Renovering af bygninger med PCB

Denne anvisning beskriver, hvordan en PCB-renoveringsproces overordnet forløber, og gør rede for mulige afhjælpningsmetoder og praktiske aspekter forbundet med renoveringen, herunder affaldshåndtering og beskyttelse af mennesker og miljø.

SBi-anvisning 268 beskriver, hvordan PCB-forurening af indeluften afhjælpes, og hvordan PCB håndteres, når man renoverer eller nedriver bygninger med PCB. Desuden forklarer anvisningen, hvordan processen forløber, når PCB-problemer afhjælpes, og når bygninger med PCB renoveres eller rives ned. Uanset om der er tale om afhjælpning, renovering eller nedrivning kan arbejdet generere PCB-holdigt affald. Anvisningen forklarer derfor, hvordan affaldet håndteres, og hvordan man beskytter mennesker og miljø under arbejdet.

Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB, der beskriver, hvordan man afklarer, om en bygning har et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima som følge af PCB-forurening. Begge anvisninger henvender sig til professionelle bygherrer, rådgivere og udførende.

Anvisningerne bygger på byggebranchens erfaringer og den aktuelle forskningsbaserede viden, men vidensgrundlaget er ikke fuldt udbygget og flere udredninger og forskningsprojekter er i gang på området. Der er aktuelt et stort behov for vejledning om PCB i byggeriet, og SBi har derfor valgt at udgive anvisningerne på det foreliggende vidensgrundlag.

Bestil SBi-anvisning 268, PCB i Bygninger - afhjælpning, renovering og nedrivning (2017)

Bestil den tidligere anvisning SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB (2013)

Se SBi-anvisning: Renovering af bygninger med PCB.

Se pressemeddelelsen Byggebranchen får hjælp til at fjerne miljøgiften PCB (01.07. 2013)

Sidst opdateret 10. marts 2017