Mulighed for kriminalitet medfører kriminalitet

Ny rapport giver en systematisk gennemgang af den kriminalpræventive miljø- og byplanlægning med fokus på, hvad der ser ud til at virke i forhold til at forebygge kriminalitet og utryghed i det byggede miljø.

Hvorfor bliver der begået kriminalitet, og hvorfor sker kriminaliteten nogen steder og ikke andre steder? Og hvad kan vi gøre for at forebygge kriminalitet? Disse og mange andre spørgsmål bliver belyst og diskuteret fra forskellige vinkler i den nye rapport Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplanlægning fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Aalborg Universitet København.

Her fremlægger specialkonsulent Rune Holst Scherg en samlet systematisk videnopsamling af de sidste 30-40 års internationale forskning og teorier om kriminalpræventiv miljø- byplanlægning, der dækker både de boligsociale og fysiske indsatser i byer og boligområder. Han gennemgår de centrale teorier om steders og miljøers betydning for sandsynligheden for kriminalitet og utryghed i det byggede miljø.

”Videnopsamlingen giver et overblik og dermed en større forståelse af kriminalitetens dynamik, der ikke er set på dansk tidligere”, siger Rune Holst Scherg.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, og den indgår som teoretisk grundlag for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFondens projekt ’Tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning’, der offentliggøres i 2014. I projektet vil der være anbefalinger om konkrete tiltag, der skal gøre det lettere for kommunale byplanlæggere at tænke kriminalitetsforebyggelse ind i kommune- og lokalplanlægning.

Fjern mulighederne

Udgangspunktet for eksistensen af kriminalitet er, at der altid er nogen, der vil begå kriminalitet, hvis muligheden for at gøre det er til stede. Det oplagte er derfor at fjerne mulighederne eller i hvert fald at gøre det besværligt for potentielle kriminelle at udføre deres gerninger. Og det udgangspunkt er da også grundlaget for den kriminalpræventive indsats i Danmark de sidste mange årtier. Tilgangen med at reducere de kriminelle muligheder er indeholdt i hovedteorien CPTED, der står for Crime prevention through environmental Design. Teorien består af en række forskellige strategier – primært rettet mod at reducere de kriminelle muligheder ved at ændre det fysiske miljø. Teorien har i forskellige studier vist sig virkningsfuld til at reducere kriminalitet.

Denne teori, og en anden veldokumenteret hovedteori, der betegnes social integrationstilgangen, som har fokus på at styrke især sammenhængskraften i lokalsamfundet, er de teorier, der er brugt som grundlag for at iværksætte de mange kvarterløft og områdefornyelser i Danmark de sidste 15-20 år. Her tilførte man fysiske forbedringer i form af byfornyede boligejendomme, grønne arealer og pladser samtidig med, at man stimulerede fællesskabet med fælleshuse o.l. Dertil forsøgte man at skabe arbejdspladser og erhverv i områderne, og man gjorde en indsats for, at borgerne i områderne blev inddraget i beslutningsprocesserne om, hvad der skulle ske i deres lokalmiljø. Indsatserne løftede området og skabte ejerforhold til stedet blandt beboerne, så man passede bedre på det og dermed reducerede kriminaliteten. Når man renoverer det fysiske miljø giver det et godt indtryk af området, både indadtil og udadtil, og det signalerer et højt niveau af social kontrol.

Blandede funktioner i byerne

Denne tilgang til kriminalpræventive indsatser i miljø- og byplanlægningen er i de senere år blevet udfordret af den tredje hovedteori, der kaldes øjne-på-gaden-tilgangen. Teorien argumenterer for, at den kriminalpræventive byplanlægning bør bevæge sig væk fra forestillingen om, at en funktionsopdelt by virker afskrækkende på kriminelle personer. Altså væk fra at bolig-, forretnings- og erhvervsfunktioner er placerede i hver deres del af byen, til at funktionerne blandes.  Ved at anlægge åbne velintegrerede byrum med mange aktiviteter og funktionsblanding, er det teorien, at den sociale orden og kontrol naturligt opstår og derved afholder de potentielt kriminelle fra at begå kriminalitet. Der er endnu ikke lavet tiltrækkelige med undersøgelser til entydigt at konkludere, at der findes sammenhænge mellem en høj koncentration af mennesker og mindre kriminalitet.

Kritikere af teorien hævder, at barer, værtshuse, fastfoodrestauranter og spillesteder i boligområder tiltrækker potentielt kriminelle og øger deres viden om fx mulige indbrudsmål.

”Rapporten rusker op i opfattelsen af, at kriminalitet kun handler om sociale faktorer. Byernes fysiske udformning har også en stor betydning for kriminalitetsniveauet, og derfor er rapporten relevant for arkitekter og byplanlæggere,” siger specialkonsulent og projektleder Karsten Nielsen i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Se rapporten Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplanlægning.

Yderligere oplysninger hos specialkonsulent Rune Holst Scherg, Nationalt forebyggelsescenter i Rigspolitiet (rhs004@politi.dk, telefon 45 15 36 24) eller specialkonsulent, projektleder Karsten Nielsen, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden (kn@dkr.dk) telefon 45 15 36 50, eller forskningschef Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut.

Mulighed for kriminalitet medfører kriminalitet

En ny rapport fra SBi giver en systematisk gennemgang af den kriminalpræventive miljø- og byplanlægning med fokus på, hvad der ser ud til at virke i forhold til at forebygge kriminalitet og utryghed i det byggede miljø (Foto: Colourbox

Kontakt

Rune Holst Scherg, Nationalt forebyggelsescenter i Rigspolitiet eller Karsten Nielsen, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden

Sidst opdateret 15. oktober 2013