Forskningsudgivelse

Involverende, værdibaseret byggeproduktion

Denne rapport undersøger et værdibaseret samarbejdskoncept udviklet hos MTH Construction Division Sjælland & Hovedstaden.

MTH Construction arbejder med et værdibaseret samarbejdskoncept. Her ser man tilbudsgivning, projektering, udførelse og aflevering som en samlet proces. Konceptet skaber øjensynligt fordele i relation til pris, fleksibilitet og overholdelse af leveringsterminer. Det øger kvaliteten af byggeriet og skaber mere tilfredshed hos bygherren. Rapporten peger på, at forbedringerne bl.a. sker via ændret koordinering og ledelse, fælles opfølgning og tilslutningen til et fælles værdisæt på byggepladsen. Teoretisk kan casen ses som et eksempel på, at samarbejdsdrevne entreprise- og kontraktformer repræsenterer en gryende værdibaseret handlingshorisont i byggeriet.

Rapporten er et delresultat af projektet ’Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)’ gennemført af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Lunds Universitet (LU) og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet (SBi) i perioden september 2009 til september 2012. Projektet er finansieret af EU-programmet Interreg IVA Øresund.

Se eller download rapporten 'Involverende, værdibaseret byggeproduktion. MTH Construction – Magnetboligerne i København. Interreg IVA Øresund Bærebyg, rapport 6' (2014)

Kontakt

Peter Vogelius

Sidst opdateret 01. oktober 2014