Beregning

Spar penge og gør indeklimaet i skolerne bedre

For en samlet investering på 11 mia. kroner, kan de danske kommuner opnå årlige driftsbesparelser på skolernes energiregning i størrelsesordenen 500 mio. kr. Det giver en årlig forrentning på 5 %.

For en samlet investering på 11 mia. kroner, kan de danske kommuner opnå årlige driftsbesparelser på energiregningen i størrelsesordenen 500 mio. kr.  Det giver en årlig forrentning på 5 %.

Omsat i energibesparelser og begrænsning i CO2-udslip beløber de årlige besparelser sig til 50.000 MWH varme og 20.000 MWh el, hvilket giver et mindsket CO2-udslip på 8.000 ton på varmesiden og 10.000 ton på elsiden. At el-besparelsen bidrager mest på CO2-regnskabet skyldes, at en kWh el tynger regnskabet fire gange så meget som en kWh varme. Forskellen bliver endnu større, hvis varmeforsyningen sker i form af fjernvarme. Men noget mindre, hvis varmeforsyningen sker i form af olie.

Beregningerne er udført på baggrund af en gennemgang af de nyeste energimærker, som kommunerne har fået udført på landets skoler, dvs. energimærker udført siden 2005.

Der er udfærdiget 550 energimærker på danske folkeskoler bare inden for de sidste 4 år. Dette svarer til 35 % af landets i alt 1542 folkeskoler. Og hver dag kommer nye til. SBi har udarbejdet en opgørelse, der bygger på energikonsulenternes indberetninger på de nævnte 35%, som herefter er ganget op.

Gennemgangen af energimærkerne viser, at de fleste skoler har et energimærke under middel, men også at de fleste skoler ved en energirenovering kan løfte energimærket en eller to energiklasser op.

Energimærker skoler.jpg

Energimærkerne på danske folkeskoler fordeler sig som vist her. Ved systematisk energirenovering vil skolernes tyngdepunkt bliver rykket op i det lysegrønne felt.

Da der er mest at hente ved renovering af skolernes belysnings- og ventilationssystemer, vil ekstragevinsten for mange skoler  være bedre lysforhold og bedre indeklima.

Nye ruder og vinduesrammer vil sammen med efterisolering af ydervægge, lofter og kældre være længere tid om at betale sig hjem. Men det vil næppe være en god idé kun at gå efter de lavest hængende frugter. Dette hænger sammen med, at kommunerne i dag har gode lånemuligheder, men også med, at en samlet renovering af en skole indebærer, at marginalomkostningerne ved at snuppe de lidt dyrere og mindre rentable forslag med er i købet er små. Derfor er der ingen tvivl om at forrentningen bliver bedre, jo mere der ordnes på én gang.

På hjemmesiden tjekskoleforbrug.dk kan kommunerne se, hvor godt de enkelte skoler klarer sig sammenlignet med andre skoler. Webstedet har netop været gennem en tilpasning til det nye energimærke. Med opdateringen er der åbnet mulighed for, at de enkelte kommuner og skoler kan uploade aktuelle el-, varme- og vandforbrug, så kontinuiteten fra det gamle ELO-mærke, som byggede på målte frem for beregnede forbrug, kan følges op. Og som en yderligere service, skal man i kommunerne være opmærksom på, at endnu et benchmarkingværktøj: 'tjekkommunebygninger.dk' er ved at bliver kørt i stilling på Internettet.

Sidst opdateret 06. juni 2012