Forskningsudgivelser

Udkantsområder

Liste over forskningsudgivelser fra SBi om udkantsområder i Danmark

SBi har i en årrække beskæftiget sig med landets udkantsområder. Nedenstående liste viser de seneste års publikationer og artikler:

Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier
Afsættet for undersøgelsen er, at fraflytningen i mange af landets yderområder er større end tilflytningen med store konsekvenser for de berørte kommuners og lokalsamfunds udvikling og fremtid. På den baggrund er det interessant, at der, dette til trods, er tilflyttere, som vælger at bosætte sig i yderområderne. Det er også væsentligt at vide, hvem tilflytterne er, hvor de kommer fra og hvor de bosætter sig. Om de er glade for deres bosætningsvalg, eller hvorvidt de har planer om at flytte væk. Mens tilflyttere og bosætning repræsenterer et udviklingspotentiale udgør tilflytning i sig selv forandring, og her er det vigtigt at undersøge, hvordan de fastboende eller lokale ser på spørgsmålet om bosætning og i relation til tilflyttere. Det er også væsentligt at undersøge, hvordan hverdagen fungerer både for tilflytterne og de fastboende. Et væsentligt aspekt i undersøgelsen og rapporten er desuden at få indblik i kommunernes prioritering af og arbejde med bosætningsstrategier i forsøg på at tiltrække og fastholde tilflyttere.
Helle Nørgaard, C. Simon, Jesper Ole Jensen og Hans Skifter Andersen. (Udkommer sensommer 2010).

Hvordan ligger landet i yderområderne? Strategi, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere
Mange kommuner rundt om i landet har fokus på at øge indbyggertallet og søger at tiltrække tilflyttere. I nogle dele af landet kan denne indsats være afgørende for den fremtidige udvikling, idet fraflytningen gennem længere tid har været større end tilflytningen, og hvor man derfor har et flytteunderskud og faldende indbyggertal. Det drejer sig især om yderområderne, hvor der udover faldende befolkningsgrundlag er tale om, at beskæftigelsen og erhvervsindkomsten er under landsgennemsnittet, hvor der er en aldrende befolkning og boliger i meget dårlig stand.
Helle Nørgaard. Artikel i Byplan (2009).

Diskurser, indsatser og muligheder i udkants- og yderområder
Når der tales om udkantsområder er det ofte i flæng og uden at det gøres klart, hvilke forskelle, ligheder og sammenhænge der er mellem disse. Også når der er mere entydigt fokus på udkants- og yderområder, er der stor forskel på, hvordan disse områder og fremtidsmulighederne beskrives nemlig fra de helt dystre meldinger og henvisning til 'den rådne banan', hvor alle muligheder for udvikling afskrives eller som steder for fri udfoldelse og med mulighed for 'det gode liv'.
Helle Nørgaard. Artikel i Byplan (2009.)

Dårlige boliger i landets yderområder : Hvordan klarer man boligtilsynet med yderområdernes mange dårlige boliger, og hvad gør man, når nedridvning er den eneste udvej?
I flere af landets yderområder er der et overskud af usunde og utidssvarende boliger.
Mange af disse boliger står tomme, og her springer knuste ruder, huller i taget og affald i øjnene. Man får en umiddelbar fornemmelse af fugt og dårligt indeklima. Det roder på
ejendommen. Tiden står stille. Her investeres der ikke. Alligevel kan der for nylig have boet
en børnefamilie her, for i landets yderområder udlejes boliger, som slet ikke burde
bebos. Det hele starter med, at husenes oprindelige beboere flytter eller dør. De
dårlige boliger kan ikke sælges, men her ser udlejere et marked. Problemerne er især
koncentreret omkring Limfjorden, Himmerland, Sønderjylland og de sydlige øer: Ærø,
Langeland og Lolland.
Thorkild Ærø. Artikel i Byplan side 12 (2009).

Byfornyelse i mindre bysamfund: Udfordringer, muligheder og gode eksempler
Rapporten omhandler erfaringer med byfornyelse i mindre bysamfund. Den er baseret på et projekt gennemført i samarbejde med Velfærdsministeriet og har til formål at skabe netværk mellem de kommuner, der har arbejdet med byfornyelse i mindre bysamfund samt at indsamle gode eksempler og formidle viden om det. De syv eksempler fra henholdsvis Glyngøre, Fjerritslev, Rønde, Spøttrup, Ølgod og Lohals viser, at byfornyelsens ordninger på forskellig vis kan anvendes strategisk til at skabe en fornyet dynamik i de små bysamfund.
Jesper Ole Jensen, Thorkild Ærø og Jan K. Staunstrup. SBi (2008).

Explanations for counter-urban migration in Denmark
Som i de fleste andre lande i Europa sker der i Danmark en nettotilstrømning af beboere fra yderområder til de mere urbane dele af landet. Dette paper opsummerer et studie af omfanget og sammensætningen af denne til- og fraflytning.
Hans Skifter Andersen (2009).

