SBi 2014:01

Potentielle varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050

I Bygningsreglementet er indført krav til efterisolering af bygningsdele i forbindelse med den løbende renovering. Rapporten svarer på, hvor meget kravet påvirker nettovarmeforbruget frem til 2050, hvis der fortsættes med de gældende regler, og hvilken effekt andre lignende skærpelser har, hvis de indføres som et krav i Bygningsreglementet.

Rapporten præsenterer analyser af de potentielle nettovarmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem mod 2050, hvis bygningsdelene efterisoleres i henhold til krav, som kunne stilles i Bygningsreglementet på det tidspunkt, hvor bygningerne alligevel skal have foretaget almindelig renovering og vedligeholdelsesarbejde eller udskiftning.

Analyserne sammenlignes med et scenarie, hvor udviklingen fortsætter som hidtil. Denne sammenligning giver den ultimative ekstra energibesparelse ved efterisolering i forbindelse med planlagt renovering og udskiftning.

Den bagvedliggende beregningsmodel er opbygget ved brug af data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og statistiske data fra Energimærkningsordningen (EMO) vedrørende bygningernes isoleringsstandard og arealsammensætning pr. enhedsareal (opvarmet areal) for tag, ydervæg, gulv/terrændæk og vinduer/døre.

Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen og er en opfølgning på den tidligere rapport udarbejdet i forbindelse med netværket for energirenovering. Den retter sig især mod  byggebranchen og styrelserne samt de politiske beslutningstagere.

Forfatter:
  • Kim B. Wittchen
  • Jesper Kragh
  • Søren Aggerholm
Emneord:
Sprog:
Dansk
ISBN trykt bog:
978-87-92739-63-6
1 af 5

Køb bog

SBi 2014:01

Potentielle varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 2050

59 sider

Levering: Denne udgivelse findes kun som pdf - ikke i trykt form.

  • Ean 5798000019034
  • Cvr 29102384