Beregning af naturlig ventilation gennem ovenlysvinduer

29. september 2014: Ahsan Iqbal forsvarer sin ph.d.-afhandling.
Starttidspunkt
29. september 2014 13:00
Sluttidspunkt
29. september 2014 17:00
Sted
SBi, Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15 i auditoriet i stueetagen
Indhold

Civilingeniør Ahsan Iqbal bidrager med sin ph.d.-afhandling med ny viden om naturligt ventilationsdesign. 

Særligt på de nordlige breddegrader giver det milde sommerklima mulighed for at nedkøle boliger ved at åbne vinduer, døre og lignende og lufte naturligt ud. Ahsan Iqbal har i sin afhandling undersøgt den naturlige udluftning med særligt fokus på ovenlysvinduer i form af de såkaldte vippevinduer. En type vindue, der er udbredt i den nordiske region, men som hidtil har været relativt uudforsket med hensyn til ventilation.

Ahsan Iqbal har gennemført en række simuleringer, vindtunneleksperimenter og in-situ-målinger, der har givet ny viden om, hvordan luftstrømme og vindtryk opfører sig gennem vippevinduer. På den baggrund har han udviklet beregningsmetoder, som bl.a. kan bruges i forbindelse med naturligt ventilationsdesign.

Ahsan Iqbal forsvarer sin afhandling ’Calculation methods for natural ventilation through centre-pivot roof windows’ 29. september 2014 kl. 13. Det sker på SBi, Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15 i auditoriet i stueetagen. Forsvaret foregår på engelsk.

Efter forsvaret er der lejlighed til at hilse på Ahsan Iqbal ved en mindre reception.

Bedømmelseskommiteen består af professor Sture Holmberg, KTH Royal Institute of Technology, Sverige, seniorforsker Åke Blomsterberg, Lund University, Sverige, og seniorforsker Jesper Kragh (Chairman), SBi – Aalborg Universitet, København.

Læs summary af ph.d.-afhandlingen

Forskere

Sidst opdateret 07. maj 2016