Ingen tegn på forestående svigt, før altan kollapsede

SBi har for Trafik- og Byggestyrelsen undersøgt, hvorfor en altan i Nykøbing Falster styrtede ned 31. juli 2016. Undersøgelsens resultater er netop blevet offentliggjort af Trafik- og Byggestyrelsen.

SBi har for Trafik- og Byggestyrelsen undersøgt, hvorfor en altan i Nykøbing Falster styrtede ned 31. juli 2016. Undersøgelsens resultater er netop blevet offentliggjort af Trafik- og Byggestyrelsen.

Undersøgelsen viser, at der ikke var synlige tegn på et forestående svigt, før altanen pludselig kollapsede, hvorved seks personer blev kvæstet.

Altanen var konstrueret af en armeret betonplade, understøttet af udkragede udliggerjern, som var indstøbt i betonpladens ender. SBi's undersøgelse viser, at udliggerjernene ikke var nedbrudte i selve altanpladen, men ved deres omstøbning i facademuren. Udliggerjernene var gennemtærede og havde ikke den fornødne bæreevne.

I rapporten hedder det bl.a.:

"Tegn som revner og afsprængninger i betonen, misfarvning og rustudfældning viser traditionelt, at der er et underliggende korrosionsproblem. Nærværende sag viser dog, at der kan være en fatal nedbrydning skjult i facaden uden direkte synlige tegn. Et kollaps som det aktuelle kan derfor ikke forebygges ved almindelige eftersyn".

Hør mere om den nedstyrtede altan på informationsmøde om bygningskollaps 1. november 2016


Ingen tegn på forestående svigt, før altan kollapsede

Korrosionszone i udliggerjern fra den kollapsede altan i Nykøbing F. Tommestokken øverst i billedet angiver beliggenheden af facadeplanet. (Figur 15 fra SBi's undersøgelsesrapport).

Forskere

Jørgen Nielsen

Erik Steen Pedersen

Sidst opdateret 05. oktober 2016