Dårlige boliger i landets yderområder: Omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand
Tusindvis af boliger kan ikke omsættes på det almindelige boligmarked. Det er boliger, der er meget nedslidte, f.eks. med utilstrækkelige installationer, fugt og skimmelsvampe, manglende isolering, nedstyrtningsfare, rod og gammelt affald på grunden. Mange af boligerne står tomme og har gjort det meget længe. Det drejer sig om enfamiliehuse og stuehuse, der typisk ligger i landsbyer og i det åbne land i landets yderområder, hvor befolkningstallet er faldende, og der er derfor overflødige boliger
Georg Gottschalk, Thorkild Ærø og Mikkel Rasmussen. SBi (2007).

Bosættning i yderområder
Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderom-råder, både i den generelle debat og i planlægningskredse. Kommuner og andre aktører i disse områder er blevet aktive spillere i konkurrencen om til-flyttere. Måske fordi det synes mere opportunt at tiltrække tilflyttere sam-menlignet med det at få virksomheder til at etablere sig i disse områder. Spørgsmålet om bosætning er yderligere aktualiseret af kommunalreformen, som indebærer, at store, sammenbragte kommuner både politisk og admini-strativt skal forholde sig til et nyt bymønster. I den situation udgør stedernes potentiale for bosætning et meget højt prioriteret aktiv - ikke mindst i landets yderområder. De aktive i lokalområderne kæmper samtidig for at få udviklin-gen i deres område med på dagsordenen i de nye kommuner
Helle Nørgaard og Thorkild Ærø. Artikel i Byplan (2006).

Udviklingstræk i vækst og stagnationsområder
Danmarkskortet er under stadig forandring, ikke mindst i kraft af strukturelle skift i er-hvervsudviklingen fra industri til service, som resultat af tilpasningen til EU's indre marked og den øgede frihandel i forlængelse af globaliseringen. Omstruktureringen påvirker erhvervsudviklingen, hvor konkurrencen øges og Danmarkskortet anno 2006 viser, at der er udviklet specialiserede beskæftigelses- og brancheregioner. En ny administrativ inddeling fra 2007 bidrager yderligere til den regionale omstrukturering. Derudover er befolkningens bosætningsmønster stærkt medvirkende til omstrukture-ringen. Bosætningen koncentreres i stigende grad i stadig større afstande fra de stør-re byer og danner sammenhængende, funktionelle regioner. Derimod mister især lan-dets yderområder indbyggere. Bosætningen er afgørende i forhold til kommunernes fremtidige udviklingsmuligheder, fordi den ikke kun afspejler beskæftigelsesmulighe-derne, men også de fremtidige erhvervsmuligheder: Uden den kvalificerede arbejds-kraft er der få chancer for en dynamisk udvikling.
Helle Nørgaard og Hans Thor Andersen. Artikel i Byplan (2006).

Ni landsbyer i Danmark
Ni små landsbyer har fået statslig støtte til at gennemføre forsøgsprojekter, der har til formål at styrke og udvikle lokalsamfundet, så flere får lyst til at bo i landsbyerne. Projekterne spænder lige fra trafikale forbedringer, over forbedring og forskønnelse af udearealer, pladser, torve og bygninger, til etablering af rum, udendørs og indendørs, for forskellige aktiviteter.
Jacob Norvig Larsen, Ole Kirkegaard, Christina Stilling Tarnø. SBi (2006).

Bosætning i yderområder
Regeringen har udpeget en række yderområder, hvor det er særlig nødvendigt at gøre en indsats med hensyn til bosætning og erhvervsudvikling for at fastholde en god økonomisk balance mellem landets regioner. På baggrund af registerdata og interview med en lang række tilflyttere i 45 landkommuner i ni yderregioner, har SBi fremlagt ny viden om hvem, der vælger at flytte til et yderområde, og hvorfor. Desuden er kortlagt de kvaliteter og forhold, som tilflytterne lægger vægt på.
Thorkild Ærø, Hans Skifter Andersen og Vakinka Suenson. SBi (2005).

Globaliseringen og de danske byer - påvirkninger og råderum I: Den mangfoldige by: Opløsning, oplevelse, opsplitning, side 23-35.
Globaliseringen og dens betydning for beskæftigelse og velfærd kom for alvor på dagsordenen i 1990erne og indebærer at begivenheder og processer ét sted i verden har betydning for selv meget fjerntliggende lokaliteter. Globalisering er en social konstruktion, der materialiserer sig via beslutninger og handlinger, eksempelvis i forhold til udbygning af infrastruktur, ændret geografisk arbejdsdeling mellem virksomheder eller gennem forandringer af velfærdsstaten med henblik på at forbedre den generelle konkurrenceevne. Globaliseringen har bl.a. betydet liberalisering af finansmarkederne og øget intensitet i kapitalbevægelser, der har resulteret i en ændret arbejdsdeling mellem verdens lande: En voksende del af industriproduktionen flytter fra Vesteuropa og Nordamerika til tredjeverdenslande, især i Østasien. Det opfattes som en trussel, der søges imødegået gennem told- og frihandelsaftaler og gennem etablering af globale handelsregler, men også gennem tætte samarbejder (EU) og øget lokal kompetence med henblik på at sikre egen konkurrenceevne gennem mere fleksible og lokalt tilpassede strategier.
Helle Nørgaard og Hans Thor Andersen. (SBi 2004).

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 04. juni 2012