Forskningsudgivelse

Det glemte folk

Bogen belyser den afstand mellem lovgivning og befolkning, der kommer til udtryk i mange aktuelle politiske konflikter. Konflikterne ses som effekter af sammenstød imellem forskellige livsformer.

Det glemte folk belyser det gab imellem lovgivning og befolkning, der kommer til udtryk i mange aktuelle politiske konflikter. Disse konflikter ses som effekter af sammenstød imellem forskellige livsformer. Ved at konstruere livsformsbegrebet systematisk fra grunden af lykkes det at slå bro imellem strukturel marxistisk samfundsteori og en detaljeret empirisk kortlægning af forskellige befolkningsgruppers hverdagsliv. Gennem en udforskning af de tre vigtigste livsformer i dagens samfund udvikler forfatteren en analysemåde, der kaster nyt lys over ikke blot politiske konflikter, men også kulturelle og ideologiske forskelle og social forandring. Bogen henvender sig derfor til såvel etnologer og samfundsforskere som til politikere og planlæggere, der vil opnå en reel forståelse af befolkningens reaktioner på centraldirigering og planlægning i form af enten folkelige politiske bevægelser eller sort økonomi og andre kriminaliserede aktiviteter. Med livsformsbegrebet gøres der op med forestillingen om, at velfærdspolitik og planlægning kan føres på grundlag af postulater om almenmenneskelige behov og livsværdier.

Bestil publikationen 'Det glemte folk' (1989)

Forskere

Thomas Højrup

Sidst opdateret 29. marts 2006