Afhjælpning af PCB i indeklimaet

Når mistanken om for høj PCB-koncentration i indeluften er bekræftet, skal rådgiver sammen med bygherre lægge en strategi for at dokumentere forureningens omfang og derefter forestå afhjælpende foranstaltninger.

Målgruppen for dette formiddagskursus er rådgivere, professionelle bygherrer og kommunale embedsmænd, der allerede har grundlæggende viden om PCB, fx ved tidligere at have deltaget i et SBi-kursus om PCB i bygninger.

Kurset tager udgangspunkt i de to SBi-anvisninger om PCB. Det er professor Lars Gunnarsen og anvisningernes forfatter, seniorforsker Helle Vibeke Andersen, der underviser på kurset, sammen med Claus Lundsgaard, SBMI, der fortæller om, hvordan kortlægning i praksis kan bruges til at lægge en god strategi for afhjælpning.

På kurset får du den seneste viden om, hvordan du kan lægge en strategi for at nedbringe PCB-koncentrationen i indeklimaet: Hvordan PCB-kilderne påvirker PCB-koncentrationen i indeluften, og hvordan forskellige tiltag kan ændre PCB-koncentrationen og PCB-kildernes egenskaber.

Du kan evt. kombinere dette kursus med kurset om håndtering af byggeaffald med PCB, der gennemføres samme dag om eftermiddagen.

Tilmeld dig kommende kurser

> Vi er ved at finde datoer for oprettelse af nye kurser. Skriv til , så vender vi tilbage med besked om, hvornår næste kursus afholdes.

 

Pris

2.300 kroner ekskl. moms.
Med i prisen er SBi-anvisning 241, ’Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger’, samt SBi-anvisning 268, 'PCB i bygninger - Afhjælpning, renovering og nedrivning'


Forskere

Lars Gunnarsen, Helle Vibeke Andersen

Claus Lundsgaard, SBMI

For spørgsmål om kurset, tilmelding m.m. kontakt venligst kursussekretær Birgitte Christiansen på tlf. 99 40 23 21 eller skriv til kurser@sbi.aau.dk

Sidst opdateret 21. februar 2017