Videre til indhold | Videre til menunavigation

Søg
Du er her: Forside / Arrangementer / Tidligere arrangementer / Indbydelse til forelæsning. Hans Skifter Andersen er udnævnt til adjungeret professor i boligmarkedsforhold
Personal tools

Indbydelse til forelæsning. Hans Skifter Andersen er udnævnt til adjungeret professor i boligmarkedsforhold

25. februar 2014 kl. 15. holder Hans Skifter Andersen tiltrædelsesforelæsning om konklusioner på 40 års forskning om de grundlæggende problemer for boligmarkeders og byers funktionsmåde.
Starttidspunkt
25. februar 2014 15:00
Sluttidspunkt
25. februar 2014 17:00
Sted
Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Indhold

Hans Skifter Andersen holder forelæsning om konklusionerne på 40 års forskning om de grundlæggende problemer for boligmarkeders og byers funktionsmåde. Det sker i anledning af, at han bliver udnævnt som adjungeret professor på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Aalborg Universitet København i boligmarkedsforhold, og at han denne dag efter 39 år fratræder sin stilling som seniorforsker på SBi.

Det vil derfor glæde SBi at se kolleger, samarbejdspartnere, venner og familie til forelæsning og efterfølgende reception tirsdag 25. februar 2014 kl. 15.00 i Auditoriet (lige ved hovedindgangen) på Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.

Forelæsningen har titlen Hvorfor er by- og boligpolitik nødvendig? Her vil Hans Skifter Andersen komme ind på det centrale emne om, hvad de grundlæggende årsager er til, at boligmarkedet ikke har kunnet tilvejebringe en tilfredsstillende boligforsyning uden offentlig støtte og regulering. Han vil også komme ind på årsagerne til den sociale opsplitning i byerne og dens konsekvenser i form af forslumning af byområder og dannelse af problemramte boligområder. Efter forelæsningen bliver der lejlighed til at hilse på Hans Skifter Andersen over en forfriskning.

Venlig hilsen Thorkild Ærø
Direktør

Se pressemeddelelse  'Hans Skifter Andersen er udnævnt til adjungeret professor i boligmarkedsforhold' (32.01.2014).

Sidst opdateret 17. marts 2014