Forskningsudgivelse

Hjemløshed i Grønland

Rapporten beskriver tre måder at være ude i hjemløshed på i Grønland, og den kommer ind på hvilke muligheder der er for at komme ud af hjemløsheden.

Rapporten giver en beskrivelse af karakteren af hjemløsheden i Grønland. Den beskriver forholdene for tre måder at være ude i hjemløshed på, hvordan husstande når dertil, og hvilke muligheder de har for at komme ud af hjemløsheden. I rapporten indgår beskrivelser af en række personers liv som hjemløse.

De tre former for hjemløshed er: Hjemløse uden fast overnatningssted, genhusede der bor i boligselskabernes genhusningsboliger, og boligløse der i længere tid bor hos familie, venner og bekendte.

Rapporten beskriver, hvordan selvstyret, kommunerne og boligselskaberne håndterer hjemløshed samt forhold i samfundet, der har betydning for hjemløsheden i Grønland. Den angiver en række punkter, som kan være nyttige at have fokus på, når samfundet skal gøre noget for at mindske hjemløsheden og dens konsekvenser.

Rapporten er et resultat af en aftale mellem Departement for Familie og Justitsvæsen, Grønlands Selvstyre og Statens Byggeforskningsinstitut.  Forskningsprojektet, der ligger bag rapporten, er finansieret af Selvstyret.

Se eller download rapporten: 'Hjemløshed i Grønland' (Juni 2013).

Se også rapporten på grønlandsk (Juni 2013).

Sidst opdateret 11. november 2015