vi, hvis vi fortsætter med energirenovering som hidtil

I bygningsreglementet er der indført krav til efterisolering af bygningsdele i forbindelse med den løbende renovering. Hvor meget det påvirker varmeforbruget frem til 2050, har seniorforskerne Kim B. Wittchen og Jesper Kragh regnet på. De har fundet frem til, at hvis udviklingen inden for bygningsrenovering af tage, facader, vinduer og gulve fortsætter i samme takt som hidtil, vil det samlede energiforbrug til opvarmning af de eksisterende bygninger blive reduceret med ca. 29 pct. For disse renoveringsarbejder anslås de samlede omkostninger (2012-kroner ekskl. moms) til 459 mia. kroner eller ca. 12 mia. kroner pr. år frem til 2050. I beregningerne er det forudsat, at alle bygningsdele efterisoleres i henhold til Bygningsreglementets krav på det tidspunkt, hvor de alligevel skal have foretaget almindelig renovering eller udskiftning. Beregningerne skal herudover bruges til at vurdere effekten af forskellige skærpelser af energikravene i bygningsreglementet.

Der mangler viden om lovgivningen

Et aspekt i rapporterne er, hvorvidt kommunale bygninger og parcelhuse overholder bygningsreglementets krav om, at der skal efterisoleres i forbindelse med renoveringsopgaver. I de fleste tilfælde lever de kommunale bygherrer op til reglerne, men det kniber noget for parcelhusejerne. Seniorforsker Toke Haunstrup Christensen, der sammen med seniorforskerne Kirsten Gram-Hanssen og Jesper Ole Jensen har skrevet rapporten, forklarer situationen:

”Parcelhusejerne er i mange tilfælde uvidende om reglerne, ligesom deres håndværkere er det.  Men der er også et økonomisk aspekt involveret, for boligejerne forventer ikke, at energiforbedringer er rentable og afspejles i efterfølgende stigende huspriser”.

På den baggrund anbefaler forskerne en forenkling af reglerne sammen med en bedre oplysning særligt blandt håndværkere.

De syv rapporter om energirenovering:

Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger
Netværk for energirenovering. SBi 2013:05. Ole Michael Jensen.

Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris. Netværk for energirenovering. SBi 2013: 06.  Anders Rhiger Hanssen, Ole Michael Jensen og Jesper Kragh.

Fremtidssikring af komponentkrav. Netværk for energirenovering. SBi 2013:03. Jørgen Rose og Lone Hedegaard Mortensen.

Overholdelse af kravene i bygningsreglementet. Netværk for energirenovering. SBi 2013:02. Toke Haunstrup Christensen, Jesper Ole Jensen og Kirsten Gram-Hanssen.

Model for adfærdens effekt for energiforbruget. Netværk for energirenovering. SBi 2013: 04. Jørgen Rose.

Varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050. Netværk for energirenovering. SBi 2013: 13. Kim B. Wittchen og Jesper Kragh.

Task Force. Netværk for energirenovering. SBi 2012:09. Kirsten Engelund Thomsen, Henrik Nellemose Knudsen, Lone Hedegaard Mortensen, Søren Aggerholm og Ole Michael Jensen.

Ny viden om energirenovering af bygninger

Den almene boligbebyggelse Urbanplanen i København er blevet energirenoveret. (Foto: Claus Bech-Danielsen).

Sidst opdateret 18. oktober 2013