Seniorer glade for at bo i bofælleskab

En ny bog, Det store eksperiment, er uundværlig læsning, for alle der overvejer at etablere eller bo i et seniorbofællesskab. Gennem interview med en lang række beboere får læseren indtryk af, hvorfor boformen kan fejre 25-års jubilæum i Danmark. Bogen viser, at boformen tiltrækker seniorer fra mange dele af samfundet, og at dem som kaster sig ud i den, er godt tilfredse.

En ny bog, Det store eksperiment, er uundværlig læsning, for alle der overvejer at etablere eller bo i et seniorbofællesskab. Gennem interview med en lang række beboere får læseren indtryk af, hvorfor boformen kan fejre 25-års jubilæum i Danmark. Bogen viser, at boformen tiltrækker seniorer fra mange dele af samfundet, og at dem som kaster sig ud i den, er godt tilfredse.

”Seniorbofællesskaber er en fantastisk god ide. Man skal bare huske på, at det ikke er en god idé for alle”. Sådan siger en beboer i et af landets mellem 200 og 300 seniorbofællesskaber i en ny bog, der belyser, hvordan seniorerne selv oplever denne boform. Bogen med titlen, Det store eksperiment, er netop udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

Der er gået 25 år, siden de første bofællesskaber for ældre så dagens lys. De opstod som en helt ny boform, ja nærmest som et eksperiment, der ikke var set tidligere. Ideen kom fra aktive, virkelystne grupper af mennesker, der havde nået en moden alder, og som havde lyst til at tilbringe deres alderdom i fællesskab med andre ældre. Og sådan er det stadig. Seniorbofællesskaberne består typisk af en klynge huse, der samler sig om et fælleshus med beboernes egne boliger i tæt tilknytning.

Tilfredse beboere

Men hvordan står det til ude i bofællesskaberne: Er beboerne glade for at bo der, hvordan fungerer dagligdagen, hvordan fungerer fællesskabet, demokratiet, venskabet, naboskabet og udførelsen af praktiske opgaver?

Svarene på disse og andre spørgsmål har forfatteren til bogen, antropolog Max Pedersen indhentet ved hjælp af spørgeskemaer og interview med beboere i bofællesskaber over hele landet. Svarene tegner generelt et lyst billede af beboernes liv i fællesskaberne. Næsten samtlige adspurgte beboere siger, at de er tilfredse med at bo i deres bebyggelse, og lige så mange synes, de har et godt naboskab.

”Det er svært at opfatte disse udsagn som andet end udtryk for, at seniorbofællesskaberne har været en succes”, siger Max Pedersen.

Kernen i fælleskabet

”Fælleslokaler er et absolut must for et seniorbofællesskab”, fortæller en beboer i undersøgelsen. Men der er meget stor forskel på, hvor meget og til hvad, husene bliver brugt.  Aktiviteternes hyppighed spænder lige fra et par gange om året til hver dag. De fleste fælleshuse er dog i brug minimum en gang om ugen, og mange huse buges to-tre gange om ugen eller mere. Typisk bruger beboere fælleshuset en gang om ugen. De mest populære aktiviteter er fællesspisning, kaffesammenkomster og motion, men der er også mindre grupper, som mødes om fx kortspil og håndarbejde..

Bofællesskaber er ikke kollektiver

Det fremgår af bogen, at seniorbofællesskaberne ikke er en afløser for tidligere tiders kollektiver, og det er heller ikke de samme personer, der ønsker sig en kollektiv boform i deres alderdom.  Kun omkring fem procent af dem, der i dag bor i seniorbofællesskaber, har erfaringer med kollektive boformer.  Og bofællesskaberne minder da heller ikke på nogen måder om kollektiver, da der her er tale om selvstændige boliger med eget bad og køkken.

Boformen har grebet tidsånden

Bogen tegner et dynamisk alderdomsbillede, hvor det at blive folkepensionist, ikke nødvendigvis fører til et passivt liv. I stedet udlever mange deres fritidsdrømme med rejser, kulturoplevelser og vælger samtidig et boligmiljø der passer til det. En borform hvor fælleskab og tryghed står centralt, og hvor de slipper for at vedligeholde et stort hus med have. Til den type tilværelse egner seniorbofællesskaber sig godt.

Det store eksperiment kan være til inspiration for etablering af kommende seniorbofællesskaber og er således relevant for både boligselskaber, kommuner og naturligvis alle dem, som selv kunne overveje denne boform.

I anledning af udgivelsen af Det store eksperiment afholder SBi reception den 14. marts kl. 15 til 16 på Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15 (Loungen ved hovedindgangen), 2450 København SV. Alle er velkomne.

Bogen er udarbejdet og udgivet med økonomisk støtte fra Realdania, BoligfondenKuben, OK-Fonden, Lejerbo, Dansk Almennyttigt Boligselskab, Domea og KAB Fonden.

Se videoen om seniorbofællesskaber

Bogen kan købes hos bog@byggecentrum.dk. Prisen er 250 kr. inkl. moms.

Yderligere oplysning fra antropolog Max Pedersen (e-mail: max@zenior.dk eller telefon 22 90 22 85).

De fleste beboere kan blive enige om, at fællesspisningerne binder dem sammen. Derimod er der ikke altid enighed om, hvor tit man skal spise sammen. I over halvdelen af bebyggelserne er man landet på et niveau, der svarer til en enkelt fællesspisning om måneden. (Foto: Carsten Ingemann).

Der er stor forskel på, hvor mange arbejdsopgaver, beboere og beboergrupper udfører. De fleste steder har man fx overladt snerydningen og andre tunge opgaver til professionelle. Men der er også enkelte bofællesskaber, hvor beboerne stort set udfører alt praktisk arbejde selv. (Foto: Carsten Ingemann).

Seniorbofællesskaber er ikke kollektiver. Beboerne sætter pris på deres privatliv og muligheden for kun at være sig selv og fx modtage besøg i deres egen bolig. (Foto: Carsten Ingemann).

Mange beboere erklærer næsten højstemt, at beslutningen om at flytte i seniorbofællesskab er den bedste beslutning, de har truffet i deres liv. Ligesom mange fortæller, at livet i seniorbofællesskabet langt overstiger deres forventninger. (Foto: Carsten Ingemann).

Kontakt

Max Pedersen, mag.scient (e-mail: max@zenior.dk eller telefon 22 90 22 85). Han har tidligere skrevet bøgerne 'Seniorbofællesskaber – Hvorfor og hvordan?' (1999) og 'Nybyggere i den tredje alder' (2000). Han har arbejdet for forbrugerorganisationen Boligtrivsel i Centrum og entreprenørvirksomheden NCC, hvor han begge steder beskæftigede sig med udviklingen af seniorboliger. Han har desuden forsket i seniorboliger i USA.

Sidst opdateret 05. marts 2013