Nyudnævnt professor skal gøre bygninger sundere

Lars Gunnarsen er udnævnt til professor MSO på forskningsområdet ’sundhed i bygninger’.
Lars Gunnarsen er udnævnt som professor MSO inden for området sundhed i bygninger. Tiltrædelsesforelæsning torsdag 19. maj på SBi. (Foto: Jørgen True).

Lars Gunnarsen er udnævnt som professor MSO inden for området sundhed i bygninger. Tiltrædelsesforelæsning torsdag 19. maj på SBi. (Foto: Jørgen True).

SBi har 1. april 2011 udnævnt civilingeniør, ph.d. Lars Gunnarsen til professor MSO på forskningsområdet ’sundhed i bygninger’.

Det nye professorat handler om, hvordan mennesker oplever og påvirkes af sammenspillet mellem luftkvalitet og byggematerialer samt andre kilder til usundt indeklima, bl.a. fugt, skimmel, partikler, kemiske afgasninger og radon. I samarbejde med den byggetekniske forskning skal Lars Gunnarsen opbygge et slagkraftigt og internationalt orienteret forskningsmiljø, der kan udvikle og dokumentere løsninger, som styrker bygningsbrugernes sundhed og komfort. 

”Baggrunden for at styrke forskningsområdet med et professorat er behovet for i større omfang at dokumentere og tydeliggøre både konsekvenserne af et dårligt indeklima og fordelene ved at investere i et sundt indeklima over for beslutningstagerne i byggeriet”, siger forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra SBi.    

Se hele pressemeddelelsen: 'Nyudnævnt professor skal gøre bygninger sundere' (15.04 2011).

Sidst opdateret 20. maj 2011