Er luften god hjemme hos dig?

Arrangement på Kulturnatten 2013 kl. 18.00- 20.30 i Det Europæiske Miljøagenturs lokaler, Kongens Nytorv 6, 1050 København K.

Luften i din bolig har stor betydning for din trivsel og sundhed, men ved du, hvad du kan gøre for at få renere luft i boligen? Mød indeklimaeksperterne fra Statens Byggeforskningsinstitut på kulturnatten i København 11. oktober, og få praktiske råd med hjem.

Luften i din bolig kan indeholde skimmelsvampe, partikler, formaldehyd, radon og ekskrementer fra husstøvmider. Dårlig luftkvalitet kan give hovedpine, træthed og irriterede slimhinder. Desuden kan den øge risikoen for infektioner, hjertekarsygdomme, kræft og forværre symptomerne hos personer med allergi og astma.

På kulturnatten kan du finde ud af, hvordan du forebygger gener pga. skadelige ting i luften.

”Til hverdag forsker vi i, hvordan man kan bygge og bruge boliger, så indeklimaet bliver godt. På kulturnatten får de besøgende en unik chance for at tale med os forskere om, hvad de kan gøre for at forbedre indeklimaet i deres bolig,” siger professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.

Der er både noget for børn og voksne. Voksne kan få gode råd fra indeklimaeksperterne, mens børn kan gå på ballonskattejagt efter årsager til dårlig luft. Skattejagten henvender sig især til børn fra 4 til 10 år. Og alle skattejægere får en flot ballon.

Arrangementet finder sted 11. oktober 2013 kl. 18.00 til 20.30 i Det Europæiske Miljøagenturs lokaler, Kongens Nytorv 6, 1050 København K. Adgang til arrangementet kræver Kulturpas, se kulturnattens hjemmeside

Til redaktionen: Yderligere oplysninger hos seniorforsker Helle Vibeke Andersen eller professor lars Gunnarsen.

Husstøvmider og især deres ekskrementer kan give allergi. På kulturnatten kan du få råd om, hvordan du bekæmper husstøvmider og andre skadelige ting i indeluften.

Er luften god hjemme hos dig?

”Det gode indeklima er et aktiv for både samfund og individ. Ansvaret for indeklimaet deler beboerne med dem, der designer, bygger og vedligeholder bygningen, og netop derfor har vi valgt at formidle vores forskning bredt', siger professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København.

Sidst opdateret 10. oktober 2013