Vi drømmer ikke om et hus på landet

I Hjørring Kommune flytter flere bort fra landsbyerne for at komme til Hjørring by eller andre byer uden for kommunen.

I Hjørring Kommune flytter flere bort fra landsbyerne for at komme til Hjørring by eller andre byer uden for kommunen.

SBi har undersøgt flytteadfærd og boligbehov blandt borgere i Hjørring Kommune. Undersøgelsens resultater skal anvendes til at udvikle strategier, der kan fremtidssikre boligmarkedet i Hjørring Kommune. Forskernes resultater er baseret på data fra KMD og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 personer, der enten er flyttet fra, til eller internt i Hjørring Kommune.

Ingen af besvarelserne tyder på, at borgerne i Hjørring Kommune drømmer om et hus på landet. Et flertal vil have hele pakken: De vil bo i et overskueligt miljø, hvor der er adgang til butikker, idrætsfaciliteter, læge, skole og daginstitutioner. Området skal være trygt at færdes i, og der skal være stabil internetforbindelse samt adgang til overordnet vejnet og natur.

Forskerne råder kommunen til at prioritere områder med potentiale frem for at fordele besparelser jævnt over kommunen.

”Hjørring Kommune skal udbygge de servicetilbud, som borgerne værdsætter, i de områder, der står stærkt. Kommunen bør bakke op om de landsbyer, der har potentiale og evt. afvikle landsbyer, der ikke kan fastholde og tiltrække indbyggere”, siger forskningschef Hans Thor Andersen fra SBi.

Læs rapporten Bolig og Boligpræferencer i Hjørring Kommune

Vi drømmer ikke om et hus på landet

Nybyggeri ved Høgesangervej i Hjørring. Foto: Hjørring Kommune

Forskere

Hans Thor Andersen, Vigdis E. Magnusdatter Blach

Anne Gro Stensgaard

Sidst opdateret 04. maj 2016