TotalConcept: Energibesparelser er ikke bare mindre CO2, men også big business

22. november 2016: TotalConcept er en metode til at opnå omkostningseffektive energibesparelser i erhvervsejendomme
Starttidspunkt
22. november 2016 09:00
Sluttidspunkt
25. januar 2017 18:00
Indhold

TotalConcept er en metode til at opnå omkostningseffektive energibesparelser i erhvervsejendomme. Metoden og dens tilknyttede værktøjer hjælper med at identificere potentialet for energibesparelser og håndterer disse ud fra en forretningsmæssig tilgang.

Totalkonceptet 356px

Statens Byggeforskningsinstitut v/Aalborg Universitet, Bygherreforeningen og Rambøll har gennem de seneste par år afprøvet en metode til at opnå omkostningseffektive energibesparelser i erhvervsejendomme. Metoden er udviklet og implementeret i Sverige af den svenske bygherresammenslutning BELOK, og har indtil nu vist et meget stort potentiale i forhold til at opnå energibesparelser, som samtidigt er en fornuftig forretning.

Metoden er døbt TotalConceptet, da den arbejder med energibesparelser i alle faser - fra undersøgelsen af bygningens potentialer til opfølgning på, om potentialerne bliver indfriet og dermed om driftsomkostningerne til energiforbrug reduceres som forventet.

Du kan finde information om metoden og hente gratis værktøjer på totalconcept.info

Gratis introduktionsmøder og kurser

Har du ikke mod på at kaste dig ud i at anvende TotalConceptet uden forudgående kendskab til metoden og dens værktøjer, har du mulighed for at deltage i gratis introduktionsmøder og kurser i København og Aarhus i perioden september 2016 – januar 2017. 

Sidst opdateret 25. januar 2017