Vådrum - Kursus på baggrund af SBi-anvisning 252

Vådrum hører til de mest kritiske rum i en bygning, både på grund af den direkte vandpåvirkning og den høje relative luftfugtighed, der ofte forekommer i længere perioder.
SBi-anvisning 252 Vådrum

SBi-anvisning 252 Vådrum

Vådrum er boligens dyreste rum pr. kvadratmeter og samtidig et af de steder i huset, hvor der er størst risiko for alvorlige og kostbare skader.

Af samme grund har SBi’s anvisninger om vådrum gennem tiderne været blandt instituttets absolut mest populære udgivelser.

Dette kursus tager udgangspunkt i den seneste vådrumsanvisning, SBi-anvisning 252, som beskriver, hvordan gulve, vægge og installationer kan udføres, så Bygningsreglementets krav er overholdt, og så der opnås størst mulig sikkerhed mod skader fra vand og fugt.

På kurset bliver du undervist af selve forfatterne til SBi-anvisning 252, der lærer dig alt om vådrum, fra vådrumszoner og belastningsklasser, over valg af materialer, til opbygning af gulv- og vægkonstruktioner, renovering af badeværelser, sikring af vandtætte overflader og fuger, samt udførelse af vand-, afløbs- og elinstallationer.

Du skal med andre ord være forberedt på et tæt pakket program.

Underviserne er seniorforsker Erik Brandt, som er en af landets største kapaciteter inden for vådrum og tillige syn- og skønsmand på områ- det, samt forsker Martin Morelli, som er en af SBi’s yngre eksperter i vådrum og vand- og afløbsinstallationer, og som bl.a. har en fortid i rådgiverbranchen.

Kurset henvender sig både til projekterende, udførende, materialeleverandører og kommunale byggesagsbehandlere. 

Kommende kurser

> Tilmeld dig SBi-kurset 'Vådrum' 5. april 2017
Kurset afholdes hos SBi, Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, kl. 09.00-16.00.


PrisEarly Bird

4.300 kr. ekskl. moms. SBi-anvisning 252, ’Vådrum’ er med i prisen.

Early bird rabat: Hvis du tilmelder dig senest den 5. marts 2017, giver vi 10% rabat på deltagergebyret.

Nyt badeværelse. Pænt på overfladen – men med kraftige rådangreb i bjælker under gulvet allerede efter tre år, pga. at det ikke var udført korrekt. Renovering af badeværelset kostede ca. 110.000 kr. Foto af Erik Brandt

Nyt badeværelse. Pænt på overfladen – men med kraftige rådangreb i bjælker under gulvet allerede efter tre år, pga. at det ikke var udført korrekt. Renovering af badeværelset kostede ca. 110.000 kr. Foto: Erik Brandt

 

For spørgsmål om kurset, tilmelding m.m. kontakt venligst kursussekretær Birgitte Christiansen på tlf. 99 40 23 21 eller skriv til kurser@sbi.aau.dk

 

Sidst opdateret 21. december 2016